28.08.2019

.

Jair Bolsonaro har blot været præsident i Brasilien i syv måneder, men han er allerede i fuld gang med at tilbagerulle ‘det gyldne årtis’ velfærds- og klimapolitik. Den destruktive kurs bliver tilmed belønnet af EU gennem en historisk handelsaftale. Det er uholdbart.

Kronik af Markus Giessing

Få timer efter at Jair Bolsonaro havde tiltrådt præsidentembedet i januar, udstedte han et præsidentielt dekret, der gav landbrugsministeriet beføjelser til at inddrage de områder, som er tildelt de oprindelige folk i regnskoven i Amazonas. Konsekvensen er, at ministeriet, der er under ekstrem påvirkning fra landbrugslobbyen, har åbnet op for, at større områder af regnskoven kan udnyttes til profit for private selskaber. Mens dette blev modtaget godt på aktiemarkederne, er det en katastrofe for kampen mod klimaforandringer og for de oprindelige folk i Brasilien, der i stigende grad er blevet overfaldet eller forvist fra deres hjem.

Ifølge onlinemagasinet The Intercept mangler mere end halvdelen af de oprindelige folks landområder i Brasilien at blive anerkendt og fredet af myndighederne. Bolsonaro har udmeldt, at der ikke vil blive afgrænset flere områder og har endvidere givet incitament til, at minearbejdere og landmænd kan rydde flere af disse områder. En af måderne, hvorpå skoven ryddes, er ved afbrænding, hvilket med al sandsynlighed har bidraget til de uoverskuelige skovbrænde, der lige nu hærger Amazonasregnskoven.

 

En af måderne, hvorpå skoven ryddes, er ved afbrænding, hvilket med al sandsynlighed har bidraget til de uoverskuelige skovbrænde, der lige nu hærger Amazonasregnskoven
_______

 

For nylig blev en ledende skikkelse i Wajãbi-samfundet stukket ihjel af tungt bevæbnede minearbejdere, der var på jagt efter profit i det fredede område i det nordlige Brasilien. Adskillige politikere og organisationer havde advaret mod, at Bolsonaros udtalte støtte til skovrydninger ville true de oprindelige folks tilværelse. Og de fik desværre ret. Derfor udtalte senatoren Rodolfe Rodrigues, at “præsidenten er ansvarlig for [Emyra Wajãpis] død”.

Den mest tungtvejende årsag til, at skovrydningerne i Amazonas kritiseres, er naturligvis de klimamæssige konsekvenser. Ifølge myndighedernes udregninger faldt Brasiliens drivhusgasudledninger fra skovrydninger med 76 pct. i årene 2005 til 2010, under Luiz Inácio Lula da Silvas præsidentskab. I løbet af Bolsonaros (indtil videre) syv måneder lange præsidentperiode har han dog ændret kursen fra Arbejderpartiets klima- og miljøpolitik markant. I juni 2019 var omfanget af skovrydninger i den brasilianske del af Amazonas ifølge Reuters steget med 88 pct. sammenlignet med myndighedernes tal fra juni 2018

Verdens farligste præsident
En samstemmende kritik fra mere end 340 NGO’er blev derfor rettet mod EU i opløbet til afstemningen om den største handelsaftale nogensinde, som EU var i færd med at indgå med fire Mercosur-lande (en regional handelsblok, der omfatter Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay). I det åbne brev tilskyndede kritikerne de europæiske politikere og embedsmænd til at “bruge deres indflydelse til at forhindre en forværring af menneskerettigheder og den miljømæssige situation i Brasilien” ved at droppe aftalen. Indtil de sydamerikanske parter i aftalen kan forsikre, at aftalen ikke leder til en forøgelse af skovrydninger og menneskerettighedsovertrædelser samt levere nøgtern dokumentation for, at Brasilien overholder sine klimaforpligtelser i overensstemmelse med Paris-aftalen, bør EU ikke ratificere den, mener NGO’erne.

 

Præsidenten kalder demonstranter for ‘terrorister’; han mener, at klimaforandringer er en konspiration, som er blevet opfundet af ‘kulturelle marxister’; og han lovede under valgkampen sidste år at fængsle politiske modstandere
_______

 

Kritikken af Brasiliens nye præsident har været mangfoldig. Selv i det liberale magasin The Economist kunne man for nylig læse, at Bolsonaro “formentlig er det miljømæssigt farligste statsoverhoved i verden”. Men denne kritik sker for døve øren. Præsidenten kalder demonstranter for ‘terrorister’; han mener, at klimaforandringer er en konspiration, som er blevet opfundet af ‘kulturelle marxister’; han lovede under valgkampen sidste år at fængsle politiske modstandere og fyrede i starten af august en fysiker ved navn Ricardo Galvão, der var leder af en statslig tilsynsmyndighed for Amazonas, fordi han gjorde præsidenten opmærksom på regnskovens kritiske tilstand.

Derfor bør klimabarmhjertige samaritanere bruge kræfterne på at arbejde med nationale og mellemstatslige politikere for at påvirke ‘Tropernes Trump’. Desværre er der ikke meget håb for, at Mercosur-landene holdes op imod de klimastandarder, som Paris-aftalen foreskriver, fordi der ikke er nogle håndfaste nedslagspunkter i aftalen, men blot ukonkrete løfter og tomme ord. Dermed kan man næsten kun konkludere, at EU’s kamp for demokrati, menneskerettigheder og klimaet forstummer, når der er udsigt til billige bøffer, soja og kaffe fra Sydamerika.

Hvem kan udfordre Bolsonaro?
Den historisk langtrukne handelsaftale med EU var øjensynligt den mest oplagte mulighed for at påvirke Bolsonaros politik i en mere klimaskånsom retning. I løbet af de kommende tre og et halvt år kan Bolsonaro nå at gøre enorme skader på såvel naturen som befolkningen. Selvom hans popularitet er faldende, er det svært at forestille sig, hvem der for alvor kan udfordre ham til præsidentposten i oktober 2022. Siden den tidligere præsident Lula blev fængslet under valgkampen sidste år, hvor han klart førte i meningsmålingerne, har han efterladt et kolossalt politisk vakuum.

 

Siden den tidligere præsident Lula blev fængslet under valgkampen sidste år, hvor han klart førte i meningsmålingerne, har han efterladt et kolossalt politisk vakuum
_______

 

Valget af den tidligere metalarbejder og fagforeningsleder Lula i 2002 iværksatte en betydningsfuld omvæltning af samfundsøkonomien. Med inspiration fra Hugo Chavez’ Bolivarianske Revolution i Venezuela skabte præsident Lula en relativt stærk velfærdsstat, der resulterede i enorme forbedringer i levestandarden for massevis af brasilianere, og sammen med Chavez var Lula med til at forme en såvel handelsorienteret som værdiorienteret alliance på tværs af Latinamerika (uden om USA). Lulas regeringsperiode er blevet omtalt som det ”gyldne årti” pga. de store velfærdsprogrammer, der blev gennemført i perioden. Men den politiske venstredrejning på kontinentet udløste massive reaktioner fra den økonomiske magtelite og højreradikale politikere.

Lulas efterfølger, Dilma Rousseff fra Arbejderpartiet, PT, overtog magten i 2011 som landets første kvindelige præsident. Hun videreførte Lulas økonomiske dagsorden, men blev udfordret af faldende oliepriser i sin første regeringsperiode. Arbejderpartiets konsekvente og principielle modstand mod nøjsomhedsreformer og dereguleringer skabte samtidig uro i regeringen, fordi Dilmas parti var afhængige af stemmer fra Socialdemokratiet, PMDB. De brasilianske socialdemokrater var tilhængere af netop de neoliberale reformer, som Arbejderpartiet afskrev at indføre. Derfor begyndte vicepræsident Michel Temer, der også var leder af PMDB, at modarbejde Dilma, som, mente han, satte ham uden for indflydelse.

Ved en tale i New York i 2016 sagde Temer, at han havde bedt regeringen om at implementere en neoliberal økonomisk dagsorden som præsenteret i PMDB’s plan ‘En bro til fremtiden’. Planen indeholdt beskæringer af sygevæsenet, uddannelse og velfærdsydelser samt privatiseringer af statsejede virksomheder, hvilket fundamentalt strider imod Arbejderpartiets politiske ideologi – og løfter til vælgerne.

Eftersom Rousseff nægtede at følge Temers retning, “blev en retssag etableret, som kulminerede med, at jeg blev installeret som præsident for republikken”, udtalte Temer. Dommeren, der behandlede den indledende proces, konkluderede, at Rousseff ikke var skyldig i anklagerne, der var rettet imod hende. Alligevel blev en rigsretssag etableret i Senatet, hvor 61 stemte for at fjerne præsidenten, mens kun 20 stemte imod.

 

Temer blev en af de mest forhadte brasilianske præsidenter i republikkens korte levetid og blev sågar anklaget for selv at modtage bestikkelse
_______

 

Temer blev en af de mest forhadte brasilianske præsidenter i republikkens korte levetid og blev sågar anklaget for selv at modtage bestikkelse. Ved sidste års præsidentvalg valgte Lula at genopstille efter at have set sin partikollega blive udsat for justitsmord. Få måneder før valgdagen havde Lula et betydeligt forspring i meningsmålingerne, og var den klare favorit til at indtage sin tredje præsidentperiode for Brasilien. Men sådan skulle det ikke gå.

En korruptionsdom fik ekspræsidenten, der angiveligt skulle have modtaget en luksuriøs bolig i bestikkelse fra entreprenørfirmaet OAS, fængslet. En måned før valget løb af stablen, blev Lula nægtet retten til at opstille, hvilket resulterede i, at modkandidaten Bolsonaro overtog favoritrollen. En meningsmåling, der blev foretaget af meningsmålingsinstituttet MDA for interessegruppen CNT den 20. august 2018, viste, at 37,3 pct. af vælgerne havde til hensigt at stemme på Lula. FN’s Menneskerettighedskomité havde forgæves tilskyndet de brasilianske myndigheder til “ikke at forhindre ham i at opstille til præsidentvalget i 2018”. Selve retssagen var fra begyndelsen yderst mistænkelig, eftersom der ikke blev fremført nogen konkrete beviser. I fængslet blev Lula sat i isolation, og under valgkampen blev han nægtet at tale med pressen.

Den partiske dommer – Den korrupte korruptionsdommer
I juni måned i år blev der kastet nyt lys på sagen, da onlinemagasinet The Intercept kunne afsløre, at dommeren Sergio Moro, som i mellemtiden var blevet udpeget til justitsminister under Bolsonaro, havde misbrugt sin autoritet til at hjælpe anklageren Delton Dallagnol med at opbygge sagen. Moro nægter sig skyldig og har forsøgt at vende fokus til den ukendte whistleblower, som lækkede millionvis af dokumenter, der blandt andet indeholder beskeder fra applikationen WhatsApp, der viser Moros (ulovlige) rådgivning af anklageren Dallagnol. I en af samtalerne indrømmer Moro sågar, at sagen mod Lula er bygget på et tyndt grundlag.

 

Onlinemagasinet The Intercept kunne afsløre, at dommeren Sergio Moro […] havde misbrugt sin autoritet til at hjælpe anklageren Delton Dallagnol med at opbygge sagen [mod Lula]
_______

 

Moro var ellers blevet omfavnet af både internationale medier og politikere som antikorruptionsdommeren, der endelig fik skovlen under den udskældte socialist Lula. Sammen med Chavez var Lula public enemy number one for George Bush’ regering i 2000’erne, men blev i den grad også lagt for had i de store dagsordensættende aviser som The New York Times og Financial Times. Foragten for Lula i de store mediehuse kom da også til udtryk sidste år ved en omgående omfavnelse af Moro, da han idømte Lula fængsel.

Financial Times navngav et videointerview med Moro, ‘Dommeren, der rydder op i Brasilien’, mens han i en Bloomberg-artikel blev beskrevet som en “totemisk figur”. Herhjemme er Moro også blevet lovprist af Politikens Latinamerikakorrespondent Anne Sørensen, der beskrev ham som “ridderen af retfærdighed”. Selv efter The Intercepts afsløring er han blevet navngivet “anti-korruptionskorsfareren” af Reuters den 12. august. Der var et kortvarigt fokus på den alarmerende historie henover sommeren, men sagen har måttet vige pladsen for Bolsonaros “højt besungne” pensionsreform, som Financial Times kalder den, og handelsaftalen med EU, som bl.a. Bloombergs klummeskribent Mac Margolis glædede sig over, fordi en tiendedel af verdens befolkning nu vil “adlyde globale regler”, hvilket ifølge Margolis er et opgør med den regionale handel i Sydamerika, som han kalder for “tig-din-nabo nationalisme”.

Profit over planeten
Udover at Bolsonaro gik til valg på at fremme privatiseringer og at deregulere udvindingen af naturressourcer, er han også en udtalt benægter af klimaforandringer og har meddelt, at han muligvis vil trække Brasilien ud af Paris-aftalen. To af landets største eksportvarer er stadigvæk kødprodukter og soja, selvom Arbejderpartiets politiske tiltag medførte skarpe reduktioner i landbrugets udledninger af drivhusgasser. Men den siddende præsident har travlt med at bekæmpe de tiltag, der gjorde Brasilien til et foregangsland i kampen mod klimaforandringer.

 

Den siddende præsident har travlt med at bekæmpe de tiltag, der gjorde Brasilien til et foregangsland i kampen mod klimaforandringer
_______

 

Bolsonaros klimabenægtende og neoliberale kurs er tæt forbundet med opbakningen fra kongresmedlemmer fra landbrugslobbyen, de såkaldte ruralistas. Grundet et forbud mod politiske donationer vælger disse lobbyister at finansiere deres egne politiske kampagner for at have indflydelse på den førte politik. Et eksempel er Ricardo Salles, en tidligere chef i lobbygruppen RuralSociety, som præsidenten udpegede til miljøminister, selvom Salles er anklaget for overtrædelser af love på miljøområdet i delstaten São Paulo, hvor han også var miljøminister.

Under den tidligere socialdemokratiske præsident Temers embedsperiode blev der gennemført voldsomme nedskæringer på de offentlige budgetter. Blandt andet en forfatningsændring, der i slutningen af 2016 satte et loft over stigninger i offentlige udgifter 20 år frem. Denne økonomisk-politiske retning har Bolsonaro videreført og udvidet. Pensionsreformen vil hæve pensionsalderen til minimum 65 for alle, der skal have været på arbejdsmarkedet i 40 år, hvilket vil spare statskassen for omtrent 230 milliarder dollar det kommende årti. Reformen er central i Bolsonaros økonomiske plan, og den blev stemt igennem underhuset på overbevisende manér, og mangler blot at blive stemt igennem senatet.

Uddannelsesinstitutioner, der ifølge Bolsonaro er fyldt med ‘kulturelle marxister’ (præsidentens foretrukne skræmmeudtryk) og bør derfor beskæres. Hans regressive og nærmest fascistiske tendenser vidner om et klart opgør med Arbejderpartiets velfærdsprogrammer. En meningsmåling foretaget af Datafolha i december 2018 viser, at 61 pct. af befolkningen enten er helt eller delvist uenig i, at regeringen “bør privatisere så mange statsejede virksomheder som muligt”. Men ligesom resten af Bolsonaros politik afspejler den en lille finansiel elites ønsker frem for at afspejle befolkningens vilje.

Alligevel formåede Bolsonaro at opnå et flertal ved valget i fjor. Men de neoliberale reformer fyldte ikke nær så meget under valgkampen som hans homofobiske udtalelser – forklædt som en kamp for kernefamilien og traditionelle kønsroller – eller hans løfter om at gøre op med korruption. Hvis ikke det var så sørgeligt, havde det været komisk. Især set i lyset af, at hans valgsejr i overvejende grad kan tilskrives en korrupt dommer, der gik hen og blev hans justitsminister. ■

 

Hvis ikke det var så sørgeligt, havde det været komisk. Især set i lyset af, at hans valgsejr i overvejende grad kan tilskrives en korrupt dommer, der gik hen og blev hans justitsminister
_______

 

Markus Giessing (f. 1996) er freelance skribent og indehaver af bloggen ‘Uegnet Til Tryk’. ILLUSTRATION: Brasiliens præsident jair Bolsonaro, 16 juli 2019. [Foto: Adriano Machado/Reuters/Ritzau Scanpix]