Naser Khader: Selvfølgelig er Grønland ikke til salg – men tanken er ikke så absurd, som man skulle tro

Naser Khader: Selvfølgelig er Grønland ikke til salg – men tanken er ikke så absurd, som man skulle tro

22.08.2019


Denne artikel indgår i RÆSONs Kommentarserie, som er gratis at læse. Resten af artiklerne får man med et abonnement: Kun 250 kr. om året (200 for studerende+pensionister) inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer. Klik her for mere information

USA bliver nødt til at spille med musklerne, også selvom det provokerer en nær allieret som Danmark. Med sit tweet om et muligt køb af Grønland fik præsident Trump faktisk signaleret til regeringerne i Beijing og Moskva, at USA ikke vil tillade nogen form for tvivl om, at Grønland er under amerikansk beskyttelse.

Kommentar af Naser Khader

GRØNLAND ER IKKE til salg. Hele verden ved i dag, at Grønland er en del af Rigsfællesskabet og dets status uændret, siden den nye Grundlov blev vedtaget i 1953. Sammen med tronfølgeloven, Rigsdagens sammensætning og forholdet til udlandet var Grønlands selvstyre et af de fire vigtigste punkter i grundlovsændringen.

Grønland fik dengang samme status som amterne, men også repræsentation i Folketinget. Det var en hårfin balancegang at sikre Grønland som en del af riget, fordi allerede i 1946 fik den danske regering et tilbud at købe Grønland. Derfor var tanken – eller rygtet – ikke absurd, da det begyndte at florere i medierne i sidste uge. Det var snarere absurd helt at afvise signalet uden at kende detaljerne i de diskussioner, der har været om Grønland i Det Hvide Hus.

Lad mig starte med at forklare baggrunden for Grønlands nuværende status, og hvorfor idéen om at købe Grønland ikke var grebet ud af den blå luft.

Da Venstres Erik Eriksen dannede sin VK-regering i 1950 var det netop for at sikre den ny Grundlov. Det vigtigste for ham var afskaffelsen af tokammersystemet. Derfor var det den konservative udenrigsminister Ole Bjørn Krafts lod at sikre den position, som Grønland i dag har i Rigsfællesskabet.

I min sommerferie stødte jeg på Ole Bjørn Krafts principper om gudstanken, folketanken og rigstanken, som han var dybt inspireret af: Gudstanken handler om, at Danmarks folk er et gudsfolk. Folketanken tilsikrer dansk kultur, dansk jord og dansk erhverv mod fremmed indflydelse. Og rigstanken er vendt mod opfattelsen af Danmark som et lille magtesløst land – og mod salget af De Vestindiske Øer, Islands løsere tilknytning til riget samt løsrivelsesbevægelsen på Færøerne og Grønland.

Kraft havde været forsvarsminister i befrielsesregeringen. Han var derfor ikke helt uprøvet, da han blev udenrigsminister, og han forsøgte gennem sin ministertid at fastholde de tre principper, han havde haft som ung, selvom det var vanskeligt. Statsminister Erik Eriksen ville for alt i verden have ændret Grundloven. Desuden var VK-regeringen afhængig af Det Radikale Venstre, der formentlig ikke var enig med Ole Bjørn Kraft i noget som helst. Alligevel blev principperne i gudstanken, folketanken og rigstanken bærende for hans embedsperiode. Udbygningen af NATO-samarbejdet blev prioriteret, og han fik ratificeret aftalen med USA om dets deltagelse i forsvaret af Grønland og dets ret til at have baser på Grønland.

 

USA har stadig ikke fremsat et officielt ønske om at købe Grønland. Derfor havde det nok været klogt fra dansk og grønlandsk side slet ikke at kommentere på snakken
_______

 

GRØNLAND HAR NOK frygtet Ole Bjørn Kraft, men frygten viste sig at være ubegrundet, fordi han i store træk videreførte den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtofts Grønlandspolitik – selvom Krafts ærinde var et andet end Hedtofts. For Kraft handlede det ikke kun om at sikre USA’s interesse i at forsvare Danmark ved at bibeholde det strategisk vigtige Grønland i Rigsfællesskabet. Det handlede i langt højere grad om at fastholde Rigstanken.

Kraft mente ikke, at et folk på (dengang) kun 20.000 mennesker kunne blive selvstændigt, men han var – måske netop derfor – stærk fortaler for, at Grønland skulle forblive i Rigsfællesskabet på grund af vores delte historie og værdien af national vilje til ”samhørighed og fællesskab”. Historikeren Christian Egander Skov har beskrevet Ole Bjørn Krafts ungdomstanker i Historisk Tidsskrift. I artiklen ”Dansk radikalkonservatismes sekulærreligion” kan man læse, at rigstanken var kernen i opgøret med småstatsmentaliteten. Kraft ønskede helt fra sine unge år, at danskerne skulle mindes om, at riget var større end selve Danmark. Med Grundloven af 1953 blev Grønland sikret den plads i Rigsfællesskabet, som Kraft ønskede, og tanken om at sælge Grønland – som De Vestindiske Øer var blevet det, da Kraft var ung – blev begravet; indtil Wall Street Journal i sidste uge skrev, at der var rygter om, at præsident Trump – ”with varying degrees of seriousness” – legede med tanken.

Mange så imidlertid bort fra, at præsident Trump slet ikke havde sagt noget offentligt om, at han ville købe Grønland. Det var et rygte, som han så derefter tweetede om. USA har stadig ikke fremsat et officielt ønske om at købe Grønland. Derfor havde det nok været klogt fra dansk og grønlandsk side slet ikke at kommentere på snakken. Det er som tommelfingerregel ikke en god idé at kommentere på rygter, når det gælder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

I BÅDE LIBERALE og konservative tænketanke i Washington DC, der normalt ikke støtter præsident Trump, var tanken dog langt fra så ”absurd”, som statsministeren syntes, rygtet var. Mange Washington-baserede tænketanke er opmærksomme på, at Kina, Rusland og Iran omgår eller direkte bryder de selvsamme internationale retsprincipper, som vi andre har forpligtet os at forsvare. De udforer USA’s status som verdens eneste supermagt. USA kan og vil ikke bryde internationale konventioner og principper, men kan heller ikke sidde på hænderne. I kampen om verdensherredømmet indgår bl.a. Arktis, herunder Grønland.

 

Skulle Grønland alligevel vælge helt at forlade Rigsfællesskabet en dag, vil det med stor sandsynlighed lede landet ind i et meget snævert afhængighedsforhold til USA
_______

 

Ingen siger det højt, men der er heller ingen, der klager over, at Trump engang imellem tager munden lidt for fuld på Twitter, som han gjorde, da han et par dage senere bekræftede ønsket om, at USA gerne vil købe Grønland. USA bliver nødt til at spille med musklerne, også selvom det provokerer en nær allieret som Danmark. Med sit tweet om Grønland fik præsident Trump eftertrykkeligt signaleret til regeringerne i Beijing og Moskva, at USA ikke vil tillade nogen form for tvivl om, at Grønland er under amerikansk beskyttelse, for nu at sige det lidt diplomatisk. Andre vil nok bruge ord som interessesfære.

JEG ER SÅ HELDIG, at jeg har besøgt Grønland. Grønland minder mig på visse punkter om min barndom i Mellemøsten. Det er en befolkning med en utrolig åbenhed, gæstfrihed og imødekommenhed, der er stolte af deres rødder – både de grønlandske og de danske. Det ville være særdeles ærgerligt, hvis Grønland en dag forlod Rigsfællesskabet. Det mener jeg både ud fra en sikkerhedspolitisk betragtning, men også ud fra det, som Ole Bjørn Kraft kaldte folketanken og rigstanken.

Men Grønland har selvfølgelig frihed til at forlade Rigsfællesskabet, og Danmark gør klogt i at respektere, at der i Grønland er reelle ønsker om deres egen forfatning. Det skal vi gøre ved at fortælle vores venner i Grønland, at en forfatning kan rummes inden for Rigsfællesskabets rammer, så længe den ikke skaber usikkerhed om Grønlands nuværende forfatningsmæssige stilling i riget.

Skulle Grønland alligevel vælge helt at forlade Rigsfællesskabet en dag, vil det med stor sandsynlighed lede landet ind i et meget snævert afhængighedsforhold til USA. Jeg tror, grønlænderne skal være glade for, at udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken fortsat hører under København og ikke bestemmes i Washington DC eller i Moskva eller Beijing. Den autonomi og det gode forhold, Danmark og Grønland har haft siden 1953 bl.a. på grund af daværende udenrigsminister Ole Bjørn Kraft, opnås næppe i andre fællesskaber end Rigsfællesskabet. Der går nok nogle år, inden vi igen får en amerikansk præsident på besøg, men når det sker, og spørgsmålet kommer på dagsorden, bør vi pointere, at vi er glade for, at fællesskabet er under amerikansk beskyttelse, selvom Grønland ikke er til salg. ■

 

Når [vi igen får en amerikansk præsident på besøg], og spørgsmålet kommer på dagsorden, bør vi pointere, at vi er glade for, at fællesskabet er under amerikansk beskyttelse, selvom Grønland ikke er til salg
_______

 



Naser Khader (f. 1963) er MF for Det Konservative Folkeparti, bl.a. som udenrigsordfører. Han er formand for forsvarsudvalget og desuden Adjunct Fellow ved den amerikanske tænketanke Hudson Institute (Washington D.C.). ILLUSTRATION: Den grønlandske by Tasiilaq, 15. juni 2018 [foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix]