Signe Munk svarer Carolina Maier: Klimaregningen må og skal fordeles rimeligt. Ellers mister vi det brede grønne momentum

Signe Munk svarer Carolina Maier: Klimaregningen må og skal fordeles rimeligt. Ellers mister vi det brede grønne momentum

21.12.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Det er en tvingende nødvendighed at handle og begrænse klimaforandringerne. Men vi står samtidig med en alt for stor ulighed. Vi skal have retfærdige svar på klimakrisen, og derfor har SF foreslået en klimakonto, hvor alle i arbejde – særligt toppen af arbejdsmarkedet – bidrager mest.

Kommentar af Signe Munk, klimaordfører for SF

CAROLINA MAGDALENE MAIER mener tilsyneladende, at løsningen på klimakrisen består i et valg mellem social retfærdighed og klimahandling. Det er en skadelig konklusion for den grønne omstilling, fordi en rimelig fordeling af klimaregningen er forudsætningen for en folkelig grøn omstilling. Sociale kompensationer for stigende grønne afgifter og et stærkt velfærdssamfund er afgørende, hvis vi skal tackle udfordringerne effektivt og samtidig have befolkningen med.

Alternativet er, at vi risikerer, at det grønne brede momentum bliver vendt til en skyttegravskrig mellem de velpolstrede og de fattigste, hvor ingen reel handling finder sted.

Alternativet, Enhedslisten og SF står alle bag finansloven, og vores partier har en stor aktie i, at der blev afsat markant flere penge til klimahandling end regeringen spillede ud med. Kunne beløbet have været højere? Ja, men i modsætning til flere år med klimafjendtlige finanslove, så er den overordnede kurs nu vendt.

 

Sociale kompensationer for stigende grønne afgifter og et stærkt velfærdssamfund er afgørende, hvis vi skal tackle udfordringerne effektivt og samtidig have befolkningen med
_______

 

DET ER EN tvingende nødvendighed at handle og begrænse klimaforandringerne. Men vi står samtidig med en ulighedskrise. Mens den ene procent af danskerne, der tjener mest, i begyndelsen af 1990’erne havde en andel af danskernes samlede indkomst på omkring 7 pct., sidder de nu på 11 pct. af den samlede indkomst. Uligheden er samtidig steget på bagkanten af finanskrisen. Derfor er en retfærdig grøn omstilling med social lighed for øje helt afgørende. Bliver klimahandling blot kimen til mere ulighed, så hopper kæden af for de mange.

Når Maier så pointerer, at reguleringen af klimabelastende adfærd ikke må blive bremset af hensyn til den sociale lighed, har hun alligevel til dels ret. Men kun i den forstand, at reguleringen ikke må blive bremset. På samme måde som den heller ikke må blive bremset af et ensidigt hensyn til arbejdspladser i klimabelastende industriområder, uholdbar vækst, og hvad der ellers kan blive etableret som benspænd. Men vi må finde balance og perspektiver i den grønne omstilling. Nye grønne jobs, en bæredygtig vækst og et samfund i social balance.

 

SF vil til forårets forhandlinger om klimahandleplaner tage flyafgiften med som et finansieringsværktøj, der kan finansiere andre tiltag på klimaområdet. Det finurlige ved flyafgiften er netop også, at den kan være socialt balanceret
_______

 

SELVFØLGELIG VIL DER være afgifter, der er vigtige for at regulere danskernes adfærd, og som ikke fremmer ligheden. Derfor må vi se på den sociale effekt af den samlede politik og lave kompenserende tiltag, når det er nødvendigt. Klimapolitik skal selvsagt ikke være social politik.

Det er et spørgsmål om at se det større billede, men samtidig være ærlig om, at klimahandling vil koste penge og vil blive svær på nogle punkter. Ingen kender de præcise tal på, hvad vejen til en 70 procent reduktion vil koste, men skal vi være ærlige, så skal der formentlig afsættes milliarder. De penge kan findes på en socialt ansvarlig måde. SF har fx foreslået en klimakonto, hvor alle i arbejde bidrager ved, at vi hæver arbejdsmarkedsbidraget en smule, og toppen pålægges en grøn topskat.

Maier er meget optaget af flyafgiften. Det er jeg faktisk også. At flyafgiften ikke kom med i finansloven, er ærgerligt, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kommer en flyafgift i nærmeste fremtid. SF vil til forårets forhandlinger om klimahandleplaner tage flyafgiften med som et finansieringsværktøj, der kan finansiere andre tiltag på klimaområdet. Det finurlige ved flyafgiften er netop også, at den kan være socialt balanceret. Det eksempel viser, at vi må se på og vurdere afgiftsværktøjet – afgift for afgift.

 

Det er en tvingende nødvendighed at handle og begrænse klimaforandringerne. Men vi står samtidig med en ulighedskrise
_______

 

SOM MAIER UDEN tvivl er klar over, så bliver regeringen nødt til at skele til sit parlamentariske grundlag i politiske forhandlinger. Det ses da også i finansloven. Etableringen af skovfonden, styrkelsen af klimarådet, cykelpuljen, udtag af landbrugsjord og afgiftsfritagelse for elbiler. Ja, jeg kunne blive ved. Så at lade bedømmelsen af en finanslov stå og falde med fraværet af en flyafgift er at ignorere de grønne tiltag og tendenser, vi fik igennem.

Når Maier råder Alternativet til at køre benhård grøn politik uden at skele til de sociale forhold, glemmer hun, at den folkelige opbakning skal sikres for at nå i mål. Så når hun samtidig beskylder SF, de andre støttepartier og regeringen for ikke at være i trit med befolkningen, tager hun fejl. Partierne har netop lyttet til de unge, som ved utallige og vedholdende demonstrationer har vist deres ønske om handling. Vi har lyttet til de mange bevægelser og organisationer, der har efterspurgt handling. Netop derfor har vi også vedtaget en historisk ambition og en bindende klimalov.

Vi er selvsagt ikke i mål, men vi har lagt et spor ud, som vi vil forfølge. En grøn omstilling, hvor klimaregningen fordeles rimeligt. ■

 

Når Maier råder Alternativet til at køre benhård grøn politik uden at skele til de sociale forhold, glemmer hun, at den folkelige opbakning skal sikres for at nå i mål
_______

 



Signe Munk (f. 1990) har været medlem af Folketinget siden d. 5. juni 2019, og hun er bl.a. klimaordfører og velfærdsuddannelsesordfører for Socialistisk Folkeparti.ILLUSTRATION: Folkets Klimamarch d. 14. oktober 2019: Mellemfolkeligt Samvirke demonstrerer med skilte, der siger: Fight inequality – make love not CO2 – Ambitiøs klimalov nu. [Foto: Jakob Dall/BAM/Ritzau Scanpix]