Morten Dahlin om finanslovsforslaget: Hvorfor taler S den danske velfærd ned?

Morten Dahlin om finanslovsforslaget: Hvorfor taler S den danske velfærd ned?

10.09.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

I et uigennemarbejdet forsøg på at fremlægge et konkret finanslovsforslag er det småt med nye idéer men til gengæld tydeligt, at S gentager skræmmestrategien fra 2011. Dengang beskrev Thorning den danske velfærd, så man skulle tro, hun kandiderede til statsministerposten i et udviklingsland. Hvorfor taler S velfærden ned?

Kommentar af Morten Dahlin, folketingskandidat for Venstre

EFTER FLERE dages pres fremlagde Socialdemokraterne endelig deres finanslovsudspil forleden. Eller i hvert fald: et forsøg på et finanslovsudspil.

Det havde været svært at lokke ud af oppositionspartiet, hvad det ønskede at prioritere i statens finanser for næste år. Og når man læser udspillet, er det faktisk stadig svært at se, hvad partiet egentlig vil. For hvor et finanslovsudspil almindeligvis tydeliggør udgifter og indtægter, så er Socialdemokraternes udspil nærmest blottet for tal. Det er til gengæld fyldt med de gamle paroler om at stoppe ”regeringens sparekurs”. At det offentlige forbrug faktisk er løftet med 5,7 mia. kr. siden folketingsvalget, er åbenbart ligegyldigt for partiet.

Det er tydeligt for enhver, at det er spindoktorerne, der har været i gang med oplægget – ikke økonomerne. Derfor er ”Regeringen” – altså den nuværende – da også omtalt hele 11 gange i Socialdemokraternes oplæg, mens man skal lede forgæves efter en tabel, der forklarer planens økonomiske sammenhæng. Det er i virkeligheden en smule sørgeligt, at Danmark største parti ikke kan svinge sig op til at levere et mere gennemarbejdet finanslovsudspil.

Èt sted nævner oplægget dog noget med finansiering: S vil omlægge arveafgiften for at få flerepenge i kassen. Bl.a. ved at gøre det markant dyrere for virksomheder at foretage generationsskifte i virksomheder. Partiet skriver: ”Det er muligt inden for rammerne af det eksisterende råderum, samt indtægterne på 1 mia. kr. fra en omlægning af arveafgiften, at gøre Danmark til et velstående og mere retfærdigt land”.

 

Hvem tror egentlig på, at Danmark bliver mere velstående af at gøre det dyrere for en virksomhedsejer at overdrage sin forretning til datteren?
_______

 

I sig selv er sætningen tragikomisk. For hvem tror egentlig på, at Danmark bliver mere velstående af at gøre det dyrere for en virksomhedsejer at overdrage sin forretning til datteren? Det gør det præcis modsatte, det hæmmer væksten og udviklingen i samfundet.

Derfor er Socialdemokraternes ønske om at hæve arveafgiften heller ikke baseret i økonomisk fornuft. Det udspringer af smålig misundelse og jantelov. Man kan nærmest læse foragten for ”virksomhedsarvinger”. Der er, som om Socialdemokratiet betragter arv som noget syndigt. Mener S, at man skal skamme sig over at ville efterlade noget til sine børn?

DET ER EN forkert anskuelse, at arv – ikke mindst ifm. overdragelse af virksomheder – skulle være dårligt for Danmark. Tværtimod. Det er kun godt og langsigtet, hvis danskerne sparer op for at give næste generation en god start på livet. Det skal vi belønne, ikke straffe. Faktisk burde man gå den modsatte vej af Socialdemokraterne og sænke arvebeskatningen yderligere. Der er jo allerede blevet betalt skat af pengene én gang, og hvorfor skal staten brandbeskatte de midler, som danskerne ønsker at efterlade til deres børn? Det virker faktisk ganske usympatisk.

Særligt ift. virksomhederne giver det også ekstrem dårlig økonomisk mening. Danmarks erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange familieejede virksomheder. Det skal vi være glade for, for de familieejede virksomheder opererer oftest med en meget langsigtet planlægning. De er ikke slaver af kapitalkapitalismen, men sigter efter at skabe bæredygtige virksomheder, der skal kunne agere i mange generationer frem. For Danmark som land giver det en masse fordele, at både store og små virksomheder planlægger på denne måde, og derfor skal vi kæmpe for at holde fast i denne erhvervsstruktur. Derfor har regeringen lempet beskatningen for generationsskifte i familieejede virksomheder.

Alternativet er da også klart, hvis man følger Socialdemokraternes forslag og hæver denne beskatning: Flere kapitalfonde vil opkøbe virksomhederne, fordi næste generation simpelthen ikke har råd til at arve virksomheden. Og så kan man spørge sig selv: Hvad ønsker vi egentlig her i Danmark? Familieejede virksomheder eller flere kapitalfondsopkøb? Med sit finanslovsforslag øger S sandsynligheden for det sidste.

 

Hvad ønsker vi egentlig her i Danmark? Familieejede virksomheder eller flere kapitalfondsopkøb? Med sit finanslovsforslag øger S sandsynligheden for det sidste
_______

 

Det mest ærgerlige ved oplægget er dog ikke deres forslag om højere arvebeskatning – det er, trods alt, blot en politisk prioritering, som jeg er dybt uenig i. Nej, det værste er den underliggende tone om, at velfærden i Danmark er katastrofalt ringe. Det var samme strategi, Helle Thorning-Schmidt benyttede forud for valget i 2011, hvor man nærmest fik mistanken om, at hun kandiderede til statsministerposten i et uland.

Helt så galt står det ikke til med Mette Frederiksen, for hun anerkender trods alt, at Danmark ER inde i en højkonjunktur med vækst og fremgang. Men gennem hele oplægget bliver der beskrevet et velfærdssystem, som er under pres, og som nærmest ikke kan hænge sammen mere. Og det synes jeg er ærgerligt. For selvfølgelig er der steder, hvor man skal løbe stærkt, og budgetterne er stramme, men på et helt overordnet plan, har vi et af verdens absolut bedste velfærdssystemer.

Vores skolelærere, sygeplejersker, SOSU’er, læger osv. gør et glimrende arbejde hver eneste dag, og de fortjener ikke denne underliggende kritik af deres arbejde. Slet ikke, når de tørre tal viser, at der siden 2001 er blevet tilført mere end 75 milliarder kr. ekstra til velfærden.

Venstre valgte en anden strategi før valget i 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen turnerede Danmark rundt med sloganet om, at: ”Danmark er et godt land, ikke et perfekt land, men et godt land”. Dette var vel at mærke, mens Socialdemokraterne sad i statsministeriet. Alligevel var der hos Venstre overskud til at anerkende fortræffelighederne ved det danske samfund. Det kunne Mette Frederiksen godt lære lidt af. ■

 

Alligevel var der hos Venstre [i valgkampen 2015] overskud til at anerkende fortræffelighederne ved det danske samfund. Det kunne Mette Frederiksen godt lære lidt af
_______

 



Morten Dahlin (f. 1989) er folketingskandidat for Venstre i Sjællands Storkreds samt 1. suppleant til Folketinget. Desuden gruppeformand for Venstre i Greve Byråd. Facebook.com/MortenDahlin ILLUSTRATION: Udlændingeudspillet præsenteres, 5/2 2018 af bl.a. Mette Frederiksen i partiets gruppeværelse på Christiansborg [foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix]