Lasse Holm Grønning (S): EU må åbne det indre marked for afrikanske varer. Kun sådan undgår vi endnu en migrationskrise

Lasse Holm Grønning (S): EU må åbne det indre marked for afrikanske varer. Kun sådan undgår vi endnu en migrationskrise

12.05.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Migrationen mod EU fra Afrika og Mellemøsten kommer til at fortsætte – mange år ud i fremtiden. Det nødvendiggør et klart svar fra EU. Et vigtigt element er oprettelsen af modtagecentre i tredjelande. Men vi må gøre mere for Afrika. Derfor: Afskaf tarifferne – kun sådan kan EU og Afrika indgå i et ligeværdigt partnerskab for bæredygtig udvikling.

Kommentar af Lasse Holm Grønning

Det er de færreste, der ikke erkender, at migration fra Afrika og Mellemøsten er blandt Europas største udfordringer. Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange mennesker været på flugt, som der er i dag: 65 millioner mennesker. Det er imidlertid ikke den eneste udfordring. Alt i mens den rigeste ene pct. af verdens befolkning i dag ejer mere end resten af verden tilsammen, lever der millioner af mennesker i ekstrem fattigdom i Afrika. Det forekommer mig at være ufatteligt uretfærdigt. Afrikas befolkning fordobles frem mod 2050 fra 1,25 milliarder mennesker til 2,5 milliarder.

En af konsekvenserne af denne kombination af galoperende ulighed og befolkningstilvækst i Afrika er, at antallet af migranter, der søger mod Europa vil stige. Hertil kommer, at der er blodige konflikter både i Mellemøsten og Afrika, som folk med god grund ønsker at komme væk fra. Derfor kan det fremstå som en overraskelse, at kun 116.000 migranter og flygtninge sidste år nåede EU via Middelhavet. Det svarer til en nedgang på 89 procent i forhold til 2015 ifølge UNHCR. Hvad skyldes nedgangen? Den økonomiske ulighed er der stadig, og konflikterne er der stadig.

Svaret er klar: EU’s flygtningeaftaler med Tyrkiet og Libyen holder tallet nede. Aftalerne går kort fortalt ud på, at Tyrkiet og Libyen sætter en prop i migrationsruterne og tager imod migranter, der bremses på deres vej ind i Europa. Umiddelbart er der ikke noget galt med, at EU søger aftaler med tredjelande for at håndtere udfordringen med migranter. Men der er noget galt med de mange forlydender om abnormt groteske forhold i de libyske flygtningecentre, hvor migranterne holdes tilbage. Ifølge en rapport fra Human Rights Watch er centrene overbefolkede og uhygiejniske med både beskidt vand og uhumsk mad. Foruden det har migranterne heller ikke har adgang til sundhedspersonale. Læg her til, at der også er forlydender om torturlignende voldelig adfærd fra personalets side mod migranterne, herunder brugen af pisk og elektriske stød.

 

Den libyske aftale skal sløjfes hurtigst muligt og erstattes med en aftale og et system, hvor misbrug og menneskelig ydmygelse af migranter ikke finder sted
_______

 

Det er, uanset hvordan man anskuer det, kritisabelt, at EU-landene støtter disse forhold. Den libyske aftale skal sløjfes hurtigst muligt og erstattes med en aftale og et system, hvor misbrug og menneskelig ydmygelse af migranter ikke finder sted. I min optik bør EU tage ansvaret på sig og ikke deponere ansvaret for migranter i konfliktramte, despotiske tredjelande med ekstremt dårlig historik på menneskerettighedsområdet. En ny model kunne være oprettelsen af modtagecentre uden for Europa, hvor EU selv har kontrollen, kombineret med et nyt ligeværdigt europæisk-afrikansk partnerskab, så vi kan hjælpe flere flygtninge og hjælpe dem hurtigere og bedre, end vi gør i dag.

Kritikere vil påstå, at sådanne centre ikke vil være anderledes end de centre, der findes i dag. Men den afgørende forskel vil være, at det vil være EU-landene, der i fællesskab administrerer dem – og derfor vil sætte standarder, der lever op til menneskerettighederne. Skal Danmark så til at forhandle bilaterale aftaler med regeringerne i Mellemøsten? Nej. Det er klart, at det er EU-landene, som skal gå sammen om at etablere disse centre. Vi skal via fælles diplomatiske indsatser forhandle os frem til aftaler med Mellemøstens ledere, der giver os muligheden for at etablere disse centre. En let opgave bliver det ikke. Men med bedre samarbejdsaftaler er det ikke urealistisk, at det vil kunne lykkedes, skønt intet er givet i den diplomatiske verden. Indtil da må EU vurdere, hvordan de bilaterale aftaler fungerer og forsøge at regulere dem, så overgreb mod migranter i EU-støttede lejre ikke finder sted. I værste fald må EU trække støtte til Libyen og få aftaler med andre lande.

Det er i EU’s langsigtede interesse at udvikle et ligeværdigt partnerskab med Afrika. Afrika skal få europæisk hjælp til selvhjælp for at sætte gang i en bæredygtig udvikling. For længe har EU igennem skatteaftaler, handelsaftaler, fordelinger af fiskekvoter og forskellige politiske tiltag gjort det svært for landene i Afrika at finansiere deres egen udvikling og eksportere deres produkter til Europa.

Afrika skal prioriteres markant i EU’s næste budget, og EU skal sænke toldtarifferne mod, at de afrikanske lande forpligtes på god regeringsførelse, social ansvarlighed og bæredygtighed. Det kommer til at koste os, men konsekvenserne ved ikke at gøre noget vil være ganske store. Migrationen vil forsætte – sikkert stige i en årrække – og Europas position i det internationale system vil svækkes, fordi de afrikanske lande vil søge samarbejde med andre stater, herunder ikke mindst Kina. Beijing er allerede tilstede mange steder i Afrika, hvor de sponsorerer kritisk infrastruktur mod politisk indflydelse samt tilladelser til at bygge militærbaser rundt omkring på det afrikanske kontinent. Vi skal derfor tilbyde de afrikanske lande et reelt alternativ til Kina.

EU skal spille en central rolle i håndteringen af migrationen til Europa. Via Bruxelles skal medlemslandene samarbejde om løsninger, der er bæredygtige og rimelige, og som ikke gør Europa afhængig af de mellemøstlige lederes vilje til at samarbejde. Sammen står vi stærkest, og sammen kan vi bedst skaffe de nødvendige ressourcer til at håndtere migrationen. ■

 

EU skal spille en central rolle i håndteringen af migrationen til Europa. Via Bruxelles skal medlemslandene samarbejde om løsninger, der er bæredygtige og rimelige
_______

 



Lasse Holm Grønning (f. 1977), kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, er historiker med speciale i international politik. Han er partner i Grøn/Bruun Research and Innovation Bureau, tidligere chefkonsulent og leder af handelsafdelingen på den danske ambassade i Tel Aviv. ILLUSTRATION: Afrikanske migranter undervejs over Middelhavet mod Europa, 22/11 2017 [foto: Johannes Moths/Hotspot-Foto/Scanpix]