
Alex Vanopslagh om hjælpepakke-aftalen: Der er økonomiske kriser en gang imellem, og det er ikke statens rolle at gå ind og dække tabene
28.08.2020
.”Under coronakrisen er der simpelthen kommet en tendens til, at ikke en eneste virksomhed må lide et eneste tab eller et eneste afsavn. Der er nærmest en urealistisk omsorg, man må drage for gud og hver mand,” siger formanden for Liberal Alliance (LA), Alex Vanopslagh, i forbindelse med hjælpepakke-aftalen, som blev indgået udenom LA fredag.”Hvis et lokalt teater går konkurs, fordi folk ikke tør at komme pga. coronavirus, så er det jo sådan, det er. Hvis et lokalt teater derimod går konkurs på baggrund af politiske restriktioner, er det en anden sag.”
Interview af Mikkel le Févre
RÆSON: I forlod forhandlingerne om forlængelse af corona-hjælpepakkerne til dele af erhvervslivet, som en kreds af partier indgik aftale om i dag udenom LA. Hvad var helt centralt for jer i de forhandlinger?
VANOPSLAGH: Vi havde to prioriteringer. Med den store aftale var opgaven for partilederne jo at sikre, at vi kunne give en forbedret hjælp til dem, der er særligt hårdt ramt. Så målet fra vores side i Liberal Alliance var at sikre, at dem, der er tvangslukket og har udsigt til at være det i lang tid, skulle få en mere dækkende erstatning – altså en erstatning, der i højere grad dækker tab og ikke blot omkostninger. Det var det ene mål. Det andet var at sikre, at der i højere grad er fair hjælpepakker, mindre bureaukrati og mindre bøvl. I forhandlingerne kom der dog ikke en væsentlig bedre hjælp til de tvangslukkede: Tværtimod blev der lavet nye puljer, som jeg synes er unødvendige, og som er mere kulturpolitik end krisepolitik. Det kan man jo godt have sympati for, men det er ikke noget, man skal bruge skattekroner på.
RÆSON: Den indgåede aftale inkluderer en pulje på 100 millioner kroner, der er målrettet innovation og omstillingsparathed for særligt hårdt corona-ramte erhverv. Hvad er egentlig problemet med det?
VANOPSLAGH: Det er ikke noget, som skatteyderne skal betale for. Hvorfor skulle man gøre det til skatteydernes udgift, bare fordi der er en krise? Hvis I på RÆSON beslutter jer for, at alle jeres medarbejdere skal lære at indtale på en diktafon, så det bliver skrevet ud på en computer, og I dermed kan skrive artikler hurtigere, så er det jo ikke noget, som skatteyderne skal betale for. Og sådan er det også i alle andre virksomheder. Det er en afgift, man selv må stå for, hvis man vil omstille sin virksomhed.
Under coronakrisen er der simpelthen kommet en tendens til, at ikke en eneste virksomhed må lide et eneste tab eller et eneste afsavn. Der er nærmest en urealistisk omsorg, man må drage for gud og hver mand. Og det skaber en uheldig tendens til, at alle partier rider deres egne små personlige kæpheste. Så er der nogen, der går meget op i innovation, og så laver de en innovationspulje. Og så er der nogen, der går op i biografer og teatre, og så laver de en pulje til dem. Sådan kan det jo blive ved. Det er en uheldig måde at føre politik på, synes jeg.
I forhandlingerne kom der dog ikke en væsentlig bedre hjælp til de tvangslukkede: Tværtimod blev der lavet nye puljer, som jeg synes er unødvendige, og som er mere kulturpolitik end krisepolitik
_______
RÆSON: Men lidt provokerende kunne man jo spørge, hvorfor I ikke bare accepterer præmissen i Liberal Alliance og selv varetager de interesser, som I måtte have, i stedet for at forlade forhandlingerne?
VANOPSLAGH: Liberal Alliance er ikke sådan et klientelparti. Det er ikke sådan, at vi har vores klienter, som vi vil tilgodese med særlige støtteordninger. Det synes jeg, at politik helst skal være fri for. Det, vi i hvert fald påstår, er, at vi forsøger at varetage skatteborgernes interesser. Altså at pengene bliver brugt med omtanke og omhu.
RÆSON: Var det helt specifikt det faktum, at de andre partier ’red deres egne kæpheste’, der fik jer til at forlade forhandlingerne?
VANOPSLAGH: Det var jo, at hjælpepakkerne samlet set blev forværret i vores optik: De virksomheder, vi politisk har tvangslukket, får ikke en bedre hjælp, og der bliver spildt endnu flere penge med nye og unødvendige puljer.
RÆSON: Hvilke puljer mener du helt specifikt?
VANOPSLAGH: Foruden innovationspuljen er der aktivitetspuljen, hvor man går ind og giver tilskud til nogle aktiviteter, der bliver udført. Altså fx biografer, der kører en forestilling – så skal de have tilskud for at køre en forestilling, som de nok havde tænkt sig at køre lige meget hvad. Argumentet er, at: ”Jo jo, de har færre gæster i salen end normalt pga. coronavirus, og derfor har de brug for tilskud.” Men det er jo ikke pga. forbud og restriktioner; det er, fordi der er en pandemi. Så selv hvis der ingen restriktioner var, ville man jo ikke fylde en biografsal op til fuld kapacitet. Det er urealistisk at tro, at det er det, der vil ske.
Man må jo skelne mellem dem, der er ramt af restriktioner og forbud, og dem, der bare er i en økonomisk krise. De sidstnævnte må i højere grad påtage sig de tab selv i stedet for, at det er noget, som skatteyderne skal betale for.
_______
RÆSON: Så det, du siger, er, at staten ikke skal kompensere virksomheder for manglende omsætning grundet coronavirus med disse hjælpepakker?
VANOPSLAGH: Man må jo skelne mellem dem, der er ramt af restriktioner og forbud, og dem, der bare er i en økonomisk krise. De sidstnævnte må i højere grad påtage sig de tab selv i stedet for, at det er noget, som skatteyderne skal betale for.
RÆSON: Men underkender I så dermed ikke, at mange virksomheder stadig lider af følgerne fra coronakrisen, uden man kan sige, at det er selvforskyldt? Hvorfor skal de egentlig ikke have hjælp?
VANOPSLAGH: Men de lider jo også af det om et år. Selv efter en vaccine vil man lide af følgerne af coronavirus, fordi man har haft tabt indtjening tidligere, og derfor har råd til færre investeringer. Skal staten så gå ind og investere i virksomheders udvikling om et år eller to, fordi de tabte penge under krisen? Der er økonomiske kriser en gang imellem, og det er ikke statens rolle at gå ind og dække tabene. Det må virksomhederne trods alt selv gøre. Det er ikke skatteydernes opgave.
RÆSON: Lad os nu sige, at der ikke var den hjælp, der var. Risikerer man så ikke, at økonomien lider langt mere skade, og at der en stor mængde virksomheder, der simpelthen går nedenom og hjem?
VANOPSLAGH: Det, som den økonomiske ekspertgruppe sagde inden sommer, var, at hvis man i høj grad forlængede hjælpepakkerne, så ville man forlænge den økonomiske krise. Der er en uundgåelig fordeling af økonomiske tab på et tidspunkt. Det tidspunkt kan man godt skubbe og skubbe og afhjælpe med hjælpepakker, men det gør jo ikke, at tabet bliver mindre af den grund. Det betyder bare, at tabet fordeles ud på skatteyderne.
RÆSON: Det vil sige, at det så at sige er markedsøkonomien, der skal tage sig af krisen og virksomhederne fra nu af, og at staten ikke skal blande sig mere. Men har markedsøkonomien godt af at blive overladt til sig selv på denne måde?
VANOPSLAGH: Der er jo nogen, der skal gå konkurs, og der er nye virksomheder, der skal opstå. Hvis man har for bredt omfavnende hjælpepakker, bringer man den mekanisme ud af spil. Så det er et spørgsmål om at lade markedet virke i et eller andet omfang. Det er det ene hensyn. Men det andet hensyn er, at der er nogen, der er ramt af forbud – altså politiske beslutninger – og de skal kompenseres.
Der er en uundgåelig fordeling af økonomiske tab på et tidspunkt. Det tidspunkt kan man godt skubbe og skubbe og afhjælpe med hjælpepakker, men det gør jo ikke, at tabet bliver mindre af den grund
_______
RÆSON: Vil det sige, at det i Liberal Alliance er den grundlæggende holdning , at vi har nået et punkt i coronakrisen, hvor dem, der ikke kan klare sig selv på markedsvilkår, også må falde, hvis de ikke er underlagt deciderede restriktioner?
VANOPSLAGH: Ja. Medmindre man vil fortsætte med hjælpepakker i fem-seks år, og det er der ingen, der vil. Vi er jo også allerede begyndt at udfase mange af hjælpepakkerne.
RÆSON: I dit Facebook-opslag fra i går aftes, efter I havde forladt forhandlingerne, skriver du, at der ikke blev givet hjælp til dem, der havde brug for det. Men en af de ting, som I forhandlede om i går aftes, var kulturlivet. Har kulturlivet ikke brug for hjælp ifølge jer?
VANOPSLAGH: Det, at man siger, at en biograf skal have tilskud for at vise forestillinger, svarer til, at en frisør skal have tilskud for at lave en klipning. Der er jo ingen andre områder end på kulturområdet, hvor vi tænker sådan. Hvorfor skal kulturområdet have særstatus?
RÆSON: Men lad os sige, at der er centrale kulturinstitutioner, der går tabt som følge af den her krise: Mister vi så ikke noget værdifuldt? Mister vi ikke noget, der ikke kan genoprettes?
VANOPSLAGH: Det kan da sagtens genoprettes. Hvis der er et lokalt teater, der går konkurs på baggrund af restriktioner, er det en anden sag. Hvis et lokalt teater derimod går konkurs, fordi folk ikke tør at komme pga. coronavirus, så er det jo sådan, det er. Men der opstår nok et nyt teater engang ude i fremtiden. Sådan er det jo, og det er da trist for dem, der mister noget kultur, de er glade for. Det er ikke, fordi det er ligegyldigt. Men det at få tilskud til at holde åbent og gennemføre sit arbejde – det bliver for meget af det gode.
Det, at man siger, at en biograf skal have tilskud for at vise forestillinger, svarer til, at en frisør skal have tilskud for at lave en klipning. Der er jo ingen andre områder end på kulturområdet, hvor vi tænker sådan. Hvorfor skal kulturområdet have særstatus?
_______
RÆSON: I går aftes forlod I jo som sagt forhandlingerne, og det samme har Enhedslisten og Dansk Folkeparti gjort i dag. Venstre og Konservative er til gengæld blevet derinde. Er der en næsten principiel uenighed mellem jer og Venstre på det her område?
VANOPSLAGH: Altså Venstre i særdeleshed og Konservative i nogen grad har gennem hele krisen ikke opført sig særligt ansvarligt, når det kommer til hjælpepakker og uddelingen af 1000 kr. til dem på offentlig overførsel. De har løbende presset på for, at man skulle bruge så mange penge som overhovedet muligt, så ja, der har været nogle uenigheder mellem Venstre og Liberal Alliance. Det er der ingen tvivl om.
RÆSON: Har der også været uenighed med hensyn til de forhandlinger, som I afbrød i går?
VANOPSLAGH: Jeg kan i hvert fald konstatere, at Venstre må synes, at det er en glimrende aftale, siden de stadig er med. Og vi synes ikke, det er en særlig god aftale.
RÆSON: Hvad siger det om samarbejdet i blå blok?
VANOPSLAGH: Jeg synes jo, det viser, at behovet for Liberal Alliance er der. Hvis ikke, der er et parti som os, hvem er det så, der skal trække Venstre i den blå retning? I det her tilfælde er det Socialdemokratiet og de røde partier, der trækker Venstre i en rød retning. Men hvis det var et forhandlingslokale, hvor der kun var blå partier, så er der brug for et parti, der trækker Venstre i en blå retning.
Hvis der er et lokalt teater, der går konkurs på baggrund af restriktioner, er det en anden sag. Hvis et lokalt teater derimod går konkurs, fordi folk ikke tør at komme pga. coronavirus, så er det jo sådan, det er
_______
RÆSON: Hvis I, i Liberal Alliance, selv kunne få lov til at skræddersy og designe den måde, som staten skulle hjælpe virksomhederne på under denne pandemi, hvordan skulle det så se ud? Hvad ville I gøre?
VANOPSLAGH: Vi havde grebet det en del anderledes an fra starten. Det ene er, at dem, der er tvangslukket, skal have dækket deres tab. De skal kunne søge erstatning. Og dem, der er ramt af restriktioner, skal have tilført likviditet. Så det skulle være meget mere likviditetsunderstøttende – og ikke båret af hjælpepakker, der skulle overføre tilskud. Man skulle tilbageføre moms og tilbageføre indbetalt skat og sådan nogle ting. Og man skulle lave en reel vækstplan for langsigtet økonomisk vækst i Danmark.
Desuden skulle man fjerne nogle af de vækstskadelige skatter, og det skulle være lettere at hente dygtige medarbejdere i udlandet. I stedet har vi fået ingen erstatning, bureaukratiske hjælpepakker og ingen vækstinitiativer. Så samlet set synes jeg ikke, at regeringen gør det særlig godt. De har været alt for lang tid om at genåbne Danmark, og genåbningen er præget af for megen kontrol og for meget mistillid. ■
Altså Venstre i særdeleshed og Konservative i nogen grad har gennem hele krisen ikke opført sig særligt ansvarligt, når det kommer til hjælpepakker og uddelingen af 1000 kr. til dem på offentlig overførsel
_______
Alex Vanopslagh (1991) er MF’er og partileder for Liberal Alliance. Han er uddannet i statskundskab fra SDU og Københavns Universitet, har været landsformand for Liberal Alliances Ungdom og har siddet i Københavns Borgerrepræsentation. ILLUSTRATION: Alex Vanopslagh [Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix]