Kenneth Kristensen Berth (DF): Macron burde være venneløs i Danmark – hans politik er skadelig for både os og Europa

Kenneth Kristensen Berth (DF): Macron burde være venneløs i Danmark – hans politik er skadelig for både os og Europa

05.09.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Macron forsøgte på sit statsbesøg at charme sig vej til danskernes hjerter. Det går trægt med samme projekt i Frankrig, hvor Macrons popularitet har været for nedadgående lige siden præsidentvalget. Macron har i stedet kastet sin kærlighed på EU, hvor hans vilde ambitioner og drømmerier risikerer at kaste Europa ud i en ny krise.

Kommentar af Kenneth Kristensen Berth (DF)

DEN FRANSKE PRÆSIDENT Macron gjorde sit til at få danskerne til at tage ham og Frankrig til deres hjerter, da han i den forgangne uge besøgte Danmark. Danmark var foregangsland for Frankrig, for så vidt angår særligt vores arbejdsmarked, kunne man forstå på den franske præsident – og så bliver man jo lidt rørt som dansker og glemmer måske at holde paraderne oppe, ift. hvad præsidenten ellers mener om dette og hint.

Macron er nemlig hverken godt nyt for danske EU-tilhængere eller -modstandere. Visse danske EU-tilhængere har fundet lejlighed til at kippe med EU-flaget i anledning af Macrons besøg i Danmark i sidste uge, men faktum er, at Macrons plan for Europa vil være intet mindre end en katastrofe for Danmark såvel som for kontinentet.

Lad os se på Danmark først: Macron har været klar i mælet. Enten er man med i den samlede EU-pakke – eller også er man ikke med overhovedet. Macron vil ikke acceptere forbehold som de danske. Alle landene skal optages i eurozonen, og indtil alle lande er med, skal euro-landene have deres eget budget. EU skal også sætte skub i det fælles forsvarssamarbejde, hvis ambition er, at EU skal kunne klare sig uden USA.

Der er ikke mange partier i Danmark, der aktivt arbejder for at afskaffe kronen i disse år. De fleste danske partier har ønsket et tæt forsvarspolitisk samarbejde med USA – et samarbejde, som Frankrig for alvor gør op med i disse år. Frankrig har som nation lige siden Anden Verdenskrig (forstærket af afkoloniseringen) følt sig mindre betydningsfuldt på den internationale scene, end landet føler sig berettiget til. Derfor har Frankrig altid været det tynde øl i NATO-samarbejdet. Man har været med, ikke fordi man bryder sig om amerikanerne, men fordi det har været nødvendigt. Macron aner muligheden for, at Frankrig genvinder sin tabte position som stormagt ved at bruge EU-samarbejdet som løftestang herfor. Derfor vil Macron gå længere end hidtil og tage føringen i et nyt forsvarspolitisk samarbejde.

Selv for de EU-tilhængere, som får våde drømme af disse ambitioner, bør alarmklokkerne imidlertid ringe. I sin bog Revolution fra 2017 skriver Macron, at han ønsker et EU styret af Frankrig, Tyskland og Italien – med andre ord skal det være de store lande, der sætter dagsordenen i EU, og de øvrige lande må bare følge efter. Er det et EU, som begejstrede danske EU-tilhængere drømmer om? Det tror jeg ikke.

 

[Macron] ønsker et EU styret af Frankrig, Tyskland og Italien – med andre ord skal det være de store lande, der sætter dagsordenen i EU, og de øvrige lande må bare følge efter
_______

 

EU kan bryde sammen
Også for kontinentet er Macrons ambitioner dybt problematiske. Macron ønsker en fælles europæisk asylpolitik, hvor bureaukrater i Bruxelles fordeler immigranter til de europæiske lande. Jo længere væk man kommer fra dem, der skal lide under masseindvandringen, desto mere tilbøjelig vil man være til at føre en politik, der de facto fører til øget islamisering af Europa. Når man ikke kan stille nationale eller europæiske politikere til ansvar for den førte udlændingepolitik, men den derimod er henvist til bureaukrater i Bruxelles, der med den europæiske menneskerettighedskonvention og flygtningekonventionen i hånden træffer afgørelser på nationernes vegne, så har man samtidig spillet kortene af hænderne på de partier, der ønsker at dæmme op for masseindvandringen. I den praktiske verden vil det ikke længere være muligt for disse partier at ændre udlændingepolitikken. Men man kan ikke fordele sig ud af tilstrømningen af migranter. Man kan stoppe tilstrømningen eller lade stå til – og her vælger Macron det sidste.

Macron er nemlig en menneskerettighedsmand. Han mener ikke, at mennesker er opdelt i nationer og folk, men at de blot er mennesker med individuelle rettigheder, der trodser grænser og nationer. Men helt tilbage fra det atheniensiske demokrati har netop borgerskabet – det at være borger i Athen – været afgørende for, hvilke rettigheder man har haft. Sondringen mellem borger og fremmed anerkendes ikke af Macron, og det er undergravende for nationalstatens sammenhængskraft, hvis enhver tilrejsende kan gøre krav på rettigheder.

Det vil utvivlsomt være kritisk for kontinents overlevelse, hvis befolkningsudskiftningen fortsætter. Europa kan ikke forblive det samme kontinent, når en stadig større del af indbyggerne bliver muslimer med helt anderledes værdier og manglende respekt for de europæiske samfund, der er opstået netop i kraft af de europæiske værdier.

 

Det vil utvivlsomt være kritisk for kontinents overlevelse, hvis befolkningsudskiftningen fortsætter
_______

 

Det vil også være kritisk for samarbejdet mellem de europæiske lande, hvis Macron får sin vilje. For hvilke lande vil i længden acceptere at lade sig diktere fra Berlin og Paris uden reel medindflydelse? Der er ingen forskel på at lade sig dirigere af EU-Kommissionen eller fjernstyre fra Berlin og Paris. Begge deler udhuler folkestyret.

I længden går det ikke, og dermed risikerer man, at EU-samarbejdet bryder sammen – uden at der kan sættes noget andet i stedet, der fx sikrer, at landene stadig kan handle med hinanden uden toldbarrierer og andre hindringer. Det vil være ærgerligt, for det er en stor fordel for Danmark at kunne handle frit med de øvrige europæiske lande. Macrons ambitiøse EU-politik kan således meget nemt – ført ud i livet – føre til, at EU opløses.

UROVÆKKENDE ER DET i øvrigt, at det tilsyneladende ikke gør indtryk på Macron, at hans popularitet er kraftigt nedadgående i den franske befolkning. Det billede bekræftes samstemmende af institutterne Ipsos, BVA og Ifops målinger af den franske præsidents popularitet. Han bruger blot sit flertal i Nationalforsamlingen [det ene af to kamre i det franske parlament, red.] til at tromle sig vej fremad. Jeg tror, mange franskmænd fortryder, at de var så letsindige at udstyre Macron med et sådant flertal.

Macron forestiller sig måske, at han – popularitet eller ej – i en anden runde af et kommende fransk præsidentvalg mod Marine le Pen igen vil kunne hutle sig igennem ved at samle franskmændene. Samlingskraften vil ikke være ham selv og hans politik, men modstand imod den person, der i en nyere tysk biografi af journalisten Tanja Kuchenbecker får tilnavnet ”djævlens datter”, og som med delvist held også blev fremstillet sådan af medierne og de etablerede politikere i forening.

Macron er hverken superstar eller solkonge. Macron er en embedsmand, der fungerer løsrevet fra virkeligheden. En fantast, der er farlig for Frankrig, Europa og Danmark. ■

 

Macron er en embedsmand, der fungerer løsrevet fra virkeligheden. En fantast, der er farlig for Frankrig, Europa og Danmark
_______

 



Kenneth Kristensen Berth (f. 1977) er MF og EU-ordfører for Dansk Folkeparti. ILLUSTRATION: Kenneth Kristensen Berth (Joachim Adrian/Polfoto)