26.08.2018

.

Den diplomatiske krise mellem Tyrkiet og USA har ført til investorflugt fra de tyrkiske markeder og risikerer at medføre en økonomisk nedtur i Tyrkiet. I Europa er økonomien modstandsdygtig, men politisk ser det anderledes ud.

Kommentar af Mikael Olai Milhøj

DE SENESTE UGERS diplomatiske krise med USA har kastet Tyrkiet ud i et økonomisk og finansielt stormvejr. Den 13. august var den tyrkiske lira så svækket, at der skulle mere end syv tyrkiske lira til at købe én dollar. I begyndelsen af 2018 var kursen under fire. Siden er valutaen gået frem igen, og én dollar koster i øjeblikket cirka 6 tyrkiske lira. Alligevel spekuleres der nu i, om det bliver nødvendigt for Tyrkiet at få hjælp fra Den Internationale Valutafond, IMF. Det er dog næppe en vej, Erdogan vil gå. Tværtimod vil Erdogan sandsynligvis hellere forsøge at få ekstern finansiering fra lande som Kina, Rusland og Qatar, da det vil kræve færre politiske indrømmelser fra Erdogan – noget som næppe hjælper på den politiske krise mellem Tyrkiet og dets NATO-allierede i Vesten. Qatar har allerede tilkendegivet, at de vil investere 15 mia. dollars i Tyrkiet, ligesom Kina og Tyrkiet tidligere har givet hinanden hånd på, at de skal knytte de to økonomier tættere på hinanden. Rusland har også tilkendegivet, at de vil indlede et tættere samarbejde med tyrkerne, men russerne har dog også deres eget at se til, da USA er på vej til at stramme sanktionerne over for Rusland endnu mere.

 

Erdogan vil sandsynligvis hellere forsøge at få ekstern finansiering fra lande som Kina, Rusland og Qatar, da det vil kræve færre politiske indrømmelser
_______

 

Svækkelsen af den tyrkiske valuta er ikke kun drevet af den diplomatiske krise med USA, der opstod efter Tyrkiet nægtede at løslade den amerikanske præst Andrew Brunson og USA nægtede at udlevere den tyrkiske prædikant, Fetullah Gülen. Investorerne er også bange for den svage tyrkiske økonomi. Økonomien har i en rum tid vokset for hurtigt, finanspolitikken har været for ekspansiv, energipriserne er steget, inflationen er i forvejen for høj, og den tyrkiske centralbank har ikke tilstrækkelig handlefrihed til at føre en fornuftig pengepolitik, fordi den har været under politisk pres fra den tyrkiske regering. Præsident Erdogan har længe udtrykt modstand mod højere renter, der ville kunne få nedbragt inflationen, da det vil betyde lavere økonomisk vækst. Derudover har Tyrkiet et stort underskud på betalingsbalancen, som de senere år kun er blevet forværret af problemer på de vigtige eksportmarkeder i Irak, Libyen og Syrien.

Den diplomatiske krise med USA har også udviklet sig til en økonomisk krise for Tyrkiet. Præsident Donald Trump besluttede den 10. august at øge toldsatserne på importeret stål og aluminium fra Tyrkiet, hvilket fik Erdogan til at svare tilbage ved at pålægge høj told på importerede varer så som biler, alkohol og tobak fra USA. Samtidig opfordrede han tyrkerne til at boykotte amerikanske produkter så som iPhones. Det er dog værd at holde sig for øje, at svækkelsen af valutaen ikke kun skyldes politik. Dollaren er generelt blevet styrket, og den amerikanske centralbank sætter gradvist renten op, hvilket også rammer ‘emerging markets’-økonomier som den tyrkiske. Det skyldes både, at det bliver dyrere at optage gæld i dollars, og at det bliver mere attraktivt for udenlandske investorer at trække deres penge ud af ’emerging markets’-økonomierne og placere dem i USA i stedet.

SVÆKKELSEN AF den tyrkiske lira har flere effekter på landets økonomi. Fra et dansk perspektiv betyder det, at det er billigere for danske turister at besøge Tyrkiet. For tyrkiske eksportvirksomheder betyder det, at deres varer bliver billigere i forhold til udenlandske konkurrenter, hvilket – i hvert fald i teorien – giver medvind til eksporten. Begge dele er positivt for Tyrkiets økonomi, men det modsvarer kun delvist slagsiderne. Mange tyrkiske virksomheder og husholdninger har store lån i udenlandsk valuta, og både gælden og ydelsen på disse lån stiger kraftigt målt i tyrkiske lira, når kursen svækkes. Det er derfor blevet sværere for tyrkerne at betale deres lån tilbage, hvilket lægger pres på økonomien, fordi der således er mindre råderum til forbrug og investeringer. I værste fald vil det føre til flere konkursbegæringer. Den svage tyrkiske valuta bidrager også til, at den i forvejen høje inflation vil stige yderligere, hvilket udhuler almindelige tyrkeres købekraft endnu mere. Dermed kan privatforbruget ikke vokse i samme tempo som tidligere. Risikoen er, at den tyrkiske økonomi bliver så hårdt ramt, at den ryger i recession.

 

Den svage tyrkiske valuta bidrager også til, at den i forvejen høje inflation vil stige yderligere, hvilket udhuler almindelige tyrkeres købekraft endnu mere. Dermed kan privatforbruget ikke vokse i samme tempo som tidligere. Risikoen er, at den tyrkiske økonomi bliver så hårdt ramt, at den ryger i recession
_______

 

Det er ikke ualmindeligt, at en krise på ét finansielt marked spreder sig til et andet. Euroen er således også blevet svækket en smule over for dollaren, blandt andet fordi nogle investorer er bange for de afsmittende effekter på Europa fra en økonomisk nedtur i Tyrkiet. Eksempelvis er renterne på statsobligationer fra nogle af EU’s periferilande, såsom Italien og Spanien, steget. I Danske Bank vurderer vi dog, at frygten er overdrevet.

EU28-LANDENE eksporterede i 2017 for lidt over 80 mia. euro til Tyrkiet. Det kan lyde af meget, men det er kun 4,5 pct. af EU’s samlede eksport. Især spanske og til dels franske banker er eksponeret for tab på deres tyrkiske aktiver, men ser man på eksponeringen målt i procent af bankernes samlede aktiver, så er der tale om en lille eksponering. Specifikt udgør tyrkiske aktiver omkring 2 pct. af spanske bankernes samlede aktiver og mindre end 0,5 pct. i Frankrig. Vi er derfor ikke så bekymrede for, at den økonomiske krise vil sprede sig til Europa og dermed Danmark. Vi forventer derimod, at det økonomiske opsving vil fortsætte, da europæisk økonomi ser forholdsvis modstandsdygtig ud. Fra et EU-perspektiv er politikerne sandsynligvis mere bange for, hvad den politiske og økonomiske krise betyder for immigrationsaftalen med Tyrkiet. Der er derfor også grænser for, hvor meget EU-politikerne tør presse tyrkerne. Frygten er, at et Tyrkiet i knæ vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for det politiske billede i Europa, hvis migrationsstrømmen til Europa tiltager igen.

 

Fra et EU-perspektiv er politikerne sandsynligvis mere bange for, hvad den politiske og økonomiske krise betyder for immigrationsaftalen med Tyrkiet. Der er derfor også grænser for, hvor meget EU-politikerne tør presse tyrkerne
_______

 

Det er for tidligt at afblæse den tyrkiske krise, både politisk, finansielt og økonomisk. Selvom den tyrkiske lira har haft en smule medvind på det sidste, så har præsident Erdogan valgt en konfrontativ kurs over for amerikanerne, som pønser på at indføre yderligere sanktioner mod tyrkerne, hvis ikke Erdogan snart løslader den fængslede amerikanske præst. Det kan betyde, at den tyrkiske lira skal svækkes igen. Omvendt er der mulighed for en styrkelse af valutaen, hvis Erdogan vender på en tallerken og indleder en dialog med amerikanerne om, hvordan man skal løse hårdknuden og eventuelt løslader præsten. Det er svært at forudsige, hvor vi bevæger os hen, men Trump har vist sig at være en hård nyser på udenrigspolitikken og vil givetvis fastholde presset. ■

Mikael Olai Milhøj (f. 1989) er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet og arbejder som seniorøkonom i Danske Banks analyseafdeling for global økonomi og politik. ILLUSTRATION: Tyrkiske forretningsmænd holder amerikanske dollars frem foran et valutavekslingskontor, Istanbul, Tyrkiet, 14. august 2018 [foto: Umit Bektas/Scanpix]