Jonas Holm om mink-sagen: Det er skræmmende at se, hvor effektiv frygten er som magtmiddel – og at danskerne tilsyneladende ikke lægger mere vægt på respekten for loven

Jonas Holm om mink-sagen: Det er skræmmende at se, hvor effektiv frygten er som magtmiddel – og at danskerne tilsyneladende ikke lægger mere vægt på respekten for loven

05.12.2020


Regeringen er på trods af mink-skandalen ifølge en Megafon-måling steget i popularitet. Det er skræmmende. Man ser nogle af de samme mekanismer efter terrorangreb, hvor frygten også gør politikere og befolkningen langt mere villige til at gå på kompromis med retsstatens principper for at beskytte os mod en fare, som er langt mindre, end den opleves. Men vi må ikke lade frygten underminere retsstaten.

Af Jonas Holm, Formand for De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti

MINKSKANDALEN har åbnet vores øjne for, hvor skrøbeligt et fundament, vores retsstat hviler på. Før corona og Mette Frederiksens pressemøde d. 4. november, ville man have forsvoret, at så massivt et indgreb i den private ejendomsret – som aflivningen af samtlige mink i landet – aldrig ville kunne finde sted uden lovhjemmel, uden at det blev straffet af vælgerne.

Men en meningsmåling fra Megafon viser, at opbakningen til Socialdemokratiet er steget 2.6 procentpoint i løbet af november. Det kan jeg kun finde to forklaringer på: Enten er vælgerne så bange for corona, at de mener, at målet helliger midlet, eller også er oppositionens retorik blevet for skinger i sin kritik af lovbruddet, ikke mindst i lyset af Inger Støjbergs egen ulovlige instruks, som de borgerlige partier ikke ville undersøge. Jeg tror, begge forklaringer har noget på sig.

På trods af, at under 1000 danskere er døde med corona, og der ikke er registreret nogen overdødelighed i Danmark under coronakrisen, virker det jf. meningsmålingerne, som om mange danskere – også dem uden for risikogruppen – er uforholdsmæssigt bange for corona. ’Gør som statsministeren siger, ellers dør vi alle sammen’, synes flere at tænke.

Men når statsministeren holder et pressemøde sammen med Kåre Mølbak, hvor der snakkes om, at Danmark kan blive det nye Wuhan, er det måske ikke så mærkeligt, at frygten tager over, og den kritiske sans forsvinder. Det er skræmmende at se, hvor effektiv frygten er som magtmiddel. Endnu mere skræmmende er det at se, at danskerne tilsyneladende ikke lægger mere vægt på respekten for loven, når de er bange – og netop det kan misbruges.

 

Det mest rationelle [havde] været at slå de smittede mink ned, men lade de raske mink pelse som sædvanligt og så forbyde minkproduktion fremadrettet (midlertidigt eller permanent) sammen med et flertal i Folketinget helt efter bogen
_______

 

DET SYNES OGSÅ at være det, som skete i regeringstoppen, som fra den ene dag til den anden gik i panik og besluttede, at alle mink skulle slås ned uden at have den nødvendige planlægning eller lovgivning på plads. Da man så kort tid efter pressemødet fik at vide, der ikke var hjemmel til at slå de raske mink ihjel, holdt man fast i beslutningen uden at gribe ind.

Man ser nogle af de samme mekanismer efter terrorangreb, hvor frygten også gør politikere og befolkningen langt mere villige til at på kompromis med retsstatens principper for at beskytte os mod en fare, som er langt mindre, end den opleves. Højrefløjen spiller sammen med Socialdemokratiet også på en irrationel frygt for de fremmede, særligt muslimer, hvis kriminalitet eksempelvis tales op, med formål om at styrke deres magtposition og indføre vidtgående indgreb i den personlige frihed som fx øget overvågning, ghettolovgivning, tvangsvuggestuer mv.

Jeg har sammen med De Grønne hele tiden ment, at minkproduktion i Danmark burde forbydes, da det ikke er etisk forsvarligt at opdrætte vilde dyr i bur. Og risikovurderingen fra Statens Serum Institut var også klar: Det var ikke forsvarligt at opretholde en minkproduktion i Danmark.

Det var imidlertid IKKE en risikovurdering, der berettigede panik. Risikoen for mutationer og smitte mellem mennesker og mink har været kendt siden juni, hvor man opdagede det i Holland, og sundhedsministeren blev advaret om det allerede i september. Alligevel valgte den tidligere fødevareminister at gamble med folkesundheden og undlade at slå de smittede mink ned tilbage i juli. Det må formodes at have været medvirkende til den eksplosive smittespredning med muteret coronavirus.

Når vi nu var kommet helt frem til november, hvor minkene alligevel skulle pelses, havde det mest rationelle været at slå de smittede mink ned, men lade de raske mink pelse som sædvanligt og så forbyde minkproduktion fremadrettet (midlertidigt eller permanent) sammen med et flertal i Folketinget helt efter bogen.

 

Sandheden er bare, at både folkesundheden og dyrevelfærden kunne være varetaget mindst ligeså godt, og måske bedre, hvis de demokratiske og juriske spilleregler var blevet overholdt
_______

 

MEN MANGE VÆLGERE VIRKER ligeglade og henviser til folkesundheden eller til, at minkproduktionen burde være nedlagt under alle omstændigheder. Sandheden er bare, at både folkesundheden og dyrevelfærden kunne være varetaget mindst ligeså godt, og måske bedre, hvis de demokratiske og juriske spilleregler var blevet overholdt. Mange af problemerne med mink på vejene, mink der led under aflivningen, tabte indtægter, dyrelæger der blev kulilteforgiftet, ulovlig nedgravning osv. kunne være undgået.

Jeg tvivler ikke på, at regeringen og statsministeren handlede i den bedste mening, men det undskylder ikke forløbet. Hvad gør vi den dag, en regering eller statsminister med onde hensigter – efter forinden at have skabt en overdrevet frygt for folkesundheden, terror, muslimer, et erhverv eller en anden minoritet – vælger at se stort på retsstatens principper og borgernes grundlovssikrede rettigheder? Sporene fra USA under Trump, hvor det bl.a. er gået ud over immigranter og muslimer, og fra Tyrkiet under Erdogan, hvor det bl.a. er gået ud over kurderne og oppositionen, skræmmer.

Uanset hvad vi mener om minkproduktion og corona, er vi derfor nødt til at komme til bunds i forløbet – ikke mindst den mundtlige kommunikation – og holde de ansvarlige politikere og embedsmænd ansvarlige. Vi må aldrig igen opleve en tilsvarende skandale.

De øvrige partier, ikke mindst de Radikale, bør stoppe den magtkoncentration, som har været under opbygning i Statsministeriet, siden Mette Frederiksen blev statsminister ved fx ikke at godkende nye bevillinger til flere ansættelser. Det har givet været en medvirkende faktor til, at ingen turde sig fra, da oplevelsen formodentligt var, at beslutningen var taget og ikke stod til diskussion.

Endelig vil jeg opfordre de borgerlige partier til at skrue ned for retorikken, samtidig med at de naturligvis agerer kritisk opposition og står fast på kravet om en tilbundsgående kommissionsundersøgelse af forløbet. Når næstformanden for Venstre, som ovenikøbet selv er genstand for en kommisionsundersøgelse pga. lovbrud, snakker om at ”dræne sumpen”, gør det umådelig skade og gør det det for let for regeringen at skyde tilbage og – med en vis ret – anklage oppositionen for hykleri. ■

 

Det [magtkoncentrationen i statsministeriet] har givet været en medvirkende faktor til, at ingen turde sig fra, da oplevelsen formodentligt var, at beslutningen var taget og ikke stod til diskussion
_______

 



Jonas Holm (f. 1973) er cand.polit. og formand for De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti. ILLUSTRATION: Pressefoto.