Thomas Søby (Dansk Metal): Beskæftigelsen i Danmark er i fin form, men vi kan gøre mere for at fremtidssikre arbejdsmarkedet

Thomas Søby (Dansk Metal): Beskæftigelsen i Danmark er i fin form, men vi kan gøre mere for at fremtidssikre arbejdsmarkedet

31.08.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Beskæftigelsen har de seneste år været det mest positive økonomiske nøgletal overhovedet. Inden for visse faggrupper ser vi nu de første spæde tegn på flaskehalse. Løsningen er først og fremmest opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke og uddannelse af flere faglærte. Men arbejdsgiverne skal også være bedre til at søge arbejdskraft både herhjemme og i EU.

Kommentar af Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal

ARBEJDSGIVERNE HAR den seneste tid været usædvanligt aktive ved dommedagspaukerne i deres kampagne for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Sandheden er dog, at knap 10 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark er udlændinge. Det svarer til 220.000 fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked. Dette tal er steget støt gennem de seneste år. Siden 2015 er der blevet tilføjet næsten 40.000 yderligere fuldtidsansatte udlændinge i dansk økonomi, hvoraf 6.000 er fra Polen samt knap 18.000 fra tredjelande. Og ikke meget tyder på, at den udenlandske arbejdskraft er ved at forlade os igen.

Udenlandsk arbejdskraft bidrager på mange områder positivt til dansk økonomi, både i form af kompetencer og viden, men også fordi vi så at sige importerer udenlandsk betalte uddannelser gratis, og ovenikøbet modtager skattebetalinger fra de pågældende. Import af arbejdskraft er dog ikke nødvendigvis positivt for alle i samfundet, som vist i en ny analyse publiceret af Kraka og Deloitte. Der er ganske enkelt nogle danskere, der kommer i klemme gennem tabt beskæftigelse og nedgang i indkomst. I den situation er det afgørende, at det sociale sikkerhedsnet, vi møjsommeligt har bygget op over en meget lang årrække, fungerer.

Det er et vigtigt mål for samfundet, at der sikres gode, trygge og vellønnede jobs til så mange som muligt. Beskæftigelse skaber økonomiske muligheder, vækst og er en væsentlig faktor for sammenhængskraften i samfundet. På det punkt kan vi kippe med flaget i Danmark. Beskæftigelsestallene har nemlig været de mest positive økonomiske nøgletal i Danmark gennem de seneste år. Siden det seneste lavpunkt i andet kvartal 2013 er fuldtidsbeskæftigelsen blandt lønmodtagere steget med 7 pct. eller knap 160.000. Tælles det samlede antal hoveder i økonomien, så er vi nu på en all-time high med 2.743.588 lønmodtagere. Fremgangen er primært sket i den private sektor og gælder både for danske og udenlandske statsborgere.

 

Beskæftigelse skaber økonomiske muligheder, vækst og er en væsentlig faktor for sammenhængskraften i samfundet. På det punkt kan vi kippe med flaget i Danmark
_______

 

STIGENDE BESKÆFTIGELSE medfører lavere arbejdsløshed. Arbejdsløsheden er dog ikke faldet lige så meget, som beskæftigelsen er steget. Én grund hertil er, at arbejdsstyrken i Danmark er vokset markant de senere år. Dette skyldes politiske tiltag såsom forringelser af efterlønsordningen og stigende pensionsalder. Men det skyldes også, at flere udlændinge nu indgår i den danske arbejdsstyrke.

Når det går godt med økonomien og beskæftigelsen, er det så sikkert som amen i kirken, at der hejses advarselsflag om, at udviklingen ikke kan fortsætte. Og i sandhedens tjeneste må vi også indrømme, at vi ikke har set den sidste økonomiske krise i Danmark. Der vil komme nye kriser, og arbejdsløsheden vil stige igen. Men arbejdsmarkedet og den danske økonomi er robust og har en meget stærk konkurrenceevne. Samtidig vil allerede vedtagne politiske tiltag som pensionsreformer og efterlønsforringelser øge arbejdsstyrken med knap 100.000 personer yderligere frem mod 2025.

DER ER UDFORDRINGER på det danske arbejdsmarked, men det er afgørende, at man husker nuancerne i debatten – ellers kan man komme til at gribe til forkerte løsninger.

Selvfølgelig bliver det sværere for virksomhederne at finde arbejdskraft med 110 pct. toptunede kvalifikationer i takt med, at det går bedre og bedre på det danske arbejdsmarked. Men vi skal have alle med. Derfor har arbejdsgivere og beskæftigelsessystemet et ansvar for at tage imod og opkvalificere arbejdsløse og personer, der står på kanten af arbejdsmarkedet. Det kræver indsats og investering, og jeg undrer mig derfor over, at Regeringens seneste erhvervspakke inkluderer en besparelse på den aktive beskæftigelsesindsats på 870 mio. kroner.

Der er dog ikke generelle flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Men inden for visse faggrupper og geografiske områder er der tegn på begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det gælder i særdeleshed for industrien, hvor der eksempelvis er mangel på industriteknikere og smede.

 

Der er dog ikke generelle flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Men inden for visse faggrupper og geografiske områder er der tegn på begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft
_______

 

De udfordringer skal løses både af regeringen og af arbejdsmarkedets parter. Det betyder, at der skal sættes turbo på voksen- og efteruddannelsesindsatsen. En række analyser viser, at vi i 2025 vil mangle op mod 70.000 faglærte, og at vi – populært sagt – vil have ufaglærte i overskud. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for den enkelte eller over for virksomhederne og samfundet. Derfor skal ufaglærte løftes til faglært niveau. Her kunne et par forslag være, at der blev afsat flere midler til vejledning og opkvalificering, at man sløjfede besparelserne på beskæftigelsesindsatsen, og at man styrkede erhvervsuddannelserne, så det i højere grad blev attraktivt at søge ind på en sådan. Det virker paradoksalt, at regeringen vil have flere unge til at blive faglærte, samtidig med at man økonomisk rundbarberer erhvervsuddannelserne. Det hænger ikke sammen.

Herudover må virksomhederne i gang med at oprette lærepladser. Der ligger allerede en trepartsaftale om oprettelse af op til 10.000 flere inden 2025. De seneste tal viser en stigning i antallet af lærepladser, men det går alt for langsomt. I dag står der fortsat tusindvis af unge og mangler en læreplads. Endelig skal arbejdsgiverne blive bedre til at søge arbejdskraft blandt de arbejdsløse. Dem er der omkring 100.000 af i Danmark, og hertil kommer op mod 50.000 personer, der er klar til at tage et arbejde, men som af den ene eller den anden grund ikke fremgår af arbejdsløshedsstatistikken. Her må arbejdsgiverne tage fat i a-kasser, tillidsrepræsentanter, jobcentre og slå stillingerne op på Jobnet. Alt for få gør alle fire ting.

Det er oplagt, at uddannelse og opkvalificering tager tid. Så søgningen efter arbejdskraft bør også udvides til EU. Der er fri bevægelighed af arbejdskraft, og specielt i Sydeuropa er der mange arbejdsløse. Men i forhold til vores svenske og finske naboer er danske arbejdsgivere virkelig dårlige til at anvende EURES – den fælleseuropæiske jobportal.

Endelig er det nødvendigt, at arbejdsgiverne hæver lønningerne for at tiltrække den arbejdskraft, som, de siger, mangler. I en markedsøkonomi burde prisen på knappe ressourcer – i dette tilfælde arbejdskraft – stige, så den kvalificerede arbejdskraft flytter sig over i de virksomheder, der er bedst kørende. Men lønnen har ikke givet sig ret meget, og det er mærkeligt set i lyset af påstandene om omfattende mangel på arbejdskraft. Så mon ikke der trods alt er flere ledige ressourcer i økonomien, end vi går og tror?

 

Men lønnen har ikke givet sig ret meget, og det er mærkeligt set i lyset af påstandene om omfattende mangel på arbejdskraft. Så mon ikke der trods alt er flere ledige ressourcer i økonomien, end vi går og tror?
_______

 



Thomas Søby (f. 1969) er cand. polit og cheføkonom i Dansk Metal siden februar 2016. Har tidligere været cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, adm. dir. i Institut for Konjunktur Analyse (IFKA) og fuldmægtig i både styrelser og ministerier. ILLUSTRATION: Jobcenter i Nyropsgade, København [foto: Jens Dresling/Polfoto]