Maria Reumert Gjerding: Regeringen sløjfer, hvad den burde beskytte. Vi håber, Jakob Ellemann-Jensen er naturens mand

Maria Reumert Gjerding: Regeringen sløjfer, hvad den burde beskytte. Vi håber, Jakob Ellemann-Jensen er naturens mand

08.06.2018


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

ALLE SIGER DET: Vi skal efterlade en rigere og bedre natur til den næste generation. Men når det kommer til konkret handling, er det straks sværere. Netop nu er regeringen i færd med – bevidst eller ej – at spille sig et af sine bedste naturkort af hænde. Ved at sløjfe beskyttelsen af en række EU-beskyttede områder fjerner regeringen og den nye miljø- og fødevareminister ikke alene levesteder for en række arter. Regeringen gør det også sværere at nå målet om at skabe den sammenhæng i naturen, der er afgørende for, at vi i Danmark har en rig og mangfoldig natur.

Kommentar af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

NATUREN I DANMARK er presset i bund, både hvad angår omfang, sammenhæng og indhold. Vi har – målt i procent – udpeget mindre natur end alle andre lande i EU. Det viser tal fra EU Kommissionen. Omvendt har vi sammen med Bangladesh verdensrekord i andelen af landbrugsareal, og Danmark er stort set pløjet fra kyst til kyst.

Størrelsen af landbrugsarealet har direkte indflydelse på naturareal og -indhold. Det skal ses i lyset af det faktum, at Danmark samtidig er Europas 9. mest fragmenterede land jf. European Environment Agency. Landskabet brydes op af byer, jernbaner og veje, og tallet fremkommer endda, uden at man her regner det intensivt dyrkede landbrug med. Og det fylder omkring 60 procent af arealet.

Det betyder, at naturen i dag ligger som små isolerede pletter ude i det store landbrugsland. 90 pct. af de naturtyper, forskerne har undersøgt, er i såkaldt moderat til stærkt ugunstig tilstand. Med andre ord så bliver naturen fattigere på arter og forskerne kalder nu naturens tilstand for “alarmerende”.

Heldigvis erklærer langt de fleste både i og uden for Folketinget sig enige om målet: Naturen skal sikres mere plads og bedre sammenhæng. Dels har arterne brug for levesteder af en vis størrelse, dels har de brug for mulighed for at kunne sprede sig.

Derfor er det overraskende, at regeringen trækker i den modsatte retning og vil fjerne beskyttelsen af op mod 30.000 hektarer, der i dag er omfattet af den europæiske naturbeskyttelse – “Natura 2000”. Det modsvares ingenlunde af de 5.000 hektarer nye Natura 2000-områder, som regeringen har forslået at tilføje som beskyttet natur. Det fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside.

Natura 2000 består ideelt set af de enkelte EU-landes mest værdifulde naturområder, der skal beskyttes mod oppløjning, byudvikling osv. Hensigten med naturnetværket er, at Europas bedste natur skal forbindes på tværs af landegrænser, og internt i Danmark – på tværs af kommunegrænserne.

Natura 2000-områderne udgøres af områder, der er udpeget under EU-fuglebeskyttelsesdirektivet og/eller EU-habitatdirektivet. Danmark har i dag udpeget 8,34 pct. af landarealet som Natura 2000-område, mens gennemsnittet for hele EU er 18,12 pct. Regeringen lagde op til at udtage 28.000 hektar ud af de 359.400 hektar, som Danmark i dag har udpeget som Natura 2000-områder. Derudover vil regeringen medtage 5.000 hektar beliggende i tilknytning til eksisterende områder. Med en nettoudtagning af 23.000 hektar vil Danmark i givet fald have udpeget 7,8 pct. af sit landareal som Natura 2000-områder mod de nuværende 8,3 pct.

De enkelte Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og plante- og dyrearter i de pågældende områder. Det kan være en særlig type skov, et overdrev eller rastende trækfugle som f.eks. gæs. Det gode ved Natura 2000-områderne er, at de modsat vores øvrige natur er omfattet af bindende og konkrete målsætninger om aktive naturindsatser. Selvom Danmark er bundskraber i Europa, når det gælder om udpegning af Natura 2000-natur, er vi derfor stadig rigtigt glade for dem, vi har.

 

Det gode ved Natura 2000-områderne er, at de modsat vores øvrige natur er omfattet af bindende og konkrete målsætninger om aktive naturindsatser
_______

 

I Danmarks Naturfredningsforening forstår vi dog godt, at nogle af de danske Natura 2000-udpegninger ved første øjekast virker helt håbløse. For giver det virkelig mening at dele af en by eller en vej er udpeget som beskyttet natur? Selvfølgelig ikke.

Men når det kommer til landbrugsjorderne, er det en helt anden sag. Tag for eksempel området ved Vadehavet. Her ligger en fjerdedel af de landbrugsarealer, vores nye miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann Jensen, vil fjerne beskyttelsen af. Det er helt galt. Netop her på randen af UNESCO’s Verdensarv og Nationalpark Vadehavet raster mange trækfugle. Disse fugle er grunden til, at områderne i sin tid blev udpeget til Natura 2000.

Andre landbrugsjorder over hele landet er også i spil. Hvad der kan ligne en ganske almindelig pløjemark, kan rumme betydeligt potentiale for Danmark, som netop er et af klodens mest naturfattige lande. Den oprindelige årsag til, at der i sin tid blev udpeget landbrugsarealer til Natura 2000-områderne, bunder i et ønske om at skabe et økonomisk grundlag for en omdannelse af disse landbrugsarealer til natur ad frivillighedens vej. Landbrugsarealer beliggende i Natura 2000-områder er nemlig berettiget til særligt attraktive ordninger – blandt andet gennem EU-finansiering.

Ved at tage disse arealer ud af Natura 2000-beskyttelsen spiller regeringen således ikke blot naturen, men også sig selv et vigtigt kort af hånden. Regeringen har nemlig – og cadeau herfra for det – sat sig selv den opgave at få etableret den nødvendige sammenhæng i naturen. Den tager den opgave så alvorligt, at den har skrevet det ind i regeringsgrundlaget: ”Kommunerne skal fremover i kommuneplanerne udpege Grønne Danmarkskort. Arbejdet skal give større og bedre sammenhæng i naturområderne”. Ydermere lover regeringen, at ministeriet vil bistå kommunerne i opgaven.

Fjernelsen af beskyttelsen af en række Natura 2000-områder strider dog mod denne målsætning. Der, hvor landbruget ikke er, bor vi. Det betyder, at der ikke er meget andet areal at give af end landbrugsjorderne. Så hvis regeringens løfte skal indfries, gælder det om at beholde de arealer, der i dag allerede er allokeret til at blive natur, og om nødvendigt lade dem naturgenoprette – altså at man genskaber en tidligere naturtilstand på en given lokalitet, eksempelvis genskaber drænede vådområder, søer eller opdyrkede overdrev.

Hvis vi ingenting gør eller endda skærer ned på vores naturområder, vil vi fortsat miste naturrigdomme som lærker, agerhøns, harer, sommerfugle og bier og vilde planter i øvrigt. Så hvis vi fremover vil have et mere mangfoldigt naturindhold end blot arter som for krager og brændenælder, så er mere plads og bedre sammenhæng uomgængeligt. Det er en bunden opgave, selvom den ikke altid er let at løse.

Vi hører heldigvis miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sige, at han nok skal kigge på sagen igen. At han er naturens mand. Det håber vi i Danmarks Naturfredningsforening, og vi håber, at ministeren ikke blot aflyser fjernelsen af naturbeskyttelsen, men går skridtet videre og udpeger endnu flere områder til Natura 2000. Vi lover til gengæld at stå klar i hver eneste kommune og give ministeren en håndsrækning, så han kan indfri regeringens løfte om at give de kommende generationer en rigere natur, end den vi selv overtog. ■

 

Vi lover til gengæld at stå klar i hver eneste kommune og give ministeren en håndsrækning, så han kan indfri regeringens løfte om at give de kommende generationer en rigere natur, end den vi selv overtog
_______

 

Maria Reumert Gjerding (f. 1978) er præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun er cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Hun har tidligere arbejdet som konsulent og projektleder i det private erhvervsliv, og hun er forhenværende politiker for Enhedslisten, hvor hun blandt andet var ordfører på miljø- og klimaområdet. ILLUSTRATION: Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Naturmødet [foto: Henning Bagger/Scanpix]