24.04.2019

.

Efterhånden er der ikke megen forskel på Socialdemokratiet og regeringen på udlændingeområdet. Man må spørge sig selv: Hvad er det egentlig, vi kæmper for på den humanistiske fløj?

Kommentar af Zeb Meier Watz

Det lyder måske underligt, når det kommer fra en, der selv er politisk aktiv – men i den verden, vi lever i, kan jeg ikke lade være med at sige fra.

Da jeg blev politisk aktiv i nullerne, var der et klart skel i dansk politik, der bestod i en borgerlig regering, der ville det ene, og en opposition, der ville noget andet. Det var en borgerlig regering, der nedbrød landet både menneskeligt og økonomisk. Den håndterede økonomien historisk dårligt, og samtidig begyndte man at danne skel mellem mennesker igennem en fremmedfjendsk udlændingepolitik. Så for mig var det et let valg at sige nej tak til regeringen og sige ja tak til at lade oppositionspartierne komme til.

I dagens Danmark er den samme borgerlige regering ved magten og fører den samme politik, hvor landet lukkes om sig selv, og hvor mennesker fremmedgøres. Jeg står med den samme følelse af at være fremmed i mit eget land og bliver vurderet til at være mindre dansk af de politikere, der har magten, samt af de meningsdannerne, der bakker dem op, fordi jeg – som mange andre – ikke vil være med til at lukke landet af for omverden og har et navn, der lyder anderledes.

Men forskellen på dengang i nullerne og situationen i dag er, at socialdemokraterne op til denne valgkamp har forladt oppositionspartierne, og sammen med de borgerlige støtter de nu op om nationalpopulismen.

Så udsigten til, at enten Lars Løkke (V) eller Mette Frederiksen (S) bliver statsminister, giver mig politikerlede. Årsagen: De vil begge den samme fremmedfjendske politik. Når de store partier bare vil fortsætte med at splitte familier og mennesker fra hinanden med absurde politiske tiltag, hvad er der så at kæmpe for, hvis der ikke er udsigt til, at dette kan ændre sig på valgdagen?

 

Så udsigten til, at enten Lars Løkke (V) eller Mette Frederiksen (S) bliver statsminister, giver mig politikerlede. Årsagen: De vil begge den samme fremmedfjendske politik
_______

 

Frygten styrer det politiske Danmark
I 2011 var valgkampen båret af et håb om, at vi ved et skifte i det politiske flertal kunne få en humanistisk udlændingepolitik samt forkaste nationalpopulismen og dermed igen blive et land, der er baseret på åbenhed og tillid. Sådan forholder det sig ikke længere. Nu er det kun de små oppositionspartier, der vil forkaste nationalpopulismen, og som ønsker, at Danmark igen bliver det åbne og tillidsbårne samfund, som det var i 1990’erne.

I nullerne fandt de borgerlige politikere ud af, at der var stemmer i at sparke nedad og at appellere til frygten og den indre svinehund. Det var på mange måder et forfærdeligt årti, hvis man var humanistisk sindet og ønskede at være en del af et frit og mangfoldigt samfund. Da det politiske flertal skiftede i 2011, svor vi på den humanistiske fløj, at nullerne aldrig skulle gentage sig.

Ingen havde kunnet drømme om, at det ville blive endnu værre, men det blev det, da de borgerlige kom til magten igen i 2015. Tiltag, der havde været utænkelige selv i nullerne, er blevet indført af den borgerlige regering i løbet af de sidste fire år. Men denne gang er det sket med Socialdemokratiets opbakning.

Den politiske debat har rykket sig så langt, at der nu er legitimt at have synspunkter, der ligger til højre for Dansk Folkeparti. Det får mig til at spørge, om der er nogen, der kan huske, hvor frisindede vi var som land i 90’erne? Siden årtusindskiftet har den bærende tone i dansk politik været præget af frygt og mistro. Landets politikere er valgt til at skabe fremgang i Danmark, men i stedet for at varetage denne opgave, spilder flere af dem tiden på folks spisevaner, beklædning, hilseformer og andet, der burde været inden for privatsfæren.

 

De nye socialdemokrater ligner til forveksling de borgerlige, som vi kæmpede imod i nullerne. De kunne lige så godt fusionere med det borgerlige flertal
_______

 

Lad os få det åbne Danmark igen
I nullerne var Socialdemokraterne med os andre i opposition til nationalpopulismen, ligesom de historisk også har holdt sig fra dette. Men de nye socialdemokrater ligner til forveksling de borgerlige, som vi kæmpede imod i nullerne. De kunne lige så godt fusionere med det borgerlige flertal, som vi på den humanistiske fløj kæmper imod nu.

Hvis noget skal laves om, er det nødvendigt at flytte stemmer fra de store partier til de små. Hvis ikke det sker, bliver det bare mere af det samme, hvor frisindet og retsindet knægtes.

Vi skal have det åbne og tillidsbårne Danmark tilbage. Den fremmedfjendske politik, frygten og den indre svinehund har hersket så længe, at der er folk, der er blevet født og vokset op uden at have oplevet et andet Danmark end et, hvor det debatteres, om udlændinge er lige så meget værd som andre. Det er forfærdeligt at tænke på, at der nu er en generation i Danmark, som aldrig har oplevet, at menneskers ligeværd ikke stod til debat.

Derfor: Det giver mig politikerlede, at Socialdemokraterne ikke har modet til at være med blandt oppositionspartierne. Man kan frygte, at det efter valget vil tage lige så lang tid at danne regering, som det gjorde i Sverige – men den frygt er måske et håb, når man ser resultatet i Sverige: Der blev sagt nej til nationalpopulismen – selv om det tog sin tid. ■

 

Det giver mig politikerlede, at Socialdemokraterne ikke har modet til at være med blandt oppositionspartierne. Man kan frygte, at det efter valget vil tage lige så lang tid at danne regering, som det gjorde i Sverige
_______

 

Zeb Meier Watz (f. 1981) har været medlem af Radikale Venstre siden 2005. Uddannet i filosofi ved Syddansk Universitet. Han har tidligere arbejdet med flygtninge og udsatte borgere samt med boligsociale problemer. Arbejder til dagligt med beskæftigelse og rekruttering. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen (S), Henrik Sass Larsen (S) og Nicolai Wammen (S) [foto: Søren Bidstrup/Scanpix]
Artiklen er redigeret af Mikkel le Fevre, Mikkel Jensen og David Rischel.