Teddy Østerlin Koch: Det blå medieforlig har sendt dansk public service til tælling og givet politikerne smag for at kvæle armslængdeprincippet

Teddy Østerlin Koch: Det blå medieforlig har sendt dansk public service til tælling og givet politikerne smag for at kvæle armslængdeprincippet

28.11.2019

.


Desværre har Mette Bock sejret ad helvede til: Dansk public service ligger kvæstet og forbløder på et tidspunkt, hvor der mere end nogensinde er brug for et stærkt, dansk mediealternativ til de amerikanske tech-giganter. Og armslængdeprincippet bliver stille og roligt afkortet.

Kommentar af Teddy Østerlin Koch, journalist og kommunikationsrådgiver

I JUNI 2018 indgik daværende kulturminister Mette Bock det smallest mulige medieforlig mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Danmarks Radio fik en ordentlig én på sinkadusen med sparekrav på 20 procent. Nu skulle de røde lejesvende én gang for alle have lukket munden. I et par år op til medieforliget havde de borgerlige dagblade, anført af Berlingske, hetzet løs på DR og lagt villig spalteplads til historier især DF’s glubende appetit på at sidde med i DR’s redaktionslokaler, når de lavede historiske serier: 1864, Danmarkshistorien m.m.

Det var dengang, DF med sine 21 procent af stemmerne stadig havde storhedsvanvid, og Liberal Alliance var kravlet ned fra træerne og ind i ministerbilerne. I én af dem sad en hævngerrig kvinde, Mette Bock, der år forinden, efter mindre end to år som programdirektør i DR, var røget ud. Officielt sagde hun selv op – sådan hedder det sig jo med den slags stillinger – men den udløste alligevel en fratrædelsesgodtgørelse på 2 mio. kr.

Nu sad hun som kulturminister med ambitioner om et mere ”fokuseret DR”, som det hed på liberal newspeak-dansk.

 

I månederne op til medieforhandlingerne haglede kritikken ned over DR. Den engang så stolte statsradiofoni, der leverede fremragende serier, kritisk journalistik og sjov underholdning, var blevet bange for sin egen skygge
_______

 

I DE BORGERLIGE medier var der fyret godt op under kedlerne. De skrev om både DF’s nationalkonservative hang til at afkorte den berømte armslængde til DR’s programmer – og om en aldrig dokumenteret påstand om, at DR’s udbredelse på nettet betød unfair konkurrence for de trykte medier, som dermed tabte reklameindtægter. At reklamekronerne i virkeligheden endte hos de store tech-giganter, var en realitet, man ikke havde lyst til at se i øjnene – endsige at gøre noget ved.

I månederne op til medieforhandlingerne haglede kritikken ned over DR. Den engang så stolte statsradiofoni, der leverede fremragende serier, kritisk journalistik og sjov underholdning, var blevet bange for sin egen skygge og forvandlede sig mere og mere til Matadors Skjold-Hansen efter slagtilfældet: blid, føjelig og tandløs. Der var nu dækket op til et smalt, borgerligt medieforlig, hvor den liberale kulturminister kunne rundbarbere DR’s budgetter, mens Dansk Folkeparti kunne tage sig betalt med indflydelse på den redaktionelle linje.

Hidtil havde DR’s generaldirektører og bestyrelsesformænd argumenteret for, at DR blev nødt til at have de store, dyre underholdningsprogrammer som fx X Factor, der når den brede befolkning. Det var måden til også at få danskerne til at kigge med på de mere smalle og seriøse programmer. Men nu røg guldægget – X Factor – på porten og direkte over til konkurrenten på TV2.

For Berlingske, der havde stillet så meget spalteplads til rådighed i kampen mod DR, viste sejren sig bittersød. Jo, DR blev rundbarberet, men de ivrige DF-politikere havde taget for sig af retterne, så avisens offentligt sponserede guldæg, Radio 24syv, skulle flytte vest for Storebælt. Pludselig blev Berlingerens sejr ligeså fantastisk, som da Claus Hjort i august troede, at han kvaste Kristian Jensen som næstformand for Venstre, men i stedet satte en lavine i gang, der tog Lars Løkke med i faldet.

 

Kulturministeren valgte i stedet at gå all in som dansk mediepolitiks ’smadrekvinde’ i et bemærkelsesværdigt detaljestyret medieforlig
_______

 

METTE BOCK KUNNE ellers have valgt at indgå et bredt medieforlig, hvor De Radikale, Socialdemokratiet og SF også var med – som VK-regeringen fx gjorde i 2006. Så var DR næppe blevet helt så rundbarberet, og DF var nok heller ikke kommet igennem med sit firkantede krav til Radio 24syv.

Kulturministeren valgte i stedet at gå all in som dansk mediepolitiks ’smadrekvinde’ i et bemærkelsesværdigt detaljestyret medieforlig, der fx angav max-længden på artikler på dr.dk, og som beskrev, at 70 pct. af den fremtidige FM-radiostations redaktionelle medarbejdere skulle bo mindst 110 km. fra København.

Der opstod imidlertid panik i den borgerlige lejr, da det gik op for de blå partier, at Radio 24syv ikke ville byde på de betingelser, som blev krævet i det smalle medieforlig. Lige før valget fik de hurtigt stablet et ekstra hu-hej-udbud af en DAB-kanal på benene – en redningskrans til Radio 24syv, lod man forstå.

Men lige lidt hjalp det. På valgdagen 5. juni blev både LA og DF skåret ned til fokuserede størrelser.

Socialdemokratiet og de øvrige røde partier stemte alle imod det blå medieforlig. Men den nye socialdemokratiske regering gik i juli med til at ændre i udbudsbetingelserne for DAB-kanalen for at imødekomme 24syv, så stationen – i fald den vandt udbuddet – kunne fortsætte med at sende på DAB fra 1. november.

NU KAN VI LAVE en foreløbig boopgørelse oven på det blå medieforlig: Radio 24syv tabte slaget om medieforliget og kunne ikke nå den efterfølgende redningskrans i form af DAB-udbuddet. Så stationen er lukket. Dens ledelse og medarbejdere prøver bl.a. at give Socialdemokratiet skylden for lukningen, men det virkelige dødsstød var det smalle, blå medieforlig.

DR er ved at blive skåret ned til sokkeholderne, og det såkaldt mere ”fokuserede” DR vil fra januar træde tydeligt frem for danskerne, når første halvdel af DR-besparelserne bliver udmøntet i sendefladerne. Det er med andre ord et blegere og svagere DR, der skal tage kampen op mod de amerikanske tech-giganters streaming-tjenester, der siden medieforliget kun er blevet endnu flere. Netflix og HBO har nu fået følgeskab af bl.a. Disney, Apple, Amazon og Google. Hvor DR tidligere både var stærk på underholdningen og dansk public service, bliver der fremover mindre dansk blikfang til at samle de brede seerskarer.

 

Derudover er der kommet en yderligere alvorlig og trist bivirkning af forløbet med det blå medieforlig: DF’s smag for at gøre armslængden til en bøjelig og føjelig størrelse har givet andre politikere appetit på det samme
_______

 

Derudover er der kommet en yderligere alvorlig og trist bivirkning af forløbet med det blå medieforlig: DF’s smag for at gøre armslængden til en bøjelig og føjelig størrelse har givet andre politikere appetit på det samme.

Den radikale Jens Rohde ville rask væk omstøde Radio- og TV-nævnets afgørelse i Radio 24syv-sagen. Et oplagt forsøg på at brække armen på armslængdeprincippet. Nu vil samme Jens Rohde –måske opildnet af den mediepolitiske medvind – også bestemme, at DR og/eller TV2 skal vise danske fodboldlandskampe.

Knap så megen medvind fik den radikale partifælle Zenia Stampe til sit forslag om, at staten hvert år skal uddele to litterære værker til danskerne gennem en ny, national bogklub. ”Der skal nedsættes et armslængdeorgan, som skal udvælge bøgerne,” bedyrede hun. Længden på den arm kendes ikke, men Zenia Stampe understregede, at der ifølge det radikale forslag skulle være tale om ”bemærkelsesværdige” bøger.

Således har de radikale tilsyneladende overtaget det forslåede DF’s rolle i de statslige redaktionslokaler, og vi kan med en vis bæven se frem til et smalt rødt medieforlig. Medmindre besindige politikere og partier i begge sider af salen finder sammen om noget, der genopliver styrken og uafhængigheden hos danske public service-medier.

Desværre har Mette Bock sejret ad helvede til: Dansk public service ligger kvæstet og forbløder på et tidspunkt, hvor der mere end nogensinde er brug for et stærkt, dansk mediealternativ til de amerikanske tech-giganter. ■

 

Således har de radikale tilsyneladende overtaget det forslåede DF’s rolle i de statslige redaktionslokaler, og vi kan med en vis bæven se frem til et smalt rødt medieforlig
_______

 



Teddy Østerlin Koch, 60 år. Tidligere journalist på TV2, tidligere pressesekretær i Socialministeriet og Indenrigsministeriet, tidligere kommunikationschef/kommunikationsdirektør i Socialministeriet, Københavns Amt, Region Hovedstaden, Dansk Erhverv og Ingeniørforeningen IDA. Nu ekstern lektor på CBS og selvstændig kommunikationsrådgiver i YourStory.dk ILLUSTRATION: Flaget på halvt, fordi Radio24syv tabte udbuddet om at drive en DAB-radio til radiostationen Loud [foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix]