11.09.2020

Trump har i kølvandet på urolighederne i Kenosha erklæret sig selv for ”præsidenten for lov og orden”. Men selvom hans meningsmålinger er steget en smule, er det stadig mindre, end mange forventede i kølvandet på Republikanernes konvent. Og ifølge meningsmålinger foretrækker vælgerne faktisk indtil videre Bidens retorik over Trumps, når det gælder optøjerne i gaderne. Fokusset på protesterne kan potentielt hjælpe Trump på sigt, men i øjeblikket er det ikke en vinderstrategi.

Analyse af Christoffer Hentzer Dausgaard

Nu vender det. Ugerne med voldelige sammenstød i byen Kenosha, der blev udløst, da politiet skød Jacob Blake den 23. august, har været et vendepunkt for amerikanerne, der er blevet trætte af voldsomme protester i – ofte – Demokratisk-ledte byer. Samtidig er Trump steget i målingerne, og forklaringen er simpel: Befolkningen er træt af Demokratisk ledelse af byerne og søger i stedet mod Trump som den stærke leder, der vil sikre lov og orden.

Det siger Trump i hvert fald selv, og i mange medier kan man efterhånden læse lignende analyser. Protesterne kan ”vende skuden for Præsident Trump,” står der i Jyllands Posten, og i Berlingske kan man læse, at hvis urolighederne fortsætter, så vil Trump ”muligvis kunne få et comeback”. Hvis Biden skal vinde, lyder dommen, skal han derfor forklare amerikanerne, at han ”hader bøller og elsker lov og orden.” Og ifølge Politiken har Trump ”momentum”, og der er endda ”nærmest dødt løb” mellem ham og Biden. Vælgerne forbinder Demokraterne med Black Lives Matter-protesterne, som George Packer skriver i The Atlantic, og de vil derfor trække Biden ned fra sin tinde.

 

Dykker man ned i meningsmålingerne, er der næppe tegn på, at Trumps ’lov og orden’-fortælling appellerer til vælgerne – og den kan endda gavne Biden
_______

 

Det er rigtigt, at Trump har formået at få valgkampen til at handle om uroen i gaderne – i hvert fald for en stund. Men hans fokus på ’lov og orden’ er ikke en vinderstrategi. I hvert fald ikke for ham selv. Dykker man ned i meningsmålingerne, er der ingen tegn på, at Trumps ’lov og orden’-fortælling appellerer til vælgerne – og den kan endda gavne Biden.

For det første har Trump godt nok oplevet en lille stigning i målingerne efter Republikanernes konvent, men sådanne convention bounces er helt almindelige, og Trumps var, om noget, mindre end man forventede. Der er derfor endnu ikke noget tegn på et større skred blandt vælgerne. For det andet kan den lille stigning i målingerne ikke uden videre tilskrives protesterne og Trumps ’lov og orden’-retorik. Selvom opbakningen til protesterne er faldet, så foretrækker vælgerne Biden og ikke Trump, når det kommer til sikkerhed og håndteringen af protesterne.

Trumps stigning i målingerne er hverken stor eller uventet
Hvordan har Trump og Bidens meningsmålinger ændret sig over de seneste uger? Ifølge mediet FiveThirtyEight’s vægtede gennemsnit er Bidens målinger uændrede, mens Trumps er steget med godt 1 procentpoint umiddelbart efter urolighederne i Kenosha, og har ligget stabilt lige siden, hvilket betyder, at han nu ligger 7,5 procentpoint lavere end Biden. Det er altså denne stigning i slutningen af august, der ses som et tegn på, at Trumps ’lov og orden’-strategi virker.

Det afgørende for Trumps valgchancer er selvfølgelig svingstaterne – men billedet her er ikke meget anderledes, omend det er mere blandet. I Pennsylvania har Trump over den samme periode halet knap 1,5 procentpoint ind på Biden, der stadig har en føring på godt 5 procentpoint. Ser man på andre svingstater som Arizona, står Trump nu en anelse dårligere end før det Republikanske konvent. Det samme gælder Wisconsin, hvor Bidens føring kun bliver større – staten, som Kenosha vel at mærke ligger i. Ser man bredere på målingerne, er det derfor svært at få øje på noget reelt momentum for Trump – for ikke at tale om et ”dødt løb” mellem de to kandidater, som Politiken skrev.

 

Ser man bredere på målingerne, er det svært at få øje på noget reelt momentum for Trump
_______

 

I én forstand kan målingerne endda ses som decideret dårligt nyt for Trump. Man havde hele tiden forventet at se et convention bounce i hans målinger efter det Republikanske Konvent i slutningen af august uanset gadeoptøjerne i Kenosha. Konventet har faktisk historisk set været en afgørende mulighed for valgkampens underdog til at vende ræset. I august 1988 var Republikanernes kandidat, Bush, bag Demokraternes kandidat, Dukakis, med 17 procentpoint – men konventet blev et vendepunkt for Bush, der (med en lignende ’lov og orden’-strategi) endte med at vinde stort i november. Da McCain var sakket bagud i 2008, gav konventet ham et bounce, så han stod lige med Obama (som han dog alligevel tabte til). I gennemsnit plejer konventet at give et samlet bounce på ca. 4 procentpoint til den siddende præsident. I det lys kan Trumps stigning i meningsmålingerne ikke nødvendigvis tilskrives gadeoptøjerne og hans ’lov og orden’-retorik – og hans beskedne stigning i målingerne efter konventet på ét enkelt procentpoint kan faktisk ses som et sygdomstegn snarere end et sundhedstegn for hans kampagnestrategi.

Vælgerne foretrækker Bidens håndtering af protesterne
Alligevel fastholder nogen, at Trumps lille popularitetsstigning er et lille, men afgørende tegn på, at hans ’lov og orden’-retorik virker. Hvis det er sandt, så kan den fortsatte uro i gaderne måske give Trump den nødvendige støtte i takt med, at vi nærmer os den 3. november. Sådan lyder logikken fra bl.a. Trumps (nu afgåede) rådgiver Kellyanne Conway.

Som flere påpeger, har en ’lov og orden’-strategi før hjulpet Republikanerne i lignende situationer med protester og optøjer – måske mest berømt for Nixon i 1968. Mange fremhæver et studie af netop dét præsidentvalg af politologen, Omar Wasow, der viser, at mens fredelige protester øgede Demokraternes stemmetal på kommunalt niveau, så gjorde voldelige protester det modsatte.

Men man skal passe på med at drage konklusioner fra 1968. Som Wasow efterfølgende har pointeret, var valgkampen i 1968 anderledes på nogle helt afgørende punkter. Fx blev det rapporteret anderledes i medierne, volden var på en helt anden skala, befolkningens holdninger til racespørgsmål var grundlæggende anderledes, og så er Trump i dag den siddende præsident, hvor Nixon var i opposition – med andre ord sker volden under præsidentens egen ledelse.

 

Mere specifikke målinger tyder på, at det er Bidens retorik snarere end Trumps, der resonerer med vælgerne
_______

 

Kigger man på meningsmålingerne, er der især to ting, der indikerer, at ’lov og orden’-strategien endnu ikke virker for Trump. For det første ser det ikke ud til, at vælgerne forbinder Biden med Black Lives Matter-protesterne. Efter en høj popularitet i sommermånederne er Black Lives Matter’s popularitet ganske vist faldet tilbage på niveauet fra før drabet på George Floyd. Men over den samme periode har Biden ligget stabilt i meningsmålingerne, hvilket tyder på, at vælgerne godt kan finde ud af at adskille de to ting. Det er der også gode grunde til: Biden har kun givet afmålt opbakning til bevægelsen, og han har fx ikke deltaget på gaden i én eneste protest.

For det andet tyder mere specifikke målinger på, at det er Bidens retorik snarere end Trumps, der resonerer med vælgerne. I én måling er det dominerende synspunkt blandt vælgerne, at Biden forsøger at gøre situationen mere fredelig, mens Trump opfordrer til vold. I en anden mener godt tre femtedele, at et Trump-genvalg vil forværre situationen med volden; kun én femtedel mener det samme hvis Biden kommer til roret, og knap halvdelen mener, at volden vil mindskes under Biden. I en tredje føler 50 pct. af vælgerne sig mindre trygge med Trump som præsident mod 35 pct., der mener det modsatte, og i en fjerde mener 58 pct., at Biden vil håndtere racerelationer bedre mod 36 pct., der mener det modsatte. Man ser det samme billede på tværs af meningsmålingerne, også når man zoomer ind på svingstater som Wisconsin. Rent politisk er vælgerne heller ikke lige så enige i Trumps midler: ifølge førstnævnte måling mener størstedelen af vælgerne, at protesterne skal løses med politireformer snarere end ved at straffe demonstranterne – stik imod Trump og på linje med Biden.

Det står relativt klart, at Trumps ’lov og orden’-strategi er målrettet hvide vælgere i forstæderne – men ifølge New York Times’ valgekspert, Nate Cohn, er det i øjeblikket den gruppe, hvor Trump har mistet mest støtte siden 2016. Hvis vi skulle forvente at se effekten af Trumps strategi ét sted, så ville det være der.

For at vende tilbage til Conways udtalelse, så kan det godt være, at ’lov og orden’ i stigende grad resonerer med vælgerne. Men ifølge meningsmålingerne, så får det dem ikke umiddelbart til at søge mod Trump.

 

Det er ikke utænkeligt, at fokusset på uroen i gaderne kan hjælpe Trump på sigt. Det er nemlig stadig et emne, der splitter Demokraterne
_______

 

’Lov og orden’-retorikken gavner ikke Trump
Selvom Republikanerne traditionelt set har en fordel på ’lov og orden’-agendaen, så ser det ikke ud til, at Trump lukrerer på den i øjeblikket. Det kan der være mange grunde til. Et godt bud er, at Trump godt nok taler om det rigtige emne men på den forkerte måde. Som en Republikansk strateg udtrykker det, så vil vælgerne have sikkerhed, ikke lov og orden. Trumps snak om at slå hårdt ned på demonstranterne er simpelthen ”for koffeinholdig”.

Selvom Trumps hårde retorik i øjeblikket ser ud til at gøre mere skade end gavn, er det ikke utænkeligt, at fokusset på uroen i gaderne kan hjælpe ham på sigt. Dels fordi protesterne ser ud til at fortsætte og vælgerne stadig kan nå at skifte mening. Men også fordi protesterne er et emne, der splitter Demokraterne. Det kaster Joe Biden ud i en retorisk balancegang, hvor både for stor støtte til og for stor fordømmelse af protesterne kan fremmedgøre dele af hans ideologisk brede koalition, der spænder fra de mest progressive Demokrater som Alexandria Ocasio-Cortez til relativt konservative eks-Republikanere som John Kasich. Biden er endnu ikke faldet i, men det kan han stadig nå – især med tre store TV-debatter i vente. Det er dog alt sammen spekulation – og bundlinjen er stadig, at vælgerne her og nu er mere på Biden’s side end på Trumps når det kommer til ’lov og orden’.

Er Trump for langt bagud til at vinde? Slet ikke. Men han har alligevel en del at indhente, og som det ser ud nu, er hans ’lov og orden’-retorik ikke den vinderstrategi, som mange gør den til. ■

 

Er Trump for langt bagud til at vinde? Slet ikke. Men han har alligevel en del at indhente, og som det ser ud nu, er hans ’lov og orden’-retorik ikke den vinderstrategi, som mange gør den til
_______

Apropos denne artikel:

Hvem ejer fremtiden? Svend Brinkmann, Ghita Nørby og Clement Kjersgaard i Randers Arena

Mikkel Vedby Rasmussen med fem spørgsmål om Ukraine, der venter Europa: Skal europæiske soldater patruljere grænsen mellem Ukraine og Rusland?

Aaja Chemnitz: Det er udtryk for populisme, at Siumut vil udskrive folkeafstemning om grønlandsk selvstændighed

Aynne Kokas: Vi kommer ikke til at kunne modvirke den skade, sociale medier har forrettet på demokratierne, men vi kan forsøge at afbøde den. Det er det bedste, vi kan gøre

Alexander Holm: Ulvedebatten i Danmark er præget af misinformation – herunder fra vores politikere

Ole Aabenhus i RÆSON SØNDAG: Donald Trump sætter fingeren på Europas ondartede paradoks