Frederik Lasserre om #CumExFiles: Den virkelige skandale er den udsultede skattekontrol, som tillod svindlen

Frederik Lasserre om #CumExFiles: Den virkelige skandale er den udsultede skattekontrol, som tillod svindlen

20.10.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Habitbeklædte svindlere og internationale storbanker har snydt de europæiske statskasser for 410 mia. kr. via en fiks skattefidus. Den store nyhed er ikke finanssektorens dubiøse træk, men omvendt hvor mange der reelt er overrasket over en ekstremt forudsigelig konsekvens af to årtiers udsultning af skattevæsenet.

Kommentar af Frederik Lasserre, analytiker i Tænketanken Cevea

CumExFiles afslørede torsdag et overraskende kollektivt hukommelsessvigt i det politiske Danmark. Politikere på tværs af det politiske spektrum var bestyrtede over, at internationalt organiserede finanssvindlere har udnyttet, at selvsamme politikere i snart to årtier har udsultet skatteforvaltningen og kontrollen med bl.a. udbetalinger i en sådan grad, at storbankerne har frit slag til at snylte på skatteydernes hårdt tjente penge.

Det svarer til at blive overrasket over, at det fyldte svømmebassin lækker vand, når man prikker huller i det. Dét er den virkelige skandale i CumExFiles. De afslørede udbytteskattefinter er en forudsigelig konsekvens af en søndersparet skatteforvaltning, som i mange år har fået stadig færre ressourcer til at håndtere stadigt mere komplekse opgaver. Alene fra 2009 til 2017 er antallet af årsværk i Skats kontrolenhed reduceret med 1.000 personer, svarende til en tredjedel af bemandingen.

Vi har selv bragt os i en situation, hvor vi er yderst sårbare overfor fikse finansfiduser som fusk med refusion af udbytteskat. Derfor kunne vi også have forhindret store dele af dette koordinerede bedrageri, hvis kontrollen ikke havde været så lemfældig og mangelfuld.

Skattekontrollen sparet ind til én Sven
I den danske udbytteskatskandale i 2016 var flere tusinder refusionsanmodninger overladt til én persons dømmekraft – Sven, hedder han – hvis elendige dispositioner endte med at koste den danske statskasse 12,7 mia. kr. Stort set alle vestlige lande har sparet på deres skatteforvaltninger siden 00’erne, og hvis både Belgien, Østrig, Norge, Frankrig og Tyskland også har sparet deres kontrol med refusion af udbytteskat ind til én Sven, er det måske ikke så underligt, at internationale storbanker og nålestribede bagmænd har set en fidus i at stikke snablen i vores og deres statskasser.

 

Det har dog hele tiden været naivt at forestille sig, at mere tillid og mindre kontrol skulle kunne sikre korrekt afregning af skattekroner i en stadigt mere globaliseret økonomi
_______

 

”Effektivisering” og ”mindre kontrol” var VK-regeringens mantraer, da den i 2000’erne indledte de fatale nedskæringer, der har banet vejen for alle de store danske skatteskandaler, vi har set i de seneste år. Det har dog hele tiden været naivt at forestille sig, at mere tillid og mindre kontrol skulle kunne sikre korrekt afregning af skattekroner i en stadigt mere globaliseret økonomi. Hvilke moralske kvababbelser skulle en investment banker i London have ved at tilrane sig skattekroner fra et kontor i København? Beviseligt ingen.

Det kan næppe komme som en overraskelse, at dubiøse – og i dette tilfælde moralsk anløbne – aktiviteter er en så etableret del af den globale finanssektor, at der var reel risiko for at blive udsat for disse finansfiduser som følge af den insisterende spareøvelse. Sådan har det været siden 1980’erne, hvor bankerne under vægten af globalisering og finansiel deregulering fandt større interesse for komplekse og højtgearede trading-aktiviteter frem for de klassiske bankydelser, de var sat i verden for at levere.

Finanssektoren voksede sig hurtigt større end realøkonomien, som den egentlig skulle tjene. Fremfor at understøtte værdiskabelse igennem lån til virksomheder begyndte bankerne at tjene sine penge ved at flytte rundt på velhaveres penge og, som blotlagt i CumExFiles, udvinde værdi fra den produktive realøkonomi.

Det stikker dybere end 12,7 mia.
Den danske udbytteskatsag er blot et udslag af den udmarvede kontrol, som har fristet mange til at forsøge at snyde fælleskassen. Så mange, at det ikke kun er internationale finansfolk iklædt jakkesæt, der snyder statskassen. Det er også helt almindelige danske virksomheder.

Fra 2009 til 2015 steg SKATs udbetaling af negativ moms med 68 pct. til 235 mia. kr., svarende til en fjerdedel af statens samlede skatteindtægter, uden at SKAT fyldestgørende kunne forklare hvorfor. Ifølge Rigsrevisionen var det kun 2 pct. af alle angivelserne, som blev kontrolleret, og det kan have resulteret i svindel for op mod 13 mia. kr.

 

Derfor er det også – ganske forudsigeligt – kun hver tredje virksomhed, som oplever en reel risiko for at blive opdaget i snyd med skat eller moms ifølge SKATs egen undersøgelse
_______

 

Små og mellemstore virksomheder betaler hvert år 14,1 mia. kr. mindre i skat, moms og afgifter, end de burde i henhold til den gældende lovgivning. Ifølge Rigsrevisionen omfatter skattevæsenets nuværende kontrolindsats kun 3 pct. af de små og mellemstore virksomheder. Derfor er det også – ganske forudsigeligt – kun hver tredje virksomhed, som oplever en reel risiko for at blive opdaget i snyd med skat eller moms ifølge SKATs egen undersøgelse.

Og så er der de offentlige restancer, som er på mere end 100 mia. kr., hvoraf op mod 80 mia. kr. reelt ikke er til at inddrive ifølge revisionsfirmaet PwC. Alt sammen negative konsekvenser af mindre kontrol og mere tillid, som gentagne gange har vist sig uberettiget.

Hvis ikke økonomisk kriminelle skal snylte på vores fælles værdier, skal skattekontrollen styrkes
Derfor er det også politisk snedkeri og udenomssnak, når Lars Løkke italesætter dansk deltagelse i EU’s bankunion som en løsning på den danske udbytteskatskandale. Det kan være fornuftigt i sin egen ret, hvis Danmark vælger at deltage i bankunionen, men det løser ikke et problem, som alene udspringer fra en søndersparet skattekontrol i det danske skattevæsen. Det er en fejldiagnose af den udfordring, som CumExFiles afslører for Danmarks vedkommende, der fjerner fokus fra den helt oplagte løsning: Flere ressourcer til skattekontrollen.

Hvis Lars Løkke for alvor var harm over den griskhed af dimensioner, der ligger i den meget komplekse, økonomiske kriminalitet i CumExFiles, ville han gøre op med den udmarvning af skatteforvaltningen, særligt kontrolområdet, hans eget parti indledte i midten af 00’erne. Der er dog ikke noget i regeringens aktuelle finanslovsforslag, som tyder på, han vil.

Selvom bevillingsniveauet hos Skatteforvaltningen såvel som Skattestyrelsen står til at stige i finanslovsforslaget, så falder det samlede bevillingsniveau frem mod 2022 til et niveau under det nuværende. Det gælder også for den del af bevillingen, der er direkte målrettet korrekt afregning af skatter, moms og afgifter gennem kontrol og vejledning. Samtidig lægger regeringen op til at skære 29 pct. af bevillingen til den afdeling i skattevæsenet, som arbejder med bekæmpelse af netop de former for økonomisk kriminalitet og international skattesnyd, vi ser i CumExFiles.

Hvis ikke vi for alvor omvender to årtiers udsultning af skattevæsenet og investerer massivt i en stærkere kontrol med korrekt afregning af skat og moms, vil vi fortsat være sårbare over for denne form for kriminalitet, som er så stærkt undergravende for danskernes tillid til vores skattesystem. ■

 

Hvis ikke vi for alvor omvender to årtiers udsultning af skattevæsenet og investerer massivt i en stærkere kontrol med korrekt afregning af skat og moms, vil vi fortsat være sårbare over for denne form for kriminalitet
_______

 



Frederik Lasserre (f. 1992) er analytiker i Tænketanken Cevea og cand.scient.pol. uddannet fra Aarhus Universitet. Som analytiker i Cevea arbejder han bl.a. med spørgsmål relateret til finanssektoren og skat. ILLUSTRATION: SKATs logo på facaden af et skattecenter [foto: Claus Fisker/Scanpix]