29.12.2018

.

Venstres uddannelses- og forskningsminister har talt om øget fleksibilitet på universiteterne og større erhvervserfaringen mellem studie og overbygning, siden han blev hentet ind fra den virkelige verden. Men hvis ministerens ambition er mere end at lappe på et forældet system, må han tage et grundlæggende opgør og implementere nye teknologier, der muliggør, at bedre og billigere undervisning kan nå ud til langt flere.

Kronik af Joachim Vincentz, medlem af Hovedbestyrelsen hos Liberal Alliance

VI ER BLEVET undervist efter stort set samme model i århundreder. Med denne stuktur er universitetet ikke for alle, og potentiale går tabt. Studieretningerne er centralt fastlagt, og der opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet, hver gang tusinder på en årgang dimitterer samtidig. Det behøver ikke længere være sådan. Her følger et tankeeksperiment om online undervisning og digitaliseret administration.

Hvorfor går de danske universitetsstuderende stadig til forelæsninger? Alle, der har set en TED-talk [en lang række foredrag, som ligger tilgængelige online, red.] ved, hvor godt de kan fungere over nettet, og amerikanske universiteter som fx Yale er begyndt at lægge deres forelæsninger på YouTube. Forudsætningen for at få det optimale ud af en undervisningssituation er, at man frisk i hovedet og klar til at præstere. Men alle kender dage, hvor man stadig er søvnig om morgenen, hvor man er syg og burde blive hjemme, og hvor toget ikke kører til tiden. Det gælder både for studerende og forelæsere, at ingen kan præstere 100 pct. hele tiden, og meget undervisning har derfor ringe forudsætninger for at opnå sit maksimale udbytte.

Men hvad hvis man ikke behøvede at skulle præstere på fastlagte tidspunkter, man ikke selv er herre over? En videoforelæsning kan tages om, indtil den bedst mulige version er optaget. Samtidig kan forelæsningen ses på det tidspunkt, man er mest oplagt. Den kan pauses for at tænke, og den kan spoles i, når man har brug for at høre noget igen. Der er ingen forstyrrelser fra bagerste række og ingen PowerPoint-præsentationer, der ikke virker.

I dag afgøres vores læring i høj grad af, hvor god en underviser der er tilgængelig. Vi har alle haft oplevelsen af en super-lærer, der fangede vores nysgerrighed og kunne forklare os verden som ingen anden. En del af os har også oplevet det stik modsatte. Hvis vi sætter videoforelæsninger i udbud, kan professorer, i samarbejde med professionelle formidlere, konkurrere om at levere det bedst mulige undervisningsmateriale imod en pengepræmie eller via en licensordning, hvor de bliver aflønnet efter antal afspilninger. En forelæsningsvideo kan være kort eller lang, i stedet for at alle emner skal behandles inden for samme rigide tidsramme som i klassiske lektioner. Videoen kan tages om, og forlæseren kan ikke komme for sent. Hermed vil man altid opleve topkvalitet.

 

Hvis vi sætter videoforelæsninger i udbud, kan professorer, i samarbejde med professionelle formidlere, konkurrere om at levere det bedst mulige undervisningsmateriale
_______

 

HVORFOR ER undervisning ikke tilgængelig for alle, der vil lære? Det er et økonomisk spørgsmål, da vi ikke kan huse uendeligt mange studerende på universiteterne. Med en digitalisering af forelæsninger kan videoerne – fagets playliste, om man vil – lægges op i et Netflix-lignende kartotek med adgang for hele befolkningen. Derved nedbringes omkostningerne, og vi kan udvide udbuddet af uddannelser, fag og enkeltkurser. Så kan fultidsarbejdende styrke deres kompetencer inden for et bestemt emne en aften om ugen eller ved bare at se en enkelt forelæsning om software, skatteregler eller noget tredje. Fri adgang til det nationale online-universitet vil også overflødiggøre adgangskoefficienter og optagelsesprocesser – ingen vil længere begrænses i deres studiedrømme på grund af en dårlig tyskkarakter fra gymnasiet. Det er vel i sandhed lige muligheder.

Man må imidlertid også overveje det sociale aspekt af universiteterne. Netværk og studenterforeninger, engangsknald og venner for livet mødes og skabes på disse uddannelsesinstitutioner. I en tid, hvor vi snakker meget om udbredt ensomhed, kan det være en god ide at blive sat sammen med personer, man ellers ikke ville møde. Derfor anbefaler jeg også militæret, badmintonklubben og politiske partier – fællesskaber jeg personligt har haft glæde af. Foreningsdanmark lever fint uden for universiteterne, og grupper vil spontant organisere sig i medborgerhuse og på nye, smartere måder i fremtiden. Studenterforeninger og den almene adgang til universiteterne er stadig en forholdsvis ny institution i historisk perspektiv, og om end de har gjort det nemmere for nogle, så knyttede vi også bånd til andre før – mange, der ikke tager en længerevarende uddannelse, gør det faktisk stadig.

Fagligt kan systemet organiseres sådan, at en personlig profil sørger for overblik over ens studier og personlige fremskridt. Studie-e-bøger kan tilkøbes, og til pensum kan knyttes vejledende online-opgaver, der kan besvares i browseren, som mange studerende allerede kender det fra firmaer som Pearson. Man kan desuden stille spørgsmål til lærerteams og fagansvarlige i online fora, hvor man enten kan skrive med profilnavn, hvis læsegruppen skal se med, eller anonymt, hvis der søges input og kritik fra andre studerende af fx en personlig opgave. Anonymitet fjerner angsten for at spørge dumt, så spørgsmål i fora kan ses som samtaler mellem studerende, hvor alle tør tale. Herved kan man trække på danskernes kollektive viden og få flere menneskers perspektiver; det man kalder: wisdom of the crowd. Selvfølgelig vil det ikke være alle, der har lige kloge ting at sige, men som ved en eksamen med internetadgang, gruppearbejde, eller en arbejdsopgave i den virkelige verden, er kilder uden for pensum en ressource, man selv står på mål for.

 

Grundige eksamener udbydes efter markedsprincipper, fx månedligt i byer med en kritisk masse eller via booking mod brugerbetaling, hvis man vil til eksamen på en bestemt dag
_______

 

DET ER KLART, at komplet digitalisering ikke er muligt på alle praktiske uddannelser som fx dyrlægestudiet (måske når virtual reality-teknologien en dag bliver allemandseje), men det kan erstatte eller supplere langt de fleste teoretiske studier. Her behøves langt mindre fysisk fremmøde og eventuelle øvelseshold kan forsat udbydes morgen som aften i alle byer, hvor der er tilstrækkeligt tilmeldte. På den måde behøver mange ikke flytte landsdel og slås med boligmangel – til gengæld spredes arbejdspladser over hele Danmark. Undervisere og deres materiale kan vurderes af et rating-system via en app, så de fagansvarlige kan evaluere kvaliteten.

Grundige eksamener udbydes efter markedsprincipper, fx månedligt i byer med en kritisk masse eller via booking mod brugerbetaling, hvis man vil til eksamen på en bestemt dag. Fleksibiliteten vil gøre, at studerende dimitterer i løbet af året i stedet for på én gang og dermed afhjælpes et af arbejdsmarkedets flaskehalsproblemer. Samtidig undgås spildtid, hvis nogle ikke ønsker påtvungne ferier. Barsel, sygdom og dødsfald i familien vil ikke længere betyde, at man må vente til næste år med at færdiggøre et semester – man starter blot igen, når man kan. I stedet for at følge et konventionelt semester med tre til fire fag på samme tid, kan man fokusere på at færdiggøre ét ad gangen og derved fordybe sig mere.

I 2017 brugte de otte danske universiteter tilsammen 8,8 milliarder kroner på uddannelse. Dertil kommer administration, bygninger etc. Færre lønninger og lokaler samt en effektiv digital administration vil frigøre mange penge. Digitalisering sker imidlertid ikke uden konsekvenser. Som alt andet creative destruction vil en del undervisere miste deres job, mens en hel ny jobkategori bliver skabt. Det må forventes, at fagbevægelse og andre pessimister vil gå på gaden med skilte påskrevet ”jobsikkerhed” eller ”værdighed, og man kan da også se det som en kynisk beregnet masseafskedigelse – eller som en mulighed for at genopfinde sig selv. Når mange undervisere ikke længere skal beskæftige sig med et snævert standardiseret pensum, får de tid til at fordybe sig og udbyde endnu mere specialiserede kurser, og så længe der er ny viden at formidle og borgere til at lære, vil kartoteket vokse. Undervisere vil kunne specialisere sig i at besvare spørgsmål fra studerende og komme med konstruktiv feedback på opgaver. Man vil måske endda opleve en større arbejdsglæde og deraf øget konkurrence om job inden for forskning og formidling. Det har altid været sådan, at nogle job bliver overflødige efterhånden, som vi udvikler os, og det er vi endnu aldrig blevet fattigere af – ofte har innovation endda skabt flere stillinger end nedlæggelser.

 

Det har altid været sådan, at nogle job bliver overflødige efterhånden, som vi udvikler os, og det er vi endnu aldrig blevet fattigere af
_______

 

MEN SAMFUNDSGEVINSTEN er ikke kun økonomisk. Tiden, der spares på transport (og på at lede efter studiebolig), kan bruges på familien, på at få sovet ud om natten, på at studere eller på at arbejde. Der udledes således mindre CO2 og gøres bedre plads på vejene. Folkesundheden, klimaet, effektiviteten og fritiden forbedres. Med et frit tilgængeligt online-universitet får alle mulighed for at tage en uddannelse – også sengeliggende, ældre og indsatte, der nu bedre kan klargøre sig til et liv efter fængslet. Gymnasier kan i højere grad holde fokus på læring i stedet for eksamenskarakterer til målstyring, for med frit optag på universitetet er det kun arbejdsmarkedet, der ved ansættelsen vurderer vigtigheden af ens gennemsnit.

Da omkostningerne nedbringes markant, kan flere uddannelser udbydes, så man både kan følge klassiske studieretninger, sammensætte sin egen eller blot tage enkeltfagskurser. Det bliver muligt at strække sine studier over længere tid og arbejde imens. Politikere skal ikke længere se i krystalkuglen og planøkonomisk styre, hvor mange der optages, efter hvor mange med X og Y kvalifikationer de tror, der bliver brug for i fremtiden. Uddannelsesmarkedet sættes fri og firmaer kan anbefale bestemte kurser til fremtidige og eksisterende medarbejdere. Uddannelse behøver i teorien aldrig slutte for dem, der er sultne, da mere viden giver social kapital, diversitet og et faktisk videnssamfund.

Det vil lægge større ansvar på den enkelte, ja – men også lette presset. Hvis private institutioner ikke køber denne futuristiske vision, kan de fortsat udbyde traditionel undervisning, såfremt det efterspørges, men det må være statens opgave at maksimere borgernes nytte og minimere deres omkostninger. Hvis vi kan uddanne flere bedre for mindre – og mere fleksibelt – bør vi gøre det. Det kræver dog, at universitetet gentænkes fra bunden, fx af en dygtig iværksættertype i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Forventningerne til dig er store, Tommy Ahlers. Her har du fået et indspark. ■

 

Hvis vi kan uddanne flere bedre for mindre – og mere fleksibelt – bør vi gøre det. Det kræver dog, at universitetet gentænkes fra bunden
_______

 

Joachim Vincentz (f. 1990) er kommunikationskonsulent og medlem af Liberal Alliances Hovedbestyrelse. ILLUSTRATION: Universitetsstuderende til forelæsning (Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix)