Jonathan Ries (ALT): Mange virksomheder er klar til fremtidens grønne omstilling. Hvornår følger vores politik?

Jonathan Ries (ALT): Mange virksomheder er klar til fremtidens grønne omstilling. Hvornår følger vores politik?

14.05.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Som samfund skal vi ikke være blinde for, at et af erhvervslivets mål er at tjene penge. Men det behøver ikke at afholde os fra at sætte krav til og ambitioner for erhvervslivet fra politisk side. Med de rigtige rammer, incitamenter og investeringer kan og vil erhvervslivet nemlig være med til at sikre en hurtigere grøn omstilling.

Kommentar af Jonathan Ries, folketingskandidat for Alternativet

Roskilde Kommune er den første kommune i Danmark, der har skiftet alle deres dieselbusser ud med elbusser. Det er ikke kun godt for klimaet; det er også godt for Roskildes borgere, da det betyder, at luftforureningen reduceres markant.

Alle de 20 busser, der er købt ind til Roskilde Kommune, er produceret af kinesiske Yutong. Ifølge Ingeniøren producerer Yutong hvert år 75.000 busser, og der kører i alt 400.000 elbusser fra Yutong på verdensplan.

Det er et imponerende tal som burde være et wake-up call for os i Danmark og i Europa. Kina er i dag førende i produktionen af solceller, udvikler hastigt sin ekspertise indenfor vindkraft og har stort fokus på batteriteknologi og elmobilitet. Her i Europa skal vi hurtigst muligt beslutte os for, hvilke teknologier vi vil satse på i fremtiden.

I Danmark handler erhvervspolitik i høj grad om skattelettelser til erhvervslivet og afbureaukratisering. Det er ikke nok. Vores erhvervspolitik skal handle om mere end det. Den skal føre til konkret handling med henblik på at leve op til Parisaftalen og FN’s verdensmål. Det er derfor opløftende at se, at Alternativets omfattende erhvervsudspil bliver rost af branche- og interesseorganisationer som Dansk Energi, Synergi, Dansk Byggeri, Landdistrikternes Fællesråd og Dansk Magisterforening.

 

Vi lever i en tid, hvor klimaforandringerne presser os til handling, og i en tid, hvor vi bliver mere bevidste om, at vi ikke kan fortsætte med vores nuværende ressourceforbrug
_______

 

Vi lever i en tid, hvor klimaforandringerne presser os til handling, og i en tid, hvor vi bliver mere bevidste om, at vi ikke kan fortsætte med vores nuværende ressourceforbrug. Alene i Danmark forbruger vi på et år, hvad der ville kræve 4,2 jordkloder for at være bæredygtigt.

Derfor mener jeg, at den grønne omstilling og en social og miljømæssig bæredygtig udvikling skal gøres til rygraden i dansk erhvervspolitik.

Men erhvervslivet har brug for klare omstillingsbetingelser. På baggrund af min egen erfaring fra erhvervslivet tør jeg godt sige, at vi kan være meget mere ambitiøse fra politisk side, end vi er i dag. Men disse ambitioner skal også sikre stabile investeringsbetingelser. En politik, der virker med tilbagevirkende kraft eller ændringer i aftalte tilskudsordninger, som vi har set de seneste år, er gift for erhvervslivets investeringslyst.

Netop massive investeringer i den grønne omstilling er det, vi har brug for, hvis vi skal reducere vores CO2-udledning markant. I vores ambition om at gøre det spiller staten en afgørende rolle. Klare og tydelige klima- og energimål, såsom et fossilfrit samfund senest i 2035, et land fri for affald i 2040, samt en energieffektivisering af bygningsmassen på mindst 40% senest i 2030 giver klare rammer for den grønne omstilling.

Det skal desuden gøres tydeligt for erhvervslivet, at klima- og miljøkravene ikke slækkes, men derimod øges i de kommende år. Den nuværende regerings slingrekurs i forhold til energiafgifter eller elbiler har forhindret omfattende investeringer i mere klimavenlige løsninger. For erhvervslivet er det nemlig meget simpelt: Hvorfor skal min virksomhed investere i fx en elbil, hvis jeg er usikker på, om jeg kan få den 100.000 kr. billigere om 3 måneder, og når mine konkurrenter ikke bliver tvunget til at investere? Det ville være spild af penge og dårligt for konkurrencen.

 

Den nuværende regerings slingrekurs i forhold til energiafgifter eller elbiler har forhindret omfattende investeringer i mere klimavenlige løsninger
_______

 

Helt konkret skal en ny erhvervspolitik omfatte følgende punkter:
● En grøn afgiftsreform, som fremmer bæredygtigt forbrug og produktion. Ud fra princippet om at forureneren betaler, skal der indføres en CO2-afgift på alle CO2-udledninger. Det anbefaler blandt andet Klimarådet.
● Et forhøjet forskningsfradrag på 120% vil øge incitamentet til at investere i forskning i og udvikling af den grønne omstilling. Det koster penge, men har også positive samfundsøkonomiske effekter.
● En mere central rolle for det offentlige indkøb, så det bliver en motor for den grønne omstilling. Offentlige udbud skal i højere grad lægge vægt på bæredygtighedskriterier i stedet for et ensidigt fokus på, at opgaven skal klares ”billigst muligt”.
● En reform eller afskaffelse af anlægsloftet. Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri har slået fast, at det nuværende anlægsloft bremser klimasikring af infrastruktur og større energirenoveringer af kommunale bygninger.
● Flere incitamenter til at indføre cirkulær økonomi, da det ifølge den britiske tænketank Ellen MacArthur Foundation vil hjælpe Danmark med at reducere CO2-aftrykket og ressourceforbruget. Eksempler kunne her være forsøg med nye pantordninger, forbud mod planlagt forældelse eller fradrag for reparationer af fx hvidevarer.

Vigtigst af alt skal en ny erhvervspolitik ses i en større samfundskontekst. Med de nuværende klima- og ressourceudfordringer og den accelererende teknologiudvikling i Kina og på andre dele af kloden skal vores erhvervspolitik ikke alene handle om erhvervslivet. Erhvervspolitik skal tænkes ind i en større kontekst, så fremtidens arbejdspladser sikres til gavn for hele samfundet, en bæredygtig udvikling understøttes, og vores universiteter, forskningscentre og virksomheder også i fremtiden udvikler bæredygtige teknologier. Erhvervspolitik skal således handle om mere end skattelettelser og afbureaukratisering. Den skal omsættes til konkret handling i forhold Parisaftalen og FN’s verdensmål. Hvis vi gør det, så behøver vi heller ikke være bange for konkurrencen med andre lande om fremtidens bæredygtige produkter og arbejdspladser. ■

 

Erhvervspolitik skal tænkes ind i en større kontekst, så fremtidens arbejdspladser sikres til gavn for hele samfundet [og] en bæredygtig udvikling understøttes
_______

 



Jonathan Ries (f. 1987) er folketingskandidat for Alternativet, samt medlem af Nørrebro Lokaludvalg. BA i Business Administration fra Freie Universitet Berlin og kandidat i Supply Chain Management (cand.merc. i erhvervsøkonomi) fra Copenhagen Business School (CBS). Han har siden sin uddannelse arbejdet i forskellige stillinger i den private sektor. ILLUSTRATION: Klimademonstration foran Christiansborg, 21. marts [foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix]