04.09.2019

.

Efter Lars Løkke Rasmussens exit som formand for Venstre er der blandt mange af hans støtter en opfattelse af, at man bør hylde ham for det, han har leveret for Danmark. Som hjemløs liberal med en såkaldt ikke-vestlig familie har jeg på ingen måde behov for at anerkende, hvad han har gjort. Nu må Jakob Ellemann få Venstre på ret kurs igen.

Kommentar af Lars Pedersen

Lars Løkke Rasmussen smuttede i weekenden ud ad bagdøren og valgte at træde tilbage som formand for Venstre med øjeblikkelig virkning. Efterfølgende har mange haft travlt med at hædre Løkke for det, han har gjort for Danmark – og samtidig være efter de politiske modstandere, som ikke har haft samme lyst til at hylde manden.

Lars Løkke Rasmussen har stået i spidsen for den mest fremmedfjendske regering i Danmark nogensinde, som overlod enhver styring af betydning til Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti. Det medførte et absurd teater ved hver eneste finanslov, hvor DF dikterede den ene symbolske udlændingestramning efter den anden, flere af dem helt absurde. Som eksempler på tiltag, der aldrig ville kunne finde sted under en ægte liberal regering, kan man nævne: burkaloven, reglerne om tilknytningskrav, stop for FN-kvoteflygtninge og øen Lindholm til den nette sum af 759 mio. kr.

Selv om stramningerne stolt blev fremført af Inger Støjberg (til tider med kagefejring), så var det Lars Løkke, der som hendes chef stod bag hende. Han bærer altså en stor del af ansvaret for det vanvid af udlændingestramninger, som først V-regeringen og senere VLAK-regeringen lod sig overtale til af DF.

Den kommende formand for Venstre lader til at blive Jakob Ellemann-Jensen, hvilket godt kan give forhåbninger om en mere klassisk liberal linje i Venstre fremover. Dog vil det nok i høj grad afhænge af, om Inger Støjberg skulle gå hen og blive næstformand. Hvis det sker, kan jeg absolut ikke forestille mig, at linjen kommer til at afvige fra Lars Løkkes markante højredrejning. Tværtimod vil Støjberg nok forsøge at puste nyt liv i udlændingedebatten, så her vil der vente Jakob Ellemann en kæmpe opgave med at samle partiet om en ny linje for det liberale Danmark. Men det er der i høj grad brug for.

 

Tværtimod vil Støjberg nok forsøge at puste nyt liv i udlændingedebatten, så her vil der vente Jakob Ellemann en kæmpe opgave med at samle partiet om en ny linje for det liberale Danmark
_______

 

For når man som pæredansk statsborger, der altid har tjent sine egne penge, har en ikke-vestlig ægtefælle, så er det vanskeligt at se, hvad man skal hylde Løkke for, når de evindelige stramninger medfører, at man bliver nødt til at flytte ud af sit eget land for at bo sammen med sin familie. Løkke har været leder af en regering, som har gjort livet endog meget vanskeligt for danske statsborgere med udenlandsk familie.

Utroligt mange er nødsaget til at bosætte sig i udlandet – mange vælger Sverige eller Tyskland – hvorefter de så kan vende tilbage til Danmark efter et stykke tid, når deres familie kan få opholdstilladelse i henhold til EU-reglerne. Men det er jo ikke noget, man bare lige gør. Det kræver store ressourcer og er en kæmpe omstilling for hele familien. Og jeg tror, at jeg taler på mange dansk-internationale familiers vegne, når jeg hævder, at det er en kæmpe ydmygelse at blive presset ud af sit eget fædreland for at kunne bo sammen med sin familie.

Og når de “liberale” politikere bliver spurgt, hvorfor danske statsborgere ikke kan sidestilles med andre EU-borgere i Danmark, så de dermed – vha. EU-reglerne – slipper for at flygte ud af deres eget land, så kommer der ikke rigtigt noget svar. Så er symbolikken pludselig det vigtigste igen – det skulle jo nødig hedde sig, at man lemper reglerne. Men hvad er man bange for? Tjek statistikkerne: Ægtefæller til danske statsborgere er ingen belastning for det danske samfund. De er selvforsørgende – antallet på offentlig forsørgelse er lavere end for befolkningen i Danmark generelt – og de bidrager på den måde positivt til samfundet. Regeringen (gammel såvel som ny) kunne altså sagtens ændre reglerne og dermed sidestille danske statsborgere med andre EU-borgere i Danmark. Det vil man bare ikke.

 

Når man ovenikøbet er liberal af sind og altid har stemt liberalt, så gør det ekstra ondt at se en “liberal” regering indføre stramning efter stramning, som gør livet ekstremt vanskeligt for én selv og mange andre i samme situation
_______

 

Med en sådan ændring ville man også have kunnet undgå udvisningerne af de meget omtalte 70 børn, de fleste fra Thailand, som siden januar 2017 er blevet erklæret ikke-integrerbare. To af dem er min hustrus børn og bor sammen med os, og jeg kan forsikre om, at de kan integreres. De er nemlig allerede integreret – og det var de også på tidspunktet for de afslag på opholdstilladelse, som jeg så ydmygende og med dyb forundring og frustration måtte overbringe min familie.

Efter en periode i Sverige sidste år er vi nu tilbage i Danmark med ophold på EU-grundlag. De “ikke-integrerbare” børn er tilbage i skole og sammen med vennerne og passer fritidsjobbet. En stor tak til Sverige for at tage utroligt godt imod os – i diametral modsætning til Danmark, hvor min udenlandske familie er blevet mødt med mistænkeliggørelse fra systemets side – og absolut ingen tak til Lars Løkke og hans ligesindede for at gøre det nødvendigt at flygte ud af sit eget fædreland.

Når man ovenikøbet er liberal af sind og altid har stemt liberalt, så gør det ekstra ondt at se en “liberal” regering indføre stramning efter stramning, som gør livet ekstremt vanskeligt for én selv og mange andre i samme situation. Det liberale Danmark har under Lars Løkkes ledelse taget et kæmpe hop til højre og fuldstændigt givet afkald på de liberale værdier. Nu er der virkelig behov for, at den (formentlig) nye formand Jakob Ellemann-Jensen får drejet Venstre tilbage på den liberale kurs – og væk fra det yderste højre. Jeg er overbevist om, at mange liberale og ex-liberale vælgere vil sætte stor pris på en tilbagevenden til de velkendte dyder hos Danmarks Liberale Parti, også med samarbejde hen over midten.

Men at Lars Løkke kort før valget pludselig åbnede op for et samarbejde med S ind over midten, må i bedste fald karakteriseres som et desperat forsøg på at bevare magten. Hvis han virkelig ønskede et bredt samarbejde uden om den yderste højrefløj, så kan det jo undre, at han i fire år udelukkende baserede sin regerings politik på netop den yderste højrefløj.

Derfor kan jeg som hjemløs liberal kigge mig selv i spejlet og sige: Farvel Lars Løkke. Du vil ikke blive savnet. ■

 

Jeg er overbevist om, at mange liberale og ex-liberale vælgere vil sætte stor pris på en tilbagevenden til de velkendte dyder hos Danmarks Liberale Parti, også med samarbejde hen over midten
_______

 

Lars Pedersen (f. 1974) er uddannet cand.ling.merc., tolk og translatør i tysk. Født og opvokset i Esbjerg og har siden 2001 – dog afbrudt af et 6-måneders ophold i Sverige – boet og arbejdet i København. ILLUSTRATION: Jakob Ellemann-Jensen på talerstolen til Venstres Landsmøde 2018 [foto: Henrik Bjerregrav/flickr]