Uffe Rostrup: Større regulering af de frie skoler løser ikke folkeskolens udfordringer

Uffe Rostrup: Større regulering af de frie skoler løser ikke folkeskolens udfordringer

25.11.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Socialdemokratiets mission er ikke at skabe en god friskolesektor – snarere tværtimod. En øget regulering skal ses som pisk til en sektor, der ganske enkelt gør det for godt ift. folkeskolen. Det er en meget fattig ambition at modarbejde friskolerne for at tvinge forældrene tilbage til folkeskolen.

Kommentar af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

SOCIALDEMOKRATIETS finanslovsforslag om at nedsætte statstilskuddet til de frie skoler i Danmark med godt 300 mio. kr. er taget af bordet. Man kunne derfor tro, at alt ånder fred og idyl for de frie skoler. Det er desværre ikke tilfældet. Kampen for forældres ret til selv at vælge en skole, der har den ideologi, religion eller pædagogik, som de finder rigtig for deres børn, fortsætter.

For godt en uge siden skrev Frederik Vad Nielsen, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), et debatindlæg i Politikens Skoleliv. Debatindlægget fremsatte syv bud på, hvordan vi kan genoprette balancen mellem folkeskolen og de frie skoler, eftersom det ikke lykkedes for moderpartiet at skære i tilskuddet til friskolerne. Regulering (læs: lovgivning) er svaret ifølge Frederik Vad. DSU-formanden vil indføre en lang række regler, procedurer og ordninger, som vi kender fra folkeskolerne, på de frie skoler. Det gælder for eksempel regler om elevråd, tilsynsførende, censorer, trivsel osv. Forslag, som alle har ét til fælles: De frie skoler skal ligne folkeskolen.

Men de frie skoler er ikke et dysfunktionelt område. Faktisk fungerer de ganske fint de fleste steder. Dysfunktionelle frie skoler går som regel konkurs, da forældrene ikke ønsker at bruge dem. Men der er meget mere på spil i denne diskussion, og det stopper ikke ved Frederik Vad og DSU. De samme tanker florerer langt ind i Socialdemokratiet på Christiansborg. Helt basalt sætter de spørgsmålstegn ved de grundlæggende værdier bag de frie skoler.

 

De samme tanker florerer langt ind i Socialdemokratiet på Christiansborg. Helt basalt sætter de spørgsmålstegn ved de grundlæggende værdier bag de frie skoler
_______

 

De frie skolers lovfæstede grundlag findes i Grundloven, hvor den særlige danske undervisningspligt er beskrevet. Den blev oprindeligt etableret for at beskytte især danske kristne mindretal, som ville give deres børns skolegang en mere kristen karakter. Siden er retten til at oprette frie skoler blevet benyttet til at skabe skoler for mange andre grupper: skoler, som skulle sikre piger samme forudsætninger som borgerskabets drenge; de grundtvig-koldske friskolers opgør med den sorte skole; lilleskolernes socialistiske og reformpædagogiske tilgang til undervisning; de tosprogede friskolers ofte muslimskinspirerede toning af undervisningen. Dette er blot nogle af eksemplerne.

ALLE FRISKOLER er en slags protestskoler, som er opstået i protest mod de siddende magthavere og deres offentlige skoletilbud. I øjeblikket oprettes rigtig mange nye som en protest mod, at kommunerne lukker det lokale skoletilbud. Men i princippet er de frie skoler sat i verden for at sikre skolegangen for det mindretal, som ikke kan se sig selv i statens skoletilbud.

Fælles for alle disse skoler er, at de ikke er skoler for alle. De er for dem, som søger og accepterer skolens værdigrundlag. Derfor er det også et helt grundlæggende vilkår, at de frie skoler selv kan vælge deres elever. En fri skole kan ikke få undervisningen til at fungere, hvis eleverne og forældrene ikke accepterer og understøtter de værdier og den pædagogik, som skolen bygger på. Hvis der er familier på en fri skole, som kæmper imod skolens vision og værdigrundlag, kan skolen være nødt til at afbryde samarbejdet og sige farvel til eleven. Så en kommunal anvisningsret til de frie skoler, som Frederik Vad foreslår, er ikke en mulighed. Skolernes ret til selv at vælge deres elever fungerer fint langt de fleste steder, da retten udøves med respekt for det værdigrundlag, som skolerne bygger på. Der er frie skoler, jeg aldrig ville vælge, fordi deres værdier ikke svarer til mine. Men de skal stadig have retten til at eksistere og være noget for de børn og forældre, som synes, at deres værdier passer til lige præcis dem og deres behov.

Disse skoler skal fortsat have statsligt tilskud, fordi det i det moderne Danmark er en betingelse for at fortsætte den mindretalsbeskyttelse, som blev etableret med Grundloven i 1849. Uden et statsligt tilskud vil langt hovedparten af de frie skoler lukke, fordi mange forældre ikke vil have råd til at bruge dem længere. Uden et statsligt tilskud vil vi nærme os et britisk eller amerikansk skolesystem, hvor betalingsskoler alene er for de rige, og de kommunale skoler er for resten.

 

Uden et statsligt tilskud vil vi nærme os et britisk eller amerikansk skolesystem, hvor betalingsskoler alene er for de rige, og de kommunale skoler er for resten
_______

 

DEN AKTUELLE KAMP om skolen generelt og de frie skoler i særdeleshed handler netop om, i hvilken grad der fortsat skal være værdibaserede frie skoler. For med større regulering, som DSU og Socialdemokratiet ønsker, reduceres frihedsgraderne. Dermed kommer friskolerne i højere grad til at ligne folkeskolen, hvilket aldrig har været meningen med dem. Meningen har altid været og bør fortsat være, at de frie skoler skal være et alternativ til folkeskolen.

Et alternativ, som i øvrigt blev støttet af den socialdemokratiske social- og undervisningsminister, Frederik Borgbjerg, tidligt i det 19. århundrede med ordene: ”Jeg ønsker ikke en stiv, uniformeret folke- og statsskole. Jeg ønsker plads for individualitet, for nye bevægelser.”

I de seneste år er lovgivningen om friskoler blevet strammet op. Tilsynet er blevet bedre og love, som tidligere kun gjaldt for elever i folkeskolen, indføres også på frie skoler. Det gælder fx sprogprøver i børnehaveklassen for skoler med mere end 30 pct. elever fra ghettoområder og muligheden for at benytte lærere fra erhvervsuddannelser i valgfag på frie skoler. Det er helt nye tiltag, som er med til at begrænse de frie skolers pædagogiske valg.

Vi har ikke brug for mere regulering af de frie skoler. Hvis vi skal have en bedre balance mellem de frie skoler og folkeskolen, er det derimod afgørende, at folkeskolen styrkes.

 

Hvis vi skal have en bedre balance mellem de frie skoler og folkeskolen, er det derimod afgørende, at folkeskolen styrkes
_______

 

Den underfinansierede folkeskolereform fra 2014 er den største katastrofe på skoleområdet i nyere tid. Reformen har, i kombination med andre politiske reformer af den offentlige skole, forringet folkeskolens vilkår med den konsekvens, at et stort antal af forældre søger væk fra folkeskolens lange skoledage og ansatte væk fra folkeskolens begrænsede frihed til at udøve deres arbejde. Det er netop regulering og lovgivning, der har gjort dette. Alene af den grund skal vi ikke have mere af samme skuffe på de frie skoler.

Socialdemokratiets mission er ikke at skabe en god friskolesektor – snarere tværtimod. En øget regulering skal ses som pisk til en sektor, der ganske enkelt gør det for godt ift. folkeskolen. Det er en meget fattig ambition at modarbejde friskolerne for at tvinge forældrene tilbage til folkeskolen.

Der er kun én fornuftig vej at gå, hvis man som Frederik Vad Nielsen vil sikre balance mellem folkeskolen og de frie skoler. Politikerne skal tage ansvar for folkeskolen, der er blevet gjort til en stor politisk kampplads, hvor hver ny regering laver sine egne reformer for at sætte lige præcis sit mærke på folkeskolen. Det har på ingen måde gjort noget godt for folkeskolen.

Jeg ønsker en stærk folkeskole. Kun med en stærk folkeskole kan de frie skoler være det, som de blev sat i verden for at være; et stærkt alternativ til folkeskolen. Vejen til en stærk folkeskole kræver modige politiske prioriteringer, ordentlig finansiering, øget lokal ledelsesret, større professionelt råderum for lærerne og ikke mindst frihed til lokalt at lave fantastisk skole. Det løser ingen problemer i folkeskolen, at socialdemokraterne fortsætter deres udskamning og udsultning af de frie skoler. ■

 

Det løser ingen problemer i folkeskolen, at socialdemokraterne fortsætter deres udskamning og udsultning af de frie skoler
_______

 



Uffe Rostrup (f. 1964) er formand for Frie Skolers Lærerforening. Fra 2008 til 2011 var han næstformand for foreningen. Han har læst idræt på Københavns Universitet og har undervist i gymnasiet samt på Osted Fri- og Efterskole. Frie Skolers Lærerforening har godt 10.000 medlemmer på de frie skoler. ILLUSTRATION: Første skoledag [foto: Jens Dresling/Scanpix Polfoto]