Anders Storgaard (K): Fem spørgsmål til Dansk Folkeparti

Anders Storgaard (K): Fem spørgsmål til Dansk Folkeparti

01.10.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

DF har meldt ud, at de ønsker at blive en del af en borgerlig regering efter næste valg. Men før DF kan fuldende springet fra protest- til regeringsparti, så er der fem spørgsmål, som danskerne har krav på at få svar på.

Kommentar af Anders Storgaard, Landsformand for Konservativ Ungdom

Er DF overhovedet et borgerligt parti?

Det kan man med rette spørge efter den seneste tids åbenlyse flirt mellem Thulesen Dahl og Socialdemokratiet. At DF’s politik på mange måder er i direkte modstrid med resten af det borgerlige Danmark, er ingen nyhed. Det er DF, der gang på gang stiller sig i vejen for forsøg på at reformere verdens største stat. Det er DF, der nægter at sænke skatten. Det er også DF, der kæmper for et større offentlig forbrug. Før kunne man i det mindste sige, at DF klart støttede den borgerlige regering, men selv her kan man ikke længere regne DF for at være en del af den borgerlige lejr.

Borgerlige vælgere har krav på at vide, om deres stemmer kommer til at gå til Mette Frederiksen og socialdemokratisk politik, uanset valgets udfald. Omvendt kan man sige, at forskellen på S og DF efterhånden må være svær at få øje på selv for trænede politiske eksperter.

 

Borgerlige vælgere har krav på at vide, om deres stemmer kommer til at gå til Mette Frederiksen og socialdemokratisk politik
_______

 

Bakker DF op om Marie Krarups Putin-forelskelse?

Konservative og DF har det til fælles, at vi vægter det nationale utrolig højt. Derfor holder det aldrig op med at undre mig, hvorfor Marie Krarup gentagne gange har fået lov til at gå i pressen og forsvare Rusland, der er den absolut største geopolitiske trussel mod vores land. Hvordan kan et parti, der påstår at kæmpe for fædrelandet, forsvare en mand som Putin, der truer vores allierede, og som jævnligt simulerer angreb på Danmark for at true os til at bøje os for russiske krav og dominans i Østersøen?

DF valgte for nylig at rokere rundt på deres ordførere, så Marie Krarup ikke længere sidder med forsvarsordførerskabet, men pointerede i samme omgang, at det ikke var for at tage afstand fra hendes linje overfor Rusland. Det er ellers et parti, der ikke plejer at være bleg for at slå hårdt ned på folk, der ikke følger partiets linje minutiøst. Konservativ Ungdom tager truslen fra den tidligere KGB-agent i Kreml dybt alvorligt, og hvis DF’s fædrelandskærlighed skal blive andet end flotte ord, så er det på tide, at partiet træder i karakter og tager afstand fra deres tidligere forsvarsordfører. Når kampen står mellem Vesten og vores fjender, har danskerne krav på at vide, hvem der er DF’s venner.

Vil DF melde Danmark ud af EU?

Når det kommer til EU, så har DF i adskillige år fået lov til at blæse og have mel i munden. På den ene side lever de af EU-skepsis og bruger enhver lejlighed til at give EU skylden for alle verdens problemer, men på den anden side tør partiet ikke fortælle danskerne, at deres drøm er at forlade samarbejdet. Det fortaber sig til en vag snak om, at vi lige skal afvente briterne – og uden tvivl også til at folkestemningen i deres øjne er mere gunstig.

EU har over de seneste år bevæget sig i en al for føderalistisk retning, men når man har ansvaret for kongeriget Danmark og er regeringsparti, så ved man, hvilken katastrofe det vil være for de 530.000 danske arbejdspladser, der ifølge DI er bundet op på vores medlemskab gennem eksporten til det indre marked. En ny borgerlig regering bør søge allierede i kampen for en ny retning for EU-samarbejdet med nationalstaterne i fokus og ikke følge briterne ud over kanten. Danskerne har krav på at vide hvilken vej, DF vil vælge.

 

En ny borgerlig regering bør søge allierede i kampen for en ny retning for EU-samarbejdet med nationalstaterne i fokus og ikke følge briterne ud over kanten. Danskerne har krav på at vide hvilken vej, DF vil vælge
_______

 

Tager DF de menneskeskabte klimaforandringer seriøst?

Som Konservativ er en af mine største bekymringer DF’s medlemmers negligering og i nogle tilfælde direkte benægtelse af de menneskeskabte klimaforandringer. Når Messerschmidt udtaler, at han vil overlade klimaet til de højere magter og folketingsmedlemmer som Mikkel Dencker stiller spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne overhovedet er menneskeskabte, så må man som borgerlig blive dybt bekymret. For hvis vi ikke tager kampen mod klimaforandringerne seriøst, så vil det ramme os som en boomerang, der vil give os flere flygtninge, en mere ufredelig verden og en dårligere økonomi.

Jeg mener, at vi har en pligt til at give Danmark videre til de næste generationer i en bedre stand, end da vi modtog den. Det kommer kun til at ske, hvis vi sender klimabenægterne på porten, investerer massivt i den grønne omstilling og ikke overlader kampen for et bedre klima til de røde. Her savner jeg et DF, der klart melder sig ind i kampen for et grønnere Danmark.

Hvem skal betale for DF’s drøm om en voksende velfærdsstat?

DF er altid forrest i køen, når der skal uddeles gaver og sidst, når pengene skal findes. Hvis partiet skal blive andet end et protestparti, så skal de nødvendige beslutninger tages for, at landet kan løbe økonomisk rundt.

Hvordan vil DF løse den massive mangel på kvalificeret arbejdskraft, som danske virksomheder står overfor de kommende år, når de er villige til skade dansk økonomi for at forhindre, at udenlandsk arbejdskraft kommer til landet? Hvordan vil de få råd til at forgylde selv rige pensionister uden at sætte skatterne op eller give virksomhederne de rigtige betingelser for at skabe vækst ved at tiltrække den arbejdskraft, de har brug for? Politik er mere end spin, og uanset om DF går i regering med de borgerlige eller Socialdemokraterne, så har virkeligheden det med at ramme på et tidspunkt.

Der er masser af områder, hvor DF og Det Konservative Folkeparti kan mødes fx når det handler om føre en stram udlændingepolitik eller sende kriminelle længere tid i fængsel. Det er godt, at vi ikke længere lever i en tid, hvor partier bliver set på som mindre værd eller ”ikke stuerene”, men på samme tid må DF også besvare de hårde spørgsmål som det kræver at gå fra at være et protestparti til regeringsparti. Danskerne har krav på at vide, hvad de får efter et kommende folketingsvalg, hvis DF kommer i regering. ■

 

Det er godt, at vi ikke længere lever i en tid, hvor partier bliver set på som mindre værd eller ”ikke stuerene”, men på samme tid må DF også besvare de hårde spørgsmål som det kræver at gå fra at være et protestparti til regeringsparti
_______

 



Anders Storgaard (f. 1994) er Landsformand for Konservativ Ungdom. ILLUSTRATION: René Christensen, Kristian Thulesen-Dahl og Peter Skaarup (DF) [foto: Bax Lindhardt/Scanpix]