25.08.2019

.

Psykiatrien i dag handler om brandslukning. Vi tager imod akutte indlæggelser, men har ikke tid til at forebygge. Vi negligerer uddannelse for at kunne nå udredningsgarantien. De mest ressourcekrævende patienter risikerer af den grund at forsvinde i mængden. Psykiatrien har brug for et løft for at bryde den onde cirkel.

Kommentar af Jesper Nørgaard Kjær

I DET POLITISKE forståelsespapir ’Retfærdig retning for Danmark’, som blev vedtaget mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i slutningen af juni, står der, at velfærden skal styrkes, “så der bliver mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet”. På side 10 nævnes det, at psykiatrien skal løftes bl.a. ved at lave flere sengepladser. Det tolker jeg som, at psykiatrien er et vigtigt fokuspunkt for den nye regering, hvilket der i høj grad er brug for.

Mit ønske er, at vi hurtigst muligt får flere senge til patienter med svær psykisk sygdom. Behovet for netop det er åbenlyst i mit kliniske hospitalsarbejde. Ofte skal man som læge ikke kun have den enkelte patient i centrum, men hele tiden have hospitalets antal frie sengepladser i baghovedet – ikke for patientens skyld, men for systemets. Regeringen har derfor fuldstændig ret i, at der er behov for flere sengepladser med dertilhørende opnormering af personaleressourcer. Der er dog en række andre problemer, som regeringen ligeledes bør have fokus på, hvis psykisk sygdom skal behandles bedre i det samlede danske sundhedsvæsen.

FOR det første: Samarbejdet mellem regioner og kommuner kan og skal forbedres. Jeg har i min videreuddannelse til speciallæge i psykiatri arbejdet på en neurologisk afdeling i seks måneder, hvor samarbejdet med kommunerne har været betydeligt bedre, når det gælder fysisk end psykisk syge. Kommunerne har fx ressourcer til at tilbyde en genoptræningsplads til borgere med fysisk sygdom i løbet af få dage. Modsat har jeg oplevet, at det gælder for flere patienter med psykisk sygdom, at der ikke fandtes et kommunalt aflastningstilbud, eller at borgeren skulle vente over seks måneder på at få plads på et relevant socialpsykiatrisk bosted. Det er en skævvridning i sundhedssystemet, når borgere med psykiske sygdomme ikke har adgang til samme gode tilbud udenfor hospitalerne som patienter med fysiske sygdomme.

Derfor er der behov for flere højt specialiserede socialpsykiatriske bosteder. Behandling foregår ikke kun på hospitalet, men også på bosteder. Når der er fagligt kvalificeret personale ansat på bostederne, sænker det antallet af genindlæggelser og er med til at give borgeren et bedre behandlingsforløb. En forøgelse af ressourcer til kommunerne, så de får mulighed for at etablere ligeværdige tilbud til borgere med fysiske eller psykiske sygdomme, er derfor nødvendig.

 

Mit håb er, at sundhedsministeren ikke glemmer de kroniske patienter, men besøger bosteder og sengeafdelinger for at tale med patienterne og personalet for med egne øjne at se det store behov for et ressourceløft
_______

 

FOR det andet: Stop stigmatiseringen af borgere med svære psykiske lidelser! Den landsdækkende kampagne, En af Os, arbejder på at nedbryde fordomme om psykisk sygdom. Der er kommet mere åbenhed, og flere berømte musikere, skuespillere og politikere har fortalt åbent om deres psykiske sygdomme. Det er utvivlsomt godt og sætter positive spor i hele samfundet. Men! Borgere med svær, kronisk og indlæggelseskrævende psykisk sygdom, som fx skizofreni, får i mindre grad samme positive omtale. Dette kan have bidraget til den uhensigtsmæssige tendens til, at der skæres ned på ressourcer til sengeafdelinger for i stedet at opprioritere den ambulante behandling. I de seneste år har der været en stor stigning i antallet af patienter med psykiske lidelser, uden at der er fulgt tilsvarende midler med. Dette har medført, at borgere med svær kronisk sindssygdom har færre tilbud, både ift. indlæggelsesdage på hospital og støtte i ambulant regi, da ressourcerne allokeres til andre psykiske sygdomme. Mit håb er, at sundhedsministeren ikke glemmer de kroniske patienter, men besøger bosteder og sengeafdelinger for at tale med patienterne og personalet for med egne øjne at se det store behov for et ressourceløft. Og vi må heller ikke glemme de pårørende. De har også sygdommen tæt på sig og er uundværlige for borgerens mulighed for at komme sig.

FOR det tredje: Uddan flere speciallæger i psykiatri! Alle borgere i Danmark har adgang til behandling af en speciallæge i psykiatri, men vi mangler speciallæger, og ens bopæl kan være afgørende for, om man kan få kvalificeret behandling. Det skaber yderligere skævvridning i Sundhedssystemet. Løsningen er mere tid til uddannelse af de yngre læger. Overordnet vil det ligeledes kræve et generelt ressourceløft. Mine kollegaer og jeg vil gerne blive bedre og behandle efter den nyeste viden. Det kræver prioritering og ikke mindst tid. Når tiden er sparsom pga. overbookede kalendere med patientsamtaler, så ender uddannelse i anden række. At sikre efteruddannelse er ikke kun vigtigt for den nuværende generation af speciallæger men også ift. at sikre den kommende generation. Medicinstuderende prioriterer afdelinger med et godt uddannelsesmiljø højt, når det kommer til deres karrierevalg.

EN INSPIRERENDE overlæge sagde engang til mig, at i hans klinik var målet behandling i verdensklasse, uddannelse i verdensklasse og forskning i verdensklasse. De var sidestillede mål. Behandlingen måtte ikke tage tid fra uddannelse uden at give tiden tilbage igen. På samme måde får vi ikke en bedre psykiatri i det danske sundhedsvæsen uden at have ordentlig tid til både den enkelte patient og uddannelse af personalet.

Psykiatrien er i dag stærkt underprioriteret. Det handler om brandslukning: Vi tager imod akutte indlæggelser men har ikke tid til at forebygge. Vi negligerer uddannelse for at kunne nå udredningsgarantien, og de mest ressourcekrævende patienter risikerer derfor at forsvinde i mængden. Psykiatrien har brug for et løft til at bryde den onde cirkel. Et stort løft af psykiatrien vil give et pusterum med plads til at forebygge akutte indlæggelser. Derudover vil et stort løft give patienterne mulighed for at være indlagt efter deres langsigtede behov – og det vil yderligere forebygge genindlæggelser. Og et stort løft vil sikre kontinuerlig uddannelse, så behandlingen altid er opdateret efter den nyeste viden. Det vil give Danmark en psykiatrisk behandling, som er en velfærdsnation værdigt. Det giver økonomisk mening – men vi skal gøre det, fordi det giver mening for de mennesker, som kommer i kontakt med psykiatrien i Danmark. ■

 

Psykiatrien har brug for et løft til at bryde den onde cirkel. Et stort løft af psykiatrien vil give et pusterum med plads til at forebygge akutte indlæggelser
_______

 

Jesper Nørgaard Kjær (f. 1988) er formand for Foreningen af Yngre Psykiatere. Han er læge og psykiatriforsker. ILLUSTRATION: Finansminister Nicolai Wammen, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og social- og indenrigsminister Astrid Krag ifm. møde med repræsentanter fra Danske Regioner, 21. august 2019 (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)