06.05.2012

Uanset hvem grækerne vælger ind i parlamentet i dag, kan en ny regering næppe lede Grækenland ud af krisen. Nøglen ligger hos de to store partier, der er skyld i Grækenlands nuværende situation.

Af Sidsel Korsgaard

Kortlivet græsk regering undervejs. Den økonomiske krise overskygger valget i Grækenland. Befolkningen har fået nok af nedskæringer og straffer de to store partier, PASOK og Nyt Demokrati, ved at strømme ud på fløjene. Eksperter vurderer, at valget alligevel munder ud i en koalitionsregering mellem de to, men spår den samtidig en kort levetid. RÆSON dækker valget gennem en række analyser og interviews.
– Græske valg: Udsigter til et splittet parlament
– Græsk valg: Ekstremismen slår igennem på søndag

For første gang siden den økonomiske krise eksploderede i Grækenland i 2009, skal grækerne til stemmeurnerne i dag. Valget kommer efter seks måneder med teknokraten Lucas Papademos som premierminister. Han blev sat ind for at få bugt med gælden og sikre landet to store økonomiske hjælpepakker. Spørgsmålet er, om en ny regering kan formå at løse de udfordringer, som Grækenland står overfor, uden en teknokrat ved roret. Den kommende regering skal turde sætte økonomi over vælgerhavet for at holdet landet på en bæredygtig kurs. Og det stiller ifølge Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, store krav til den næste regering:

“Grækenland har brug for en regering, der tager et langsigtet ansvar på sig. Det kræver politisk stabilitet. Dels for at få gang i en økonomisk udvikling, dels for at skabe et politisk system, som fungerer, dels for at få afdraget på gælden,” siger han.

Selvom grækerne allerede er hårdt ramt af regeringens nedskæringer, er spareskruen endnu ikke kørt i bund: Statsdrevne havne og elselskaber skal privatiseres. Et helt skattesystem skal til at fungere, og skatteindtægterne skal øges med tre milliarder euro. Den offentlige sektor skal afskedige 20 procent af sine ansatte. Dertil kommer, at offentlige lønninger og pensioner skal beskæres yderligere, selvom de allerede er skåret med op til 30 procent.

Konspirationer og politikerlede gennemsyrer valget
Men kigger man på meningsmålingerne, er der ikke udsigt til langsigtet politisk stabilitet og ansvarlighed. Støtten til de to store partier, socialdemokratiske PASOK og konservative Nyt Demokrati, er nærmest kollapset. Igennem årene har de to partier på skift haft magten med et absolut flertal i det græske parlament. Nu er det tvivlsomt, om de kan nå 40 procent af stemmerne – tilsammen.

Vælgerne er vrede over, at ingen af de store partier har formået at afværge den krise, som Grækenland står i nu.

“De to store partier forbindes med krisen. Og med god ret, for de har ikke gjort det, de skulle. PASOK førte Grækenland ind i euroen under falske forudsætninger ved at give urigtige oplysninger om Grækenlands gældssituation. Derefter kom Nyt Demokrati til magten og skulle have gennemført nogle af de tiltrængte reformer. Men de gjorde ingenting af frygt for vælgerne,” forklarer Peter Nedergaard.

Pia Johansen, der underviser i moderne græske studier ved Københavns Universitet tilføjer, at de græske magthavere har en lang tradition for magtmisbrug: “Det er gået slag i slag med, at politikerne har misbrugt deres politiske magt, og folk er blevet skuffede. Magten kører på skift, og når magten skifter, er det altid på grund af mistillid til politikerne, fordi de siger et og gør noget andet.”

Utilfredsheden med de store partier har ført til, at tilslutningen til de græske fløjpartier er steget markant. Kommunistpartiet KKE og højrenationalistpartiet LAOS står til hver at vinde omkring 9 procent af stemmerne. De har opnået stor fremgang med en retorik, der søger at lægge ansvaret for den økonomiske situation fra grækerne selv. Både LAOS-partiet og KKE er imod EU, og vil ikke vedkende sig et ansvar for gælden.

“Fløjpartierne siger, at det enten er kapitalisternes skyld eller en international konspiration. De to store partier kan få en interesse i at gå med på den retorik, for det betyder, at de selv bliver fritaget for skyld. Derfor ser man ikke nogen voldsom protest mod retorikken, hverken fra Nyt Demokrati eller fra PASOK’s side,” siger Peter Nedergaard.

Gældssynderne skal redde Grækenland
Men hvis holdningen får lov at slå igennem, risikerer grækerne, at de internationale långivere smækker kassen i. Det øger fra den ene dag til den anden risikoen for, at Grækenland går bankerot og må forlade euroen. Det kan bringe hele eurosamarbejdet i fare. Derfor håber mange europæiske statsledere ironisk nok, at netop de ansvarlige for Grækenlands økonomiske krise, PASOK og Nyt Demokrati, kommer til magten i en koalitionsregering. Begge partier har nemlig sagt ja til at gennemføre den meget upopulære spareplan, som lånene og hjælpepakkerne fra EU, IMF og ECB forudsætter.

“Det bedste, der kan ske, er, at de to ansvarlige partier på midten danner en koalition og tager et langsigtet ansvar på sig. Men desværre har de to store partier gjort det svært for sig selv, fordi de bærer en stor del af ansvaret for miseren,” vurderer Peter Nedergaard.

Og selvom de to partier ser ud til at kunne danne et flertal sammen i Parlamentet, er spørgsmålet, om det er realistisk, at de gamle arvefjender kan finde sammen. Alternativt skal de danne koalitioner med fløjpartierne, og dermed bringe modstandere af betingelserne til hjælpepakkerne ind i magtens centrum.

En handlingslammet koalitionsregering
Uanset hvordan den kommende græske regeringskonstellation kommer til at se ud, tegner det ikke til at blive en handlekraftig græsk regering, der kommer til magten. Det mener hverken Peter Nedergaard eller Pia Johansen:

“Det tvungne regeringssamarbejde medfører, at der skal indgås en masse kompromiser, hvor man skruer en lille smule den ene retning og så en lille smule den anden retning,” forklarer Pia Johansen: “Mit bud er, at den regering, som måtte blive sammensat, ikke kommer til at holde længe. Der er ikke tradition for koalitionsregeringer, og der er ikke vilje til dem. Samtidig vil den nye regering blive ved med at have den brede befolkning imod sig, fordi situationen er, som den er.”

Håbet om forandring i Grækenland er derfor begrænset. En ny regering formår næppe at overkomme de enorme udfordringer, landet står overfor, vurderer Pia Johansen:

“Det er jo ikke sådan, at vi vågner op mandag morgen efter det græske valg og siger: Så, nu bliver der ryddet op. Sådan bliver det næppe.”

Sidsel Korsgaard (f. 1986) er kandidatstuderende i statskundskab med tillægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har tidligere arbejdet hos DR Nyheder og været i praktik hos en dansk interesseorganisation i Bruxelles. ILLUSTRATION: Græske demonstranter (Foto: Mr. Dilje via Flickr)