Chris Bjerknæs: Hvis DF skal genfinde storheden, skal vi skubbe på for at samle det borgerlige Danmark igen

Chris Bjerknæs: Hvis DF skal genfinde storheden, skal vi skubbe på for at samle det borgerlige Danmark igen

14.06.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Det borgerlige Danmark må henover sommeren slikke sårene og derefter gå sammen for at definere en konkret fælles retning. Kun med fælles fodslag kan vi genskabe tilliden til de borgerlige vælgere og derved få udlændingepolitikken tilbage på sporet.

Kommentar af Chris Bjerknæs

ER DANMARK ved at ende som Sverige? Et land, hvor yderpartierne bliver holdt ud i strakt arm og udskammet? Vi så det første skridt med Stram Kurs. Jovist er Rasmus Paludan og hans parti noget helt andet end Sverigedemokraterne, men Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er blevet udskammet og placeret længere ude på højrefløjen, end hvad berettiget er.

Bare tag partilederrunderne i valgkampen, hvor flere af partierne – forud for valget – meldte ud, at de ikke ville samarbejde med Stram Kurs eller Nye Borgerlige – uden overhovedet at afvente vælgernes stemme. Det er et demokratisk problem, at man på forhånd – og uanset hvilket valgresultat de måtte få – fravælger specifikke partier. I et demokrati afventer man folkets dom og sammensætter et parlamentarisk flertal derefter.

Resultatet af folketingsvalget blev en styrkelse af partier, der ønsker flere udlændinge til Danmark. Samtidig fik Dansk Folkeparti en ordentlig vælgerlussing, Nye Borgerlige kom kun lige over spærregrænsen, og Stram Kurs ikke opnåede valg. En lempeligere udlændingepolitik sejrede, men er det egentlig dét, danskerne vil have? Jeg tror det ikke!

Med partierne Stram Kurs og Nye Borgerlige på den politiske scene har vi i Dansk Folkeparti for første gang fået konkurrence på det udlændingepolitiske område. For nogle ville det sikkert være en kilde til irritation; jeg hilser dog konkurrencen velkommen. For med konkurrencen følger nemlig også muligheden for at skærpe fortællingen om sin egen politik og vise de forskelle, der stadig er rigtig mange af – også på det udlændingepolitiske område.

 

Den politiske virkelighed går så stærkt, at man som vælger har behov for klare budskaber og forklaringer fra politikerne. Det er enten/eller, og her har vi i Dansk Folkeparti været for lange i spyttet
_______

 

DANSK FOLKEPARTI tabte ved dette folketingsvalg, men Danmark har vundet for en stund, da flere af partierne har adopteret vores udlændingepolitik. Netop dét var udslagsgivende for valget, fordi flere har måttet acceptere, at de ikke kan tåle at miste stemmer til os – men Danmark har fortsat brug for en strammere udlændingepolitik, hvorfor der stadig er brug for et stærkt og pragmatisk anlagt Dansk Folkeparti.

Samarbejdet med Socialdemokratiet har båret frugt, fordi vi som konsekvens deraf i den forgangne valgperiode lykkedes med at få mere af Dansk Folkepartis politik igennem. Men samarbejdet har efterladt en tvivl hos vores mange vælgere. Var vi nu blevet røde, eller var vi stadigvæk blå? Selvom det burde være lige meget, hvilken farve katten har – bare den fanger mus. Den logik fungerer i bedste velgående på Christiansborg, når man har lavet stribevis af aftaler og lovgivning sammen, men den politiske virkelighed går så stærkt, at man som vælger har behov for klare budskaber og forklaringer fra politikerne. Det er enten/eller, og her har vi i Dansk Folkeparti været for lange i spyttet og efterladt folk i prøverummet alene med et par bukser, der strammede. Resultatet blev, at vi blev efterladt på disken.

VALGKAMPEN HAR været klimatosset, for hvem havde troet, at valget ville handle så meget om klima? At man i stort set samtlige partier endte med at justere sin klimapolitik i ét væk op til valgdagen. Bare tag Socialdemokratiet, der i slutspurten ville reducere CO2-udslippet med 60 pct. inden 2030, hvorefter de Radikale kvitterede med 70 pct. Havde valgkampen varet en uge mere, så var vi kommet over 100 pct. I Dansk Folkeparti er opfattelsen nok, at vi stod stille i vores gamle dieseltog og så på, imens de nye elvogne blæste derudaf. Spørgsmålet er bare, om de kan holde farten, eller om de ikke også skal til opladning igen? Der blev lovet grønne løfter til højre og venstre, men ingen kunne anvise finansieringen.

Valgkampen endte med at blive en stor overbudspolitik, hvor partierne nærmest faldt over hinanden for at komme med det næste bud. Det var som at gå igennem en smal gade på en ferie i de varme lande, hvor man overfaldes af gadesælgere og tjenere, der gør alt for at hive kunderne ind i netop deres restaurant. Men hvor man alt for ofte bliver skuffet, når man først har sat sig, og maden kommer. Sådan har det også været med især klimapolitikken i denne valgkamp, og derfor er jeg bekymret for fremtiden. For hvad kan det have af betydning for politikerleden, når løftebruddene igen melder sig på banen?

 

Dansk Folkeparti skal være garant for Danmarks kedeligste, men mest realistiske politik. Det har vi i realiteten altid været, og det skal vi fortsætte med – også de næste fire år
_______

 

Dansk Folkeparti skal være garant for Danmarks kedeligste, men mest realistiske politik. Det har vi i realiteten altid været, og det skal vi fortsætte med – også de næste fire år. Vi skal vise, at vi er dét folkeparti, som vores navn giver udtryk for, og så skal vi i endnu større grad lytte til de borgere, der ikke har følt sig tilstrækkeligt repræsenteret hos os på udlændingeområdet, fordi tempoet og forklaringerne ikke har matchet deres forventninger. Og så skal vi – nu hvor Venstre øjensynligt har smidt håndklædet i ringen – skubbe på for at samle det borgerlige Danmark igen.

Det borgerlige Danmark må henover sommeren slikke sårene og derefter gå sammen for at definere en konkret fælles retning på klima-, finans- og værdipolitikken samt på indvandrings- og flygtningepolitikken. Kun med fælles fodslag kan vi genskabe tilliden til de borgerlige vælgere og derved få udlændingepolitikken, der er altafgørende for Danmarks fremtid, tilbage på sporet igen.

Heldigvis er der flere ting, der samler de borgerlige partier, end ting, der skiller os. Det vidner de politiske resultater i den netop overståede valgperiode og perioden fra 2001 til 2011 om, og det skal vi gøre alt for at tale op og genskabe, så det de borgerlige vælgere til næste valg igen har et rigtig godt alternativ til det rød-radikale flertal, der om kort tid vil strø om sig med skattestigninger, bristede forhåbninger i forhold til at mindske verdens CO2-udledning og sandsynligvis desværre også en stigning i flere udlændinge fra ikke-vestlige lande.

Danskerne har talt, og indtil næste valg kommer vi til at bevæge os mere i retning af svenske tilstande – men derefter skal det være slut igen. Og kun et borgerligt flertal med et stærkt Dansk Folkeparti kan sikre mere Danmark og mindre Sverige! ■

 

Danskerne har talt, og indtil næste valg kommer vi til at bevæge os mere i retning af svenske tilstande – men derefter skal det være slut igen. Og kun et borgerligt flertal med et stærkt Dansk Folkeparti kan sikre mere Danmark og mindre Sverige!
_______

 



Chris Bjerknæs (f. 1989) er landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom. ILLUSTRATION: Kristian Thulesen Dahl holder tale ved valgfesten hos Dansk Folkeparti under Folketingsvalget 2019, 5. juni 2019 (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)