Vincent Hendricks: Jeg kommer aldrig ud!

Vincent Hendricks: Jeg kommer aldrig ud!

08.12.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Jeg konsumerer og producerer information, deler, videresender, kommenterer og handler den – og det hele foregår i et bytteforhold for min opmærksomhed og mine data og er godt hjulpet på vej af alt fra algoritmer, andre brugere, bots og sindigt adfærdsdesign, der hele tiden skal få mig tilbage til det sociale onlinekasino for at lægge mere af min dyrebare opmærksomhedsvaluta på spillepladen

Af Vincent Hendricks

EUREKA! Det er gået op for mig nu: Der er ingen gratis buffet på nettet, selvom udbuddet er stort, og jeg ikke betaler for Facebook, SnapChat og mine Google-søgninger i kroner og ører. For uanset om det synes gratis, så betaler jeg under alle omstændigheder med min opmærksomhed og mine data, når jeg optages af noget i onlinebuffeten. Og præcis disse to aktiver er de mest værdifulde i informationstidsalderen. Den er jeg med på. Opmærksomhed og data kan nemlig lægges sammen med alle de andres, redigeres, pakkes og bruges af udbyder selv eller sælges til en tredjepart, der atter kan målrette reklamekampagner for produkter, de herefter kaster tilbage i hovedet på mig og andre ligesindede – fra kummefrysere til politiske budskaber. Jeg er produktet, så længe jeg ikke betaler for det. Det er forretningsmodellen for de sociale medier. Jeg har forstået det!

Om jeg en dag så en helsidesoverskrift i RÆSON med overskriften: “Kan du huske Godfather? Her er et tilbud, du ikke kan sige nej til!”, så ville jeg nysgerrigt læse videre. Men jeg ville arkivere avisen lodret, når det blev klart, at der var tale om sponsoreret indhold for en nystartet virksomhed, hvor jeg ville blive sat i system sammen med alle de andre; at mine mest værdifulde aktiver – min opmærksomhed og mine data – ville blive tappet fra mig som de batterier, mennesker er for maskiner i The Matrix. Og jeg ville slutteligt ikke være herre over, hvem de blev tappet til. Så glem det! For hvad med min autonomi og myndighed som borger, bruger, kæreste, ægtefælle, ven, sportsudøver, firmafestdeltager, politisk aktivist og alt det andet, jeg er online som offline? Det er der ingen, der skal forsøge at berøve mig endsige kapitalisere på – og det skal RÆSON for ussel mammon slet ikke reklamere for. Jeg ville aldrig sætte fod i en sådan butik, og jeg ville seriøst genoverveje mit abonnement på RÆSON, hvis bladet lagde spalteplads til den slags reklamer. Men det er jo hverdagen for mig som alt det, jeg er som menneske i og uden for nettet.

 

Så glem det! For hvad med min autonomi og myndighed som borger, bruger, kæreste, ægtefælle, ven, sportsudøver, firmafestdeltager, politisk aktivist og alt det andet, jeg er online som offline? Det er der ingen, der skal forsøge at berøve mig endsige kapitalisere på
_______

 

JEG KONSUMERER og producerer information, deler, videresender, kommenterer og handler den – og det hele foregår i et bytteforhold for min opmærksomhed og mine data og er godt hjulpet på vej af alt fra algoritmer, andre brugere, bots og sindigt adfærdsdesign, der hele tiden skal få mig tilbage til det sociale onlinekasino for at lægge mere af min dyrebare opmærksomhedsvaluta på spillepladen. Og jeg kan ikke altid se, hvad der er hvad: Om jeg er i kontakt med et levende menneske, om jeg får et fyldestgørende svar på min søgning, eller resultaterne bare er mere af det, jeg i forvejen godt kan lide. Om jeg kan stole på mit newsfeed, og det ikke er fingerede nyheder. Tænk, om hele samfundet var sådan arrangeret, så ville jeg miste tiltro og tillid til det meste.

Jeg lever i informationsstrømmen. Jeg er en del af økosystemet, men min rolle er mig uklar: Jeg er på en gang objekt som subjekt, og min myndighed er under pres, for som oplysningstænkeren Immanuel Kant sagde: “Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at betjene sig af egen forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen ikke er i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! Det er altså oplysningens valgsprog.”

Sapere Aude – vov at vide og hav mod til at bruge min egen forstand, så jeg ikke bliver drevet rundt af tech-giganternes luner og ledelse. Det gør jeg – nu! Sletter min profil på Facebook, går på biblioteket i stedet for at søge på Google og hiver i det hele taget stikket ud til informationstidsalderen, mens jeg finder gåsefjeren og pergamentrullen frem fra gemmerne – nå ja, så kuglepennen og papiret da. Og nu hvor jeg har hevet stikket, kan jeg ikke følge med længere – ej heller udøve min statsautoriserede myndighed; for min søn, der er under 18, skal på skiferie, og rejseselskabet har lavet en Facebook-gruppe, der beskriver, hvor de skal bo i Val D’, hvad alkoholpolitikken er, og hvordan man skal forholde sig, hvis de umyndige kommer til skade. Men ak, jeg er ikke længere på Facebook, så den information har jeg ikke, og uden information: Ingen kvalificeret beslutningsdygtighed endsige myndighed. OK, jeg opretter en profil igen.

 

Jeg er ikke længere på Facebook, så den information har jeg ikke, og uden information: Ingen kvalificeret beslutningsdygtighed endsige myndighed. OK, jeg opretter en profil igen
_______

 

MEN VENT nu lidt! På min nye profil er der lige kommet et opslag om, at Remee er med i Bagedysten – han er sådan en tiltalende ung mand – og mit newsfeed bekendtgør, at Kim Kardashian – hun er så smuk og gift med Kanye West, og de kender Trump! – har lige tweetet noget om sin politik på fængsels- og strafområdet. Det skal jeg også lige have med… Værsgo, tag min opmærksomhed, og her er i øvrigt mine data. ■



Vincent Hendricks (f. 1970) er professor, dr.phil., ph.d. og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Arkivfoto