Vaccineforskere Benn og Aaby: Skal vi vaccinere børn mod COVID-19, når muligheden kommer?

Vaccineforskere Benn og Aaby: Skal vi vaccinere børn mod COVID-19, når muligheden kommer?

06.11.2020




Magnus Heunicke har lovet, at når og hvis en vaccine mod COVID-19 godkendes, så vil alle borgere i Danmark blive tilbudt at blive vaccineret – inkl. børn. Men en ny vaccine opfylder ikke Sundhedsstyrelsens egne kriterier for, hvornår børn skal vaccineres – herunder at den er tilstrækkelig gennemprøvet på børn, og at sygdommen er tilstrækkelig alvorlig. Med den nuværende viden bør børn altså ikke vaccineres mod COVID-19.

Kommentar af Christine Stabell Benn og Peter Aaby

I Danmark har Sundhedsstyrelsen det kriterium, at der kun indføres vacciner, der beskytter mod alvorlig sygdom: ”Sygdommen, der vaccineres imod, skal have en vis alvorlighed og hyppighed for at retfærdiggøre, at der indføres en vaccination mod sygdommen i børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsens udgangspunkt er, at sygdommen skal være alvorlig for det enkelte barn og derfor vigtig at forebygge”, står der på deres hjemmeside. Alvorlighedskriteriet danner bl.a. baggrund for, at vi ikke vaccinerer børn mod influenza og skoldkopper.

Derudover skal der ifølge Sundhedsstyrelsen være ”bred erfaring med vaccinen blandt børn: Vaccinen skal være afprøvet på større grupper af børn for at sikre, at vaccinens virkning samt bivirkning er kendt blandt børn”. Yderligere skal der ”være tilstrækkelig dokumentation for, at fordelene ved at vaccinere for en sygdom klart overstiger risikoen for bivirkninger”.

Men en ny COVID-19 vaccine opfylder ikke Sundhedsstyrelsens egne kriterier:

 

Indtil videre har vi ikke haft nogen COVID-19-dødsfald blandt personer under 30 i Danmark. Med den viden, vi har i dag, er COVID-19 ikke en alvorlig sygdom for børn noget sted i verden
_______

 

Alvorlighedskriteriet
COVID-19 er mindre alvorlig for yngre personer, end influenza er. Fx var den estimerede dødelighed relateret til influenza blandt 0-14-årige børn i perioden 2013-2018 i gennemsnit 20 børn pr. år. Indtil videre har vi ikke haft nogen COVID-19-dødsfald blandt personer under 30 i Danmark. Med den viden, vi har i dag, er COVID-19 ikke en alvorlig sygdom for børn noget sted i verden.

Kriteriet om ”bred erfaring blandt børn”
Blandt fire firmaer med vacciner i fase-3-forsøg [sidste fase i vaccineforsøg med test på mennesker, red.], der for nyligt offentliggjorde deres protokoller, er der kun ét firma, der inkluderer børn ned til 5 år. Studiegruppernes størrelse er ikke oplyst, men studiet inkluderer i alt 12.390 personer og med 12 studiegrupper, heraf kun én med børn, er det formentlig højst nogle tusinde børn.

Som tommelfingerregel kræver det 65.000 forsøgsdeltagere for at påvise 3 tilfælde af en bivirkning, der optræder med en hyppighed på 1 ud af 10.000. For at sætte det i kontekst vil bare én alvorlig bivirkning ud af 10.000 vaccinerede børn lede til 5-6 tilfælde per årgang i Danmark, hvilket er meget, givet sygdommens milde forløb for børn. Der er ingen af de fire vacciner, der bliver testet blandt børn under 5 år. Der er altså ikke ”bred erfaring blandt børn”, som ellers er Sundhedsstyrelsen eget kriterie for en gennemtestet vaccine.

 

Der er risiko for, at vi ved at vaccinere børn mod COVID sender dem på en bane, hvor de skal vaccineres hyppigt mod COVID, hvis den nye vaccine ikke giver langvarig immunitet – mens de ikke havde haft samme behov efter naturlig infektion
_______

 

Overstiger fordelene risikoen for bivirkninger?
Kriteriet om, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at fordelene ved vaccinen overstiger risikoen for bivirkninger, er heller ikke opfyldt. Alvorligheden af sygdommen for børn er mindre end den for influenza, som vi ikke anbefaler at vaccinere børn imod, og risikoen for bivirkninger er indtil videre ukendt. Som skrevet i et læserbrev i tidsskriftet BMJ for nyligt: “Vaccines [mod COVID-19, red.] will not be proven to be safer for children and young people than the infection for some years, if ever”. Svineinfluenzapandemien i 2009 er et nedslående eksempel på, hvordan en hurtigt udviklet vaccine mod en sygdom, der ikke var alvorlig for børn, gav anledning til narkolepsi, en sjælden men alvorlig lidelse i hjernen.

Vi er nødt til at anerkende, at vacciner har uspecifikke effekter
Ny forskning, ikke mindst fra vores gruppes vaccinestudier i Guinea-Bissau og Danmark, har vist, at vacciner har vigtige ’uspecifikke effekter’. Som opsummeret i Lancet Infectious Diseases for nyligt, kan vacciner påvirke immunforsvarets evne til at forsvare sig overfor andre infektioner. I nogle tilfælde, specielt med levende vacciner som BCG-vaccinen mod tuberkulose og mæslingevaccinen, kan det gå rigtig godt og medføre et generelt styrket immunforsvar mod andre infektioner.

I andre tilfælde, specielt med ikke-levende vacciner, kan vaccinerne øge risikoen for andre infektioner. Denne nye viden er ikke indbygget i det nuværende vaccinetestningssystem, fordi det ikke er sat op til at teste for sådanne effekter. Derfor kan vi ikke vide, hvilke uspecifikke effekter en eventuel vaccine mod COVID-19 vil have.

Dermed er der et andet oplagt spørgsmål: Hvad hvis vi giver børn behov for langt flere vacciner ved at vaccinere dem mod COVID-19?

For de fleste sygdomme gælder det, at folk opnår stærkere og mere langvarig immunitet efter naturlig sygdom end efter en vaccination imod sygdommen. Der er en risiko for, at vi ved at vaccinere børn mod COVID sender dem på en bane, hvor de skal vaccineres hyppigt mod COVID, hvis den nye vaccine ikke giver langvarig immunitet – mens de ikke havde haft samme behov efter naturlig infektion.

 

Kan man forsvare at vaccinere børn uden risiko for at blive alvorligt syge med COVID med en ny vaccine, som muligvis kan medføre bivirkninger, for at beskytte andre?
_______

 

Faktisk er der en formodning om, at en af de andre corona-vira, vi nu kender som en almindelig forkølelsesvirus, startede som en pandemi i slutningen af det 19. århundrede. Den forkølelsesvirus ville vi ikke drømme om at lave en vaccine imod i dag.

Man kan forestille sig, at der vil blive argumenteret for, at vi skal vaccinere børn for at skabe den flokimmunitet, der skal beskytte de ældre og sårbare. Men mange af de nye vacciner er ikke-levende vacciner, der også kan gives til folk med svækket immunforsvar, så umiddelbart er der intet, der tyder på, at man ikke vil kunne vaccinere disse grupper også.

Men skulle man ikke kunne, så venter der os en svær etisk diskussion: Kan man forsvare at vaccinere børn uden risiko for at blive alvorligt syge med COVID med en ny vaccine, som muligvis kan medføre bivirkninger, for at beskytte andre?

Samme kræfter kunne have markant effekt på børnedødeligheden
Magnus Heunicke er ikke den eneste, der lægger op til, at børn skal vaccineres, hvis og når en vaccine mod COVID-19 bliver godkendt. Karen Hækkerup fortæller også, hvordan UNICEF slider i det for at sikre vacciner til verdens fattigste børn.

Men når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt UNICEF skal prioritere at vaccinere børn i lavindkomstlande mod COVID-19, er det værd at anføre, at der er andre vacciner med langt større bevist gavn for børn, der stadig ikke bruges adækvat (fyldestgørende). Til trods for de gavnlige uspecifikke effekter af BCG-vaccinen mod tuberkulose og mæslingevaccinen, så får ca. 30 pct. af de fattigste børn ikke BCG-vaccinen til tiden eller mæslingevaccinen overhovedet. Begge vacciner er forbundet med næsten en halvering af dødeligheden blandt de vaccinerede. Hvis ressourcerne blev brugt på at sikre alle børn disse vacciner, så ville det, i modsætning til en COVID-19-vaccine, have en markant effekt på børnedødeligheden.

Derudover er det lige fremført i Lancet, at nogle af de nye COVID-vacciner muligvis vil kunne øge risikoen for HIV – hvilket ikke mindst ville have store konsekvenser i Afrika. Negative effekter af en vaccine vil kunne underminere tilliden til vacciner generelt, som det hændte på Filippinerne i forbindelse med en ny Dengue-vaccine, der gav anledning til dødsfald. Specielt i lavindkomstlande, hvor pandemien indtil videre har haft et mildt forløb, er der grund til at prioritere eventuelle ekstra midler til at vaccinere børn med BCG-vaccine og mæslingevaccine, snarere end en ny COVID-19-vaccine (vi har rettet henvendelse til UNICEF og Karen Hækkerup for at få lov at dele vores tanker om den tvivlsomme strategi).

Opsummerende opfylder en ny COVID-19-vaccine ikke tre af Sundhedsstyrelsens kriterier for indførsel af nye vacciner: Stor sygdomsalvorlighed, gennemprøvet vaccine, og dokumenteret gavnlig risikoprofil. Spørgsmålet er, om angsten for COVID-19 alligevel kan føre til pres for at vaccinere børn. I givet fald kan det komme til at stride mod endnu et kriterium fra Sundhedsstyrelsen for at indføre en ny vaccination: ”Den nye vaccination skal være acceptabel for forældrene”. ■

 

Spørgsmålet er, om angsten for COVID-19 alligevel kan føre til pres for at vaccinere børn. I givet fald kan det komme til at stride mod endnu et kriterium fra Sundhedsstyrelsen: ”Den nye vaccination skal være acceptabel for forældrene”
_______

 

Christine Stabell Benn (f. 1968) er læge og professor i Global Sundhed ved Syddansk Universitet. Hun har siden 1993 forsket i vacciners specifikke og uspecifikke effekter på forskningsstationen Bandim Health Project i Guinea-Bissau. I de seneste år har fokus også været på at teste vacciners uspecifikke effekter i Danmark, herunder ikke mindst at teste, om de levende vacciners gavnlige uspecifikke effekter kan bruges mod COVID-19.

Peter Aaby (f. 1944) er antropolog og Dr. med. Han har siden 1978 forsket i årsagerne til høj børnedødelighed og i vacciners specifikke og uspecifikke effekter på forskningsstationen Bandim Health Project i Guinea-Bissau.

ILLUSTRATION: En behandling af en patient er i gang på skibet USNS Mercy (T-AH 19), 4. april 2020 [foto: U.S. Navy photo by Mass Communication Specialist 2nd Class Ryan M. Breeden/U.S. Pacific Fleet/flickr]