23.07.2019
.”Jeg synes godt, vi kan påtage os et ansvar om, at flygtningestrømmene i verden bliver kontrolleret, så vi kan hjælpe flest muligt med de midler, vi afsætter. Det ansvar vil jeg gerne være med til, at vi påtager os. Det er et ansvar, vi kan vælge at påtage os. Det er et aktivt tilvalg og ikke en verdenslov.”
Interview af David Rischel. Dette er en let forkortet version; hele interviewet (uredigeret) kan høres her (54:00 min)
Lydversion af interviewet
RÆSON: I løbet af valgkampen fremkom I med tre ufravigelige krav til enhver statsminister, som skulle ønske at basere sig på jeres stemmer. I valgkampen sprængte Lars Løkke Rasmussen så blå blok i stykker med den primære begrundelse, at det ville være umuligt for ham at regere på bl.a. jeres stemmer. I det perspektiv er I selv en af hovedgrundene til, at Danmark regeres af en rød blok, som tidligere har gennemført en lang række lempelser på udlændingepolitikken. Er det ikke rigtigt?
VERMUND: Nej, det er det ikke. For det første har vi jo haft vores tre ufravigelige krav i to et halvt år. Vi har sagt fra begyndelsen, at hvis vi skal kunne støtte en borgerlig statsministerkandidat, så er det fuldstændig afgørende for os, at vi får løst udlændingepolitikken fra bunden. Derfor skal der indføres et stop for spontant asyl i Danmark. Vi skal stille krav til udlændinge, som kommer hertil om, at de både forsørger sig selv og overholder vores lovgivning. Kan de ikke det, så må de rejse ud.
Når vi har været ufravigelige fra begyndelsen, så er det, fordi vi har set, hvordan Lars Løkke Rasmussen tidligere har formået at få regeringsmagten og love både LA og DF nogle ting i løbet af regeringsperioden, uden at LA og DF har evnet at levere til deres vælgere. Lars Løkke har i virkeligheden holdt dem fast i et forsøg på at holde på magten, men uden at levere på det, som var vigtigt både for Danmark og de to partiers vælgere. Vi vil ikke risikere at sidde i en situation igen, hvor Lars Løkke Rasmussen vil kunne gå til valg på ’straksopbremsning’, som han jo gjorde sidste gang, hvor han op til valget sagde, at hvis der var konventioner, som er ødelæggende for Danmark, så ”bliver vi nødt til at se på, om de skal revideres, eller om vi skal træde helt ud af dem”. Det var, hvad han sagde før valget, men efter valget lod han immigranter i tusindvis strømme ind over vores grænser og op ad vores motorveje.
For mig er det afgørende, at vi får løst udlændingepolitikken fra bunden, og det har været afgørende, at vi ikke bare endte som endnu et parti, der siger én ting før valget, og som så ikke står fast på det, når valget er ovre.
RÆSON: Faktum er vel stadigvæk, at I selv bidrog til at sprænge blå blok I – og hvis der ikke er en blå blok at stille krav til, så kan I ikke få kravene gennemført?
VERMUND: Meget magt kan man tilskrive mig, men jeg har ikke så meget magt, at jeg kan sprænge blå blok. Den magt, jeg havde, var, at jeg havde mulighed for at stille Lars Løkke Rasmussen stolen for døren og stille krav til ham om, at han skulle melde klart ud, hvad han ville: Om han ville fortsætte ad den vej, som man går nu, hvor man ikke får løst problemerne, eller om han var klar til at løse problemerne fra bunden. Og det lykkedes os i løbet af valgkampen at få ham til at melde klart ud og sige, at han ikke ville indfri vores krav. Han ville blive ved med at give asyl til mennesker, som åbenlyst er til gene for både vores frihed og vores sikkerhed i landet. Han ville blive ved med at give kriminelle lov til at blive og lade udlændinge leve på offentlig forsørgelse i Danmark. Det gav danskerne en mulighed for at stemme på Lars Løkke Rasmussen, som ville den vej, eller på os, som står fast på, at de her problemer skal løses.
Når Lars Løkke Rasmussen sprænger blå blok i valgkampen, så gør han det på baggrund af vores ufravigelige krav, og fordi han ikke ville samarbejde med Stram Kurs. Men efterfølgende hælder han jo også Konservative og LA ned ad brættet og siger, at han egentlig hellere vil danne regering med Mette Frederiksen og Morten Østergaard. Det gør han umiddelbart inden valget. Det viser sig jo endda undervejs, at han har skrevet en bog, som viser, at alt det her er tanker, som han har tænkt, længe før valgkampen startede. Det har været en kattelem for at kunne bevare noget af magten, hvis ikke der var et blåt flertal efter valget.
RÆSON: Vil I deltage i genopbygningen af et fælles borgerligt projekt?
VERMUND: Det ser sort ud med et rødt flertal, men vi kommer til at kæmpe, alt hvad vi kan, for at Mette Frederiksen ikke ryger i kløerne på Pernille Skipper og Morten Østergaard, når det handler om både udlændinge- og økonomisk politik. I det omfang at hun alligevel vælger at gå den vej, vil vi bruge vores stemme til at tale højt om, hvilken vej hun burde have gået. Når vi taler om den borgerlige dagsorden og genrejsningen af det borgerlige Danmark, så er der to aspekter i det: Der er dels det aspekt, at vi er fem borgerlige partier, hvoraf to [DF og Venstre, red.] af dem – hvad angår fordelingspolitikken – er meget langt til venstre. Det er jo et vilkår, når vi taler blå blok og borgerlige partier.
Et andet vilkår er, at hvis vi skal have genrejst den borgerlige dagsorden, så bliver vi nødt til at kunne tale om, hvorfor det er vigtigt, at vi har et borgerligt samfund; hvorfor det er vigtigt, at danskerne får lov at bestemme meget mere selv; hvorfor det er vigtigt, at vi fremmer et samfund, hvor politikerne blander sig mindre i vores liv; og hvorfor det er vigtigt, at give friheden tilbage til de danske familier. Den dagsorden har de etablerede borgerlige partier svigtet.
Vi kommer til at knokle for at få trukket Mette Frederiksen i en retning, hvor hun ikke behøver at være afhængig af Pernille Skipper eller Morten Østergaard
_______
RÆSON: Det lyder som en langt mere pragmatisk tilgang, end den I lagde for dagen inden valget?
VERMUND: Vi kommer til at arbejde så konstruktivt som muligt, men det kan godt betyde, at vi kommer til at benytte os af nogle metoder, som man ikke er vant til. Mette Frederiksen er gået til valg på ikke at lempe udlændingepolitikken, og der er et flertal i Folketinget, som ligeledes har haft det som et mål, så hvis statsministeren alligevel begynder at lempe på udlændingepolitikken, så er der faktisk en mulighed i Grundloven for at indsamle 60 underskrifter fra de siddende folketingsmedlemmer og udløse en folketingsafstemning om et givent lovforslag. Det kommer vi til at benytte os af.
I Nye Borgerlige er vi medlemmer, som har hver vores erhvervskarriere, og ingen af os har sat vores erhvervskarriere på hold for at gå ind og deltage i det skuespil, som man ofte ser fra politikerne. Når vi er i en situation, hvor danskerne har valgt et stort rødt flertal, så er det vilkårene, og vi kommer til at knokle for at få trukket Mette Frederiksen i en retning, hvor hun ikke behøver at være afhængig af Pernille Skipper eller Morten Østergaard. I det omfang vi kan minimere nogle af de skader, der med et rødt flertal kan ske på vores samfund, så kommer vi til at arbejde for det. Men man bliver nødt til at erkende, at med et stort rødt flertal i Folketinget, så kræver det en vis vilje og samtidig, at vi formår at få noget ud af de forhandlinger, som vi går ind i – og det må tiden vise, om vi gør.
RÆSON: Selv hvis man regner DF, Nye Borgerlige og Stram Kurs’ stemmeprocenter sammen, så er I på den nationale højrefløj gået tilbage ift. DF i 2015. Det kunne tyde på, at folk faktisk er trætte af det, som kritikere ville kalde symbolpolitiske udlændingestramninger og i større grad støtter en udlændingepolitik, som Socialdemokraterne kalder ”realistisk og retfærdig”. Tror du, det er sandt?
VERMUND: Jeg tror, man skal være varsom med at gætte på, hvorfor valget faldt ud som det gjorde. Man kan jo ikke tale om fremgang eller tilbagegang uden at se på, hvad der skete ved sidste valg. Ved forrige valg havde vi en situation, hvor Venstre stod meget svagt og Lars Løkke Rasmussen var ramt af diverse bilagssager. Der var et Venstre i knæ, og DF høstede nogle stemmer deraf. Siden da er bilagssagerne gået i glemmebogen, og Venstre er kommet tilbage.
Desuden indså Socialdemokratiet kort efter valget [i 2015], at de havde taget fejl af udlændingepolitikken, og de skiftede kurs. Med håndslag til Socialdemokratiet har DF været med til at legitimere S som et parti, der er klar til at få styr på udlændingepolitikken. I det perspektiv må man sige, at udlændingepolitikken, som DF tidligere næsten har haft eneret på, nu breder sig udover blå blok og til S. Om det er, fordi folk er blevet trætte af udlændingepolitik, eller fordi folk er vendt tilbage til de partier, som de har stemt på før, i erkendelse af at de er ligeså gode eller ligeså dårlige til at løse den udlændingepolitik, som DF har stået for. DF havde et kanonvalg med 37 mandater i 2015, men når man måler DF på deres resultater, så har de ikke løst problemerne, og så er der nok mange, som føler, det var en spildt stemme.
RÆSON: Viser historien med LA i sidste valgperiode ikke, at alle partier bliver nødt til at kravle ned fra træet på et tidspunkt, og at vælgerne straffer dem for at kravle derop?
VERMUND: At vi kom ind, var fuldstændig historisk. Der er jo ikke nogen af os, der sad i Folketinget i forvejen. Det er historisk, for det er ikke er sket siden 1987, at et parti er kommet ind i Folketinget, uden at man har siddet i Folketinget i forvejen [Kristeligt Folkeparti var ude 1994-1998, men kom ind igen 1998-2001, red.]. Hvis det er rigtigt, hvad du siger, at folk er trætte af, at vi stiller krav om, at man skal løse de her problemer, og at vi står fast på det, vi mener, så var vi jo ikke kommet i Folketinget. Så din analyse passer ikke på os.
RÆSON: Det er vel svært at sige noget om den analyse, givet at I slet ikke har haft lejlighed til at engagere jer i det parlamentariske arbejde endnu. I har vel ikke bevist noget endnu.
VERMUND: Jo, vi har haft et valg, hvor vi stod på stemmesedlen, og vi kom ind i Folketinget. Det, du siger, er, at vi bliver straffet for at stille krav. Folk har valgt os ind for at stå fast på, hvad vi siger, og det var også derfor, at jeg gik til dronningen uden at pege på Lars Løkke Rasmussen. Hvis din analyse var rigtig, så ville Stram Kurs og Klaus Riskær være kommet ind i Folketinget og ikke os. Resultatet af valget var det modsatte af din analyse.
RÆSON Ved valget kollapsede DF. I den situation er det vel overraskende, at I ikke kommer ind med flere stemmer?
VERMUND: Da Stram Kurs meldte sin opstilling til valget, så skulle stemmerne fordeles over flere af partierne, som gerne ville løse vores problemer med udlændingepolitikken. Når det er sagt, så er DF på fordelingspolitikken et rødt parti, så det kommer ikke bag på mig, at nogle vælgere vender tilbage til S, når partiet begynder at rykke sig på udlændingepolitikken.
Der findes allerede et etnisk pjalteproletariat i Danmark, og det er jo den store udfordring. Der findes desværre allerede mange indvandrere eller efterkommere – særligt fra de muslimske lande – som ikke integrerer sig på vores arbejdsmarked
_______
”Der findes desværre allerede mange indvandrere eller efterkommere – særligt fra de muslimske lande – som er kommet til Danmark for at leve på offentlig forsørgelse”
RÆSON: Et af jeres tre ufravigelige krav er, at udlændinge skal forsørge sig selv, når de kommer til Danmark. Helt konkret så går det ud på, at udlændinge skal tegne en obligatorisk forsikring, som dækker mod arbejdsløshed og pension. Derudover ønsker I, at udlændinge der bor i Danmark, får to år til enten at skabe eller finde et arbejde – ellers må de rejse. Betyder det ikke, at I skaber et ’etnisk pjalteproletariat’ i Danmark, eftersom der er en del, som ikke kan rejse andre steder hen, og som ikke kan rejse tilbage til deres hjemlande, fordi de ikke er villige til at tage imod dem?
VERMUND: Der findes allerede et etnisk pjalteproletariat i Danmark, og det er jo den store udfordring. Der findes desværre allerede mange indvandrere eller efterkommere – særligt fra de muslimske lande – som ikke integrerer sig på vores arbejdsmarked, som i årevis lever på offentlige ydelser, og som er kommet til Danmark for at leve på offentlig forsørgelse. Det er man nødt til at tage et opgør med. Hvis vi vil passe på vores velfærdssamfund og den borgerlige solidaritet, som ligger i vores kultur, så er det afgørende for os, at de mennesker, der bliver omfattet af vores system, deler vores værdier. Det er derfor, vi siger, at retten til offentlig forsørgelse skal tilknyttes det danske statsborgerskab, og så må man jo tage et arbejde, hvis ikke man er for syg eller for gammel. Specielt i de gode økonomiske tider vi er i nu, er der ikke nogen undskyldning for ikke at arbejde – hvis man kan, så skal man.
RÆSON: Men selvom, der allerede skulle være et sådant ’etnisk pjalteproletariat’ i Danmark, hvad nytter det så at gøre det værre?
VERMUND: Vi gør det ikke værre. Vi siger, at opholdstilladelse i Danmark skal knyttes til selvforsørgelse, og at man skal overholde vores love. Dem, der ikke kan det eller vil det, må rejse ud. Og de kriminelle udlændinge, som ikke kan rejse ud, må opholde sig et sted med kun én dør – og det er ud af landet. Udlændinge, som ikke kan forsørge sig selv, og som mister deres opholdsgrundlag, har pligt til at rejse ud, og gør man ikke det frivilligt, må man jo også sørge for, at de mennesker opholder sig et sted, hvor vi understøtter deres underhold, men hvor vi ikke giver dem SU, kontanthjælp eller andre understøttelser af diverse karakterer, som man gør i dag. Udlændinge skal være indstillet på, at her i landet, der følger ret og pligt sammen.
RÆSON: Du bliver vel nødt til at anerkende, at sådan en strategi vil føre til mere kriminalitet og ghettodannelse. Al evidens tyder på, at hvis folk ikke kan rejse ud og ikke kan forsørge sig selv, vil de være nødsaget til at forsørge sig selv ved for eksempel at begå berigelseskriminalitet. Er du ikke urolig for, at en af konsekvenserne ved det her er en forværring af problemerne?
VERMUND: Nej, tværtimod. Konsekvensen af det her vil være, at vi ikke længere vil tiltrække folk, som ønsker at komme til et land, hvor de kan slå sig ned og efter relativt kort tid få en førtidspension eller leve på kontanthjælp. En anden konsekvens ved det er, at en del af dem, som er her, vil komme i arbejde. Det kan godt være nogle, som ikke opfører sig ordentligt, og dem skal vi udvise, når de får en dom. Der bliver ikke nogen ghetto til de kriminelle udlændinge, for de er enten i et fængsel, i et udrejsecenter uden fri adgang til det danske samfund eller ude af landet.
RÆSON: Lad os fokusere på den gruppe, som ikke kan finde et arbejde og ikke kan rejse ud af landet. De står pludselig uden et forsørgelsesgrundlag. Hvad skal der ske med dem?
VERMUND: Når vi siger, at man skal forsikre sig mod arbejdsløshed, så er det, fordi der ikke er nogen, som ikke skal have et økonomisk sikkerhedsnet i Danmark. Det er derfor, at det skal være obligatorisk for udlændinge at tegne sig en forsikring mod arbejdsløshed, og at man skal kunne trække den forsikring fra i skat, så man ikke betaler dobbelt. Det betyder, at hvis man er udlænding i Danmark med et arbejde og pludselig bliver arbejdsløs, så har man stadig et sikkerhedsnet.
RÆSON: Lad os sige, at nogle udlændinge kommer til Danmark, lige før jeres krav om asylstop er blevet lov. Disse udlændinge kan ikke få et arbejde og har ikke penge til at tegne sig en arbejdsløshedsforsikring. Hvad skal der ske med dem?
VERMUND: Det er allerede sådan i dag, at man ikke kan rejse til Danmark uden at kunne forsørge sig selv. For at få opholdsgrundlag i Danmark skal du enten få asyl, få tildelt familiesammenføring eller være EU-borger. Man kan ikke bare få opholdsgrundlag i Danmark uden at kunne forsørge sig selv. Fordi vi indfører et asylstop, så er der ikke længere flygtninge, som kommer hertil for at slå sig ned på offentlig forsørgelse. Vi skal i stedet hjælpe dem i nærområderne, hvor vi kan hjælpe langt flere for de penge, vi afsætter. Når der bliver sat stopper for spontant asyl, så er vi igen klar til at tage imod kvoteflygtninge i et naturligvis begrænset antal og fra kulturkredse, som er kompatible med vores egen kultur.
Har man ikke opholdsgrundlag, så skal man rejse ud, og vil man ikke tage et arbejde, så må man finde et andet sted at rejse hen og indtil da opholde sig i et udrejsecenter, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af landet
_______
RÆSON: Så du anerkender ikke, at der kommer til at være nogen, som hverken har råd til at tegne en arbejdsløshedsforsikring, ikke kan forsørge sig selv og ikke kan rejse ud af landet?
VERMUND: Jo, jeg anerkender, at der kan være mennesker, som rejser ind i landet uden ret, efter at reglerne er indført. Illegal immigration findes i hele verden, inklusive Danmark. Har man ikke opholdsgrundlag, så skal man rejse ud, og vil man ikke tage et arbejde, så må man finde et andet sted at rejse hen og indtil da opholde sig i et udrejsecenter, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af landet.
RÆSON: Er du enig i, at der kommer til at være nogen, som ikke kan rejse ud, som ikke kan forsørge sig selv og ikke kan tegne en arbejdsløshedsforsikring, og vi derfor er nødt til at gøre noget andet med?
VERMUND: Det er jo, hvad jeg har sagt. De mennesker, som mister deres opholdsgrundlag og ikke frivilligt rejser ud, de må opholde sig i udrejsecentre, hvor der kun er én vej ud, og det er ud af landet. De er ikke frihedsberøvede, de er bare berøvet for at være en del af det danske samfund.
RÆSON: Det er vel en frihedsberøvelse.
VERMUND: Nej, de er frie til at rejse til Sverige, Tyskland, Iran eller Irak.
RÆSON: Men hvis de ikke har mulighed for det?
VERMUND: Det er en mulighed, de selv vælger. Langt de fleste, som ikke rejser hjem, har vi svært ved at sende hjem, fordi deres lande ikke vil tage imod dem.
RÆSON: Så har de vel ikke friheden til at rejse hjem?
VERMUND: Jo, de har friheden, men bare ikke viljen til det.
RÆSON: Så de har friheden til at rejse hjem og så blive fængslet, forfulgt eller interneret?
VERMUND: Det er jo din version af det. De er jo ikke sådan, at man har tilladelse til at rejse til et andet land og forvente, at andre mennesker skal forsørge en. Hvis folk kommer hertil og gerne vil have opholdsgrundlag i Danmark, så er det mindste, vi kan forvente, at de forsørger sig selv og overholder vores lovgivning. Det er rimeligt at sige, at hvis man ikke vil det, så må man rejse ud.
RÆSON: For at blive ved frihedsberøvelsen så kan man vel ikke sige, at en indsat i et fængsel har friheden til at flygte fra det fængsel? Det ville man vel ikke normalt kalde frihed?
VERMUND: Der er stor forskel på at rejse ud af et udrejsecenter og flygte fra et fængsel. Vilkårene i et retssamfund må være sådan, at har man fået en dom af domstolen, og den lyder på, at man mister sin opholdstilladelse, så har man en pligt til at rejse ud. Så kan der være mennesker, som siger, det vil de ikke, og de må så opholde sig i udrejsecenteret. Det er jo ikke sådan, så vi siger, at nu dumper vi dem i havet. De kan opholde sig der, indtil de selv finder et sted, hvor de ellers kan være. Hvis de mennesker gerne vil flytte til familie i Tyskland eller Sverige, rejse hjem eller får et arbejde i et tredjeland, så kan de frit gøre det. De skal bare ikke have retten til at rejse ind i det danske samfund, som de med dom er udvist fra.
RÆSON: Hvis Tyskland og Sverige ikke vil tage imod dem, så har de vel kun muligheden for at opholde sig på det udrejsecenter.
VERMUND: Ja, det må de så gøre.
RÆSON: Så er de vel også frihedsberøvet?
VERMUND: Nej, det er de ikke. Man er jo heller ikke frihedsberøvet, hvis man for eksempel er iraker, ansøger til familiesammenføring for at komme til Danmark, får afslag og så alligevel rejser herop for derefter at blive bedt om at rejse hjem. Hvis ikke der en sanktionsmulighed i dommen, så skrider retssamfundet. Man er ikke frihedsberøvet, fordi man ikke har ret til at opholde sig i landet. Man er frihedsberøvet, hvis man holdes indespærret og ikke kan rejse nogen steder hen. Hvis man rejser herop uden ret, så må man rejse tilbage til sit hjemland.
Vi er nødt til at anerkende, at der er steder i verden, som er horrible at leve i. Det bedste, man kan gøre for at hjælpe, er at sørge for, at de midler, man afsætter, bliver brugt bedst muligt
_______
”Vi har kun det ansvar, vi påtager os”
RÆSON: For nyligt var der en sag i medierne om Vahid Vaziri og Abolfazl Vasiri, to brødre som blev udvist til Afghanistan. Efterfølgende blev Abolfazl Vasiri, ifølge hans storebror Vahid, bortført og myrdet af Taliban. Er det en konsekvens af den stramme udlændingepolitik, vi er nødt til at acceptere?
VERMUND: Det er en konsekvens, man er nødt til at acceptere i et land med 5,7 mio. indbyggere. Vi kan ikke redde hele verden. Der er store dele af særligt den muslimske verden, som er i konstante konflikter, og hvor der er ubehageligt og farligt at bo. Disse er tilstande, vi ikke ønsker i Danmark, og vi kan kun gøre to ting: Vi kan enten sige, at nu lukker vi dem alle sammen ind i Danmark, og så ville vi have samme udfordringer her, som de har dernede. Det kan vi se på vores parallelsamfund rundt omkring i landet og på andre vestlige lande, hvor man har taget mange migranter fra muslimske lande til – så det er ikke en mulighed. Så kan man gøre det andet, som vi foreslår, nemlig at asylbehandlingen skal foregå i nærområderne, hvor vi kan hjælpe flere for de penge, vi afsætter, og hvor FN kan styre flygtningelejrene, og de kan få vilkår der.
Hvis man holder fast i det og stiller vores to krav til dem, som vil til Danmark – om selvforsørgelse og lovlydighed – så kan man sikre, at vi hjælper flest muligt og dem, som kommer hertil, er folk, der respekter vores måder at leve på. Vi er nødt til at anerkende, at der er steder i verden, som er horrible at leve i. Det bedste, man kan gøre for at hjælpe, er at sørge for, at de midler, man afsætter, bliver brugt bedst muligt, og at de mennesker, vi lukker ind i vores land, er villige til at leve sammen, som vi gør her.
RÆSON: Men her står man med en konkret sag om to brødre, hvor myndighederne på trods af mange organisationers advarsler om hjemsendelsen alligevel sender dem hjem – hvorefter den ene bliver dræbt. Her har vi vel et ansvar overfor de mennesker, som vi lukker ind i landet?
VERMUND: Jo, i det omfang vi giver ophold til udlændinge på det ene eller andet grundlag, så pådrager vi os en form for ansvar, fordi så får de mennesker nogle rettigheder i vores samfund. I mit perspektiv har vi udstrakt vores rummelighed alt for vidt, og det er altid tragisk, når man hører enkelte historier om folk, der kunne have fået hjælp, men ikke fik det. Dilemmaet er bare, at hvis de mennesker, som er kommet her fra muslimske lande, havde tilpasset sig vores samfund, havde taget vores værdier til sig, havde været lovlydige og havde integreret sig på vores arbejdsmarked, så havde der ikke været brug for de her regler, som får konsekvenser for nogle få.
Jeg kender ikke sagen i detaljer nok til at kunne udtale mig om det, og man skal skelne mellem det politiske og selve sagsbehandlingen. Men vores politiske ansvar er at passe på det helt unikke samfund, som vi har, og sikre, at de mennesker, som bor her, både danskere, som vokser op her, og udlændinge, der har taget vores værdier til sig, ikke bliver sat i en situation, som vores folketingskandidat fra Iran [Anahita Malakians, red.] beskriver, når hun siger: ”Min familie flygtede, da jeg var 9 år. Hvor skal vi flygte hen næste gang?” Det bliver vilkårene for familier, hvis man kommer hertil og tænker, at man nu er i et frit, demokratisk land, hvor man som kvinde kan være ligestillet og lade sine børn blive opdraget i et frit samfund. Hvis man bliver ved med at lukke mennesker ind, som ikke respekterer disse værdier, så undergraver man fundamentet. Derfor er man nødt til at tage de her store skridt, og med dem vil der være enkeltpersoner, som kunne have fået hjælp, men det får de så ikke.
RÆSON: Hvilket ansvar har vi for, hvad der foregår ude i verden?
VERMUND: Vi har kun det ansvar, vi påtager os. Hvis man tror på, at mennesker er lige og ligeværdige – og selvfølgelig har rettigheder i det land, som de er statsborgere i – så må man jo også tro på, at det ansvar, vi har overfor en afghaner, er det samme ansvar, afghaneren har overfor en dansker. Afghanerne har ikke mindre ansvar over for os, end vi har for dem, og vi har kun det ansvar, vi påtager os. Jeg synes godt, vi kan påtage os et ansvar – med hensyn til vores egen sikkerhed og Danmark – om at flygtningestrømmene i verden bliver kontrolleret, så vi kan hjælpe flest muligt med de midler, vi afsætter, og at flygtninge har de bedste muligheder for at genopbygge deres land, når der igen er fred. Det ansvar vil jeg gerne være med til, at vi påtager os. Det er ikke et ansvar, vi er født med, eller som ligger særligt på nogle lande frem for andre; det er et ansvar, vi kan vælge at påtage os. Det er et aktivt tilvalg og ikke en verdenslov.
Vi skal ikke gå rundt og tro, at hele verden er vores ansvar, men forstå, at vi kan gøre andre dele af verden mere produktive og ansvarlige ved for eksempel at handle med dem
_______
RÆSON: Du sagde, at afghanerne har det samme ansvar overfor os, som vi har overfor dem. Der er vel en forskel i det, at vi med vores penge og ressourcer kan gøre væsentligt mere for at hjælpe dem, end de kan gøre for os?
VERMUND: Vi har vores penge og ressourcer, fordi vi skaber værdi hver evig eneste dag, og fordi generationer før os har skabt værdi før os. Venstreorienterede ser på fordelingen af ressourcer som noget statisk, hvor man som borgerlig siger, at der bliver skabt de ressourcer, som mennesker skaber. Det er sådan, at jo flere mennesker der er, jo mere værdi skaber man, men der er nogle samfund, hvor værdi ikke bliver skabt og mennesker ikke producerer eller leverer. Vi har et afrikansk kontinent, som er et af de mest ressourceholdige kontinenter, men ikke bliver udnyttet. Vi skal ikke gå rundt og tro, at hele verden er vores ansvar, men forstå, at vi kan gøre andre dele af verden mere produktive og ansvarlige ved for eksempel at handle med dem.
RÆSON: I Afrika er der vel også en historie om kolonialisme, geografiske forudsætninger og en væsentlig historisk arv, som ikke er det individuelle menneskes ansvar.
VERMUND: Vi taler om et kontinent, som er så rigt på ressourcer og har fået milliarder i ulandsbistand. Da jeg var barn, var det største projekt, at man skulle hjælpe Afrika og sende penge. Alle troede på, at nu ville alting blive meget bedre, men det viser sig, at den måde, vi har givet ulandsbistand på, har i bedste fald været spild af penge og i værste fald kontraproduktivt.
RÆSON: Det handler vel så om, at vi skal finde en bedre måde at hjælpe på og ikke, at vi ikke har et ansvar?
VERMUND: Det handler om, at vi kan påtage os et ansvar, og at den måde, vi har gjort det på med passiv bistand, er forfejlet. Det, vi er nødt til at forstå, er, at lande bliver stærkere ved at handle med dem, og ikke ved at vi kaster en bunke penge ned til korrupte lommer.
RÆSON: Hvad betyder det, at ’vi selv påtager os et ansvar’? Et ansvar er vel noget, man har eller ikke har?
VERMUND: Nej, man har ansvar for sig selv, og man har ansvar for sine børn, indtil de er myndige. Alt andet ansvar er det ansvar, man påtager sig. Sådan må det være.
RÆSON: Du mener vel, at man som dansker har ansvar for Danmark.
VERMUND: Som folk har vi ansvar for Danmark. Hvis vi ikke tager det, er der måske nogle andre, som gør, eller måske forsvinder det.
RÆSON: Så det ansvar er et ansvar, man er født med?
VERMUND: Det er et ansvar, som man påtager sig, fordi vi er glade for det, vi har.
RÆSON: Men hvis man ikke er glad for det, vi har, så behøver man ikke påtage sig det ansvar?
VERMUND: Der er jo folk, der vokser op i Danmark, og som ikke bryder sig om Danmark.
RÆSON: Og det er okay?
VERMUND: Nej, det er ikke okay, men det ændrer ikke ved, at det er den enkeltes persons egen beslutning, om man vil tage ansvar eller ej, udover det man har for sig selv og sin familie. Når jeg siger, at vi kan vælge at tage ansvar for det, som foregår ude i verden, så synes jeg jo, at når vi tager ansvar, så skal vi gøre det med de briller på, at det selvfølgelig skal være i vores egne interesser i verden, og som tjener vores sikkerhed. Ansvar er noget, man påtager sig, udover det man har for sin familie og sig selv. ■
Man har ansvar for sig selv, og man har ansvar for sine børn, indtil de er myndige. Alt andet ansvar er det ansvar, man påtager sig. Sådan må det være
_______
Pernille Vermund (f. 1975) er folketingsmedlem siden folketingsvalget 2019 og formand for Nye Borgerlige. Hun er tidligere byrådsmedlem og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, inden hun i 2015 var medstifter af Nye Borgerlige. Hun er uddannet arkitekt [Illustration: Officielt pressefoto]