Lars Theil Münster: Mette Bock kastede alt op i luften. Joy Mogensen skal som ny kulturminister gribe boldene. Hun får sin sag for

Lars Theil Münster: Mette Bock kastede alt op i luften. Joy Mogensen skal som ny kulturminister gribe boldene. Hun får sin sag for

23.08.2019


Denne artikel indgår i RÆSONs Kommentarserie, som er gratis at læse. Resten af artiklerne får man med et abonnement: Kun 250 kr. om året (200 for studerende+pensionister) inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer. Klik her for mere information

Joy Mogensens første store opgave som ny minister er at levere en ny medieaftale. Men det kræver enighed med regeringens støttepartier. Og så ser det ud til, at kulturlivet må kigge langt efter en afskaffelse af omprioriteringsbidragets besparelser. Kulturministeren står foran svære udfordringer.

Kommentar af Lars Theil Münster

Da Danmark fik en ny kulturminister, var det udsigten til ministerens snarlige barselsorlov og kombinationen af enlig mor og minister, der blev snakket mest om. Joy Mogensen har på den måde allerede skrevet sig ind i historiebøgerne. Hvad hun derudover gerne vil huskes for som minister, står stadig hen i det uvisse.

Forgængeren Mette Bock trådte ind i Kulturministeriet med en tydelig ambition om at sætte et markant aftryk som minister. Hun ville ikke blot forvalte området; hun ville ændre tingenes tilstand, bryde fastlåste strukturer og ikke mindst, som hun udtrykte det: disrupte de danske medier.

Og hun nåede da også i løbet af hendes lidt over halvandet år som minister at rode godt rundt i myreturen og kaste en masse kulturpolitiske bolde op i luften. Hvordan de lander, bliver op til den nye minister.

Ny medieaftale. Men hvornår?
Medieforliget skal genforhandles. Det er der ikke nogen tvivl om. Joy Mogensen håber på en ny medieaftale i starten af det nye år. Men regeringens støttepartier ønsker, at forhandlingerne indledes allerede nu. De Radikales medieordfører, Jens Rohde, skrev således i RÆSON 12. august, at situationen omkring DR er så akut, at han gerne ser en opsplitning af medieforhandlingerne, hvor der indgås delforlig allerede i efteråret. Regeringen vil derimod foretrække at have en finanslov på plads, før man begynder at diskutere DR’s økonomi.

Så tilrettelæggelsen af forhandlingsprocessen ser ud til at blive den nye ministers første udfordring. Men hvad kan vi forvente af indholdet i en ny medieaftale, der skal erstatte den aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti lige før sommerferien sidste år?

 

Måske stopper sparerunden på DR ved de 420 mio. kr., som DR allerede er ved at udmønte, og som er fuldt indfaset i 2022, og DR slipper for at skulle skære yderligere 250 mio. kr. for at nå op på de 20 procent
_______

 

I forståelsespapiret, som Socialdemokratiet forhandlede på plads med De Radikale, SF og Enhedslisten, står der, at regeringen vil styrke dansk public service (ordet kultur er derimod ikke nævnt én eneste gang). Det er ikke usandsynligt, at den ambition blandt andet skal dække over, at DR slipper for at udmønte hele den besparelse på 20 procent, som mediehuset blev pålagt ved det seneste medieforlig. Måske stopper sparerunden på DR ved de 420 mio. kr., som DR allerede er ved at udmønte, og som er fuldt indfaset i 2022, og DR slipper for at skulle skære yderligere 250 mio. kr. for at nå op på de 20 procent. DR skal derimod nok ikke regne med at kunne stoppe besparelserne tidligere end det.

Udover opbremsningen af DR’s spareplan kan de 50 mio., som skulle gå en til en tv-kanal med fokus på kulturstof, meget vel blive disponeret anderledes. Støttepartierne har ikke den store tiltro til ideen om at lancere en ny tv-kanal med en ambitiøs public service-profil kombineret med et meget lille budget. Midlerne kunne i stedet bruges mere effektivt på DR.

Endelig er der den store public service-pulje, som blev økonomisk udvidet og stiger til 101 mio. kr. i 2023. Puljen skal støtte danske public service-produktioner både i lyd og billeder. I puljens nuværende udformning har DR ikke mulighed for at søge den. En revideret puljemodel, der måske indebærer endnu flere midler og adgang for DR, kunne også være en måde at levere på ambitionen om at styrke dansk public service. Det er derfor ikke utænkeligt, at der bliver justeret ved den.

Socialdemokratiet stod i medieforhandlingerne meget hårdt på ønsket om, at de store udenlandske streamingtjenester – ikke mindst Netflix – skal betale en afgift af deres omsætning i Danmark, som så skal geninvesteres i dansk indholdsproduktion. I den nuværende medieaftale er det krav sat til 2 pct. Med en ny aftalekreds er der meget, der taler for, at procentsatsen hæves – måske til 5 procent, som den danske filmbranche anbefaler. Som medieaftalen ser ud i dag, må streamingtjenesterne selv bestemme, hvordan deres bidrag investeres. Men det kunne tænkes, at en ny aftalekreds lytter til den danske filmbranche og deres ønske om, at det bliver Det Danske Filministut, der får lov til at forvalte de penge, der kradses ind fra streamingtjenesterne. Det ville ifølge filmbranchen være en kærkommen saltvandsindsprøjtning til en branche, der presses som aldrig før af de store internationale spillere.

På papiret er uenighederne mellem regeringen og dens støttepartier på medieområdet ikke store. Men det store spørgsmål er, hvor økonomisk ambitiøs en ny aftale bliver. For når det kommer til stykket, hvor mange millioner ønsker regeringen så at lægge bag ambitionen om at styrke dansk public service? Økonomien kan meget vel blive den store mediepolitiske skillelinje i blokken.

Og nåh ja: Salget af TV2 bliver helt sikkert heller ikke til noget i det kommende år.

 

Joy Mogensen oplyste en udvalgt skare af landets kulturaktører om, at omprioriteringsbidraget på kulturområdet indgår som en del af regeringens kommende finanslovsforslag
_______

 

Regeringens første løftebrud
”Den er hjemme: Omprioriteringsbidraget er fortid.” Sådan må man have tænkt rundt om på landets statsstøttede kulturinstitutioner, da den nye regering trådte til. Under valgkampen meldte Socialdemokratiet og regeringens tre støttepartier alle ud, at omprioriteringsbidraget skulle skrottes. Men flere medier har på baggrund af læk fra tilstedeværende ved det årlige Røddingmøde fortalt, at Joy Mogensen oplyste en udvalgt skare af landets kulturaktører om, at omprioriteringsbidraget på kulturområdet indgår som en del af regeringens kommende finanslovsforslag. Stemningen i lokalet må have været faretruende dårlig, da ministerens lod bomben springe. Støttepartierne raser, og beskyldninger om løftebrud er allerede ved at melde sig.

En anden varm sag, som den nye minister arver, er en reform af museumsstøtten. Alle er ellers enige om problemet: Fordelingen af midler til de statsanerkendte museer er i dag tilfældig og historisk betinget. Det er ugennemskueligt og svært at forklare, hvorfor nogle museer får mere i støtte end andre.

Mette Bock ønskede nye, objektive og gennemskuelige kriterier til fordelingen af midlerne. Hun nedsatte derfor to såkaldte visionsgrupper, som kom med to oplæg, der kunne danne afsæt for de politiske forhandlinger, som ministeren altså ikke nåede i mål med. Hvor Socialdemokratiet står i forhold til spørgsmålet om fordelingen af støtten til de statsanerkendte museer, er uvist. Som sædvanlig, fristes man til sige, er det kun DF, der har meldt klart ud med et krav om flere midler til kulturhistoriske og naturhistoriske museer på bekostning af moderne kunstmuseer samt flere penge til museer i provinsen på bekostning af hovedstaden. Vil den nye minister tage bolden op og fortsætte forhandlingerne, hvor hendes forgænger slap, og vil hun i lade DF komme til fadet i bestræbelsen på at lande et bredt forlig?

Bibliotekssektoren er et andet område, som den nye minister formentlig kommer til at kigge på. En kommende revision af Biblioteksloven og en gentænkning af bibliotekernes rolle blev – på initiativ af ministeren selv – flittigt diskuteret i den seneste del af Mette Bocks ministertid. Om Joy Mogensen er enig i sektorens ønske om at redefinere bibliotekernes funktion i det 21. århundrede, hvor udlånstallene falder, men hvor flere og flere besøger bibliotekerne, ved vi ikke. Men i sektoren håber man, at den nye ministers kommunale baggrund og tidligere engagement i bibliotekssektoren kan komme den til gavn og kaste noget mere opmærksomhed på den vitale rolle, bibliotekerne selv mener, de spiller for befolkningens kulturforbrug og dannelse.

 

Joy Mogensen vil dagligt blive konfronteret med masser af aktører med forskellige ønsker og krav. Men som det altid er, har ministeren alt for få midler til at kunne gøre alle glade
_______

 

Vil Joy Mogensen forvalte eller forandre?
På de kunstneriske uddannelser ulmer problemerne også lige under overfladen. Forholdet mellem ministeriet og de faglige miljøer på de kunstneriske uddannelser, som ministeriet er ansvarlig for (Det Klassiske og Rytmiske Musikkonservatorium, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Filmskolen og Den Danske Scenekunstskole) var på frysepunktet, efter at en rapport udarbejdet for ministeriet af rektoren for Det Rytmiske Musikkonservatorium i efteråret 2017 foreslog en fusion af de kunstneriske uddannelser til en samlet national kunstnerisk uddannelsesinstitution. Fusionen skulle bl.a. ruste institutionerne til forventede økonomiske udfordringer og et stigende internationaliseringspres. Anbefalingerne fra rapporten blev imidlertid mødt af stor modstand fra sektoren, som beskyldte Kulturministeriet for i effektiviseringens navn at knægte den kunstneriske frihed og institutionernes selvbestemmelse. Ministeren måtte hælde rapporten og dens anbefalinger ned ad brættet. Men de udfordringer, som rapporten adresserede, er ikke gået væk i mellemtiden.

I det hele taget er der nok af problemer i kulturpolitikken at tage fat på. Joy Mogensen vil dagligt blive konfronteret med masser af aktører med forskellige ønsker og krav. Men som det altid er, har ministeren alt for få midler til at kunne gøre alle glade.

I sidste ende er spørgsmålet, om den nye minister trådte ind i Kulturministeriet med samme ønske som sin forgænger om at forandre og sætte et tydeligt aftryk, eller om hun stiller sig tilfreds med at forvalte. Kulturlivet kunne meget vel frygte, at løftebruddet om ikke at afskaffe 2-procentsbesparelserne med det samme blot er første tegn på, at den nye regering har kulturen lavt på prioriteringslisten. Det gør det alt andet lige sværere for Joy Mogensen at have store ambitioner som ny kulturminister. ■

 

Kulturlivet kunne meget vel frygte, at løftebruddet om ikke at afskaffe 2-procentsbesparelserne med det samme blot er første tegn på, at den nye regering har kulturen lavt på prioriteringslisten
_______

 



Lars Theil Münster (f. 1983) er uddannet cand. mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Mette Bock overdrager til kulturminister Joy Mogensen i Kulturministeriet, 27. juni 2019 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)