Marie Krarup: Morten Østergaard vandt armlægningen med Mette Frederiksen: Nu skal udlændingepolitikken lempes!

Marie Krarup: Morten Østergaard vandt armlægningen med Mette Frederiksen: Nu skal udlændingepolitikken lempes!

30.06.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

De vælgere, der gav deres stemme til Socialdemokratiet i tillid til, at de ville fastholde den stramme udlændingepolitik, sådan som Mette Frederiksen havde lovet dem, står tilbage med en lang næse og den bitre smag af løftebrud i munden.

Kommentar af Marie Krarup, MF for Dansk Folkeparti

STRAM UDLÆNDINGEPOLITIK vinder valg! Den konstatering er på det nærmeste blevet ophøjet til en uomtvistelig sandhed i nyere dansk politisk historie. I hvert fald er der bred enighed om, at en forfejlet udlændingepolitik – helt ude af trit med store dele af vælgerne – var et afgørende element i Socialdemokratiets stribe af valgnederlag fra 2001 til 2011.

Er denne logik nu sat ud af kraft med de røde partiers store valgsejr ved folketingsvalget 5. juni? Mange iagttagere af dansk politik har konkluderet, at valget var et “klimavalg”. Eller et “velfærdsvalg”, som adskillige andre har fastslået. Og der kan ikke være tvivl om, at begge dele er rigtigt. Men man fornemmer også, at konklusionerne har et strejf af ønsketænkning over sig. For selvom mange mere eller mindre venstresnoede kommentatorer og meningsdannere drømmer om et Danmark, hvor udlændingepolitikken og -debatten fylder langt mindre, så er det utvivlsomt for tidligt at aflive udlændingepolitikkens afgørende betydning i dansk politik.

ENHVER, DER FULGTE valgkampen bare en anelse, må nå frem til den konklusion, at klima, miljø og velfærd – bl.a. i form af overbudspolitik på klimaområdet og spørgsmålet om minimumsnormeringer og forholdene i landets daginstitutioner – var helt centrale emner. Ikke mindst i mediernes dækning.

Betyder det så, at udlændingepolitik ikke længere har samme vigtighed for vælgerne? Ikke hvis man ser på de mange målinger, der blev lavet undervejs om, hvilke emner vælgerne syntes, var de vigtigste. Her endte udlændinge, indvandring og integration oftest blandt de vigtigste emner. Måske ikke helt i top, men tæt på. Eksempelvis udpegede respondenterne ”udlændingepolitik” som det tredjevigtigste emne i en måling fra Norstat 13. maj.

Når udlændingepolitikken alligevel ikke ser ud til at have været afgørende for det seneste valg, så tror jeg, at det skyldes to ting:

Den første er, at Rasmus Paludans tosserier med koranafbrændinger, nazi-anklager og trusler om massedeportationer var ødelæggende for den seriøse udlændingedebat. Mange vælgere stod helt af. Den anden – og mest afgørende – var, at det over de sidste fire år – dygtigt, må man erkende – er lykkedes Socialdemokratiet at overbevise danskerne om, at de havde erkendt fortidens synder og ændret kurs, så de nu også gik ind for en stram udlændingepolitik. De vælgere, der havde forladt S af frygt for tidligere tiders uansvarlige politik, kunne trygt vende tilbage, lød budskabet.

På den måde lykkedes det langt hen ad vejen for Socialdemokraterne at neutralisere udlændingepolitikken i valgkampen.

 

Mette Frederiksens regering var ikke engang blevet dannet, før man klart kunne se konturerne af de første lempelser og løftebrud
_______

 

DESVÆRRE TEGNER DER sig nu allerede et klart billede af, at det hele bare var valgkampsstrategi. Mette Frederiksens regering var ikke engang blevet dannet, før man klart kunne se konturerne af de første lempelser og løftebrud.

Partilederen for De Radikale, Morten Østergaard, har allerede erklæret, at det ”forståelsespapir”, som Socialdemokraterne, De Radikale, Enhedslisten og SF blev enige om, og som skal danne grundlag for den nye regerings politik, repræsenterer “et opgør med paradigmeskiftet”.

Paradigmeskiftet var som bekendt en af de helt store landvindinger på udlændingeområdet i den forgangne valgperiode, som Dansk Folkeparti efter flere års hård kamp fik kæmpet igennem med VLAK-regeringen. Det blev knæsat som styrende princip for asyl- og indvandringspolitikken, at flygtninge, som får asyl i Danmark, kun skal være her midlertidigt. De skal hjem igen og være med til at genopbygge deres land, så snart forholdene tillader det. Midlertidighed er et helt igennem rimeligt og rigtigt princip.

I modsætning hertil har det nævnte forståelsespapir fuldt fokus på integration. Så meget for den aktive hjemsendelsespolitik. Af papiret fremgår det ligefrem, at fremover skal flygtninge, der har været i beskæftigelse i Danmark i to år, have mulighed for at blive i Danmark uanset forholdene i hjemlandet. Et direkte angreb på paradigmeskiftet. Det bliver næppe det sidste. Jyllands-Posten har allerede skrevet om, at forståelsespapiret kan hindre hjemsendelse af somaliere.

 

Fremover skal flygtninge, der har været i beskæftigelse i Danmark i to år, have mulighed for at blive i Danmark uanset forholdene i hjemlandet. Et direkte angreb på paradigmeskiftet
_______

 

I overskriftsform følger her en række yderligere lempelser fra forståelsespapiret:

• Danmark skal tage imod kvoteflygtninge.
• Udviste kriminelle skal ikke længere isoleres på øen Lindholm. Ingen ved, hvor regeringen i stedet vil placere dem.
• Afviste børnefamilier skal have bedre vilkår og flyttes væk fra Sjælsmark.
• Den planlagte nedsættelse af integrationsydelsen sløjfes.
• Der skal indføres et nyt økonomisk tilskud til børnefamilier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen (mange af disse er ikke-vestlige indvandrere).

MENS VI VENTEDE på, at Mette Frederiksen fik forhandlet et grundlag for sin regering på plads, skrev jeg følgende i et debatindlæg: ”Mette Frederiksen og Morten Østergaard kan ikke begge få magt, som de har agt. Enten bliver udlændingepolitikken bevaret, eller også bliver den lempet. Det er enten-eller.”

Nu kender vi svaret. Morten Østergaard vandt armlægningen. Mette Frederiksen tabte. Danmark bliver igen et mere attraktivt sted at være asylansøger. Og de vælgere, der gav deres stemme til Socialdemokratiet i tillid til, at de ville fastholde den stramme udlændingepolitik, sådan som Mette Frederiksen havde lovet dem, står tilbage med en lang næse og den bitre smag af løftebrud i munden. ■

 

Morten Østergaard vandt armlægningen. Mette Frederiksen tabte. Danmark bliver igen et mere attraktivt sted at være asylansøger
_______

 



Marie Krarup (f. 1965) er MF for Dansk Folkeparti. ILLUSTRATION: Marie Krarup [foto: Nikolai Linares/Scanpix]