Vores fjender: Iran

Vores fjender: Iran

27.11.2012

.

Iran er IKKE en trussel mod verdensfreden. Billedet af et galt og krigerisk præstestyre med hede drømme om atomvåben er en konstruktion, som Israel og USA står bag. I virkeligheden er iranerne forudsigelige, og derfor kan vi være nogenlunde trygge ved dem, vurderer eksperter.

Af Andreas Antoni Lund


VORES FJENDER: Danmark er i krig, PET og FE har kun fået udvidede beføjelser de seneste 10 år, og forsvaret farer op, når Hækkerup vil skære ned. Men hvem forsvarer vi os imod?
Vores fjender: Spioner
Vores fjender: Vesten skal lade de nye regeringer i Mellemøsten fejle


Fjenden? Iran
Faren? Truer verdensfreden
Forsvaret? Israel vil bombe landet
Farligt? Nej



Forestillingen om at Iran er trussel mod verdensfreden, herunder Danmark er helt uden hold i virkeligheden. Sådan lyder vurderingen fra danske forskere, der beskæftiger sig med landet.

”Hele den trusselsinflation, der er om Iran, er latterlig. Iran er ikke noget rigt land. Det har et forsvarsbudget, der svarer til omkring én procent af USA’s og omkring ti procent af Israels. Både militært og økonomisk er det et uhyre svagt land. Så at gøre et så vagt og underlegent land til en stor fare for vores sikkerhed eller verdensfreden er fuldkomment latterligt,” siger Søren Schmidt, lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet.

Heller ikke Rasmus Christian Elling, der er adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, ser på nogen måde Iran som Danmarks fjende. Ifølge ham har selv Irans kritik af Danmark i forbindelse med Muhammedkarikaturerne været uden nævneværdig betydning for, om Teheran ser fjendsk på Danmark.

”Iran er bestemt ikke en trussel mod Danmark. Iran har overhovedet ikke noget udestående med Danmark geopolitisk. De fordømmelser fra Teheran – det især kom i forbindelse med Muhammedtegningerne – har kun været udtryk for en brøkdel af befolkningens frustrationer. Staten har orkestreret en negativ kampagne som led i deres egen symbol- og propagandapolitik. Hverken iranerne eller flertallet af landets magthavere har et mellemværende med Danmark,” siger Rasmus Christian Elling.


Iran udfordrer højest USA’s verdensfred

Mens Iran ikke udgør nogen direkte trussel mod Danmark, bliver landet ofte fremstillet som trussel mod verdensfreden. Senest lukkede Canada i september sin ambassade i Iran, fordi landet betragter den iranske regering som den største trussel mod verdensfreden i dag. Samme melding kom – måske knap så overraskende – fra Israels primærminister Benjamin Netanyahu i august, da FN offentliggjorde en rapport, der konkluderede, at Iran havde fordoblet sin kapacitet til at berige uran. Også højtstående kilder i USA’s militær meldte forud for offentliggørelsen af rapporten, at Iran udgør en større trussel mod USA end Al-Qaeda.

Rasmus Christian Elling påpeger, at det er et meget politisk ladet spørgsmål, om Iran skulle true verdensfreden. Det handler ikke om fred i verden, men om amerikansk herredømme i Mellemøsten.

”Iran er en udfordring for USA’s dominans i Mellemøsten og i den forbindelse også til en vis grad Natos. Men de europæiske Nato-lande har generelt haft en relativt afbalanceret politik i forhold til Iran, hvor amerikanernes retorik har været noget skarpere. Så hvis man ved verdensfred forstår en verden, hvor USA er den eneste supermagt, så er alle lande, der har en eller anden form for geostrategisk ambition og en vis befolkningstørrelse en trussel mod verdensfreden,” siger Rasmus Christian Elling.

Men billedet af Iran som verdensfjende hænger ikke så meget sammen med USA’s position i Mellemøsten, som det hænger sammen med Israels, vurderer Søren Schmidt. Så en stor del af amerikanernes trusselsfokus på Iran skyldes, at israelerne føler sig truet af iranerne:

”Sikkerhedsudfordringen i forhold til Iran er i høj grad relateret til Israel. Israel har en sikkerhedsdoktrin om, at de med overlegen militærmagt skal være dominerende i Mellemøsten. Israelerne føler sig kun trygge, så længe de kan gøre, hvad der passer dem i regionen. Herunder angribe Iran, Libanon, Syrien og palæstinensisk militær. Det passer ikke israelerne, at Iran kan stikke en kæp i hjulet på den strategi. Derfor er Israel også interesseret i, at deres udfordring bliver gjort til hele verdens,” mener Søren Schmidt.

Men Iran udgør dog efter hans mening ingen trussel mod Israels eksistens. Det forholder sig imidlertid helt omvendt for Iran, der har god grund til at føle sig truet af USA og Israel. Heller ikke det har dog betydning for Danmark, hvis det ikke udarter sig til en krig.

”I iransk optik er Israel-USA-alliancen en stor trussel. Der er helt konkret rettet atomvåben mod Iran. Iran har derimod ikke fremsat direkte trusler om militær angreb på USA. Og når iranerne tænker på amerikansk-israelske interesser i regionen, forbinder de det ikke nødvendigvis med EU og slet ikke med Danmark. Danmark er en lille prik på Irans udenrigspolitiske radar, hvilket man kan se på den begrænsede diplomatiske aktivitet, der er mellem de to lande. Man prioriterer ikke Danmark særligt højt, forklarer Rasmus Christian Elling.


Myten om de uforudsigelige galninge

Selv om Iran altså ikke udgør nogen konkret trussel mod vesten, dæmoniserer man ofte præstestyret i Iran. Eksempelvis betegnede forhenværende præsident George W. Bush Iran som en del af ”ondskabens akse”, ligesom amerikanske diplomater ifølge Wikileaks-dokumenter angiveligt har sammenlignet præsident Ahmadinejad med Hitler. Også de amerikanske medier kritiseres for at fortegne det iranske regime. Så sent som i oktober stod tidligere CNN-reporter Amber Lyon frem og anklagede amerikanske medier, herunder CNN, for at dæmonisere Iran.

”Det skyldes dels, at det er et autoritært regime, der undertrykker sin egen befolkning med vold og magt. Nærmest dagligt er der brud på menneskerettighederne. Dels forsøger amerikansk propaganda at tegne regimet som et middelalderligt, nærmest barbarisk teokrati,” siger Rasmus Christian Elling.

Men ser derimod man på Teherans faktiske politik, så er Iran en meget rationel aktør, vurderer Søren Schmidt.

”De er ikke, som de ofte fremstilles, en flok gale mullaher, der kan finde på hvad som helst, og som kun tænker på at komme i himlen og er ligeglade med, om resten af verden ryger i luften. De er meget forsigtige. De er meget beregnende. Og derfor er de meget forudsigelige. Desuden er det ikke et en-mands-styre. Landet er bygget op omkring en række institutioner og det spil, der udspiller sig imellem dem. Tingene i Iran foregår efter en drejebog. Så derfor kan man være nogenlunde trygge ved dem,” forklarer han.

Problemet er ifølge Søren Schmidt, at USA og Israel bruger billedet af de uforudsigelige mullaher som argument for, hvorfor det for en hver pris skal forhindres, at Iran får atomvåben. Og på samme måde som USA og Israel dæmoniserer det iranske styre, forsøger Teheran at fremstille USA som indbegrebet af moralsk fordærv, vestlig kapitalisme og ateisme. Senest har præstestyret kaldt det amerikanske præsidentvalg for en slagmark for kapitalisme. Og endnu værre står det til, når talen falder på Israel. I forbindelse med afslutningen på årets Ramadan påstod Ahmadinejad, at ”zionisterne” kontrollerer verdens medier og finansielle systemer. Han opfordrede at udrydde det “zionistiske regime”. Men i både USA, Israel og Iran sker dæmoniseringerne land primært af indenrigspolitiske hensyn.

”Når Ahmadinejad i taler erklærer død over Israel, så henvender han sig til en helt bestemt del af Iran, som har magten, men kun repræsenterer en brøkdel af befolkningen. Den iranske befolkning er derimod, viser meningsmålinger, meget venligt indstillet over for USA og amerikansk kultur,” forklarer Rasmus Christian Elling.


Hvis Iran får atomvåben

Trusselsituationen lige nu er en ting. Spørgsmål er, om den ville ændre sig, hvis Iran skulle komme til at råde over atomvåben. Iran har på nuværende tidspunkt et såkaldt fredeligt atomprogram. Ifølge iranerne selv skal det benyttes til at udvikle kernekraftværker. Især fra Israel lyder anklagerne dog, at iranerne vil videreudvikle atomprogrammet, så de kan fremstille atomvåben. Men selv hvis Iran skulle blive en atommagt, er der ikke grund til at frygte dem, vurderer Søren Schmidt

”Det iranske styre kan betragtes som rationel aktør. Og hvis du har atomvåben, bliver du helt automatisk også mål for atomvåben. Så i det øjeblik, Iran får atomvåben, bliver de vestlige atomvåbenarsenaler rettet mod landet. Det vil tvinge iranerne til at være meget forsigtige og sørge for, at deres våben ikke kommer på forkerte hænder. Men vi skal selvfølgelig gøre alt for at sikre, at Iran ikke får atomvåben,” siger Søren Schmidt.

Rasmus Christian Elling påpeger, at iranske atomvåben ville ændre magtbalancen i regionen. På nuværende tidspunkt er det kun USA-støttede stater, Israel og Pakistan, der har kernevåben. Men balanceskiftet vil ikke udgøre en reel trussel mod Vesten. Og Rasmus Christian Elling tvivler da også på, at Iran overhovedet er interesseret i at armere sig, når det kommer til stykket.

”Jeg tvivler stærkt på, at Iran vil tage skridtet og udvikle atomvåben. Hvis man spørger diplomater, er der ikke mange, som tror, at Iran vil være så dum. De kan være brutale autokrater og have et andet verdenssyn end vores, men når det kommer til stykket, er de pragmatiske politikere, som bliver holdt til ansvar af en befolkning, som ikke har lyst til at gå i krig igen,” vurderer Rasmus Christian Elling.

I forbindelse med Irans atomprogram, som Israel igennem flere år har påstået, har været ved at gå fra udvikling af energi til udvikling af atomvåben, er det i vesten blevet diskuteret, om man skal gribe ind militært. Her er spørgsmålet, hvilke overvejelser Danmark bør gøre sig i forhold til eventuelt at deltage i militæraktioner mod Iran.

”Vi skal overhovedet ikke deltage. Jeg mener, at det ville være en katastrofe. Ikke nok med, at det ville udløse et ragnarok i Mellemøsten – Iran vil aktivere alle sine forbindelser til shiitiske bevægelser – det ville også destabilisere Den Persiske Golf, og oliepriserne vil ryge igennem loftet. Derfor er det tåbeligt overhovedet at tænke i de baner. Og det ville være uansvarligt for Danmark at gøre noget sådant, fordi Israel har nogle regionale konflikter med sine naboer, som de hellere burde finde en måde at fungere i den samme region med, i stedet for hele tiden at være i krig med dem,” mener Søren Schmidt.


ANDREAS ANTONI LUND (f. 1981) er cand. comm. i journalistik og cand. mag. i historie fra Roskilde Universitet. Han arbejder som journalist.