04.10.2019

.

Med regeringens finanslovsudspil står det klart, at den grønne førertrøje stadig hænger i et mørkt skab. Tænk, hvis man i stedet havde sat barren højt fra begyndelsen og så kunne levere løsninger og resultater hurtigt. Det er dét, naturen har brug for.

Kommentar af Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden

”DANMARK SKAL markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen.”

Sådan indleder statsminister Mette Frederiksen og den nye socialdemokratiske regering sit famøse forståelsespapir med støttepartierne. Af den årsag havde jeg glædet mig til at se regeringens nye finanslovsudspil støve den meget omtalte grønne førertrøje af med konkrete initiativer, der tager hånd om vores fælles natur og biodiversitet på land og til havs. Under valgkampen hørte vi jo fra Socialdemokratiet om 75.000 ha. urørt skov, 15 store, vilde naturparker, øget beskyttelse af biodiversitet og styrket indsats mod plastik i naturen.

De udspil var helt i tråd med WWF Verdensnaturfondens forslag, for naturkrisen udspiller sig i dag for øjnene af os både herhjemme og ude i den store verden.

Med finanslovsudspillet står det dog klart, at den grønne førertrøje stadig hænger i et mørkt skab. Naturens mange arter og levesteder ender altid med at tabe, når regeringer – som Mette Frederiksens – tyer til frivillige ordninger eller forsøger at blive mere grønne, uden at det må koste en krone.

JEG MEDGIVER, at det indebærer svære prioriteringer og valg, når regeringen både skal leve op til løfter og forventninger om velfærd nu og her samt en sund jordklode til vores fremtidige generationer. Jeg bakker absolut også op om regeringens ambition om at indføre en ny klimalov, der leverer på Paris-aftalen med bindende delmål og blandt andet 70 pct. reduktion i drivhusgasser i 2030. Idéen – og det oprindelige borgerforslag –er smedet i WWF’s esse. Men jeg havde håbet på en lidt mere afbalanceret fordeling mellem velfærds- og naturpolitik taget især danskernes grønne mandat til regeringen i betragtning.

 

Med finanslovsudspillet står det dog klart, at den grønne førertrøje stadig hænger i et mørkt skab. Naturens mange arter og levesteder ender altid med at tabe, når regeringer – som Mette Frederiksens – tyer til frivillige ordninger eller forsøger at blive mere grønne, uden at det må koste en krone
_______

 

Naturen er nemlig en del af løsningen på klimaudfordringerne. Velfungerende og intakte økosystemer er med til at afbøde klimaændringernes negative effekter såsom oversvømmelser og tørke, og urørt skov binder store mængder CO2. Men ifølge en ny rapport fra Århus Universitet er hele 77 pct. af de 60 habitatnaturtyper, som Danmark er forpligtet til at beskytte, i såkaldt stærk ugunstig tilstand. EU kalder endda naturtilstanden i de beskyttede skovnaturtyper herhjemme for ”alarmerende”, og begge opråb dækker kun vores oftest små og isolerede Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er naturområder udpeget på både land og havet, som Danmark har forpligtet sig til at beskytte i henhold til to EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv. Så hvordan ser det ikke ud alle de steder, der ikke er beskyttet?

VI VED, AT OVER halvdelen af vores mest truede og sårbare arter – de rødlistede arter – er afhængige af sammenhængende urørte skovområder, men udlæg af ny urørt skov er alligevel ikke nævnt i finanslovsudspillet. Tilsvarende ved vi, at selvom vi internationalt har forpligtet os til at beskytte 10 pct.af det danske havareal i 2020, så er kun ca. 2 pct. af den danske havbund i praksis beskyttet mod bundslæbende fiskeredskaber, der ellers er en af de største trusler mod havnaturens sundhed. I 2020 skal det også være slut med overfiskeri jævnfør EU’s Havstrategidirektiv, men det bliver ligeledes svært at indfri, når kun en forsvindende lille del af fiskeriet reelt kontrolleres for, hvad de fanger.

Og så ved vi, at statsministeren har talt meget om at reducere plastikforurening. Der er gode takter i afgiften på plastikposer og midler til et nationalt plastikcenter. Særligt hvis centeret bliver en central affaldsmyndighed, så vi får ét samlet og effektivt genanvendelsessystem i hele Danmark. Hvis regeringen derimod forestiller sig, at kommunerne selv skal betale for fremtidens affaldshåndtering og cirkulære økonomi, vil vi stå i stampe de næste mange år. Det samme gælder indsatsen for at fjerne plastik fra naturen, hvor finanslovsudspillet kun lægger op til frivillige indsatser. Den type underfinansierede, frivillige løsninger har miljøet allerede dårlige erfaringer med.

I stedet kunne finanslovsudspillet have fokuseret på reel omstilling til cirkulær økonomi ved at understøtte infrastrukturer til genanvendelse, herunder design og reduktion af ressourceforbrug. Mine gode kolleger i WWF har – sammen med flere andre vægtige stemmer i debatten – udarbejdet konkrete løsninger på plastikproblematikken, som allerede er sendt til regeringen.

Anbefalingerne går blandt andet på, at omstillingen drives af en økonomisk incitamentsstruktur, hvor design af unødvendige produkter og emballager samt materialer, der er vanskelige at genbruge eller genanvende, skal pålægges høje afgifter. Ligeledes er der betydelige økonomiske og miljømæssige gevinster ved at gøre forretningsmodeller som abonnementsservices, deleordninger og pant til en markant større del af løsningskataloget.

 

I foråret kom den hidtil største globale rapport om status for klodens biodiversitet og økosystemer, udarbejdet af flere end 100 forskere i regi af FN-panelet IPBES. De advarer om, at op mod en million arter af dyr og planter er truet af udryddelse
_______

 

PÅ INTERNATIONALT PLAN halter Danmark også bagefter. Der mangler ikke viden, men handling. I foråret kom den hidtil største globale rapport om status for klodens biodiversitet og økosystemer, udarbejdet af flere end 100 forskere i regi af FN-panelet IPBES. De advarer om, at op mod en million arter af dyr og planter er truet af udryddelse. Rapporten identificerer fem primære trusler mod klodens biodiversitet. Rangeret efter alvor er de: ødelæggelse af natur og dermed arternes levesteder, direkte udnyttelse af arter såsom overfiskeri, klimaændringerne, forurening i naturen herunder plastik, samt truslen fra invasive, ikke-hjemmehørende arter.

Sammen med 196 andre lande er Danmark tiltrådt FN’s Biodiversitetskonvention, hvilket forpligter os til at opfylde 20 globale mål for biodiversitet. De såkaldte Aichi-mål handler netop om mere plads til og bedre beskyttelse af naturen – både ude og hjemme. Målene skal være opfyldt næste år, men på nuværende tidspunkt kan Danmark kun opfylde to, måske tre. Så der er lang vej til 20.

Med regeringens flotte ord i forståelsespapiret om internationalt lederskab havde jeg håbet at se et finanslovsudspil, der fokuserede mere på vores internationale samarbejder og forpligtelser.

Jeg anerkender, at der er sat flere penge af til klimatilpasning i de fattigste lande, og her er det netop afgørende, at de synergier, der kan være ved naturbaserede løsninger, også tænkes ind. Sunde skove, floder og vådområder giver nemlig adgang til naturressourcer som rent drikkevand, fødevarer og vand til landbrug. Samtidig kan sådanne klima- og naturtiltag reducere risikoen for og konsekvenserne af naturkatastrofer, og dermed kan de være med til at afbøde ustabilitet, konflikter og migration.

Tilsvarende samarbejder WWF allerede med virksomheder og relevante myndigheder om at sikre bæredygtige værdikæder for at modvirke rydning af tropisk skov som følge af uansvarlig produktion af blandt andet soja og palmeolie. Arbejdet er altså i gang og burde således have været afspejlet i finanslovsudspillet, da ressortministerier og afgørende brancheforeninger netop er i gang med at levere på nogle af de mål, som regeringen har opstillet.

Dette er regeringens første finanslovsudspil, og forhandlingerne går først i gang nu, så der kan stadig nå at ske noget. Der er annonceret en ny klimalov og handlingsplan for at nedbringe plastikforurening, som vi i WWF allerede indgår i gode konstruktive dialoger om.

Men alt i alt må vi bare konstatere, at regeringens finanslovsudspil starter i minus, hvad angår natur og biodiversitet. Det er brandærgerligt. For det betyder, at alt krudtet hos støttepartierne skal bruges på at forhandle niveauet op. Tænk, hvis man i stedet havde sat barren højt fra begyndelsen og så kunne levere løsninger og resultater hurtigt. Det er dét, naturen har brug for. ■

 

Men alt i alt må vi bare konstatere, at regeringens finanslovsudspil starter i minus, hvad angår natur og biodiversitet. Det er brandærgerligt. For det betyder, at alt krudtet hos støttepartierne skal bruges på at forhandle niveauet op
_______

 

Thor Hjarsen (f. 1968) er seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden og uddannet M.Sc. i biodiversity og conservation. Han har arbejdet med naturbeskyttelse og biodiversitet nationalt og internationalt i Sydamerika, Østafrika, Arktis og Danmark, og han er tidligere ansat i bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet og det danske IPBES-kontor. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen til Folketingets åbning, d. 1. oktober, 2019 [foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix]