Seniorforsker Hans Mouritzen: Trump har slet ikke brug for at købe Grønland, for USA kan allerede gøre, hvad de vil

Seniorforsker Hans Mouritzen: Trump har slet ikke brug for at købe Grønland, for USA kan allerede gøre, hvad de vil

24.08.2019

.

”USA kan anlægge baser i Grønland, hvor de vil, de har lov til at færdes mellem baser uden at spørge danske myndigheder, og de kan rejse ind i Grønland uden pas eller visum, og uden det koster noget. Interesserne er de samme som før. Men forhåbentlig er Danmark blevet mere opmærksom på egne interesser.”

Interview med Hans Mouritzen, seniorforsker ved DIIS

Interview af Gry Josefine Løvgren

RÆSON: I medierne de seneste dage har vi hørt politikere sige et klart nej til et salg af Grønland, mens man har hørt eksperter, blandt andre Martin Breum, sige, at det påståede ønske fra Trumps side stadig skal tages alvorligt, da det bunder i et ønske om en endnu stærkere amerikansk tilstedeværelse i Grønland. Er der sket noget særligt den seneste tid, som gør, at USA har en ekstra stor interesse i at manifestere sig i Grønland lige netop nu?
MOURITZEN: Et svar kunne være, at Arktis i nogen grad er ved at blive militariseret. Under Den Kolde Krig var USA meget involveret i Arktis på grund af Thule-radaren [radarstation på Thulebasen i Nordvestgrønland, som skulle advare det amerikanske militær om et nært forestående ballistisk atommissilangreb, red.], men så i 90’erne, da Sovjetunionen opløstes, aftog interessen. I slutningen af 00’erne vaktes interessen på ny. Rusland, Canada, Danmark, Norge og også Kina var meget interesserede. Men ikke USA.

USA’s interesse i Arktis har altid været bundet op på det sikkerhedspolitiske forhold til Rusland. Den bunder ikke i ressourceudvinding, klimahensyn eller noget helt tredje. Men i og med at der er ved at ske en militarisering i Arktis, er der fornyet interesse. Rusland har en meget lang kystlinje ud til Arktis, mens USA kun har Alaska. Grønland ligger inde midt i det hele, så det vil være en godbid for hvem som helst at have Grønland som en fremskudt base.

RÆSON: Der er altså ikke nogen konkrete økonomiske fordele for USA ved at interessere sig i Grønland?
MOURITZEN: Det kan godt være, at råstofferne deroppe har skabt en yderligere interesse. Der er nogle sjældne jordarter, som er vigtige, blandt andet til produktionen af mobiltelefoner, som findes meget få steder, blandt andet i Grønland. Så kan det jo også være, at man i fremtiden kan udvinde olie. Det er selvfølgelig ikke så grønt, men det er jo ikke alle, der tager det lige højtideligt. Hvis man tænker meget langsigtet, så er Grønland sikkert en god forretning.

RÆSON: Nu får Trump jo nok næppe lov til at købe Grønland. Men er der så andre ting, han ville kunne kræve af Danmark og Rigsfællesskabet?
MOURITZEN: Nej, han kan ikke rigtig kræve noget. Han har heller ikke brug for det, for USA kan gøre, hvad de vil. Jeg har lige genlæst Grønlandsaftalen fra 1951, og når man læser den, så står der, at USA skal have råderet over Grønland militært. De kan anlægge baser, hvor de vil, de har lov til at færdes mellem baser uden at spørge danske myndigheder, og de kan rejse ind i Grønland uden pas eller visum, og uden det koster noget. Mange andre steder i verden skal man betale et beløb hver måned, hvis man vil have en base. Der står ydermere, at hvis man forlader en base, så skal man ikke rydde op efter sig. Så den aftale er helt utrolig at læse. De danske politikere stod i en svær position på det tidspunkt, så de er gået med til nærmest hvad som helst.

 

Den store mangel ved Danmarks kontrol over Rigsfællesskabet er jo, at vi ikke kan overskue territoriet, fordi det er så kæmpestort, og det har alle dage været en mangel
_______

 

RÆSON: Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier, har sagt til TV2 Nyhederne, at han tror, USA snart vil spille ud med et ønske om øget overvågning af strategisk vigtige områder i Grønland. Til det mener han, at Danmark enten kan sige til amerikanerne, at de må klare det selv, ligesom under Den Kolde Krig, eller vi kan vælge at samarbejde, hvilket han mener, vil være klogest. Tænker du, at det vil være gavnligt for Danmark at samarbejde med USA om fx øget overvågning i Grønland?
MOURITZEN: Ja, hvis det bare er overvågning, det handler om. Den store mangel ved Danmarks kontrol over Rigsfællesskabet er jo, at vi ikke kan overskue territoriet, fordi det er så kæmpestort, og det har alle dage været en mangel. Så det er i Danmarks egen interesse, at vi er i stand til at overvåge territoriet og ikke bare overlader det til amerikanerne.

RÆSON: På TV 2 News forleden argumenterede professor Mikkel Vedby Rasmussen for, at ikke alle områder i Arktis er lige militariserede – det er særligt området omkring Rusland, der er dét. Og i den del af Arktis er spændingerne ret store, men i den anden ende af Arktis – ved USA og Canada – er der ingen rigtige spændinger. Så hvem der får ret til hvilke territorier og ressourcer, er spørgsmål, der stadig ligger langt ude i fremtiden. På den måde bliver vi nødt til at se Arktis som delt i to. Hvad tænker du om den forestilling?
MOURITZEN: Arktis er jo stort, men man skal også huske – og det synes jeg, der er nogen, der indimellem glemmer – at når Rusland opruster langs sin arktiske kyst, så er det, fordi de har fået en ny militær front. Tidligere havde de kun en vest- og en sydfront, men i og med isen er smeltet, har de også fået en nordfront – og der er det klart, at de må beskytte sig. Så mange af de installationer, de er ved at oprette, er ikke offensive; det er for at beskytte deres territorium. De kan så blive tolket offensivt fra et vestligt synspunkt, og så er det, man får en gensidig oprustning. På den måde kan mistillid føre til, at begge parter opruster, og det er uheldigt.

Men Danmarks politik har hele tiden været, at vi går ind for afspænding i Arktis. Det kan godt være, vi kan have uenigheder med russerne andre steder, men oppe i Arktis skal vi prøve at bibeholde det gode samarbejde, bl.a. i Arktisk Råd og i Arctic Five [A5, red.], som består af de lande, der har kyst ud til Polarhavet. Og der arbejder vi godt sammen, fordi vi har sammenfaldende interesser. Det har hele tiden været Danmarks kurs. Det kan godt være, at USA kommer og siger, at nu skal der oprustes, men det er jo ikke i Danmarks interesse. Så vi har ikke de samme opfattelser som USA på alle punkter, og det er vigtigt, vi holder fast i det.

RÆSON: I en artikel i ’Survival’ fra 2017 skriver du, at vi befinder os i en såkaldt tripolær verden, hvor USA, Kina og Rusland kæmper om magten. I denne verdensorden argumenter du for, at der er to forskellige positioner, USA-allierede småstater kan indtage på den politiske scene: En position, hvor man er villig til at imødekomme store krav fra USA om fx at styrke forsvarsbudgettet af frygt for at blive ladt alene, og så en mere neutralistisk position, hvor man forsøger at imødekomme Rusland for på den måde at vise, at man ikke er i kløerne på USA. Hvad vil vores strategi være, når det kommer til Arktis?
MOURITZEN: Vi er USA’s allierede i NATO, så der er ingen tvivl om, hvilken side vi står på. Vi er fuldt og helt allierede med NATO-landene, og vi er meget solidariske, hvis man tænker på alle de operationer, vi har været med i for at please amerikanerne. Men når det kommer til Arktis, er vores standpunkt, at NATO skal holde lav profil.

Jeg vil ikke sige, at vi skal spille på to heste. Men vi skal fremme Rigsfællesskabets interesser. I Arktisk Råd skifter alliancerne løbende, så man kan ikke på forhånd sige, hvem der er allieret med hvem. Det vil vi gerne bibeholde, i stedet for at det bliver delt op mellem to blokke.

 

Vi skal tænke på, hvad vores egne interesser er. Nogle gange er det tæt på Rusland, nogle gange tæt på USA
_______

 

RÆSON: Har vi overhovedet mulighed for at få indflydelse blandt de store lande, som alle har interesse i Arktis? Hvad er vores mulighed for at styrke de institutionelle rammer om det arktiske samarbejde?
MOURITZEN: Vi har hele tiden været med til at styrke Arktisk Råd, og så er vi initiativtager til A5. Vi har fremtidige forhandlinger om sokkeldelingen i Polarhavet med Rusland, og der kan det være meget godt at have et rimelig godt forhold, inden man starter de forhandlinger. Vi skal tænke på, hvad vores egne interesser er. Nogle gange er det tæt på Rusland, nogle gange tæt på USA.

RÆSON: Nord Stream 2 er en sag, hvor Danmark reelt har haft mulighed for at vælge side ved enten at godkende en russisk gasledning, der skulle gå igennem dansk farvand, eller lytte til USA, der har advaret om, at vi gør os mere afhængig af russisk gas. Her har vi valgt at tøve så meget med Ruslands ansøgning, at de har trukket den ene af tre ansøgninger tilbage. Vi har dermed ikke for alvor stødt nogen af dem, men heller ikke gjort nogen specielt glade. Har den beslutning nogen betydning for vores forhold til hhv. Rusland og USA?
MOURITZEN: Vi har trukket tiden ud bureaukratisk, og det har da uden tvivl irriteret Rusland, fordi gasledningen bliver dyrere og skal gå en omvej udenom Bornholm. Men jeg har hørt udtalelser fra det amerikanske udenrigsministerium om, at man er tilfredse med, at vi har trukket tiden ud og har kommet grus i maskineriet. Der har vi på en måde ligget tættest på amerikanerne.

RÆSON: Tror du, at vores valg om at tøve så længe med ansøgningen har gjort russerne mere tilbøjelige til at trodse os i Arktis-samarbejdet?
MOURITZEN: Ja, det er et meget interessant spørgsmål, om der er en kobling mellem de to ting. Den danske politik er at sige, at der ikke er nogen kobling – at vi godt kan føre en hård linje i Østersøen, og så kan vi alligevel have et godt samarbejde med russerne om Arktis. Men så er spørgsmålet, om det er rigtigt. Det er jeg ikke sikker på, det er. Man kan i hvert fald godt frygte, at sagen om Nord Stream 2 kan få konsekvenser for samarbejdet i Arktis.

RÆSON: Tænker du, at grunden til, at vi har været så tøvende med Nord Stream 2-ansøgningen bunder i, at vi gerne vil være loyale overfor USA?
MOURITZEN: Jeg ved det ikke helt, for jeg synes, Danmark har ageret underligt i den her sag. Jeg mener, at vi for længst skulle have sagt ja til den gasrørledning. Men der er en hel masse lande, der har presset på, og også fra USA er der en hel masse rådgivere, der har presset på, og som har haft en mening om, hvad vi skulle gøre. Og så har vi blæst på tyskerne og russerne, som er dem, der er interesserede i gasledningen.

 

Grønlænderne bliver endnu mere bevidste om deres værdi. Så selvom de siger, at de ikke er til salg, så vil det styrke grønlændernes opfattelse af at være eftertragtede
_______

 

RÆSON: Hvordan vil magtbalancen mellem Rusland, Kina og USA ændres i tilfælde af en større amerikansk militær tilstedeværelse på Grønland?
MOURITZEN: Det kommer an på, hvad det er. Foreløbig har de Thulebasen, der er blevet opdateret i flere omgange. Så er jeg ikke sikker på, hvad de yderligere forestiller sig, men det er muligt, at de vil have nogle anlæg, der skal forsvare Thulebasen. Derimod kan man sige, at al den opmærksomhed, der er lige nu, kan være med til at øge hypen omkring Grønland. Der er jo ingen som Trump og USA, der kan skabe opmærksomhed. Når de interesserer sig for noget, så interesserer alle mulige andre sig også for det, og det kan skabe den utilsigtede konsekvens, at grønlænderne bliver endnu mere bevidste om deres værdi. Så selvom de siger, at de ikke er til salg, så vil det styrke grønlændernes opfattelse af at være eftertragtede.

RÆSON: Den store opmærksomhed er således noget, de kan bruge rent strategisk?
MOURITZEN: Det kan du tro, de kan. For når nu den her salgssnak har lagt sig lidt, så vil grønlænderne kunne sige til danskere: ”Der kan i bare se, hvor stor interesse der er for os, og nu skal I til at behandle os bedre, for ellers kan det da godt være, vi vil være selvstændige snart”. Her var landsstyrets [Naalakkersuisut, red.] svar til Trump også meget fint formuleret: ”We are open for business but not for sale”.

RÆSON: Hvor alvorlig er den nuværende diplomatiske krise mellem Danmark og USA, og vil den have nogen betydning for samarbejdet i Arktis?
MOURITZEN: Krisen vil hurtigt blive glattet ud – det ser vi allerede – men der vil være en sten i skoen, så længe Trump er præsident. Den ændrer dog intet ved situationen i Arktis: Interesserne er de samme som før. Forhåbentlig vil Danmark dog blive mere opmærksom på egne interesser. ■

 

Krisen vil hurtigt blive glattet ud – det ser vi allerede – men der vil være en sten i skoen, så længe Trump er præsident. Den ændrer dog intet ved situationen i Arktis: Interesserne er de samme som før
_______

 



Hans Mouritzen (f. 1952) er dr.scient.pol. og seniorforsker ved DIIS. ILLUSTRATION: En US Marine CH-53 Sea Stallion-helikopter flyver under en demonstration ifm. NATO-øvelsen Trident Juncture 2018 i Norge, 30. oktober 2018 [foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix]