19.10.2020

De seneste uger har debatten om højreekstremisme i politiet fyldt meget i Tyskland. En ny rapport fremlagt i sidste uge kortlagde mere end 1.400 mistænkelige tilfælde af højreekstremisme. Indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) afviser, at der er tale om et strukturelt problem, men presset på ham stiger, for flere partier kræver nu en uvildig videnskabelig undersøgelse igangsat. Og nogle, også CDU-ledede, delstater er allerede gået i gang.

Af Emil Hee Stenstrup

Er højreekstremistiske politibetjente enkeltstående tilfælde eller udtryk for et strukturelt problem? Dette spørgsmål har Bundesamt für Verfassungsschutz, hvis hovedopgave er at overvåge såkaldte anti-konstitutionelle aktiviteter i landet, undersøgt siden slutningen af 2019. Og i sidste uge kom den så med sin konklusion: Der er mistanke om 377 højreekstreme tilfælde i det tyske politi og 1.064 i den militære efterretningstjeneste mellem juli 2017 og marts 2020.

Selvom disse tal ifølge rapporten måske ikke i sig selv er enormt høje (der er ca. 300.000 ansatte i denne sektor), kalder rapporten det for en ”betydelig fare for staten”, når ansatte, der ”beskæftiger sig professionelt med våben, bliver ekstremister” – og betoner, at ”hvert enkelt tilfælde er egnet til at ryste tilliden til staten og de statslige organer”. Flere eksperter har påpeget, at mørketallet i rapporten formentlig er ganske betydeligt, fordi rapporten bygger på indrapporteringer fra kolleger, der kan føle et socialt pres for ikke at rapportere – hvilket giver et lavere tal i rapporten, end virkeligheden egentlig berettiger.

Af nylige konkrete eksempler kan nævnes, at berlinske politifolk i starten af oktober blev afsløret i at tale nedsættende om muslimer og flygtninge i chatgrupper, og i delstaten Nordrhein-Westfalen blev 29 politifolk i september suspenderet efter at have delt racistiske optagelser og billeder af Adolf Hitler – ligeledes i en chatgruppe.

 

Af nylige konkrete eksempler kan nævnes, at berlinske politifolk i starten af oktober blev afsløret i at tale nedsættende om muslimer og flygtninge i chatgrupper, og i delstaten Nordrhein-Westfalen blev 29 politifolk i september suspenderet efter at have delt racistiske optagelser og billeder af Adolf Hitler
_______

 

De nye tilfælde skal ses i lyset af flere højreekstremistiske anslag i Tyskland de senere år. Fx blev CDU-politikeren Walter Lübcke i juni 2019 skudt og dræbt af en nynazist, og i oktober samme år dræbte en nynazist to i byen Halle, da han forsøgte at trænge ind i en synagoge for at dræbe. I februar 2020 blev ti dræbt og fem såret i byen Hanau i et angreb på vandpibecafeer, der ligeledes er blevet efterforsket som et højreekstremistisk anslag.

Desuden har der været fokus på de såkaldte netværk af ”preppers”, der – ofte bevæbnede – forbereder sig på jordens undergang ved at hamstre primært mad og våben. Et af disse nynazistiske prepper-netværk kalder sig ”Nordkreuz” og blev i sommeren 2019 taget i at hamstre ligposer og anvende databaser fra politiet til at opstøve deres politiske modstandere.

Det er altså på et bagtæppe af en stærkt stigende bekymring over udviklingen i højreekstremismen i landet, at de nye chatgrupper er blevet afsløret – og at forbundsindenrigsminister Horst Seehofer (CSU) i sidste uge præsenterede den nye rapports konklusioner.

”Intet strukturelt problem”
Seehofer har kaldt hændelsen i Nordrhein-Westfalen for en mavepuster. Og i sidste uge kom han ved præsentationen af rapporten med sin fortolkning af resultaterne – en fortolkning, der siden har vakt debat. Han lod forstå, at der ikke eksisterede et strukturelt problem med højreekstremisme i tysk politi eller militær. Ifølge Seehofer er de mere end 1.400 tilfælde nemlig et lavt tal, og han påpeger, at ”mere end 99 pct. af medarbejderne står fast på forfatningen”.

 

De nye tilfælde skal ses i lyset af flere højreekstremistiske anslag i Tyskland de senere år. Fx blev CDU-politikeren Walter Lübcke i juni 2019 skudt og dræbt af en nynazist, og i oktober samme år dræbte en nynazist to i byen Halle, da han forsøgte at trænge ind i en synagoge for at dræbe
_______

 

Det er dog langtfra alle, der er enig i Seehofers udlægning af resultaterne. For det første er der kritik af selve rapporten. Professor ved Freie Universität Hajo Funke, der har forsket i højreekstremisme i flere årtier, har kaldt den ”foreløbig” og sagt, at den hverken indeholder en ”analyse eller evaluering” af problemets omfang. Og på spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om enkelttilfælde eller et strukturelt problem, giver han det diplomatiske, men alligevel sigende svar: ”Der er for mange enkelttilfælde”.

Ifølge professor Funke er det en særlig korpsånd i delingerne, der kan virke befordrende for udviklingen af højreekstreme tilbøjeligheder. Oliver von Dombrowski, der er kriminalkommissær i Berlin, har udtalt, at denne korpsånd ofte er en refleks hos betjentene, der på positivsiden gør, at man holder sammen som enhed. Men samtidig kan den gøre, at man anser sin deling for ufejlbarlig, og at man derfor kan blive blind over for kollegernes fejl og – i værste fald – højreradikale udvikling

Pres på Seehofer
For det andet er Seehofer nu kommet i vælten, fordi han afviser at iværksætte en undersøgelse af racisme i det tyske politi specifikt. Der har ellers længe været snak om behovet for en sådan videnskabelig undersøgelse, og fx krævede SPD-formand Saskia Esken en sådan ovenpå politidrabet på George Floyd i sommer. Men det har Seehofer afvist og gør det altså stadig: ”En undersøgelse, der kun beskæftiger sig med politiet og anklagerne om strukturel racisme i politiet, kommer ikke til at ske”, har han udtalt.

Han vil ikke sætte hele politiet under mistanke, og han bliver bakket op af næstformanden for CDU-CSU-fraktionen i Forbundsdagen, Thorsten Frei, der anvender en lidt mere metodisk orienteret argumentation: ”Det er naivt at tro, at omkring 300.000 politibetjente vil angive, om de har ekstremistiske holdninger i en undersøgelse eller andre sociologiske studier”.

Selvom Seehofer altså afviser en undersøgelse af racisme i politiet specifikt, har han til gengæld i igangsat en bredere undersøgelse af racisme i samfundet som helhed – og den arbejdes der på nu. Men det politiske pres for en videnskabelig undersøgelse af politiet alene øges nu, da både SPD, FDP, Die Linke og Die Grünen kritiserer, at Seehofer ikke vil betro forskere opgaven med at afdække racismen i det tyske politi – især fordi han selv har kaldt højreekstremisme for den største trussel mod Tyskland.

Indenrigsministre tager selv affære
Som et nyt skridt har forskellige indenrigsministre i de tyske delstater nu bekendtgjort, at de ikke vil vente på Seehofer længere, og at de derfor nu sætter deres egne undersøgelser i gang. I stater ledet af SPD er indenrigsministrene således nu gået sammen om at lave disse undersøgelser. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at indenrigsministeren i Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, Herbert Reul fra CDU, også selv vil undersøge, om der i politibetjentenes hverdag er bestemte arbejdsprocesser eller arbejdsbetingelser, som begunstiger en radikal udvikling hos de ansatte. Reuls undersøgelse skal desuden afdække, om flere og andre ansatte har været bevidste om chatgruppen, som de suspenderede politibetjente fra Nordrhein-Westfalen skrev sammen i, uden at råbe vagt i gevær.

 

Som et nyt skridt har forskellige indenrigsministre i de tyske delstater nu bekendtgjort, at de ikke vil vente på Seehofer længere, og at de derfor nu sætter deres egne undersøgelser i gang
_______

 

Samme Reul udtalte for et par uger siden, at han nu havde ændret opfattelse af problemets karakter, og at der ifølge ham ikke længere kan være tale om enkelttilfælde. I samme spor har Sebastian Fiedler, landsformand i forbundet for ansatte i kriminalpolitiet, for nylig udtalt, at ”ingen fornuftige mennesker længere tager ordet ‘enkelttilfælde’ i deres mund” – det er både uden hold i virkeligheden og politisk tonedøvt, synes analysen at være.

Herfra bliver det interessant at se, hvor længe Seehofer kan holde de andre partiers krav om en uvildig, videnskabelig undersøgelse for døren. Som professor Andreas Zick, leder af Institut für interdisziplinäre Konflikt- und Gewaltforschung (IKG) ved Bielefeld Universität, polemisk spurgte i et interview med ZDF: ”Hvorfor skulle der ikke være brug for sådan en undersøgelse? Seehofer har ret i, at problemet findes på mange fagområder, men politiet står for retfærdighed, fairness og ligebehandling”. De har dermed en særlig forpligtelse til at undersøge disse sager til bunds, er rationalet.

Professor Funke er enig: ”Han (Horst Seehofer, red.) har sagt, at det er forbudt at lave racial profiling i politiet, men det sker jo, og derfor må man undersøge det”, sagde han i sidste uge til den tyske tv-station Phoenix.

Så sent som i mandags (12. oktober, red.) tilsluttede Sachsen-Anhalts indenrigsminister, Holger Stahlknecht (CDU), sig ønsket om en undersøgelse, efter det kom frem, at politibetjente i hans delstat havde kaldt spisestedet i ejendommen, hvor de arbejdede, for ”Jøden”. Stahlknecht og Sachsen-Anhalt sender dermed et klart signal til Seehofer, og den næste tid vil vise, om Seehofers bredt anlagte racisme-undersøgelse – uden særligt fokus på politiet – vil gøre alle tilfredse. Noget tyder på, at det ikke bliver tilfældet. ■

 

Stahlknecht og Sachsen-Anhalt sender dermed et klart signal til Seehofer, og den næste tid vil vise, om Seehofers bredt anlagte racisme-undersøgelse – uden særligt fokus på politiet – vil gøre alle tilfredse. Noget tyder på, at det ikke bliver tilfældet
_______

Apropos denne artikel:

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde

Mød Historien: Stormagternes tid? Lørdag 7. september 10.00-17.30 med bl.a. Bo Lidegaard, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen

Rasmus Sinding Søndergaard i RÆSON SØNDAG: Ny støttepakke eller ej, USA's Ukraine-politik bliver mere forbeholden fremover