Steen Christiansen: Skolepuljen er et ideologisk projekt, der viser, at regeringen ikke har forstået den danske folkeskole

Steen Christiansen: Skolepuljen er et ideologisk projekt, der viser, at regeringen ikke har forstået den danske folkeskole

22.04.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Folkeskolen er en succeshistorie og fortjener en milliardinvestering i de kommende år. Men regeringens ’Skolepulje’ står til dumpekarakter: Den er et ideologisk, detailstyrende og grundlæggende misforstået initiativ.

Kommentar af borgmester Steen Christiansen, (A), Albertslund

Folkeskolen er den vigtigste kulturinstitution i Danmark. Den sikrer, at eleverne bliver aktive samfundsborgere, der deltager i vores demokratiske og kulturelle fællesskaber. Skulle nogen være i tvivl, om det lykkes, kan man bare se på den perlerække af formænd for elevernes organisation, der med vid og kløgt debatterer og kommenterer på folkeskolens udfordringer eller skolestrejker for en grøn dagsorden – for nu bare at nævne to eksempler.

Folkeskolens anden opgave er at uddanne eleverne til at komme videre i livet med en ungdomsuddannelse. Også her er succesraten pæn. Dansk arbejdskraft er veluddannet, fleksibel og omstillingsparat. Vi er ude i verden kendt for vores evne til at samarbejde på kryds og tværs i virksomheder og organisationer. Og Danmark er et af verdens rigeste lande. Det er også folkeskolens fortjeneste.

Alligevel har folkeskolens resultater været genstand for politikernes kritik – både på lokalt og nationalt plan. Hver sjette elev forlader folkeskolen uden at have de mest basale færdigheder i læsning og regning. Regering på regering har forsøgt at rette op på miseren. Men fejlen er ikke i folkeskolen – der er grundlæggende tale om en social udfordring, født af segregationen på boligmarkedet, som betyder at nogle folkeskoler arbejder i almene boligområder, hvor der bor mange børn med sociale vanskeligheder, mens andre områder er forbeholdt mere velstillede familier, hvor man er knap så uddannelsesfremmede.

I 2017 indførte regeringen derfor ’Skolepuljen’ på 500 millioner kroner, der er målrettet 121 skoler i socialt udsatte boligområder, hvor mange elever forlader folkeskolen uden de nødvendige faglige færdigheder. Det er her, den negative sociale arv skal brydes – og dér er der bred politisk enighed om i kommuner og Folketing. Men hvordan?

 

Det er netop i hverdagens undervisning, at resultaterne skabes. I klasselokalerne, hvor eleverne møder dygtige og engagerede lærere, der kender eleverne og deres potentiale
_______

 

Skolepuljen er ikke det rigtige svar. Den anvender en gulerodsstrategi – skolen får en kontant belønning (1,3-1,5 mio. kr.), hvis den reducerer andelen af elever i 9. klasse, der får under 4 i dansk og matematik, med fem procent.

Virker det? Noget tyder på, at svaret er nej. Faktisk har regeringen selv leveret svaret til Undervisningsudvalget 29. marts: Fem ud af syv københavnske skoler, der har sagt nej til at få midler fra puljen, præsterer på et niveau, hvor de ville have kunnet få pengene. På de fem skoler er det ikke altså ikke Skolepuljens gulerodsstrategi, der har drevet de bedre resultater frem. Men hvad så?

Jeg spurgte skolelederen på en skole i Albertslund, som rent faktisk har fået del i Skolepuljen, om man på skolen havde gjort noget særligt for at nå belønningen? Nej, lød svaret, vi har fulgt de planer, lærerne har lagt for eleverne, som en del af den almindelige undervisning.

Og det er netop i hverdagens undervisning, at resultaterne skabes. I klasselokalerne, hvor eleverne møder dygtige og engagerede lærere, der kender eleverne og deres potentiale. Overalt i folkeskolen er ledere og lærere hver dag optaget af at gennemføre undervisning, der løfter eleverne videre frem mod en ungdomsuddannelse. Og især der, hvor der er mest bruge for at bryde den negative sociale arv – i vores udsatte boligområder.

Folkeskolen har ikke brug for en Skolepulje, der vil detailstyre hverdagen på den enkelte skole, og i øvrigt med et succeskriterie, hvor fem procentpoint af eleverne i 9. klasse skal præstere bedre for at få del i midlerne. Det ligner unægtelig et succeskriterie med indbygget selvopfølgende profeti, da det er et meget lille antal elever, der skal løftes! Det er politisk blændværk, så det batter.

Borgerlige politikere i København angriber skolerne for at have sagt nej til pengene af ideologiske grunde. Men det er de selvsamme borgerlige politikeres partifæller i regeringen, som er ude i et højideologisk ærinde – med en Skolepulje betændt af en tro på, at borgerlig motivationspædagogik virker. Det gør den ikke. Det er derimod den daglige undervisning – tilrettelagt og gennemført af faglige, dygtige lærere – der virker.

Alt andet lige er der for brug for en milliardinvestering til folkeskolen i de kommende år. Det bør være en af topprioriteterne for et nyvalgt Folketing, hvor det lige præcis er det daglige arbejde i skolen, der understøttes. Det kan kun gå for langsomt. ■

 

Alt andet lige er der for brug for en milliardinvestering til folkeskolen i de kommende år. Det bør være en af topprioriteterne for et nyvalgt Folketing
_______

 



Steen Christiansen (f. 1960), Socialdemokratiet, er borgmester i Albertslund Kommune. ILLUSTRATION: Steen Christiansen [foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix]