11.05.2018

INDSIGT om blockchain: nye forbindelser og distribueret sikkerhed
I INDSIGT ser vi nærmere på nogle af de nye tendenser og fænomener, som præger vores moderne verden i dag. Målet er at opnå større forståelse for deres årsager og virkninger. Dette interview er anden del af serien om blockchain. Tidligere med Jonas Lindstrøm.

”Hvis folk begynder at bruge en valuta, hvor beslutninger om rentesatser og valutakurser bliver taget decentralt som et resultat af forskellige interaktioner i et blockchain-netværk, så mister bankerne deres beslutningskraft over økonomien. Det er klart, at de forsøger at stoppe det.”

Interview med Jonas Valbjørn Andersen, assistant professor ved TIME Research Group ved IT Universitetet i København og tilknyttet European Blockchain Center

Interview af Mark Sinclair Fleeton

RÆSON: Kan du fortælle om European Blockchain Centers historie?
VALBJØRN ANDERSEN: Centeret blev oprettet, fordi der allerede var en masse forskning om blockchain igang på ITU, CBS og Københavns Universitet. Det gav ligesom ikke mening at sidde i tre forskellige bygninger i den samme by og kigge på det samme. Det første initiativ, der kom ud af det, var “Blockchain Summer School”, som blev afholdt første gang i august 2016. Efterhånden som centeret er kommet i luften, tiltrækker det en masse interesse fra alle mulige kanter. Nu arbejder vi sammen med forskere fra Stockholm School of Economics, Chalmers Institute of Technology i Göteborg, Universitetet i Frankfurt og Stevens Institute of Technology i Hoboken ved New Jersey. Det begynder at være en katalysator for forskning omkring blockchain og breder sig til, hvordan teknologien kan bruges i forhold til management og governance, hvordan vi kan regulere og få værdi ud af det.

RÆSON: Ifølge jeres hjemmeside er centerets mission: “Being the globally leading institution that understands, creates, and realizes Blockchain-based solutions in a cross-industry and cross-disciplinary private public partnership to generate value for society”. Hvad betyder det konkret?
VALBJØRN ANDERSEN: Vi går ind i forskellige projekter. I sidste uge var jeg i Sverige og tale med et stort forsikringsselskab, som ville bruge blockchain til at administrere dataadgang for kunder og andre interessenter. Det betyder, at vi forsøger at gå spadestikket dybere, end man ser på mange management-blogs, hvor man taler meget om blockchains distributed ledger-teknologiens store potentiale. Vi dykker ned i nogle af de mekanismer, der rent faktisk bliver implementeret og ser, hvordan de opfører sig.

Lige nu er vi ved at simulere effekterne af forskellige såkaldte konsensus-mekanismer på governance i blockchain netværk. Sagt lidt forenklet er konsensus-mekanismer forskellige algoritmer for hvem der får lov til at skrive til de her blockchains og altså løber med belønningen for at køre transaktionerne. Det gør vi for at se hvordan det opfører sig på et lidt højere niveau i forhold til beslutningstagning og governance i blockchain netværks. Vi indsamler derfor en masse data. Blockchains er distribuerede og åbne, så selvom data er krypterede, så ligger de der, og man kan indsamle dem og analysere dem på forskellige måder. Det kan godt være, at vi ikke kan henføre dem til enkelte individer eller transaktioner, men vi kan se mønstre i, hvordan folk agerer i forhold til dem. Derudover har vi folk som Roman Beck, der er involveret i ISO-standardiseringer, hvor de forsøger at skrive standarder for, hvordan man implementerer blockchains, så det giver mening. Og så arbejder vi med regulering, herunder specifikt i forhold til GDPR (EU’s nye persondataforordning, red.).

RÆSON: For os der ikke er velbevandrede i kryptografi: Kan du give en kort forklaring af, hvad en blockchain er?
VALBJØRN ANDERSEN: En blockchain er et digitalt system, der automatiserer nogle processer og distribuerer håndteringen af lister eller registre, som vi kalder det, når vi taler data. Det vil sige, at det står i modsætning til, at du har en liste, der ligger centralt et sted, og en institution, som du stoler på, der er bygget op omkring den liste. I forhold til Bitcoin og kryptovalutaer har det som regel været banker, der har været eksemplet, hvor du har en liste over transaktioner og en liste over kontoudtog. En blockchain kan kryptere de data og i stedet for, at den ligger centralt et sted, så ligger den i tusindvis af computere, som ved at spørge hinanden sørger for, at det er den rigtige liste. Så hvis jeg vil overføre penge til dig svarende til en Bitcoin, så i stedet for at spørge centralt nede i banken: “Har jeg penge nok til overførslen?”, så spørger jeg nu ud i et blockchain-netværk: “Passer det med den liste, der ligger alle de andre steder?”.

 

Så hvis jeg vil overføre penge til dig svarende til en Bitcoin, så i stedet for at spørge centralt nede i banken: “Har jeg penge nok til overførslen?”, så spørger jeg nu ud i et blockchain-netværk: “Passer det med den liste, der ligger alle de andre steder?”
_______

 

RÆSON: Hvad er fordelen ved det, frem for at have det hos en central institution?
VALBJØRN ANDERSEN: Fordelen ved at have dem liggende decentralt er, at man ikke har brug for denne her betroede tredjepart (fx en bank, red.). Hvis du vil have en valuta, der fx går på tværs af landegrænser, så er det en fordel at kunne distribuere håndteringen af disse lister i et system, hvor man stadigvæk kan opnå en eller anden grad af tillid til, at det er sikkert, og at en transaktion når frem. Men uden de mange barrierer, der bliver opstillet af de nationale eller multinationale institutioner.

Det kan også være en fordel, hvis du skal holde styr på ting, hvor der er rigtig mange interessenter involveret over et stort geografisk område. Maersk er i færd med at bruge det til at holde styr på containere. Alt det papirarbejde, der skal til for at sende en container fra A til B, kan man køre over en blockchain i stedet, så alle parter opnår en vis grad af tillid til, at systemet virker. I de tilfælde, hvor man gerne vil lave noget, der går ud over de nationale og institutionelle grænser, er det en fordel.

RÆSON: Hvad var det, der skete da Satochi Nakamoto udgav sit white paper om Bitcoin i 2008?
VALBJØRN ANDERSEN: Satochi Nakamotos white paper fra 2008, beskriver grundlæggende systemet bag Bitcoin blockchainen. Det er er en ideologisk og teknologisk beskrivelse af, hvordan man kan implementere systemet, hvad effekterne er, og hvilke teknologier det baserer sig på. Han bruger distribuerede systemer og kryptografi til at skabe et system, der dengang var et originalt alternativ til den centrale institutionalisering af tillid. Det var meget ideologisk og baseret på såkaldt demokratiske, decentrale teknologier. Der var tale om en komplet hacker-etos, der søgte at bygge nogle alternativer til den eksisterende finansielle infrastruktur.

I begyndelsen var det hovedsageligt en lille gruppe af nørdede entusiaster, der delte denne ideologi. Men efterhånden som Bitcoin blev udbredt kom der flere og flere entreprenører, der så muligheder for at skabe forretningsmodeller baseret på blockchains og specifikt på Bitcoins. Vi har også set nogle offentlige instanser i Sydamerika bruge teknologien, bankerne er begyndt at gå ind i det, og man kan nu handle med Bitcoin på de fleste trading-platforme. Det har udviklet sig til noget lidt andet, end det startede som. Historien om Satochi Nakamoto virker lidt som et Steve Jobs-narrativ, hvor én mand har fået en genial vision, som revolutionerer den finansielle sektor. Det er ikke helt sådan, det fungerer. Han fik en idé om at kombinere nogle eksisterende teknologier omkring distribuerede systemer og kryptografi på en bestemt måde, som kunne skabe nogle brugsmønstre, som man ikke tidligere havde set. Det er der, vi er nu. I øvrigt er der heller ikke nogen, der ved, hvem Satoshi Nakamoto er, men fra et forskningsperspektiv er det heller ikke så vigtigt.

Hvis vi ser på, hvad en blockchain er i dag, så er det et distribueret system. Der er et netværk af folk, der udvikler kode til Bitcoin-blockchainen, og et andet som holder infrastrukturen i gang. De miner – dvs. processerer alle transaktioner af Bitcoins – og så er der selvfølgelig os andre, der bruger den ene eller den anden implementering af Bitcoin-strukturen.

RÆSON: Du siger, at han kombinerede eksisterende teknologier. Var Satoshis white paper det første sted, man brugte blockchains på denne måde?
VALBJØRN ANDERSEN: Ja. Distribuerede systemer har været kendt siden 1960’erne, hvor man definerede, hvordan man kunne lave den form for arkitektur til distribuerede operativsystemer. Det fortsatte op gennem 1970’erne, hvor computerne blev koblet sammen i netværk og distribuerede databaser fra omkring 1980’erne. Den måde, Satoshi kombinerer det med moderne kryptografi og anonymitet, muliggør med den mere udbredte tilgang til internettet at sætte dette system sammen. Han har haft en vision med de her teknologier, og så har han fundet en måde, hvorpå man kunne sætte dem sammen til noget nyt.

RÆSON: De fleste centralbanker advarer imod, at man investerer i kryptovalutaer, men for mig at se er de traditionelle valutaer, der håndteres af bankerne, i lige så høj grad baseret på tillid, som kryptovalutaerne er. Er du enig?
VALBJØRN ANDERSEN: Principielt ja. Der er en grund til, at de advarer imod kryptovalutaer. Hvis folk begynder at bruge en valuta, hvor beslutninger om rentesatser og valutakurser bliver taget decentralt som et resultat af forskellige interaktioner i et blockchain-netværk, så mister bankerne deres beslutningskraft over økonomien. Det er klart, at de forsøger at stoppe det.

De har en pointe, for hvis du kigger på kursen af en Bitcoin, så har den ligget og cyklet heftigt op og ned. Hvis man ser på det over det sidste år, ville det ikke være særlig praktisk at basere en økonomi på Bitcoins. Det gælder i øvrigt også andre kryptovalutaer, der har været ekstremt volatile. Det er et problem, der skal løses, før man kan sige, at det er et alternativ til det finansielle system, vi har i dag. Men der ligger ikke guldbarrer i Nationalbanken, der modsvarer værdien af de kroner, der er ude i økonomien, så på den måde er det principielt det samme. Der er principielt set ingen grund til, at det ikke kan være et alternativ på sigt.

 

Men der ligger ikke guldbarrer i Nationalbanken, der modsvarer værdien af de kroner, der er ude i økonomien, så på den måde er det principielt det samme
_______

 

RÆSON: Hvad er det for en regulering, man gerne vil have ind over, for at det skal fungere?
VALBJØRN ANDERSEN: Den regulering vi har i dag handler meget om transparens. Hvis du kigger på GDPR, som bliver indført netop nu, så handler det om transparens og kontrol over egne data. Den transparens og mulighed for at redigere i data er ikke en mulighed i forhold til blockchains, fordi alt er krypteret. Så snart du har skrevet nogle data til en blockchain, så er det distribueret i hele netværket og ligger i tusindvis af kopier. Du kan ikke overskrive det. Det er hele sikkerhedsmekanismen i den teknologi. Der kommer nogle helt klare konflikter omkring kontrol, adgang til egne data og retten til at blive glemt. Der er også implementeringer af blockchain som basis for sociale netværk.

Et eksempel er Steamit, der et socialt medie ligesom Facebook, men i stedet for at Facebook kapitaliserer på din opmærksomhed i reklamekroner, så får du som bruger på Steamit betaling i form af kryptovaluta, når nogen liker dit indhold. Det er sådan set en god idé lige indtil, der er nogen, der lægger noget op, der er ulovligt. Der kommer man ind i nogle problemer med at få det slettet igen, for det kan man ikke. En blockchain kan kun skrive fremad. Vi har også set Bitcoin blive brugt af folk, der ikke vil identificeres. Så der er nogle åbenlyse problemer med disse teknologier, hvis man er en stat. De ender skal nå hinanden med regulering, for at det kan lade sig gøre.

RÆSON: Findes der nogen løsninger på, hvordan vi fx kommer rundt om retten til at blive glemt?
VALBJØRN ANDERSEN: Lige nu er blockchain-fænomenet ret hot. Der er mange forskellige parter, der går ind i det. Fx er der nogle løsningsmodeller på en cloudbaseret blockchain, der bliver udbudt af IBM. De laver et system, der egentligt går imod alle principperne i forhold til, hvordan teknologien oprindeligt startede. Spørgsmålet er, hvor meget de eksisterende institutioner skal give sig for at møde denne nye måde at organisere på, og hvor meget vi skal tilpasse og, vil nogen hævde, kompromittere de teknologiske løsninger.

Mit bud er, at der er nogle ting, der godt kan lade sig gøre i nogle implementeringer af blockchain. Fx hvis du vil bruge den til offentlige registre, så kan man lave nøgler, så nogen kan få adgang til at gå ind og kigge på dine data. Til sådan noget som et valutasystem, tror jeg ikke, det kan lade sig gøre.

Den finansielle myndighed i England, FDA, er netop ligesom i Sverige og Danmark endt med at sige, at de er nødt til at se på de her blockchain-implementeringer sag for sag for at se, hvilken slags lovgivning de relaterer sig til og finde en løsning, der virker med både institutionelle og teknologiske tilretninger. Det er et svært spørgsmål, fordi det kan blive brugt til så mange forskellige ting, der kan komme i karambolage med mange forskellige lovgivninger. Derfor tænker jeg, at det er en meget pragmatisk måde at gå til det en sag ad gangen.

RÆSON: Dem, der er meget begejstrede for blockchain-teknologien siger, at man fx i forhold til sundhedsoplysninger kan give læger adgang til ens sundhedsoplysninger og trække tilladelsen tilbage umiddelbart efter behandlingen. På den måde har de vel en pointe i, man kan bevare retten til at blive glemt?
VALBJØRN ANDERSEN: Det, man aktuelt vil bruge en blockchain til, er registrering af adgangstilladelser til andre databaser. Det er også et godt eksempel, fordi det ikke er binært, og du kan lave de her “smarte kontrakter”. Du kan lige netop sige, at lægen har brug for noget helt bestemt i lige netop en særlig type situationer – ergo har han adgang, når han skal have det, men når han går hjem, er adgangen inddraget. Det betyder ikke nødvendigvis, at sundhedsdataene liger på blockchainen. Det betyder, at der ligger et register over, hvem der har adgang til mine sundhedsoplysninger hvornår. På den måde kan man bruge det som en adgangskontrol. Man kan også bruge det til at automatisere forskellige ting i rigtig mange sammenhænge. Fx hvis man giver tilskud til noget bestemt, så kan man programmere det ind, at det kun må bruges til et bestemt formål på et bestemt tidspunkt af bestemte personer. Der er en masse ting, der kunne gøres mere granuleret og smartere ved at bruge ”smarte kontrakter” på den måde.

RÆSON: Sikkerhed er vel helt afgørende, når vi taler om den type opgaver. Adskillige wallet-systemer og kryptovalutabørser er blevet hacket. Hvordan kan man sikre, at det ikke sker, hvis blockchains for alvor bliver udbredt?
VALBJØRN ANDERSEN: Det sker ikke lige foreløbig. Hvorvidt spådommene om, at blockchains er det nye internet, er rigtige, ved jeg ikke. Men det er nok i hvert fald de nye Unix-servere. Jeg tror, at det er noget, der kommer til at køre i baggrunden for nogle specifikke implementeringer. Der, hvor der har været problemer indtil videre, er ved interfacet til andre infrastrukturer – fx på kryptovalutabørserne. Det er der, hvor du omsætter dine danske kroner til Bitcoin. Hvis den implementering ikke er gjort ordentligt, så opstår der huller. Derudover har der været et sikkerhedshul omkring eksekveringen af smarte kontrakter. Men det er meget svært at hacke en blockchain i sig selv, netop fordi den er distribueret og krypteret.

Hvis du fx vil ændre en Bitcoin-transaktion, er du nødt til at kontrollere mere end halvdelen af valideringsnetværket. Det er det, man kalder et 51 pct.-angreb. Du er nødt til at kontrollere så mange af computerne, der kører transaktionerne, at det bedre kan betale sig at køre transaktionerne og få sine gebyrer ind helt normalt. Selve blockchainen er på nuværende tidspunkt øjensynligt solid nok. Der, hvor man skal kigge meget grundig på det – særligt når det drejer sig om følsomme oplysninger som sundhedsdata – er der, hvor du interfacer med andre systemer. Altså der, hvor blockchainen bliver omsat til en patientjournal eller lignende. ■

 

Selve blockchainen er på nuværende tidspunkt øjensynligt solid nok. Der, hvor man skal kigge meget grundig på det – særligt når det drejer sig om følsomme oplysninger som sundhedsdata – er der, hvor du interfacer med andre systemer
_______

Apropos denne artikel:

Niels Thygesen om Trumps økonomiske politik: Han lytter til ældre, tågede og undertiden vilde idéer fra for længst afdøde økonomer

Martin Lidegaard om 2025: Europa skal blive selvforsynende på alle punkter, hvis vi skal bibeholde vores indflydelse i verdenssamfundet

Simon Skov Fougt: Hvordan debatten om læsekrisen blev en fortælling om vås, vat, voksne og bøger

Lars Bangert Struwe: I 1756 ændredes Europas alliancer. Mange havde ikke troet det muligt. Er Trump ved at gøre det samme?

Klaus Krogsbæk: Vestens værdifællesskab er erstattet af den nøgne magt. Derfor har Mette Frederiksen mistet fodfæstet

Pernille Benjaminsen om Grønland: I panik har Danmark skudt sig selv i foden