Jens-Peter Bonde om Brexit: Kan en grænse til EU også blot være en kridtstreg?

Jens-Peter Bonde om Brexit: Kan en grænse til EU også blot være en kridtstreg?

14.11.2018

.


May stemte forsigtigt for at blive i EU. Nu forsøger hun at lave en aftale med EU om fortsat medlemskab i EU´s toldunion. Så behøver hun ikke hyre kridtstregsvogtere til at beskytte grænsen til Irland, og hun undgår, at konflikterne i Nordirland blusser op igen.

Af Jens-Peter Bonde

Dette billede er fra en grænse mellem Irland og Nordirland, som jeg har trykt i min seneste bog for at illustrere vanskeligheden ved at have 16 pct. EU-told på bananer og ananas i Irland og fri indførsel i Nordirland. Mon ikke bananerne vil finde vej over stregen, hvis den ikke bevogtes af toldere, men kun af en kridtstreg? Selv de to kridtstreger på billedet gør det næppe.



Enten bliver begge disse områder i EU’s toldunion, efter Brexit er trådt i kraft, eller også bliver der en bevogtet grænse. Grænsen kan også flyttes til det irske hav mellem Storbritannien og Irland. Men så falder den britiske regering, for ingen britisk regering kan lave grænse mellem Nordirland og det resterende Storbritannien. Slet ikke fru May, som siden det seneste parlamentsvalg har gjort sig svært afhængig af det særdeles protestantiske DUP-parti i Nordirland. Hun kan ikke få sin finanslov vedtaget uden deres stemmer, og så må hun gå af. Det kan premierministre som regel ikke lide.

May må altså vælge mellem at bevogte kridtstregen eller flytte grænsen, gå af eller lade sig stemme ned – eller blive i det EU, som en vejledende folkeafstemning den 23. juni 2016 har afvist med 51,9 pct. af de afgivne stemmer. May stemte forsigtigt for at blive i EU. Nu forsøger hun at lave en aftale med EU om fortsat medlemskab i EU´s toldunion. Så behøver hun ikke hyre kridtstregsvogtere, og hun undgår, at konflikterne i Nordirland blusser op igen.

Konflikterne bliver så flyttet til Storbritannien, hvor hendes parti vil komme slemt op at toppes indbyrdes. Nogle af mine gamle britiske konservative venner vil forsøge at slippe af med hende, men de kan næppe samles om en fælles kandidat og har det problem, at kun en enkelt af dem kan blive premierminister. Derfor ender det måske med, at May får lov til at fortsætte som premierminister.

Hvad sker der så med aftale-udkastet, når det bliver kendt i alle detaljer? Så har vi ballade flere steder. I Storbritannien vil hardlinerne konstatere, at verdens største kolonirige er på vej til at blive verdens største koloni. Hovedparten af EU’s 155.000 love, regler, standarder og domme vil også komme til at gælde i Storbritannien, når de har meldt sig ud! Og britiske sager vil i praksis fortsat blive fortolket af den EU-domstol, de ikke kan lide.

 

I Storbritannien vil hardlinerne konstatere, at verdens største kolonirige er på vej til at blive verdens største koloni
_______

 

Efter den formelle udmeldelse vil EU-reglerne ikke længere have hjemmel i EU-traktaterne og EU-retten. Parlamentet i Westminster forbereder lige nu en lov, som sætter EU-reglerne i kraft efter den norske model, hvor parlamentet ganske simpelt forsynes med et kopirum, som fremover vil modtage kommende regler og ændringer i bestående love per email. Når indbakken er fuld, forelægges den de folkevalgte i Underhuset og de knap så folkevalgte i Overhuset, som så med en enkelt afstemning kan gøre hele indbakkens indhold til selvstændigt besluttet britisk ret.

Modellen har virket i Norge, Island og Liechtenstein gennem 25 år i det såkaldte EØS-samarbejde. Den møder voksende protester i Norge, men der er stadig solidt flertal i Stortinget for at modtage lovene per email. Schweiz har en anden model med tosidede aftaler med EU, som giver større frihed end EØS. Men de mange aftaler kan Kommissionen ikke lide, og Schweiz presses for tiden meget hårdt af Bruxelles. Kommissionen kan ikke lide undtagelser. Derfor har Island fx også måttet godtage EU’s regler om jernbaner, selv om de ikke ejer andet end modeltog fra legetøjsbutikkerne.

Det er ikke let at forhandle frihedsgrader med EU. Det kan reelt kun ske, hvis man er medlem af EU og derigennem har mulighed for at blokere for noget, som de fleste lande ønsker. Så har man noget at forhandle med. ”Vi skal nok stemme for EU’s næste syvårsbudget, hvis…” Alt hvad der kræver enstemmighed, kan bruges. Selv hvis man er ude af EU, bestemmer EU-landene også ofte mange regler i ens national lovgivning. Selv giganter som Kina, Indien og USA må kopiere EU’s tusindvis af standarder og harmoniserede regler for at kunne sælge deres varer til EU.

Det er grunden til, at jeg ikke anbefaler danskerne at melde sig ud af EU. Hvor skulle vi gå hen? Det, vi ville melde os ud af, ville næppe forsvinde. Det er derimod medindflydelsen på vores egne love og regler, vi ville miste. Danmark har et medlem af Kommissionen, to dommere i EU-Domstolen, en statsminister til topmøderne i Det Europæiske Råd, 13 medlemmer af Europa-Parlamentet, repræsentanter i 275 arbejdsgrupper under Ministerrådet og i omkring 3000 arbejdsgrupper under Kommissionen.

Norge er med i 3-400 arbejdsgrupper i EU. Den øvrige norske indflydelse skal købes hos de omkring 30.000 professionelle lobbyister i Bruxelles, som sikkert glæder sig til nye kunder i Storbritannien. For dem bliver det en sand juleaften, hvis premierminister May kommer igennem med den femhundrede siders skitse, der nu foreligger – og som jeg kun kender fra rygterne.

Mens dette skrives, er balladen endnu ikke brudt ud i Storbritannien. Det er aldeles umuligt at forudsige resultatet, selv med de mange særdeles gode kilder, jeg har talt med i de seneste dage og uger i Bruxelles og Strasbourg. Mange håber på en ny folkeafstemning. De mest indsigtsfulde venter den ikke, men regner med, at Storbritannien træder ud af EU den 29. marts kl. 24 centraleuropæisk tid, kl. 23 i Storbritannien.

Hvis det sker, skal man tælle nedad i Unionstraktaten. Fra artikel 50 til 49. Artikel 50 TEU giver ret til udmeldelse af EU med to års varsel. Det var mig selv, der foreslog denne regel i EU’s forfatnings-konvent. Men den britiske Sir Kerr fik indført en tilføjelse om, at de fremtidige vilkår skal aftales med hjemmel i EU’s regler for indgåelse af aftaler med tredjelande. Det er artikel 218 TFEU. Det fortolkes sådan, at EU først kan forhandle fremtiden, når udmeldelsesaftalen er på plads.

John Kerr er nu Lord med plads i Overhuset og gode forbindelser til sine gamle venner i det britiske udenrigsministerium, der helst vil blive i EU. Efter en udmeldelse kan en ny indmeldelse kun forhandles på plads i en aftale, som samtlige EU-lande skal sige god for. Reglerne står i artikel 49 TEU. Kyndige folk siger, at der nok vil gå en halv snes år efter en udmeldelse, før den vil blive bragt i anvendelse. 75 pct. af de unge vælgere stemte for at blive i EU, mens 61 pct. af pensionisterne stemte for at komme ud. Frafaldet er nok størst blandt de ældste. ■

 

75 pct. af de unge vælgere stemte for at blive i EU, mens 61 pct. af pensionisterne stemte for at komme ud. Frafaldet er nok størst blandt de ældste
_______

 



Jens-Peter Bonde var medlem af Europa-Parlamentet fra 1979-2008 og er forfatter til 70 bøger om EU. Den seneste hedder ”FIND UD AF EU. Globalisering og folkestyre i Danmark og EU”. Her behandles Norges vilkår, den britiske udmeldelse og relaterede emner i kapitel 46, side 384. Bogen kan lånes på Biblioteket eller købes fra forlaget Frydenlund”. ILLUSTRATION: Theresa May [foto: Andy Rain/Scanpix]