Jonas Holm: Giv alle ret til tidlig pension, men sørg for, at det kan betale sig at blive på arbejdsmarkedet

Jonas Holm: Giv alle ret til tidlig pension, men sørg for, at det kan betale sig at blive på arbejdsmarkedet

10.08.2020


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Topøkonomer undsiger regeringens nye argument for tidlig pension: at give plads til de unge på arbejdsmarkedet efter coronakrisen. Det er i direkte strid med grundlæggende økonomisk viden, da antallet af jobs ikke er en fast størrelse, og Socialdemokratiet brugte samme fejlagtige logik for efterlønnen i sin tid. Hvis staten ønsker at give en ret til tidlig pension til folk, som ikke er hverken syge eller nedslidte, bør en sådan ret omfatte alle, men folk skal samtidig have et stærkt økonomisk incitament til at blive på arbejdsmarkedet alligevel.

Af Jonas Holm, Formand for partiet De Grønne

De fleste er enige om, at folk, der er nedslidte efter mange års hårdt arbejde, skal have mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor er det godt, at den tidligere regering sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fik vedtaget den nye seniorpension, som trådte i kraft ved årsskiftet, hvor folk med en arbejdsevne på under 15 timer om ugen får ret til seniorpension seks år tidligere. Seniorpensionen svarer til satsen for førtidspension og udgør 19.092 kr. for enlige i 2020. De seneste tal viser, at hele 96 pct af de, der ansøger om seniorpension, ender med at få et ja.

Alle burde dermed være glade og tilfredse, men ikke Socialdemokratiet, som vil indføre en ret til tidlig pension til udvalgte grupper – alene fordi de har været længe på arbejdsmarkedet, og uanset om de er nedslidte eller ej. Det sympatiske – men også lidt naive – argument er, at folk ikke skal knokle til de bliver nedbrudte, før de får mulighed for at trække sig tilbage. Hvis det virkelig var muligt at målrette retten til tidlig pension, således at den kun omfattede folk, der ellers ville være blevet nedbrudte få år efter, ville det da også være smart.

Problemet er blot, at det ikke fungerer sådan i den virkelige verden. Giver man folk ret til at gå tidligt på pension – uanset om de er det mindste nedslidte eller ej – vil der være mange, som ikke er nedslidte, som vil vælge at trække sig tilbage, når de får mulighed for det på så attraktive vilkår. Det så man tydeligt med efterlønnen, hvor folk fik mulighed for at trække sig tilbage med en efterløn svarende til dagpengesatsen på 19.083 kr. Derfor vil en sådan ordning blive meget dyr og samtidig medføre, at sunde og raske mennesker, som sagtens kunne have arbejdet og bidraget til samfundet frem til pensionsalderen, stopper med at arbejde. Statens udgift til selve pensionen er derfor kun en del omkostningen. Dertil kommer værdien af den tabte arbejdsindsats og skattebetaling, som samfundet går glip af fra de raske personer, som vælger at gå tidligere på pension.

 

”Nu er det Arnes tur” lyder det fra Socialdemokratiet. Men selv ikke Arne mener, at vi skal betale folk, der ikke er nedslidte, for at gå på pension
_______

 

Da folkepensionen blev indført i 1957, levede folk gennemsnitligt 10 år efter pensionsalderen. Nu lever folk gennemsnitligt 15 år efter pensionsalderen. Dvs. at de erhvervsaktive løbende skal skabe 50 pct. ekstra værdier for at kunne forsørge sunde og raske folk, der ikke arbejder. Det er ikke bæredygtigt i længden, og det er derfor nødvendigt, at pensionsalderen stiger med levealderen som aftalt.

”Nu er det Arnes tur” lyder det fra Socialdemokratiet. Men selv ikke Arne mener, at vi skal betale folk, der ikke er nedslidte, for at gå på pension.
Det nyeste argument fra Socialdemokratiet, som bakkes op af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er, at en tidlig tilbagetrækning vil kunne skabe plads for unge, som kan have svært ved at finde job pga. coronakrisen. Det argument undsiges dog af flere topøkonomer, som gør opmærksom på, at det er i direkte strid med grundlæggende økonomisk viden.

For det første er der ikke bare ét bestemt antal job på arbejdsmarkedet, som vi skal deles om. For det andet er det langt fra sikkert, at de nyuddannede unge overhovedet kan overtage de job, som de ældre må efterlade for at gå på pension.
Og for det tredje er det en sammenblanding af kort- og langsigtede hensyn: Selv hvis argumentet var validt i dag pga. helt særlige forhold som følge af coronakrisen, ville det ikke være validt på længere sig, hvor folk forsat vil kunne trække sig tilbage tidligt med en ny ordning. Den ordning, der indføres, bliver strukturel og skal derfor være tænkt igennem på lang sigt.

Socialdemokratiet laver præcis samme fejlslutning, som Anker Jørgensen gjorde i sin tid, da han indførte efterlønnen blandt andet med det formål at gøre plads til, at de unge kunne komme til. En ordning, der endte med at blive en klods om benet for økonomien, da det er vanskeligt at fjerne retten til tidlig tilbagetrækning på attraktive vilkår, når først den er indført. Socialdemokratiet og de øvrige partier bør skrotte forslaget om tidlig pension til udvalgte grupper og i stedet tænke muligheden for tidlig pension ind i en større strukturel sammenhæng med en mere fleksibel pensionsalder.

 

Tværtimod skal staten belønne folk for at blive længere på arbejdsmarkedet, således at folk i gennemsnit vælger at arbejde i flere år i takt med at levealderen stiger, og vi dermed forsat kan finansiere det velfærdssamfund, vi ønsker
_______

 

Hvis staten ønsker at tildele en ret til tidlig pension til folk, som ikke er nedslidte, og derfor ikke har ret til seniorpension, bør en sådan ret omfatte alle. Det er også langt mere fair. Det kunne eksempelvis være en ret til at gå på pension tre til fem år før den normerede pensionsalder. Men det skal ikke være noget, staten tilskynder folk til økonomisk. Tværtimod skal staten belønne folk for at blive længere på arbejdsmarkedet, således at folk i gennemsnit vælger at arbejde i flere år i takt med at levealderen stiger, og vi dermed forsat kan finansiere det velfærdssamfund, vi ønsker.

En model kan være at give folk ret til at trække sig tilbage tre til fem år før tid på en reduceret sats svarende til folkepensionens grundbeløb på 6.315 kr./måned uden tillæg og samtidig belønne folk, der vælger at blive på arbejdsmarkedet efter den normerede pensionsalder med en reduceret skat på arbejdsindkomst. Det kunne fx gøres ved at fritage folk for at skulle betale arbejdsmarkedsbidrag, når de har passeret den normerede pensionsalder. Man kunne sågar gøre det muligt at flekse ind og ud af arbejdsmarkedet på sådanne vilkår.

Fordelen ved en sådan model er, at den ikke kræver kontrol. Folk får mulighed for at trække sig tilbage, hvis de virkeligt ønsker det og/eller har brug for det, men bevarer et stærkt økonomisk incitament til at blive. Endvidere vil den tidlige tilbagetrækning for nogen blive helt eller delvist finansieret af, at nogen andre vælger at blive længere. Der skal dog nok være en flere på venstrefløjen, som vil modsætte sig en sådan ordning, som indebærer, at nogen, inkl. folk med høj indkomst, som vælger at arbejde ud over pensionsalderen, kommer til at betale mindre i skat.

Med den foreslåede model får folk langt mere frihed til at planlægge og leve deres liv, som de ønsker det, samtidig med, at vi sikrer, at folk i gennemsnit bliver længere på arbejdsmarkedet. Og gør de ikke det, så er det også i orden, så længe de langt hen ad vejen selv finansierer det med et begrænset tilskud fra staten og tilpasser deres levestandard derefter. ■

 

Med den foreslåede model får folk langt mere frihed til at planlægge og leve deres liv, som de ønsker det, samtidig med, at vi sikrer, at folk i gennemsnit bliver længere på arbejdsmarkedet
_______

 

Jonas Holm (f. 1973) er cand.polit. og formand for De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti. ILLUSTRATION: Pressefoto.



 

Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her