Tim Whyte (MS): Vores migrationsløsninger er uholdbare, hvis vi kun kan bygge mure. I stedet skal vi investere i den tredje verden

Tim Whyte (MS): Vores migrationsløsninger er uholdbare, hvis vi kun kan bygge mure. I stedet skal vi investere i den tredje verden

17.08.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Vi er meget ilde stedt, hvis vores mest helhjertede reaktion på migrationsudfordringen er at bygge mure ved vores grænser. For selvom der bliver talt om Marshall-hjælp til Afrika, afsætter EU flere penge til grænsekontrol end til bistand.

Af Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

MANGE DANSKE POLITIKERE snakkede i foråret om FN’s verdensmål og alle de nye investeringer, der skulle foretages i verdens fattigste lande. Socialdemokraterne fremlagde endda en storstilet Marshall-plan, der skulle give et historisk løft til det afrikanske kontinent. ”Vor tids ”Marshallplan” (til Afrika) skal skabe en bedre fremtid for flere i deres eget land. Det kan bidrage til, at presset mod Europas grænser aftager”, skrev Socialdemokratiet i forbindelse med lanceringen af deres udspil om udvikling og udlændingepolitik i februar 2018. Planen ville ikke koste os noget, fordi EU skulle betale. Nu er de til gengæld i gang med at lægge budget i EU – og det betyder, at vi får vi syn for sagen.

EU-Kommissionen har netop fremlagt budgetforslaget for den næste syvårsperiode for 2021-27. Der er afsat midler til en beskeden stigning i det langsigtede udviklingsbudget til Afrika, men det er langt fra den Marshall-plan, som de danske socialdemokrater m.fl. har talt om. Samtidig er der afsat 31 mia. euro til grænsekontrol ved EU’s grænser for at håndtere migrationskrisen. Det er 3 mia. euro mere, end der er afsat til udvikling og humanitær hjælp i Afrika. Samlet set vil EU for første gang investere mere i grænsekontrol end i at løse de langsigtede udfordringer, der driver migration og flygtninge. De ydre grænser og grænsebevogtningen skal forstærkes, og murene rundt om Fort Europa skal bygges højere.

Mens de snakker i Bruxelles, sidder unge mænd i Afrikas byer og vurderer deres fremtid. ”Har jeg mulighed for at tage en uddannelse? Har jeg mulighed for at få job? Vil jeg kunne forsørge min familie?” Det er de tanker, de sidder med. Samtidig kender de leveforholdene i Europa fra TV, smartphone og venner og familie i Europa. Ingen mur, uanset hvor høj den måtte blive, og ingen grænsevagter, uanset hvor mange vi kan rekruttere, kan mindske migrationspresset, så længe leveforholdene for unge mennesker i Afrika ikke forbedres. Den eneste langsigtede løsning er at fremme udvikling og muligheder for de mange unge mennesker i Afrika.

 

Ingen mur, uanset hvor høj den måtte blive, og ingen grænsevagter, uanset hvor mange vi kan rekruttere, kan mindske migrationspresset, så længe leveforholdene for unge mennesker i Afrika ikke forbedres
_______

 

DER ER ENORM ULIGHED i levevilkårene mellem Europa og Afrika, og det vil det enkelte menneske søge at udjævne ved at migrere. Samtidig er der en enorm ulighed internt i mange afrikanske lande, hvilket skaber konflikter, fattigdom og mangel på muligheder for de fattigste. Unge mennesker bliver ekskluderet fra de politiske beslutningsprocesser, får ikke del i landenes ressourcer, og der bliver ikke skabt jobs, de kan varetage. Det skaber konflikter og krige, som får folk til at flygte. Og det skaber desillusion og håbløshed, der får folk til at migrere.

Opgøret med den ekstreme ulighed er nødvendigt på flere fronter. Vi skal hjælpe med at forbedre rammevilkårene for udvikling for de afrikanske lande. Det handler om at sikre, at multinationale selskaber betaler skat i Afrika, at landene får ordentlige handelsbetingelser, fair fiskeriaftaler, og at de mange investeringer, som i stigende grad understøttes af udviklingsbistand, er målrettet jobskabelse og bekæmpelse af fattigdom – og ikke blot er en ny måde at udnytte Afrikas ressourcer på. Internt i landene skal vi støtte unge og kvinder i at få politisk indflydelse samt respekt for menneskerettighederne – også for dem, der ikke er en del af den styrende elite. Vi skal støtte inklusion af de marginaliserede folk og grupper. Vi har fx set i Gambia, hvorfra der kommer mange migranter til Europa, at støtte til unge og arbejde med menneskerettigheder har bidraget til et opgør med en diktator og givet nyt håb om en fremtid for de unge i landet. Det er disse unge, vi skal støtte.

Ikke mindst skal der gøres op med den stigende ulighed i mange lande ved at sikre, at den politisk-økonomiske elite og de udenlandske selskaber betaler væsentligt mere i skat gennem progressive skattesystemer, gennemsigtighed og kontrol med budgetter og magthavere. Derudover kræver det en massiv investering i uddannelse, særligt for kvinder. En sådan udvikling skal skabe jobs og en lys fremtid for de mange unge i regionen.

 

Ikke mindst skal der gøres op med den stigende ulighed i mange lande ved at sikre, at den politisk-økonomiske elite og de udenlandske selskaber betaler væsentligt mere i skat
_______

 

Udfordringerne bliver kun større. Afrikas befolkning vil blive fordoblet til 2,5 mia. mennesker frem mod 2050. Det vil alt andet lige øge migrationspresset. Men analyser fra det Wien-baserede forskningssamarbejde The International Institute for Applied Systems Analysis (IIASA) viser, at befolkningstilvæksten i Afrika kan reduceres med 600 millioner frem mod 2060, hvis vi investerer massivt i uddannelse på kontinentet. Især pigers uddannelse er afgørende for, hvor mange børn familierne får. I Ghana får kvinder med 12 års skolegang to-tre børn, mens deres medsøstre med fire års uddannelse får fem. De piger, der aldrig har gået i skole, får seks børn. Alligevel investerer EU flere penge i den kortsigtede løsning på migrationspresset i form af hegn og pigtråd end i den langsigtede investering i uddannelse og udvikling i de afrikanske lande, der på sigt er nødvendig for at reducere migrationspresset. Jo større Afrikas befolkning vokser, uden at der er fremtidsperspektiver for den enkelte, jo større vil migrationspresset vokse sig.

Når man i EU taler om behovet for en ”Marshall-plan for Afrika” kommer inspirationen fra den solidaritet, USA udviste over for Europa efter Anden Verdenskrig. Gennem en massiv investering i udvikling, teknologioverførsel og genopbygning af Europas økonomier bidrog USA med, hvad der i dagens valuta svarer til 700 mia. kroner fra 1948 og fire år frem. I Danmark gik støtten særligt til industrialiseringen af landbruget. Marshall-planen var desuden – som meget udviklingshjælp i praksis er – en massiv støtte til USA’s egen industri og eksport til Europa.

Hvor havde Europa været i dag, hvis ikke USA havde bidraget til at hive os ud af fascismens åg og kickstarte udviklingen? På samme måde kan vi spørge os selv: Hvor vil Afrika være i 2050, hvis vi fra europæisk hold ikke bidrager med at opbygge deres økonomier? Hvad vil det betyde for europæere i en globaliseret verden, hvis vi ikke får udlignet de ulige vilkår, mennesker har i Afrika og Europa? For bådflygtningenes skyld, for vores egen sikkerhed og velfærds skyld og for vores morals skyld: Lad os foretage en massiv indsats mod den ekstreme ulighed og fattigdom i Afrika.

Vi er i Mellemfolkeligt Samvirke klar over, at udvikling i Afrika ikke vil reducere migrationen på kort sigt. Men udvikling og fremskridt for almindelige mennesker i Afrika er alligevel den eneste løsning på længere sigt. Lige nu er situationen horribel; børn, kvinder og unge mænd sælges som slaver og drukner i tusindvis i deres jagt på et bedre liv. I stedet for at bygge murerne om Fort Europa og gøre skellet mellem rig og fattig større, bør vi tage et opgør med uligheden, herunder et opgør med den ekstreme ulighed i landene, hvor de lokale eliter i Afrika kynisk lader deres befolkning i stikken ved i mange tilfælde at opsuge vækst og udvikling i samspil med udenlandske selskaber. Vi er nødt til at holde fast i behovet for langsigtede investeringer, fair handelsaftaler og støtte til god regeringsførelse, der skaber gode, stabile samfund, som folk gerne vil blive i – og vende tilbage til på sigt.

 

Vi er nødt til at holde fast i behovet for langsigtede investeringer, fair handelsaftaler og støtte til god regeringsførelse, der skaber gode, stabile samfund, som folk gerne vil blive i
_______

 

DET ER KORTSIGTET, når EU og Danmark lægger op til at bruge flere penge på at styrke Fort Europa og den aktuelle humanitære indsats for (eller imod) flygtninge og migranter på bekostning af investering i langsigtet udvikling. At sætte en ordentlig forandring i gang kræver massive investeringer i mennesker, og det kræver beslutninger, der ikke nødvendigvis passer til hurtige politiske kampagner. Vi er tvunget til at se den aktuelle udfordring fra migration i et langsigtet perspektiv i stedet for i panik at smide hele vores fundament omkring menneskerettigheder og demokrati ud med badevandet. Vi er nødt til at understøtte en ordentlig, bæredygtig udvikling i de fattigste lande – og vi er i samme ombæring nødt til at feje for egen dør og eksempelvis tage klimaforandringerne alvorligt.

Vi skal bidrage til, at mennesker kan få et værdigt liv i deres eget land, hvor forældre kan sende deres børn i skole og få behandlet elementære sygdomme. Hvor unge mennesker kan se en fremtid med job og et værdigt liv. Og vi skal hjælpe almindelige mennesker og potentielle migranter til at tage et opgør med deres lokale magteliter og den ekstreme ulighed, der driver dem på flugt. Det kræver en indsats for at styrke et reelt demokrati, hvor særligt unge og kvinder får uddannelse og indflydelse, og det kræver et opgør med skattefiflerier, plyndring af landenes naturressourcer og en lille økonomisk-politisk elites udnyttelse af magt og indflydelse. Vi skal understøtte en udvikling, der skaber job og muligheder for unge i Afrika. Og vi skal investere massivt i den udvikling af Afrika – ligesom USA gjorde i Europa i den oprindelige Marshall-plan. ■

 

Det kræver en indsats for at styrke et reelt demokrati, hvor særligt unge og kvinder får uddannelse og indflydelse, og det kræver et opgør med skattefiflerier, plyndring af landenes naturressourcer og en lille økonomisk-politisk elites udnyttelse af magt og indflydelse
_______

 



Tim Whyte (f. 1974) Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke. Fhv. vicedirektør i Save the Children, Bangladesh. Uddannet i kolonihistorie (Wesleyan University, USA 1998), fagjournalist (Danmarks Journalisthøjskole 2005). ILLUSTRATION: Afrikanske migranter reddes ombord på redningsskib [foto: Official U.S. Navy Page/flickr]