Filip Steffensen: Stram Kurs’ etno-nationalisme vil ødelægge alt det, vi har brugt de sidste 200 år på at opbygge

Filip Steffensen: Stram Kurs’ etno-nationalisme vil ødelægge alt det, vi har brugt de sidste 200 år på at opbygge

15.05.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Med Stram Kurs’ krav til etnicitet og religion er det svært at se, hvordan staten skal forblive neutral over for sine borgere. Derfor udgør Stram Kurs et alvorligt angreb på de idealer om frihed og ligeværd, vi har opbygget siden begyndelsen af 1700-tallet.

Kronik af Filip Steffensen

Udlændingepolitikken fylder meget i medielandskabets valgdækning, og når man spørger vælgerne, hvilke emner der er vigtigst for dem, rangerer udlændingepolitikken højt. Partier som Nye Borgerlige og senest Stram Kurs er et vidnesbyrd herom. Samtidig har en række etablerede partier, herunder Socialdemokratiet, skiftet til en markant hårdere udlændingepolitisk linje. Men selvom disse partier retmæssigt peger på problematiske elementer i integrationsindsatsen, må vi som samfund ikke forfalde til at opgive vores liberale idealer. Og det er præcis dét, vi risikerer, hvis partier som Stram Kurs vinder bred appel i befolkningen.

Siden VK-regeringerne gjorde sit indtog med støtte fra DF i begyndelsen af 00’erne, har skiftende regeringer og flertal strammet kravene til udlændinge, som opholder sig i Danmark, eller som ønsker at komme hertil. Det være sig blandt andet krav til statsborgerskab, familiesammenføring, ydelser, grænsekontrol, udvisning og asyl. En række af kravene har været velbegrundede og saglige, da der i begyndelsen af 00’erne – såvel som i dag – var betydelige vanskeligheder med integrationen. Præcis som i dag var der dengang betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens hos særligt ikke-vestlige indvandrere, højere kriminalitetsrate og en værdimæssig kløft mellem ikke-vestlige indvandrere og indfødte danskere.

Det er væsentlige problemer, som ikke bør negligeres, og som kræver politisk opmærksomhed. Det er nøjagtig derfor, man i begyndelsen af 00’erne strammede kravene til nytilkomne. Hvis vi i Danmark ønsker at hjælpe mennesker, som søger en leveværdig tilværelse, må vi omvendt også stille krav til, at de som minimum ikke ligger samfundet til last økonomisk og kulturelt. Men der er også grænse for, hvilke krav et liberalt demokrati som Danmark kan stille til de mennesker, der kommer hertil. Og den grænse synes at være faretruende tæt på at være nået i en tid, hvor partierne øjensynligt strides om, hvem der tør stille de mest restriktive og vidtgående krav.

 

Der er også grænse for, hvilke krav et liberalt demokrati som Danmark kan stille til de mennesker, der kommer hertil. Og den grænse synes at være faretruende tæt på
_______

 

Modernitetens radikale idé
Det liberale samfund bygger nemlig på, hvad man kan kalde modernitetens radikale idé. Altså at mennesket er født frit, at det er fornuftigt, og at det er selvejende. Med denne anskuelse følger helt naturligt den betragtning, at det enkelte individ har en selvstændig og iboende værdi, som er ens for alle, og som ikke kan fastsættes ud fra religiøse, etniske eller andre tilhørsforhold. I moderniteten (fra 1700-tallet) var tanken, at hvis statsmagten skulle afspejle anerkendelsen af det enkelte individs integritet og værdighed, måtte staten nødvendigvis afholde sig fra at anvise en retning for, hvad der udgør det gode liv – det ved individet bedst selv. Staten skulle være neutral, så individerne frit kunne indgå i fællesskaber og aktiviteter, uden at ens medborgerskab og ligeværd skulle devalueres, hvis man fx var katolik eller jøde. Ideen var radikal, fordi man tidligere havde en hierarkisk samfundsstruktur, hvor bestemte grupper blev set i et naturligt underkastelsesforhold til andre. Med tanken om, at alle var lige, måtte man acceptere, at der ikke var afgørende forskelle på mennesker, selvom de bekendte sig til en anden religion eller havde en anden etnicitet.

Netop disse tanker blev omfavnet af en række vestlige lande, som i løbet af 1700- og 1800-tallet gennemgik borgerlige revolutioner, der stadfæstede det enkelte individs værdi afspejlet i et sæt af ufravigelige frihedsrettigheder. Den enkelte kunne dermed forfølge sine drømme og livsplaner og var således ikke nødsaget til at frasige sig religiøse tilhørsforhold. Stram Kurs’ fremgang kan antyde, at disse idealer, som har dannet grundlag for vores samfundsform de sidste århundreder, er på retræte.

 

Stram Kurs’ fremgang kan antyde, at [de liberale] idealer, som har dannet grundlag for vores samfundsform de sidste århundreder, er på retræte
_______

 

Stram Kurs mod før-moderne ideer
Når Stram Kurs’ partileder, Rasmus Paludan, eksempelvis nævner, at etnicitet og religion er vigtige komponenter, førend man kan betragtes som dansk – og dermed nyde ligelig adgang til det politiske fællesskab – er det et betydeligt opgør mod den arv, vi har fra moderniteten. At et liberalt demokrati som Danmark skulle stille krav til etnicitet og religion, før man kan nyde deltagelse i det politiske fællesskab, vil være at forfalde til et illiberalt og før-moderne medborgerideal, som ligger meget fjernt fra, hvad vi har brugt de sidste 200 år på at opbygge. Det bliver ikke mindre bekymrende af, at Nye Borgerlige ligeledes nærer et ønske om at gøre statsborgerskabet afhængigt af religion.

Når Rasmus Paludan i Deadline d. 30. april nævner, at det er nødvendigt med to etnisk danske bedsteforældre for at opfylde Stram Kurs’ ”afstamningskrav”, er der således tale om en tilbagegang til den opdeling af mennesker, der klassificerer borgere efter vilkår, som de ikke kan udøve indflydelse på. Ingen bestemmer som bekendt sine forældre. Det er, som den franske tænker Alexis de Tocqueville i 1853 skrev i et brev til raceteoretikeren Gobineau, en fatalisme, som står i diametral modsætning til menneskelig frihed og ligeværd. Hvis den enkeltes rettigheder og værdi beror på vilkårligt tilskrevne karakteristika, forkaster vi ideen om det universelle i mennesket. Derfor er Stram Kurs’ etno-nationalistiske idealstat et frontalangreb på det liberale demokrati, som bør bekymre enhver, der kerer sig om demokratiet, vores fundamentale lighedsopfattelse og vores frihedsrettigheder.

At gøre ophold og statsborgerskab afhængigt af religion og etnicitet er et alvorligt brud på det liberale demokratis neutralitetsfordring, og det er vanskeligt at forestille sig, hvordan en stat, der blander sig i borgernes religion, på nogen måde kan leve op til kravet om ligebehandling. Stram Kurs er med andre ord en trussel mod den frihed, som partiet selv påstår af værne om. Derfor må vi affærdige Paludans før-moderne idealer og tilstræbe et nationalt fællesskab, der ikke fratager den enkelte retten til at definere det gode liv.

 

Hvis den enkeltes rettigheder og værdi beror på vilkårligt tilskrevne karakteristika, forkaster vi ideen om det universelle i mennesket
_______

 

Behovet for en liberal nationalisme
Der er rig mulighed for, at et liberalt samfund kan stille krav til nytilkomne, uden staten bryder med den centrale neutralitetsfordring. Det har dansk politik bevist adskillige gange de sidste 20 år. Men det kræver, at staten ikke griber ind i det enkelte individs opfattelse af, hvad der udgør det gode liv. Dermed kan en liberal stat eksempelvis ikke stille krav til, hvilken religion vedkommende har, hvilke fællesskaber vedkommende indgår i, og hvilke drømme vedkommende vælger at forfølge. Omvendt kan man baseret på liberale grundprincipper godt stille krav til, at de nytilkomne tilegner sig sproget, har et vist bekendtskab til den nationale kultur og generelt anerkender sekulære og retsstatslige principper.

Det er, hvad Oxford-filosoffen David Miller kalder liberal nationalisme. I denne term ligger en anerkendelse af, at vi indenfor rammerne af nationalstaten deler et særligt og agtværdigt fællesskab, som bør bevares. Men fællesskabet må ikke overstige individets autonomi. Individet skal fortsat have mulighed for at indgå i fællesskaber – religiøse som sekulære – uden det har betydning for medborgerskabet. Deraf ligger det liberale i Millers nationalisme. Staten kan ikke påtvinge borgerne en bestemt opfattelse af det gode liv ved at diktere krav til religion og etnicitet. For da vil ingen minoritetsgruppe kunne være sikker på en robust beskyttelse af sine frihedsrettigheder. Kun det gældende flertal – den umiddelbare folkestemning – kan bestemme, hvem der står for skud næste gang. Og det er en aldeles bekymrende tanke.

Hos Stram Kurs er det muslimerne, der står for skud. Hvilken minoritet, der risikerer at stå for skud næste gang, kan vi kun gisne om. Det er derfor, at vores liberale principper er så vigtige. ■

 

Hos Stram Kurs er det muslimerne, der står for skud. Hvilken minoritet, der risikerer at stå for skud næste gang, kan vi kun gisne om. Det er derfor, at vores liberale principper er så vigtige
_______

 



Filip Steffensen (f. 1997) er demokratiordfører i Liberal Alliances Ungdom. Filip har gennem sit virke forfattet en række artikler, debatindlæg og kommentarer og har blandt andet bidraget på den amerikanske tænketank, Fee.org. Filip er Cepos Akademi alumne og læser til daglig statskundskab på Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: 9/5-2019, Lederen af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan deler foldere ud på fristaden Christiania [Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix]