20.11.2019

Det er skammeligt, at man har taget den grønlandske befolkning som gidsler for en politisk ambition om selvstændighed, der ikke har bund i virkeligheden. Man burde i stedet forholde sig til de politikområder, Grønland allerede har hjemtaget, og hvor det går rigtigt dårligt, fx social- og sundhedsvæsnet. Men i stedet giver man Danmark skylden for Grønlands problemer.

Kronik af Tillie Martinussen, Samarbejdspartiet

DR2 Deadline havde den 4. november to grønlandske politikere med selvstændighedsdrømme i studiet til at debattere USA’s stigende interesse i Grønland. De to politikere, Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut og Pele Broberg fra det grønlandske selvstændighedsparti, Parti Naleraq, mente, at vi i Grønland med et snuptag ville kunne spille Rigsfællesskabet og USA ud mod hinanden og modtage penge fra USA uden at skulle levere noget igen. Mage til naivitet skal man godt nok lede længe efter.

Det lød som om, at begge politikere – med dollartegn i øjnene – ønskede at opgive den selvbestemmelse, vi har indenfor selvstyreloven og Rigsfællesskabet, for amerikanske penge. De mente, at Grønland kunne modtage amerikansk støtte uden amerikanske modkrav om ydelser på det militærstrategiske område. Det var tåkrummende pinligt for os i Samarbejdspartiet at høre selvstændighedsfolkene udtale sig som om, Grønland har fat i den lange ende i et storpolitisk spil – uden om Danmark og Rigsfællesskabet.

Naivitet i lange baner
Lad os lige slå fast med det samme, at Grønland har ALLE muligheder for at udvikle handelsaftaler med USA indenfor den gældende selvstyrelov og de internationale aftaler, vi har indgået mellem Danmark, USA og Grønland. Disse aftaler giver allerede Grønland mulighed for at handle med USA. Noget begge de grønlandske politikere gav udtryk for, at de ønskede, kunne lade sig gøre. Men det kan det allerede! Med andre ord behøver vi ikke selvstændighed for at benytte mulighederne for at udvide samhandel og samarbejde med fx USA.

 

Det kan sagtens være, at USA nu pludselig er blevet mere lydhøre overfor vores lillebitte marked, fordi de ønsker at øge deres militære tilstedeværelse på grønlandsk jord
_______

 

Det kan sagtens være, at USA nu pludselig er blevet mere lydhøre overfor vores lillebitte marked, fordi de ønsker at øge deres militære tilstedeværelse på grønlandsk jord. Men det er i hvert fald ikke af kommercielle årsager, at USA ønsker at udvide samhandlen. Der er snarere tale om militærstrategiske overvejelser samt et ønske om at kontrollere en potentielt stor forekomst af sjældne jordarter og andre råstoffer, som USA ikke ønsker, at Kina skal have fingrene i.

Uanset hvilke militære ønsker USA måtte have til Grønland, bør de fremføres indenfor rammen af den forsvarsaftale, samt efterfølgende indgåede aftaler, som både Danmark og Grønland har med USA. Samarbejdspartiet er af den opfattelse, at der kommer bedre aftaler i stand ved at tage de andre rigsmyndigheder – Danmark og Færøerne – med på råd.

Opportunisme for åbent tæppe – kun selvstændighedsretorikere får taletid
Hvorfor taler de to politikere mod bedre vidende, som om vi kunne blive en uafhængig stat under USA?

Selvstændighedspartierne i Grønland har efterhånden indset, at den nuværende selvstyrelov, der efter grønlandsk ønske lagde et loft over bloktilskuddet og dermed blev en ren afviklingsforretning for velfærd som gratis tandlæge og sundhedsbehandling og hjælp til udsatte medborgere og børn og unge, der har det svært. Den åbner altså ikke muligheden for en visionær udvikling af Grønland. Det gør aftalen ikke af den ganske enkle årsag, at Grønlands har meget svært ved at tjene sine egne penge. Bloktilskuddet er fortsat den største indtægtskilde for de offentlige myndigheder i Grønland.

Da vi samtidig hverken har oplevet et boom i olieudvinding eller minedrift, er der ikke penge nok til at imødekomme det grønlandske folks behov for og ønske om en retfærdig og velfungerende velfærdsstat, hvor man har evnen til at tage vare på de svageste borgere, samtidig med at vi udvikler landet.

 

Selvstændighedspartierne øjner nu chancen for at råde bod på deres visionsløse politik og på selvstyreloven, ved at sælge grønlandsk selvbestemmelse til USA for et større bloktilskud end det, de selv har forhandlet på plads med Danmark
_______

 

Selvstændighedspartierne øjner nu chancen for at råde bod på deres visionsløse politik og på selvstyreloven ved at sælge grønlandsk selvbestemmelse til USA for et større bloktilskud end det, de selv har forhandlet på plads med Danmark. Det er efter Grønlands eget ønske, at bloktilskuddets størrelse er, som det er i dag.

Det er i den sammenhæng skammeligt, at man har taget den grønlandske befolkning som gidsler for en politisk ambition, der ikke har hold i virkeligheden. Man burde i stedet forholde sig til de politikområder, Grønland allerede har hjemtaget, og hvor det går rigtigt dårligt, fx sundhedsvæsnet, socialvæsnet og efterslæbet på boligområdet.

Spørg i øvrigt De Amerikanske Jomfruøers indbyggere om deres oplevelse af deres forhold til USA. Jeg tror, at der er mange af dem, der ville bytte relationen til USA ud med en selvstyrelov som den, Grønland har med Danmark, hvor man har selvforvaltning indenfor de administrative områder, man selv ønsker at forvalte, samt et tilskud på 57 pct. af alle selvstyrets udgifter.

De tusindvis af grønlændere, der bor i Danmark, eller som har familiemedlemmer i Danmark, samt de tusindvis af danskere, der bor eller har familiemedlemmer i Grønland, ønsker naturligvis hjælp, når de er syge, og når de falder udenfor arbejdsmarkedet. De ønsker sunde bygninger, god ældrepleje, sunde forhold for handicappede eller psykisk syge familiemedlemmer, et ordentligt sundhedsvæsen, et ikke-korrupt politikorps, redninger til lands og til vands, en ordentlig og redelig domstol og en fiskeriinspektion, der er til at regne med. Naturligvis. De ønsker med andre ord den danske velfærdsmodel. Grønlænderne er vant til den model. Derudover har vi naturligvis brug for Danmarks støtte i form af bloktilskuddet, når man ser på Grønlands lave uddannelses- og indtjeningsniveau og de små eksporttal, vi har.

Ydermere er bloktilskuddet ikke alene et udtryk for kroner og ører, men for mange års samhørighed med Danmark. Vores familier er blandede, og vores fælles historie strækker sig langt tilbage. Og ja, denne fælles historie og dette fælles forhold står muligvis overfor en trinvis modernisering, hvor vi selv tager ansvar for at opbygge kompetencer indenfor sikkerheds- og forsvarspolitik, men samtidig også byder ind med mere, end vi gør i dag.

Moderniseringen skal ske imellem parter, der ønsker hinanden det godt, og det er samarbejdspartierne ikke i tvivl om, at Danmark og Grønland dybest set gør. Det er desværre et synspunkt, som sjældent får ørenlyd i den danske og grønlandske presse, fordi de konstant er på jagt efter de selvstændighedsretorikere, der altid interviewes, medens Rigsfællesskabspartierne ikke får samme taletid.

 

Danmark imødekom de grønlandske ønsker om autonomi i forbindelse med forhandlingerne om selvstyreloven. Alligevel mener selvstændighedspartierne som Parti Naleraq, og Siumut, at det er Danmarks ansvar, hver eneste gang vi grønlandske politikere fejler.
_______

 

Vi skal selv tage ansvar – også for Grønlands egne fejl
Danmark imødekom de grønlandske ønsker om autonomi i forbindelse med forhandlingerne om selvstyreloven. Man sagde: Okay, det er det, I ønsker, men så skal I selv tage ansvar. Selvfølgelig. Alligevel mener selvstændighedspartierne som Parti Naleraq, og Siumut, at det er Danmarks ansvar, hver eneste gang vi grønlandske politikere fejler.

Vi fejler i at sikre vores befolkning en velfærd og en levefod, der er sammenlignelig med den skandinaviske velfærdsmodel. Pele Broberg fra oppositionspartiet Naleraq gav i DR2 Deadline danskerne skylden for, hvad vi selv har haft ansvaret for i henved 40 år. Han plæderede for, at kolonialisme var skyld i vores fejlslagne politik.

Resultatet af det øgede ansvar, Grønland har taget, er et sundhedsvæsen og en social sektor i knæ, en stigende kløft mellem rig og fattig og et skolesystem, hvor over halvdelen ikke får en ungdomsuddannelse. Grønland har også en boligmasse med massivt efterslæb: ift. renovering af boliger, nybyggeri, sanering af bygninger, pga. skimmelsvamp, samt manglende rettidig finansiering af området.

Samtidig har vi en politisk elite, der alene ønsker at bygge lufthavne, medens befolkningen har voldsomt brug for hjælp. Lufthavnenes rentabilitet er undermineret, og behandlingen af Grønlands største enkeltstående investering, er foregået lukket og vedtaget med et snævert flertal. Derudover er skolesystemet kaput, straffesystemet skal fornys, og råstofferne kan vi altså kun hive op af jorden én gang. Sælger vi dem for billigt og uden at sætte provenuet i en fond, så pengene rækker så længe som muligt, risikerer vi ganske enkelt at stå med fletningerne i postkassen.

Det eneste lødige, de to selvstændighedsdrømmere havde fat i, var, at både Danmark og Grønland har sovet i sikkerheds-timen. Vi har voldsomt behov for øget samarbejde mellem Grønland og Danmark. Grønland bør derudover indrømme, at vi har flyttet os for hurtigt frem mod selvstændighedsdrømme uden en reel basis for indkomst som nation, og derfor har ofret en del af vores svagere borgere på vores vej mod ønsket om statsdannelse.

 

Det eneste lødige, de to selvstændighedsdrømmere havde fat i, var, at både Danmark og Grønland har sovet i sikkerheds-timen. Vi har voldsomt behov for øget samarbejde mellem Grønland og Danmark
_______

 

På den ene side argumenterer de to politikere for øget afhængighed af USA. På den anden side siger de med passion og kraft i stemmen, at danske politikere skal blande sig uden om grønlandske anliggender. Men samtidig skælder de danskerne ud for områder, har været vores eget ansvar i mange år.

Heldigvis behøver de ikke at bekymre sig om hverken stemmeret eller demokratisk politik, hvis Grønland bliver en del af en stormagt som USA, Kina eller Rusland. Så kommer vi slet ikke til at kunne stemme, og vi får næppe nogen reel selvbestemmelse. Der skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor galt det kan gå i en lille, fredelig nation som Grønland, når vi ikke har Danmark at støtte os op ad. Det skal ikke forstås sådan, at vi ikke anser USA for en allieret – så længe vi er sammen i Rigsfællesskabet om at opretholde de aftaler, vi har indgået.

Rigsfællesskabet er vejen frem for et bedre Grønland
Kære Danmark, Grønland og Færøerne: Grønland er ikke alene repræsenteret ved de to selvstændighedsdrømmere i den forgangne uges Deadline. Heller ikke selv om de er gode til brandtaler.

Selvfølgelig skal Grønland ikke blive selvstændigt, når der er så mange problemer at slås med for den almene grønlænder. Vi skal have selvstændighed i et tempo, hvor vi selv kan følge med, og det skal slet ikke ske på bekostning af vores råstoffer, vores sprog og kultur, vores stemmeret, eller vores frihed til at udvikle os. Faktisk mener vi i Samarbejdspartiet ikke, at vi nogensinde skal forlade Rigsfællesskabet. Vi skal redefinere det, og vi skal begynde med selv at tage ansvar for de områder, vi har hjemtaget. Vi skal påtage os en voksen rolle og ikke pege fingre ad nogen, hvis indflydelse vi har fravalgt. Det skal være et samarbejde, hvor Grønland tager reelt selvansvar og forhandler sig til bedre forhold for vore borgere – under hensyntagen til, at vi er en del af Rigsfællesskabet, hvor vi erkender, at økonomisk ansvarlighed er en del af pakken.

Vi skal have et ordentligt velfærdssystem, der tager vare på dem, der ikke kan selv. Menneskerettighederne skal være i højsædet, og vi skal sigte efter en fredelig udvikling i Arktis, der er en fortsættelse af de aftaler, vi har med USA, Danmark og andre nationer, vi har internationale aftaler med. Vi skal sikre en højnelse af uddannelsesniveauet, et bedre sundhedsvæsen og en råstoffond, der sikrer, at fremtidige generationer også får glæde af penge fra råstoffer.

Alt dette skal gerne ske med bistand og rådgivning fra Danmark og Færøerne, når der er behov for det. Det er den eneste farbare vej frem mod en styrkelse af Grønland og det grønlandske folk. For at opnå dette mål er der ikke behov for en aftale med præsident Trump, men for et åbent og tillidsfuldt samarbejde indenfor rammerne af Rigsfællesskabet. ■

 

Der ikke behov for en aftale med præsident Trump, men for et åbent og tillidsfuldt samarbejde indenfor rammerne af Rigsfællesskabet
_______

Apropos denne artikel:

Mikkel Vedby Rasmussen efter nattens angreb: Har israelerne vist, at de kan og vil tage atomvåbnene fra Iran?

Professor Ole Windahl Pedersen i Interviewserien: Dommen i Strasbourg vil få store konsekvenser for klimakampen

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Kan Modi transformere Indien til Asiens førende supermagt?

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise