13.04.2020

Lars Løkkes afslappede syn på genåbningen af Danmark sender et forkert signal til befolkningen i denne skrøbelige fase, hvor vi alle fortsat er dybt afhængige af, at folk stadig tager situationen alvorligt og følger anbefalingerne. Nu kræver flere oppositionspartier endda, at Danmark genåbnes hurtigere.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Kommentar af Abir Al-kalemji

Imens sundhedsmyndighederne, eksperter, forskere, epidemiologer og speciallæger over hele verden følger udviklingen i coronapandamien, udforsker ny viden, udnytter erfaringerne fra andre lande med tackling af sundhedskrisen og diskuterer ydmygt, hvad optimal coronabekæmpelse er, vurderer Lars Løkke Rasmussen skråsikkert, at regeringens strategi er fejlslagen.

Vi skal naturligvis have en fri og åben debat af coronahåndteringen og bevare sund skepsis over for det væld af informationer, der påvirker massernes opfattelse af den usynlige fjendes manifestationer. Den tidligere statsminister har sin fulde ret til at have en mening og udtrykke bekymringer for økonomien og rækkefølgen af genåbningen af samfundet – men konsekvenserne af hans bastante vurderinger kan være alvorlige, særligt når han ikke besidder de nødvendige faglige kompetencer for sin evaluering, ikke har rådgivet sig med fagprofessionelle eller sidder med beretninger fra hospitalerne, der dagligt gør sig vigtige observationer om udviklingen. Senest har direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, betegnet den danske respons på krisen som en ”kæmpestor succes”.

Lars Løkkes afslappede syn på genåbningen af Danmark sender et forkert signal til befolkningen i denne skrøbelige fase, hvor vi alle fortsat er dybt afhængige af, at folk stadig tager situationen alvorligt og følger anbefalingerne. Nu kræver flere oppositionspartier endda, at Danmark genåbnes hurtigere.

 

WHO har allerede advaret i skarpe vendinger om for hurtig lempelse af restriktionerne, som kan resultere i “dødbringende genopblussen” af coronavirussen
_______

 

Det kan blive katastrofalt hvis dette ønske opfyldes. Verdenssundhedsorganisationen WHO har allerede advaret i skarpe vendinger om for hurtig lempelse af restriktionerne, som kan resultere i “dødbringende genopblussen” af coronavirussen.

Hvis oppositionens scenarie om fx åbning af caféer og restauranter realiseres, kan det skabe flere smittekæder, i hurtigere tempo, og det målrettede arbejde for at afgrænse epidemien kan blive tabt på gulvet. Vi har set lande, der begik fejlen med at genåbne byerne for hurtigt, og hvor situationen blev forværret. Det udløser yderligere forlængelse af nedlukningen, hvilket forværrer de økonomiske konsekvenser. Hongkong er et eksempel på, hvor farligt det er at lukke samfundet op for tidligt efter en nedlukning.

I Danmark er kurven knækket, smittespredningen er holdt under kontrol, og smittetrykket er faldet fra 2,6 til 0,9/1 i april. Det vil sige, at en smittet nu “kun” giver coronavirus videre til 0,9/1 [den første version af artiklen refererede til tallet før det seneste pressemøde: 1,4, red.]. En eksponentiel stigning – som tilfældet var i Italien – er undgået. Antal indlagte og antallet af patienter på intensivafdelingerne er faldet pænt gennem et stykke tid. Antallet af dødsfald har det meste af april været mellem 10 og 20 om dagen. Hospitalerne kan følge med og higer sågar efter at genoptage nogle af de kliniske aktiviteter, fx ambulante funktioner og operationer.

At coronabelastningen på sundhedsvæsenet er på så lavt et niveau, kan vi takke den aktuelle krisehåndtering for. Nu kan man forsigtigt eksperimentere med en kontrolleret genåbning, også af det almindelige sygehusvæsen, hvor nogle af de elektive (planlagte) aktiviteter kan genoptages.

Det er en svær øvelse og regeringen og sundhedsmyndighederne balancerer hele tiden på en knivsæg for at minimere de menneskelige og økonomiske tab. Det skal sikres, at sygehusene ikke overloades med patienter, men samtidig belastes i en grad, at intensivafdelingerne lige netop kan følge med antallet af alvorligt syge. Det kræver nøje monitorering af epidemiens udvikling, genåbningens implikationer og beredskabets ressourcer.

Hos Dansk Folkeparti mener man, at det faldende antal af smittede og indlagte med coronavirus de seneste mange dage er »et helt afgørende argument« for at genåbne tidligere end den dato, regeringen lige nu lægger op til. Men tværtimod. Det er et argument for, at strategien ser ud til at virke, og at beslutningstagere skal være yderst forsigtige med sætte den gode udvikling på spil ved at foretage forhastede genåbningsskridt.

 

Krisen har dokumenteret, hvor vigtigt vores sundhedsvæsen er, og fremhævet, hvordan sundhedspersonalet udfører heltegerninger hverdag – de ansatte skal støttes og beskyttes
_______

 

Om åbningen af skoler og børneinstitutioner fra og med i morgen er forsvarlig, har vi Sundhedsstyrelsens ord for, men det er stadig kun et kvalificeret gætværk. Det vil være klogt at afvente resultatet af dette tiltag, før nye restriktioner lettes. Hvis alle tiltag blev ophævet i morgen, ville smittepresset igen stige betydeligt, ifølge prognoser fra Statens Serum Institut.

Tidsfaktoren er afgørende på flere niveauer, ikke ”kun” i forhold til smittetrykket. Jo længere tid der gå, jo større bliver vores viden om, hvordan coronavirus opfører sig, spreder sig og nedkæmpes. Medicin mod COVID-19 er ved at blive testet på flere danske hospitaler. Forskere på OUH går snarest i gang med at teste, hvordan man kan forebygge coronavirus og minimere dens skadelige effekter hos sårbare. Ligeledes arbejder ikke færre end 115 forskerhold globalt på højtryk for at udvikle en vaccine, og en britisk professor i vaccinologi udelukker ikke, at vi allerede til efteråret kan se resultater. Med den nye teknologi, det brede, internationale samarbejde og de gode finansieringsmuligheder, kan processen speedes op, selv om det er afgørende, at vaccinen testes i tre forsøg og overholder de nødvendige faser for udviklingen.

Krisen har dokumenteret, hvor vigtigt vores sundhedsvæsen er, og fremhævet, hvordan sundhedspersonalet udfører heltegerninger hverdag – de ansatte skal støttes og beskyttes. Vi har set grædende læger og sygeplejersker fra Italien, USA og Spanien. Det kan være traumatiserende at se patienter dø alene, at der mangler værnemidler og basalt udstyr, og at menneskeliv går tabt pga. mangel på respiratorer. Behandlingsprioritering skal foretages på baggrund af lægefaglige vurderinger – de skal ikke betinges af beredskabsbegrænsninger, hvad der vil være ubærligt. Den danske coronahåndteringsmodel skåner sundhedspersonalet for den slags konsekvenser af en ukontrollabel epidemi – og tilgangen kan forebygge angst, depression, udbrændhed, PTSD og længerevarende sygemeldinger hos sygehuspersonalet. Danmark handlede nogenlunde tidligt og nåede at afværge de skrækscenarier, vi har set i andre udviklede lande. Nu skal vi ikke hvile på laurbærrene. ■

 

Danmark handlede nogenlunde tidligt og nåede at afværge de skrækscenarier, vi har set i andre udviklede lande. Nu skal vi ikke hvile på laurbærrene
_______

Apropos denne artikel:

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde

Mød Historien: Stormagternes tid? Lørdag 7. september 10.00-17.30 med bl.a. Bo Lidegaard, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen