Mikkel Vedby Rasmussen: Russerne har forregnet sig. De ønsker faktisk ikke at møde Ukraines lager af droner og missiler

Mikkel Vedby Rasmussen: Russerne har forregnet sig. De ønsker faktisk ikke at møde Ukraines lager af droner og missiler

29.01.2022

.

Den russiske opmarchering ved Ukraine ligner en parade og minder derfor slet ikke om opløbet til besættelsen af Krim i 2014. Hvis Putin alligevel invaderer, kan drømmen om en hurtig sejr vise sig at være en langtrukken og udsigtsløs krig.

Analyse af Mikkel Vedby Rasmussen

JAVELIN-MISSILET er et varmesøgende anti-kampvognsmissil, der – via et infrarødt målsøgningssystem – selv finder sit mål. Det kræver således ikke det store af de to soldater, som betjener våbnet. De skal sigte i den rigtige retning og affyre missilet, som endda sørger for først at tænde raketmotoren et stykke væk, så fjenden ikke umiddelbart kan identificere, hvor missilet kommer fra. I det østlige Ukraine er det skyet og temperaturen er omkring frysepunktet – en russisk kampvogn vil have en rimelig klar varmesignatur på den baggrund. Missilerne er med andre ord en kærkommen gave, afsendt Storbritannien og USA. Den amerikanske Kongres godkendte før jul en hjælpepakke, inklusiv såkaldt ”dødelig bistand”, hvor man vil forsyne Ukraine med våben for 200 millioner dollars, der følger efter det seneste års militære bistand til en værdi af 650 mio. Og mens de amerikanske transportfly landede i Kiev, gav USA tilladelse til at en række østeuropæiske lande kunne videresælge militært udstyr, de havde købt fra USA, til Ukraine.

I de seneste måneder har Rusland opført sig som om, at den russiske hær kunne gøre, hvad den ville med Ukraine – besætte så meget af landet, som Kreml måtte ønske, på et tidspunkt, som Kreml selv valgte. Rusland har således opmarcheret sine styrker på en måde, der gav både vestlige satellitter og lokale med en Instragram-konto rig mulighed for at rapportere om den krigsmaskine, som Putin havde parkeret i det vestlige Rusland. Men det var mere en parade, end en militær operation, og mindede således slet ikke om den lynhurtige operation, der førte til besættelsen af Krim, hvor forberedelserne tværtimod var så godt skjulte, at den russiske infiltration kom fuldstændigt bag på vestlige efterretningstjenester og efterlod Vesten med en skræk for russerne evne til at føre ”hybridkrig”.

 

Hvis de russiske styrker angriber Ukraine, vil det være en militær operation fuldstændig uden et overraskelsesmoment mod en modstander, som i månedsvis har forberedt sig på at afvise et angreb
_______

 

Hvis de russiske styrker angriber Ukraine – eller rettere sagt: udvider de operationer, som den russiske hær allerede gennemfører i Ukraine og på Krim til et egentligt angreb med større hærenheder ind i selve Ukraine – vil det være en militær operation fuldstændig uden et overraskelsesmoment mod en modstander, som i månedsvis har forberedt sig på at afvise et angreb.
Ønsker russerne at sikre sig en større del af det ukraineske territorium, vil det kræve, at de koncentrerer deres styrker på en måde, som de ikke hidtil har gjort i det østlige Ukraine

Ønsker russerne at sikre sig en større del af det ukraineske territorium, vil det kræve, at de koncentrerer deres styrker på en måde, som de ikke hidtil har gjort i det østlige Ukraine. Det vil dog samtidig gøre dem til bedre mål for det ukraineske forsvar, end de russisk støttede militser har været. Selvom en opgradering af konflikten umiddelbart er til Ruslands fordel, fordi dets væbnede styrker har en anden kvalitet end de ukrainske, så kan den fordel vise sig dyrt købt, når Javelinmissilerne flyver mod de russiske kampvognskolonner.

Og Ukraine vil ikke blot kunne møde russerne med missiler, men vil formentlig også kunne få efterretninger fra Vesten, som ganske præcist vil kunne pege den ukrainske hær i retning af den russiske invasionshær. Ukraine har desuden investeret i tyrkiske droner (Bayraktar TB2), som de ukrainske styrker i oktober brugte mod artilleristillinger omkring Donbas. Og droner viste sig at være en afgørende fordel for Azerbaijan i konflikten med Armenien under tilsvarende forhold, som dem man finder i det østlige Ukraine.

Med de rigtige efterretninger kan missiler og droner bruges af den ukrainske hær til at tilføje de russiske styrker betydelige tab. Stillet overfor trusler for missiler og droner må de russiske styrker rykke langsomt frem. Men det vil være vanskeligt for Kreml at opretholde felttoget, hvis det ikke hurtigt kan producere resultater. Der er med andre ord gode militære grunde til, at Rusland tøver med at iværksætte det angreb, som Kreml så demonstrativt har bygget op til.

 

Fra Østersøen til Sortehavet er den koalition, som langsomt var gået i sig selv igen efter Den Kolde Krig, blevet vakt til live
_______

 

Har Putin pludselig forenet vesten – og vækket USA?
De militære grunde har også et politisk element, som burde bekymre præsident Putin og hans folk endnu mere. For Ukraine bliver støttet af en koalition af lande, der alle frygter, hvordan Rusland vil opføre sig i sit nærområde, hvis det lykkes at undertrykke Ukraine. Fra Østersøen til Sortehavet er den koalition, som langsomt var gået i sig selv igen efter Den Kolde Krig, blevet vakt til live. Tyrkiet har fundet tilbage til sin anti-russiske politik fra Den Kolde Krig, de østeuropæiske NATO-lande øger deres forsvarsbudgetter står sammen på en måde, som de ikke har gjort i årevis, mens Storbritannien søger at demonstrere, hvilken handlekraft landet kan vise, når det ikke er bundet af en EU-konsensus. Men især USA har efter en tøvede start fundet en tone og et tempo i sin sikkerhedspolitik, som landet har manglet i mange år.

Hvis Rusland udvider krigen i Ukraine med en egentlig invasion, vil Rusland risikere at have taget hul på en blodig konflikt, som Vesten vil give Ukraine ressourcerne til holde kørende så længe, at de russiske styrker kan blive fanget i en krig, som de ikke kan vikle sig ud af igen. Hvis Rusland ikke når at få en afgørelse på en invasion, inden tøvejret sætter ind og forvandler de ukrainske marker og veje til mudder i marts, så vil Putin have reddet sig en konflikt, hvis omkostninger han får svært ved at retfærdiggøre overfor den ukrainske befolkning.

Med andre ord: Missiler, droner og politisk opbakning gør det vanskeligt for de russiske generaler at love Putin en hurtig sejr, mens det endnu er koldt. ■

 

Med andre ord: Missiler, droner og politisk opbakning gør det vanskeligt for de russiske generaler at love Putin en hurtig sejr, mens det endnu er koldt
_______

 



Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Fra 2014 til 2015 var han leder af Forsvarsministeriets udviklingssekretariat. Han er tidligere leder af Institut for Statskundskab og Center for Militære Studier ved Københavns Universitet samt Dansk Institut for Militære Studier. ILLUSTRATION: Præsident Vladimir Putin betragter en fællesøvelse mellem russiske og belarussiske styrker ved træningsgrunden Mulino i regionen Nizhny Novgorod, Rusland, d. 13. september, 2021 [Foto: Sergei Savostyanov, Sputnik, Kremlin Pool Photo via AP].