07.06.2018

Tiden er inde til at prioritere samarbejdet mellem EU og Indien højere for at finde fælles løsninger på globale udfordringer. Som følge af Kinas opstigning er Indien blevet mere interessant for Vesten, der har et stærkt værdifællesskab baseret på demokratiske værdier og respekt for menneskerettighederne. Med en uforudsigelig præsident i USA er det vigtigere end aldrig før, at andre aktører fra den demokratiske verden kommer på banen for at stabilisere volatile områder, balancere Kinas magt i Asien og skabe orden i Mellemøsten.

Af Mrutyuanjai Mishra

Verden er langsomt men sikkert ved at blive multipolær. Nogle udenrigspolitiske iagttagere mener, at USA endnu er verdens eneste supermagt, der suverænt kan afgøre verdens gang, uanset om det drejer sig om udviklingen i Asien, Afrika eller Europa. Dette er senest bevidnet i USA’s præsident Trumps uforudsigelige ledelsesstil, som trækker landet ud af internationale aftaler med store konsekvenser for både Mellemøsten og Europa.

Men samtidig vokser Kinas økonomiske magt kraftigt, og EU leger med tanken om at få sin egen hær. Også Indiens indflydelse kommer til at vokse i de kommende år, da landet ligesom Kina oplever stor økonomisk vækst. Indien er ifølge IMF en af verdens hurtigst voksende økonomier med en vækst på 7,4 pct. i år. EU er stadig en økonomisk supermagt, men er blevet svækket på grund af Brexit og fremmarchen af EU-skeptiske partier i adskillige nationale parlamenter. Der hersker dog fortsat konsensus i Europa om, at der er behov for et samlet EU som en balancerende magt, der kan varetage EU-landenes interesser i verden.

Et varmt forhold mellem Indien og Vesten
Indien er verdens største demokratiske land med 850 mio. stemmeberettigede borgere, der skal til stemmeurnen ved det kommende parlamentsvalg i 2019. Det er dog ikke blot indenfor landets grænser, at den indiske befolkning øver indflydelse; også Indiens diaspora påvirker udviklinger verden rundt. Den indiske diaspora i USA er fx begyndt at påvirke de amerikanske beslutningstagere på begge sider af det politiske spektrum. Inderne er blevet en af de rigeste indvandrergrupper i USA med en indkomst, som i gennemsnit er dobbelt så høj som den almindelige amerikaners. Nu arbejder inderne ikke kun som ingeniører, læger og advokater. De er også politikere og bureaukrater. Det er ikke kun Obama, der havde mange indere ansat i Det Hvide Hus. Trump har også mange amerikanere med indisk baggrund ansat i Washington. FN-ambassadøren Nikki Haley er en af dem, og hun har personligt engageret sig i at bringe Indien og USA tættere på hinanden.

Den indiske diaspora har haft stor indflydelse på både Indiens og Vestens udenrigspolitik i spørgsmål, der involverer landenes forhold til hinanden. Fire ministre i den nuværende regering i Canada har indisk baggrund, herunder forsvarsministeren, og 33 millioner mennesker med indisk baggrund er bosiddende i lande udenfor Indien. Efter kineserne er det den største diaspora i verden. Trump forsøger sammen med demokraterne for øjeblikket at fjerne alle forhindringer, der kan stå i vejen for at sælge det mest avancerede militærudstyr til Indien. Indien er således for alvor kommet ind i varmen. En amerikansk diplomat sagde til mig for noget tid siden, at ”Pakistan var et one-night stand, men at med Indien har USA mulighed for et livslangt ægteskab”. Men vil det holde? Det siges, at amerikanerne ikke kan huske, og at inderne ikke kan glemme.

Inderne har svært ved at stole på amerikanerne, da man er i tvivl om, hvorvidt USA vil skifte side, hvis den geopolitiske virkelighed forandrer sig. For Indien er spørgsmålet således, om USA kun er interesseret i Indien for at gøre landet til et bolværk mod Kina, eller om der er en ægte interesse i en alliance med Indien baseret på værdifælleskaber såsom demokrati, menneskerettigheder og magtens tredeling.

Frankrigs præsident Macron aflagde i marts 2018 et fire dage langt besøg i Indien og erklærede, at Frankrig bliver Indiens adgang til EU. Han udtrykte i den forbindelse, at Frankrig vil samarbejde med Indien inden for alle tænkelige områder, uanset om det er forskning, innovation eller forsvar. Der er altså bevægelser i retning af, at Indiens forhold til både USA og Europa bliver styrket i de kommende år.

 

Der er altså bevægelser i retning af, at Indiens forhold til både USA og Europa bliver styrket i de kommende år
_______

 

Indiens interne udvikling og konflikter
Sammenlignet med Mellemøsten hører man i Vesten ikke meget om Indien, da Indien er et relativt fredeligt område. Med en befolkning på 1,3 mia. indbyggere bor der dog langt flere mennesker i Indien end i det langt mere omtalte Mellemøsten, og den indiske befolkning er mere end dobbelt så stor som EU-landenes befolkninger tilsammen.

Det er i sig selv en udfordring at håndtere et land med en så kæmpestor befolkning, og Indien er et land med mange kontraster. Der er både ekstrem rigdom og ekstrem fattigdom. Mumbai, som er landets største finansielle centrum, er rigere end Paris, Frankfurt og Toronto opgjort ift. borgernes personlige formue (herunder ejendomme, aktier, virksomheder og kontanter).

Samtidig med at Indien er blevet rigere, er uligheden vokset markant. Der er ca. 400 millioner indiske landmænd, men der er ikke nok jord til, at man som landmand kan dyrke grøntsager og andre afgrøder. Det er derfor blevet sværere at være landmand og tjene til dagen og vejen. Landområderne oplever ligeledes mangel på opbevaringsmuligheder til høstede afgrøder og utilstrækkelig infrastruktur, og der er ikke tilstrækkeligt mange motorveje til at sikre effektiv transport. Derfor går mange millioner tons mad til spilde hvert år med store økonomiske konsekvenser til følge.

Den nuværende regering har derfor sat sig som mål at sørge for elektricitet til alle med udgangen af 2018 – også til de mennesker, der bor i landdistrikterne, hvilket gør sig gældende for mere end halvdelen af Indiens befolkning. Dette vil også sikre kølefaciliteter til fødevarer og dermed bedre sikring af landmændenes indtægt. Imidlertid er regeringen endnu langt fra at nå dette mål. Der er fx stadig mange landmænd, der to gange dagligt må køre over store afstande for at bringe deres mælkeproduktion på køl. Trods disse udfordringer er Indien fortsat verdens største mælkeproducent.

Der er samtidig konstant pres på byerne, fordi folk fra landet flytter til de store byer i forsøget på at finde arbejde. Så mange som 30 personer i minuttet forlader landområderne og søger mod byerne ifølge en artikel i Financial Times fra 2016. Det drejer sig især om de landmænd, der er hårdt ramt af arbejdsløshed og af tørke som følge af klimaforandringerne. Storbyernes infrastruktur er, ligesom landområdernes, derfor under pres.

Samtidig kan storbysamfundet ikke absorbere tilstrømningen fra landdistrikterne hurtigt nok. Løsningen er, at Indien generelt højner befolkningens uddannelsesniveau eller i det mindste sørger for at give en kompetencegivende uddannelse til de, der bor på landet. Ifølge World Economic Forum Report fra 2017 står der hver måned yderligere én million unge mennesker parat til at tage et arbejde, men der er langt fra arbejde til dem alle. Med en forøgelse af arbejdsmarkedet på 12 mio. mennesker hvert år er arbejdsløshed spået til at blive et af de vigtigste emner i valgkampen i 2019. Det bliver en af de største udfordringer i de kommende år at sikre beskæftigelse til både de arbejdsløse landmænd og de nyuddannede akademikere og fagprofessionelle, som bekræftet af McKinsey Global Institutes rapport om arbejdsmarkedet i Indien fra sidste år. Udfordringen bliver ikke mindre af, at 600. mio. af Indiens indbyggere er under 25 år – en demografisk udvikling i stærk kontrast til Vestens udfordringer med aldrende befolkninger og mangel på arbejdskraft.

 

Udfordringen bliver ikke mindre af, at 600. mio. af Indiens indbyggere er under 25 år – en demografisk udvikling i stærk kontrast til Vestens udfordringer med aldrende befolkninger
_______

 

Nye samarbejdspartnere
Indien har som demokrati vist sig at være særdeles stabilt. Og netop politisk stabilitet har stor betydning for landets fortsatte økonomiske vækst.

Vestlige lande som USA har ændret prioritering i Asien i de sidste årtier og er begyndt at værdsætte Indiens rolle som en stabiliserende faktor. Denne udvikling forstærkes af, at USA i tidens løb har haft en del konfrontationer med Kina. På den ene side er man godt klar over, at Kina spiller en afgørende rolle for udviklingen i Nordkorea, og på den anden side har Vesten svært ved at stole på kineserne, fordi de er i gang med at opruste militært og prøver at sikre sig kontrollen i Det Sydkinesiske Hav ved at bygge kunstige øer. Desuden er Kina i territorial konflikt med 11 asiatiske lande i området, og Kinas aggressive nationalisme vækker bekymring i Vesten og hos USA’s allierede i regionen.

Indiens samarbejde med Japan er også blevet vigtigere. For tiden hjælper Japan Indien med at bygge bane til et hurtigtog mellem Ahmedabad og Mumbai. Samtidig er Indien, Japan, Australien og USA i gang med at danne en koalition af demokratier, som skal forhindre den kinesiske fremmarch og indflydelse i regionen.

Kina har ført en både forsigtig og offensiv bistands- og udenrigspolitik. Kina er ved at bygge en ny Silkevej, der skal forbinde Asien med Europa og resten af verden, også kendt som ”One Belt, One Road”-initiativet. Formålet er at sikre hurtigere og billigere transport af varer. Men det er ikke alle, der tror på Kinas fredelige intentioner. Der er en voksende skepsis over for Kina, både i Vesten og i Østen, men man er godt klar over, at anlægningen af havne og store veje med flere kørebaner i hver retning også er en måde, hvorpå Kina kan øge sin militære indflydelse og muliggøre hurtig transport af tanks og militært isenkram til de steder, hvor det er strategisk meningsfuldt, bl.a. tæt på Tibet og i Pakistan.

Kina er i gang med at omringe Indien ved at øge samarbejdet med de omkringliggende lande. Det gælder både rivalen Pakistan men også lande som Bangladesh, Myanmar, Nepal og Sri Lanka. De kinesiske investeringer i alle disse lande er steget eksplosivt, og de har svært ved at sige nej til Kinas investeringer i infrastruktur og industriel udvikling på grund af deres inferiøre økonomiske position.

I sidste ende betyder det, at Kina kan komme til at udfordre Vestens dominans. I den forbindelse er Indien det bedste bud på en troværdig og stærk allieret for Vesten i Asien, hvis man vil have et bolværk mod Kina. Dette bliver i stigende grad nødvendigt, da Kina ikke blot udfordrer Vestens dominans i Asien, men nu også i Afrika.

 

Indien [er] det bedste bud på en troværdig og stærk allieret for Vesten i Asien, hvis man vil have et bolværk mod Kina
_______

 

Indiens militær er blandt verdens fem største, og landet er en atommagt. Ved sit nylige besøg i Indien meddelte den franske præsident Macron ydermere, at Frankrig fremover vil samarbejde militært med Indien, og at de to lande skal dele havne, baser og faciliteter flere steder i verden. Frankrig kommer til at foretage fælles militærøvelser med Indien, og Indien får lov til bruge Frankrigs militærbaser. Omvendt kan Frankrig udstationere franske soldater i Asien, som kan bruge de indiske baser. Frankrig har også planer om at sælge deres mest avancerede kampfly til Indien.

Dette varsler alt sammen godt for Indien og Vesten, og Indien er meget interesseret i at forbedre sine relationer til EU. Efter Brexit er Indien begyndt at opprioritere sine relationer til Bruxelles til stor skuffelse for briterne. Briterne troede, at de som gammel kolonimagt kunne få nogle fordele i handelssamarbejdet, men Indien lader til hellere at ville samarbejde med EU.

Da den indiske premierminister Narendra Modi besøgte Stockholm i april i år, var alle de nordiske statsministre samlet for at byde ham velkommen. Det er kun sket en gang før i de nordiske landes nyere historie, at alle de nordiske statsministre har været samlet for at byde en fremmed statsleder velkommen. Den første var Barack Obama.

Sverige har investeret meget i Indien, og der er mange indiske virksomheder, der investerer i Sverige. Danmark har længe været ude i kulden på grund af Niels Holck-sagen, hvor Danmark i 20 år ikke har ville udlevere en dansk statsborger til retsforfølgelse i Indien for nedkastelse af våben til brug i en lokal konflikt. Det ser imidlertid ud til, at Indien nu er klar til at bløde op og vil samarbejde med Danmark, hvilket ses ved, at indiske og danske ministre nu har mødtes om fremtidigt samarbejde.

På grund af Kinas opstigning er Indien altså pludselig blevet meget mere interessant for Vesten. Indien deler et stort grænseområde med Kina, men har et værdifællesskab med Vesten baseret på demokratiske værdier og respekt for menneskerettighederne.

Det lykkedes for Indien at gennemføre en række økonomiske reformer i 90’erne, og Indien er i dag blevet et attraktivt marked for investeringer. Samtidig er Indien blevet et stabilt demokrati, som har afholdt regelmæssige valg præget af presse- og ytringsfrihed. Fattigdommen er betydeligt reduceret, og der er en voksende middelklasse, som er veluddannet og har en positiv holdning til Vesten. Det er derfor nu, man skal gribe chancen og øge samarbejdet mellem EU og Indien, præcis som amerikanerne er i gang med. ■

 

Det er derfor nu, man skal gribe chancen og øge samarbejdet mellem EU og Indien, præcis som amerikanerne er i gang med
_______

 

Mrutyuanjai Mishra (f. 1966) er Europæisk Master i Menneskerettigheder og Demokratisering. Han er skribent ved Indiens største engelsksprogede avis, Times of India. Han har tilbragt halvdelen af sit liv i Indien og resten i Skandinavien. ILLUSTRATION: Premierminister Modi og præsident Trump omfavner hinanden foran Det Hvide Hus i Washington D. C. [foto: Alex Brandon/Scanpix]