Pernille Weiss (K): Sådan skaber vi fremtidens asylpolitik i Europa

Pernille Weiss (K): Sådan skaber vi fremtidens asylpolitik i Europa

23.01.2019


Jeg ønsker en asylpolitik, som sørger for, at man som illegal eller irregulær migrant simpelthen ikke er velkommen i EU, hvis man tror, at man kan mase sig ind i centre og lejre, der er oprettet til flygtninge. Omvendt skal EU blive meget bedre til at kombinere flere politikker på tværs, som kan forhindre, at irregulær migration overhovedet opstår.

Af Pernille Weiss, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti

Det er en menneskelig reaktion at vende det døve øre til, når der er noget, man ikke vil høre. Især når man er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Men blot fordi det er en naturlig psykologisk reaktion, behøver det ikke være den rigtige. Vores adfærd former og formes af den kultur, vi er en del af – en kultur, som er i konstant udvikling. Hvordan denne kultur vil se ud i fremtiden, afhænger af, hvordan vi forholder os til den i dag, og om vi er villige til at træffe de nødvendige valg.

De seneste års udfordringer med migration og integration på udlændingeområdet har fået mange til at vende ryggen til problemerne i håbet om, at det ville få dem til at forsvinde – eller at der i det mindste ville blive taget hånd om problemerne af andre med færre skrupler eller større mod. Men nu hvor presset mod vore grænser er betragteligt mindre, end det var i 2015, hvor over en million mennesker fra tredjeverdenslande søgte asyl i Europa, er tiden inde til at tage en saglig samtale om udviklingen af en bedre asylpolitik i EU.

På nuværende tidspunkt bruges der flere milliarder euro på et udlændingesystem, som ikke fungerer godt nok – hverken for de europæiske borgere eller for de flygtninge, som vi i EU har en humanitær og medmenneskelig forpligtigelse over for. Hvis der fortsat skal være opbakning til at løfte denne opgave, er der behov for en ny asylpolitik.

Samtidig truer migrationsudfordringerne med at blokere den politiske energi i EU på en måde, der truer realiseringen af de livsvigtige klimaindsatser. Lige nu kan der tilsyneladende kun skabes retorisk enighed om høje klimamål. Langt sværere er det at komme ind i konkrete forhandlinger til grøn omstilling. Også derfor er der behov for en ny asylpolitik.

 

Centrene skal først og fremmest placeres tættest muligt på nærområder med konflikter. Strategiske partnerskaber med landene i nærområdet skal sikre et effektivt samarbejdet om, at flygtninge så vidt muligt bliver i nærområdet efter et kortest muligt ophold på et center
_______

 

En ny asylpolitik
Der er brug for en asylpolitik, som gør op med de åbenlyse problemer i det nuværende system. En asylpolitik, som ikke accepterer flygtningecentre og -lejre med sundhedsfarlige bade- og toiletforhold, mangel på rent drikkevand og risiko for infektioner fra skadedyr. En asylpolitik, som sikrer, at der ikke foregår seksuelle overgreb og anden vold, når mennesker er i EU’s varetægt. Løsningen er formentlig ikke flere penge. Det ved jeg i al fald ikke nok om endnu. Men løsningen er altid at bruge de mulige ressourcer rigtigt, og noget tyder på, at det både er rammer og indhold i den nuværende asylpolitik, der halter. God vilje og flere penge skal ledsages af bedre organisering samt tydeligere og mere effektive redskaber. Centrene skal først og fremmest placeres tættest muligt på nærområder med konflikter. Strategiske partnerskaber med landene i nærområdet skal sikre et effektivt samarbejdet om, at flygtninge så vidt muligt bliver i nærområdet efter et kortest muligt ophold på et center. Alle mennesker fungerer bedst under trygge hverdagslignende forhold – det skal samarbejdet understøtte.

Asylpolitikken skal være et værdigt, troværdigt og stærkt led i den europæiske udlændingepolitik, som – sammen med en stærk ydre grænse – giver tryghed i hverdagen. Jeg ønsker en asylpolitik, som vi kan stå inde for. Hermed skal vi vise den omkringliggende verden, hvordan vi som europæere tænker med både hjerte og hjerne i en verden fuld af forandringer, udfordringer og forskelligartede kulturer, der ikke alle er venligt stemt over for menneskerettigheder og demokrati.

Jeg ønsker en ny asylpolitik, der sikkert og stærkt baner vejen for fred, vækst og velstand gennem frihandel, erhvervsudvikling og gensidigt fordelagtige handelsaftaler mellem Europa og resten af verden. Især med Afrika hvorfra migrationsstrømmene vil stige de næste mange år, hvis ikke vi går aktivt og effektivt ind i et tættere samarbejde, både de og vi kan se meningen med. Vi skal ind på en vej, der gennem demokratisk samarbejde om grænseoverskridende problemer jo har vist sig at være den rigtige siden afslutningen på Anden Verdenskrig.

En ydre grænse
Det har længe været nødvendigt at fokusere på grænser – og det er det til stadighed. Vores fred, frihed og demokrati skal beskyttes af en ydre grænse. Ikke en grænse, der er stram for stramhedens skyld, men en grænse, der er tydelig og konsekvent, og som ikke er til at løbe om hjørner med for grådige menneskesmuglere, der lover et gyldent Europa. Menneskesmuglernes virksomhed skal stoppes effektivt. Det vil kræve en intensiv oplysning til migranter, at dén vej fører til karantæne for adgang til EU, og at der kun findes de lovlige veje ind i EU. Mennesker, der i dag er strandet i centre i EU efter en dyr tur med en menneskesmugler, skal så vidt muligt hjemsendes – og det bliver de også (om end langsomt). Resten skal der findes løsninger på snarest, da ingen mennesker skal ende i ingenmandsland på europæisk jord. Det skylder vi ikke mindst de børn, der er standet enten med eller uden deres forældre.

Med forslaget om en styrket EU-patrulje ved de ydre grænser er der udsigt til, at hoveddørene til Europa kommer til at fungere retmæssigt og sikkert. Det vil forhåbentligt overflødiggøre de interne grænsebomme mellem EU-landene. Grænsebomme, som i afmagt er sat op, men som er uden reel betydning, når en ny flygtninge- og migrationsbølge igen skyller mod Europa.

Der vil uden tvivl komme en ny bølge af flygtninge og migranter. Befolkningsvækst, klimaforandringer og håbet om en bedre tilværelse vil uvægerligt sætte mennesker i bevægelse. Nogle af dem er flygtninge – andre er ikke. Vi skal blive bedre til at skelne herimellem, når vi taler om udfordringerne og skaber løsningerne – eller mangel på samme.

Som konservativ europaparlamentariker ønsker jeg først og fremmest en asylpolitik, der hjælper flygtninge og gør deres forhold ordentlige og værdige. Det skal ske på en effektiv og respektfuld måde efter det sunde princip om ’hjælp-til-selvhjælp’. Jeg ønsker en asylpolitik, som forholder sig til, at befolkningsvæksten truer både klimaet og den økonomiske stabilitet og ydeevne. Alene i Afrika vil der om 20-25 år være 1,3 milliarder flere indbyggere, hvilket vil medføre massive problemer for os som nabokontinent. Dette er en enorm udfordring på flere områder: fødevareforsyning, infrastruktur, arbejdsmarked, sundheds- og socialsystemer etc. Udfordringer, som allerede i dag er uløste i mange afrikanske lande, hvorfor de er sårbare over for alt lige fra epidemier til diktatorer og nemme ofre for af udnyttelse med alt andet end retsstats- eller menneskeværdig motivation.

 

Jeg ønsker en asylpolitik, som forholder sig til, at befolkningsvæksten truer både klimaet og den økonomiske stabilitet og ydeevne. Alene i Afrika vil der om 20-25 år være 1,3 milliarder flere indbyggere, hvilket vil medføre massive problemer for os som nabokontinent
_______

 

Gensidige fordele
Som medlem af Det Konservative Folkeparti ønsker jeg en europæisk udlændingepolitik, der understøtter mulighederne og behovet for, at udenlandsk arbejdskraft kan finde vej til Europa. Herved vil det, der altid har været en naturlig udvikling – nemlig at mennesker flytter mellem regioner og landegrænser – kunne ske med åben interesse for at byde nye velkommen ind i en ny kultur, så de kan mødes som et bidrag og ikke som en trussel. For Europa har brug for arbejdskraft. Nu og endnu mere i fremtiden. Fødselstallet i EU-landene stagnerer og går mange steder tilbage. Denne udvikling er en tikkende bombe under den europæiske velfærd, som vi skal have detoneret.

Der er altså masser af opgaver for den europæiske udlændingepolitik at tage sig af. Som konservativ ønsker jeg en europæisk udlændingepolitik, hvor EU koncentrerer sig om at udvikle, træne og styrke den ydre grænse og asylpolitikken og dermed overlader arbejdet med at løse integrationsopgaven til de enkelte lande. EU’s asylpolitik skal forene nationalstaternes fælles interesse i at have kontrol med tilkomsten af nye borgere, som skal være i Europa i kortere eller længere tid. Det er en opgave, intet land kan klare selv. EU er nationalstaternes fællesskab til grænseoverskridende problemer, og derfor skal vi holde op med at være bange for, at EU formelt set sætter rammerne for asylpolitikken. Hvem pokker skulle ellers? Det indebærer omvendt, at EU skal respektere, at hvert land individuelt kan beslutte, hvor mange udenlandske borgere, de kan tage imod. Jeg er ikke bekymret for, at der ikke er nok, der vil hjælpe og i sidste ende måske modtage flygtninge. Især ikke den nye asylpolitik kommer til at fungere bedre ude i nærområderne, så mennesker på flugt får både beskyttelse, omsorg og aktivering – og på måder, der løbende forbedrer deres ressourcer til at kunne blive i nærområdet til deres eget land eller tage videre til et modtagerland i Europa. Sidstnævnte gennem et tæt og kompetent samarbejde med FN. Flygtninge skal være oprigtigt velkomne fra verdens brændpunkter, og det bliver de kun, hvis værterne selv byder indenfor. Det kan EU ikke gøre på vegne af nationalstaten.

At de fleste lande kan blive bedre til at løse integrationsopgaven, er desværre indlysende, men vi skal holde fast i værdien af, at hvert land gør det på sin egen måde i respekt for menneskerettigheder og de konventioner, landet har tilsluttet sig. Disse overordnede og grundlæggende præmisser er altså ikke elastik i metermål, og det er uværdigt, når lande eller politikere tager disse som gidsel i en diskussion, der burde handle om at løse integrationsopgaven bedre. Lad os holde op med at tillade snakken udenom til fordel for at finde frem til det, der giver det mest frugtbare afsæt for en god gæste- og værtsrelation, så der kan skabes grobund for et trygt og gensidigt loyalt medborgerskab i den tid, dette måtte vare. EU er snart 27 lande, som på disse vilkår har alle gode muligheder for at inspirere hinanden til at gøre det bedste for mennesker i nød. Hermed har EU også chancen for at vise omverdenen, hvad demokrati som styre- og samarbejdsform faktisk kan.

En ny asylpolitik skal indeholde tre grundlæggende elementer: værdighed, effektivitet og nærhed. Læg dertil retfærdighed og konsekvens. Det er for langt de fleste af os et næstekærligt kald at hjælpe andre i nød. Det føles uværdigt ikke at gøre det, og det er uværdigt at blive hjulpet på en måde, der ikke fungerer. Det er mit ønske, at en ny asylpolitik skal kunne hjælpe flest muligt med de ressourcer, vi i EU har til rådighed, uden at destabilisere det europæiske samfund. Ude i centrene, som skal placeres i nærområderne, skal der være et højt humanitært beredskab, og der skal hurtigst muligt kunne etableres en hverdagslivslignende tilværelse. Familier skal kunne fungere, som de plejer, og udvikle sig i en retning, der ruster dem til at forlade centrene hurtigst muligt til sikre områder, hvor de kan fungere efter princippet ’hjælp til selvhjælp’. Alle ved, at isolation, uvished og passivitet tillige med dårlige sundhedsforhold er gift for selvopholdelsesdriften. Det er der kompetente organisationer og personer, der ved meget mere om end mig som politiker. Min opgave er at skaffe disse ørenlyd og rammevilkår til at gøre deres arbejde ordentligt, og jeg forstår, at der er et uforløst potentiale. Dét vil jeg gerne medvirke til at løse.

 

Migranter skal være velkomne i Europa, hvis der er plads og behov for dem. Derfor skal migranter forstå at bruge den lovlige og accepterede vej til det europæiske arbejdsmarked
_______

 

EN AF DE TING, vi politikere kan gøre bedre, er at skille begreberne ad. Flygtninge, illegale eller irregulære migranter er altså ikke de samme og skal dermed ikke behandles ens. Sidstnævnte grupper fylder alt for meget. Det er migranter, der for manges vedkommende forsøger at komme ind i EU ved at påstå at være flygtninge eller i al fald som værende med samme ret i EU som flygtninge. Sammenblandingen af begreberne sker gælder både i praksis og i den politiske diskussion, hvilket sker på bekostning af flygtninge, som strander i nærområder uden ordentlig hjælp, enten fordi de ikke har råd til menneskesmugling, eller fordi de endnu har et stille håb om at blive hjulpet på en civiliseret måde af det omgivende verdenssamfund. Migranter skal være velkomne i Europa, hvis der er plads og behov for dem. Derfor skal migranter forstå at bruge den lovlige og accepterede vej til det europæiske arbejdsmarked. Så enkelt er det. De hører ikke til i centre dedikeret til flygtninge. Med udviklingen af de europæiske fødselstal, så kommer Europa til at mangle kompetent arbejdskraft. Derfor er det i EU’s egen interesse at tage imod migranter. Når altså vi har taget imod de flygtninge, der alt andet lige har et større behov – og som vi med en bedre asylpolitik ude i centrene forhåbentlig har givet et kompetenceløft, så de måske kan komme til Europa på nærmest lige niveau med andre migranter – eller blive i nærområdet, klar til at tage fat på genopbygningen af eget land.

Jeg ønsker en asylpolitik, som sørger for, at man som illegal eller irregulær migrant simpelthen ikke er velkommen i EU, hvis man tror, at man kan mase sig ind i centre og lejre, der er oprettet til flygtninge. Forsøger man dette, skal man møde en karensperiode på eksempelvis fem år, før man på ny kan få indrejse i EU. Dette har Australien indført, og deres signal til omverdenen er blevet forstået, så der er blevet sat en gevaldig stopper for den farlige menneskesmuglingsindustri og dens forretningsmodel. Opgaven er ikke nem, og derfor er det afgørende, at realiseringen af planerne for den stærkere ydre grænse omkring EU kommer til at gå hånd i hånd med en ny asylpolitik, der som tidligere nævnt indeholder effektiv information til de potentielle ofre for menneskesmuglerne samt hjemsendelsesaftaler med oprindelseslandene. Vi skal selvfølgelig ikke have tilbageholdelsescentre (detention centers) som dem, man ser på Nauru, men vi skal heller ikke lade os udnytte af kriminelle.

Omvendt skal EU blive meget bedre til at kombinere flere politikker på tværs, som kan forhindre, at irregulær migration overhovedet opstår. Det handler konkret om at føre en handelspolitik, der skaber et gensidigt win-win mellem lande i aftaler med hinanden. Den historiske præmis om, at den stærke udnytter den svage, skal begraves med respekt rigeligt med ditto historisk evidens for at ingen vinder med kortsigtede, egoistiske motiver. Det handler om fair produktions- og konkurrencevilkår. Det handler om landbrugs- og fiskeripolitik og om beskyttelse af naturressourcer, så der etableres bæredygtige vilkår for lokal vækst- og velfærdsudvikling. Dén opgave er ikke nem, for den inddrager blandt andet landbrugsstøttens og fiskekvoternes hidtidige logikker. Men disse er i forvejen under omkalfatring på grund af behov for grøn omstilling og bæredygtighed, så muligheden er reelt til stede for at finde bedre balance i krydsfeltet af fødevareproduktion og -forsyningssikkerhed, handels- og udviklingssamarbejde. Det er min indstilling at medvirke til at finde nye og bedre koncepter for samarbejde mellem EU og ellers migrationsproducerende epicentre.

Vi skal have bedre fat om de bagvedliggende årsager til migration. Det handler om at samarbejde og lave aftaler med eksempelvis afrikanske lande. Landene skal kunne se en demokratisk og bæredygtig fordel ved at være en aktiv del af et handelsnetværk bestående af frie lande. Dermed undgår vi, at de falder for fristelsen til at lade sig opkøbe af kinesere, som har helt andre kulturelle, ideologiske og imperialistiske motiver. Denne udvikling er allerede i gang mange steder i forbindelse med Kinas Belt and Road Initiative, der udgør fundamentet for deres stormagtsambitioner. Det skal vi se i øjnene og reagere på med rettidig omhu.

 

Vi skal have bedre fat om de bagvedliggende årsager til migration. Det handler om at samarbejde og lave aftaler med eksempelvis afrikanske lande
_______

 

Opgør med irregulær migration
Samarbejde mellem EU og tredjeverdenslande vil også gøre det lettere at hjemsende borgere, som har forsøgt illegal eller irregulær adgang til Europa. Lige nu strander de i en slags ingenmandsland med risiko for, at der på sigt kan udvikle sig Gazastribe-lignende miljøer i EU, som kan skabe langt større udfordringer for både EU’s ydre og indre grænser og samarbejdet mellem nationer i en verden fuld af forandringer. Lige nu er migranter strandet på begge sider af EU’s ydre grænse. Mennesker og familier, som tilsyneladende ikke kan komme hverken frem eller tilbage. Her kan de blive der i mange år fremover, hvis ikke de tømmes med effektive hjemtagelsesaftaler. Hermed kan nye generationer af statsløse borgere i uciviliserede systemer udvikle sig, hvilket vil være en katastrofe for nærområdet lokalt og potentielt for regionens stabilitet.

Jeg ønsker en asylpolitik, hvor der er nok modtagecentre til flygtninge i nærområderne og dermed ikke inden for EU’s ydre grænse. I centrene skal der foretages en hurtig og effektiv asylvurdering efter internationale standarder, som skiller ’åbenbart grundløse’ fra ’særligt hastende’. Jeg ønsker, at flygtningene derfra integreres i centerets hjemland, så vidt det er muligt. Motivationen til at integrere flygtninge skal stimuleres af aftaler mellem det pågældende land og EU om eksempelvis fordelagtige handelsaftaler og vilkår for studiepladser på europæiske universiteter.

Her gælder også princippet om et fair samarbejde, som flygtninge kan regne med, og som irregulære migranter får respekt for. Selvfølgelig vil nogle flygtninge blive sendt videre til andre lande via FN’s kvotesystem – også meget gerne til Danmark, hvis det står til os konservative – og de vil med en sådan asylpolitik være mere end velkomne.

Asylpolitikken skal bestå af to dele; en stærk ydre grænse og en asylpolitik, som er retfærdig, værdig og effektiv. Begge led støtter op om et europæisk mind set om demokrati, kristen næstekærlighed og ufravigelige principper om at turde gøre det rigtige for at passe godt på den verden, som EU er en del af. ■

 

Asylpolitikken skal bestå af to dele; en stærk ydre grænse og en asylpolitik, som er retfærdig, værdig og effektiv
_______

 



Pernille Weiss (f. 1968) er spidskandidat for Det Konservative Folkeparti til Europa-Parlamentet. Hun stiftede i 2008 ArchiMed og var tidligere ansat i Arkitema og COWI og før det var hun i en længere periode områdeleder i en større fynsk landkommune. Hun er uddannet sygeplejerske, cand.scient. og har en mastergrad i innovation og ledelse fra CBS. ILLUSTRATION: Indvandrere på en gummibåd reddes af SOS Mediterranee-organisationen under en redningsoperation i Middelhavet, ud for den libyske kyst, den 14. september 2017 (Foto: TONY GENTILE/Scanpix 2017)