14.02.2016

KOMMENTAR af Marie Krarup, Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Der er behov for en reform af gymnasiet. Derfor glæder jeg mig til at se regeringens udspil, som mange forventer vil komme her til foråret.


Der er først og fremmest behov for et generalopgør med den tanke, der lå bag reformen af gymnasiet i 2005. Lektor Sten Clod Poulsen skrev en kronik i Politiken i august 2010 med overskriften ’Undskyld, vi tog fejl’. Han var forfatter til en bog om reformpædagogik i 70´erne, der fik så enorm succes, at den havde afgørende betydning for indretningen af skolevæsenet fra da af. Men i 2010 sagde han undskyld for den reformpædagogiske hærgen, der havde gjort de danske skoler dårligere og eleverne dummere. Det var bare for sent. For i 2005 var gymnasiereformen blevet indført, og den er fyldt med reformpædagogik, der har en masse uheldige konsekvenser.

Man gik nemlig med reformen endegyldigt bort fra den traditionelle kundskabsskole, der byggede på fag med et bestemt pensum og man gik over til læringsskolen, bygget op om reformpædagogiske tanker om tværfagligt projektarbejde og fremme af kompetencer i stedet for indlæring af pensum. Alt det, som Sten Clod Poulsen sagde undskyld for!


Reformen har da også medført en række problemer. Lektorer på universiteterne, der aftager eleverne, mener at niveauet er faldet. Ser man på evalueringen af gymnasiet, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget i 2011 kan man læse, at den faglige viden er ringere nu end før. Det siger også sig selv, at den faglige viden begrænses, når man indskrænker timetallet og pensum i kernefag, fordi man afgiver timer til det tværfaglige projektfag Almen Studieforberedelse – AT (som eleverne ynder at kalde Alment Tidsspilde), og undervisningen i øvrigt hele tiden bliver afbrudt af tværfaglige forløb. Sådanne forløb tvinges ofte igennem, før den særfaglige basis er i orden. Det skader naturligvis udbyttet af den faglige undervisning. Derfor er det nødvendigt at afskaffe AT og lægge timerne tilbage i de enkelte fag.


Den sociale arv i form af forældrenes uddannelsesbaggrund har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig. Den tendens er meget tydelig i eksamensresultaterne. AT og den overambitiøse tværfaglighed er sandsynligvis en af årsagerne samt naturligvis den skriftlige opgave, SRP, og eksamensformen med 24 timers forberedelse. Videnskabsteori og tværfaglighed foregår i sagens natur på så højt et abstraktionsniveau, at kun de børn, der i forvejen er trænet i abstrakt tankegang, kan være med fra begyndelsen. Og det er meget svært som lærer at forklare AT og videnskabsteori på et fornuftigt begynderniveau. Undervisningen bliver dermed alt for ofte præget af skjulte koder dvs. en række antagelser og forventninger, som kun akademikerbørnene kender til. Desuden er en pædagogik, der i meget stor grad bygger på egen indre motivation og arbejde i projektgrupper – og ikke i tilstrækkelig grad bruger gentagelser og hukommelsen, også mest en fordel for de børn, der har et mål og en motivation med hjemmefra. Og det er igen ofte akademikerbørnene.

Ordningen med 24 timers forberedelse til eksamen samt den store skriftlige opgave, SRP, der gør det lettere at bruge sit netværk til at hjælpe sig til at få en god karakter, stiller akademikerbarnet så meget bedre stillet end arbejder og indvandrerbarnet. Det er urimeligt og det er ikke godt for samfundet, at det forholder sig på den måde.
____________________

 

Ordningen med 24 timers forberedelse til eksamen samt den store skriftlige opgave, SRP, der gør det lettere at bruge sit netværk til at hjælpe sig til at få en god karakter, stiller akademikerbarnet så meget bedre stillet end arbejder og indvandrerbarnet. Det er urimeligt og det er ikke godt for samfundet, at det forholder sig på den måde. En solid gymnasial uddannelse skal naturligvis være tilgængelig og opnåelig for alle med pæren i orden og dermed være medvirkende til at udjævne sociale forskelle i samfundet. Derfor skal 24 timers eksamen afskaffes, og SRP ændres med bl.a. en mundtlig prøve som afslutning.


Både naturfag og sprog har lidt under reformen, og især sprog som tysk og fransk er voldsomt trængte. Der er samtidig færre der tager naturfaglige linjer på højt niveau, men mange der tager det på lavt niveau. Der er meget, der tyder på, at problemet hænger sammen med, at der er for mange studieretninger at vælge mellem. I dag er der over 200 studieretninger i Danmark. Flere og flere studenter tager suppleringsfag efter studentereksamen for at få adgang til deres drømmestudium og mange af eleverne indrømmer, at de har valgt en forkert studieretning i forhold til deres studium. Det vil være langt mere ansvarligt at oprette fem-ti gode studieretninger med en kerne af fag på højt niveau, end at lade den stedse mere fantasifulde knopskydning fortsætte.


Vi skal gøre op med tanken om, at gymnasiet skal være for alle. Gymnasiet skal være for dem, der er bogligt motiverede og dygtige, og som sigter efter en universitetsuddannelse. Derfor skal vi indføre adgangskrav på 6 som et gennemsnits af folkeskolens afgangsprøve. Til gengæld skal vi så oprette en ny ungdomsuddannelse med et lavere adgangskrav, der skal være adgangsgivende til professionsbachelor uddannelserne, men ikke universitetet.

Vi skal gøre op med tanken om, at gymnasiet skal være for alle. Gymnasiet skal være for dem, der er bogligt motiverede og dygtige, og som sigter efter en universitetsuddannelse. Derfor skal vi indføre adgangskrav på 6 som et gennemsnits af folkeskolens afgangsprøve.
____________________

 

Med den kommende reform ønsker vi i Dansk Folkeparti at gøre gymnasiet til en kundskabsskole for alle begavede og bogligt motiverede børn i Danmark. Vores model vil øge den sociale mobilitet og gøre det muligt for flere at få en uddannelse med kvalitet, der svarer til den enkeltes evner og ambitioner.


ILLUSTRATION: Studenterkørsel, 30. juni 2012 [foto: Nikita Gavrilovs].