Kathrine Stampe Andersen: Coronakrisen kan blive en global game changer

Kathrine Stampe Andersen: Coronakrisen kan blive en global game changer

24.03.2020

.

Vi har endnu til gode at se de geopolitiske konsekvenser af coronakrisen udspille sig. For hvordan, hvor hurtigt og hvor meget forandrer Vestens relation til Kina sig nu? Hvilke produktioner trækker Vesten hjem? Får coronavirussen et efterspil i Kina?

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Kommentar af Kathrine Stampe Andersen, bestyrelsesmedlem & investor

Hvad er jeg mere sikker på nu, end da Coronakrisen startede?
Det er endnu for tidligt at gøre regnebrættet op. Kun eftertiden vil vide, hvordan, hvornår og hvor hurtigt denne situation ender og med hvilke omkostninger – både de sundhedsmæssige såvel som de geopolitiske, økonomiske, menneskelige og sociologiske.

Men allerede her halvanden uge inde i krisen, må det stå klart for enhver, at Europa er blevet taget på sengen. Igen. For hvad er egentlig Europas svar på globale katastrofer?

I 2015 så vi måbende på folkevandringer op ad motorvejene. Hvert land i det europæiske fællesskab eksekverede hver sin nationale strategi. Nu gentager historien sig med en global krise, vi alle hver især først forholder os til, når den står foran os – og som modsvares af forskellige beslutninger i forskellige tempi i forskellige lande. Så når det virkelig gælder, eksekverer vi hver vores lokale plan. Hvor efterlader det det europæiske projekt?

Globale katastrofer kræver samlede svar, baseret på prognoser, hvor vi forudser morgendagen i stedet for at hænge fast i gårsdagen og har en stærk, koordineret indsats. Når røgen har lagt sig, må vi derfor spørge os selv, hvordan det kunne gå så galt. At sætte hele Europa i karantæne uden en klar exitstrategi er ikke en farbar vej i længden.

Desuden må vi have en samtale om, hvad statens rolle er og skal være. Det står klart nu, at vi har behov for en smal, men meget stærk stat, der sikrer åbne samfund i en global, fri verden. Stater skal ikke lukke lande ned, som vi ser nu, men sikre, at vi har infrastrukturen til at leve frit. Det kræver dog en opdatering af hvilke industrier, der udpeges som ’kritisk infrastruktur’ og en gennemgang af myndigheder, der har størst beredskabsmæssig betydning. Det gælder ikke bare de traditionelle myndigheder inden for politi og militær, men også inden for miljø, sundhed, fødevarer, energi, vand, digital infrastruktur mv. Det europæiske efterspil bliver vidtrækkende.

 

Det står klart nu, at vi har behov for en smal, men meget stærk stat, der sikrer åbne samfund i en global, fri verden. Stater skal ikke lukke lande ned, som vi ser nu, men sikre, at vi har infrastrukturen til at leve frit
_______

 

Hvad er jeg mindre sikker på nu?
Stort set alting. Bordet er ryddet nu, og alting starter forfra. Det gælder indenrigspolitisk, i europæisk politik og geopolitisk.

Hvis vi zoomer ind på det geopolitiske, venter der mange spørgsmål forude. For hvordan, hvor hurtigt og hvor meget forandrer Vestens relation til Kina sig nu? Hvilke produktioner trækker Vesten hjem? Får coronavirussen et efterspil i Kina – og hvordan kommer det så til at se ud? Blot for at perspektivere står Kina for stadig mere og mere produktion af kritisk medicin, hardware, software og udstyr. Hvis vi skal gentænke, hvad der er ’kritisk infrastruktur’, er mit gæt, at vi kommer til at se en sikkerhedsliggørelse af hele industrier og globale værdikæder bl.a. inden for produktion af medicin. Men også andre industrier. Vi ser allerede nu, hvordan EU-Kommissionen i forrige uge hastede et forslag igennem om et samlet EU-eksportforbud af værnemidler, bl.a. handsker og masker, for at begrænse eksporten ud af EU. Dette bliver formentlig bredt ud til langt flere områder. Men det er for tidligt at sige mere pt.

Uvisheden om styrkeforholdet mellem Kina og USA frem mod 2025 er værd at notere sig nu. Her tænker jeg først og fremmest på, at Kina lader til at være på vej ud af coronakrisens højdepunkt nu, mens USA først nu er på vej ind i virussens epicenter. Det efterlader Kina med et kommercielt forspring og større arbejdsro til at komme i mål med sin plan ”Made in China 2025” – der som bekendt går ud på, at Kina skal være 70 pct. selvforsynende inden for højteknologi i 2025. Seneste tal fra World Intellectual Property Organization viser i forvejen, at næsten halvdelen af alle verdens tech-patentansøgninger nu kommer fra Kina, og Kina er dermed de facto førende inden for kunstig intelligens, alle former for digital kommunikation og 5G. En virus godt på vej til at lamme USA, Trump i Det Hvide Hus og et forestående amerikansk valg fremmer næppe Vestens traditionelle position i verden. Det kan blive en global game changer.

 

En virus godt på vej til at lamme USA, Trump i Det Hvide Hus og et forestående amerikansk valg fremmer næppe Vestens traditionelle position i verden
_______

 

Hvad bliver det største dilemma for politikerne i den kommende uge?
Om kuren er værre end sygdommen.

Der ligger selvsagt en række afvejninger hos regeringen, der drejer sig om omkostninger forbundet med de politiske valg, man træffer i kampen mod COVID-19. Der lukkes de facto grænser, skoler, virksomheder, handel – og de økonomiske konsekvenser bliver ekstreme.

Det efterlader en ny regning, som gør, at der formentlig næppe bliver råd til at passe og pleje andre patientgrupper og sårbare, som vi kender det i dag. Statsministeren har selv indikeret, at vi næppe kommer til at kunne opretholde det velfærdssamfund, som vi kender i dag, når vi ”kommer over på den anden side”. Hvad der menes her, har vi til gode at se. Men det er klart, at omkostningerne ved at sætte hele nationer i karantæne er ekstreme. DI anslår, at den samlede økonomi konsekvens for bare Danmarks vedkommende kan løbe op i 155 mia. kr. Det svarer til ca. 10 pct. af det samlede statsbudget. På sigt må det betyde, at andre patientgrupper ikke får den nødvendige behandling, og at velfærdsstatens nuværende kerneopgaver forringes.

De dilemmaer og regnestykker bag sidder man politisk med og skal holde op mod de tiltag, der kommer for at bekæmpe Corona. En virus, som også kan true hele sundhedssystemet, såfremt vi ikke få livtag med den. ■

 

De dilemmaer og regnestykker bag sidder man politisk med og skal holde op mod de tiltag, der kommer for at bekæmpe Corona. En virus, som også kan true hele sundhedssystemet, såfremt vi ikke få livtag med den
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Kathrine Stampe Stampe Andersen (f. 1979) er cand.merc. fra CBS. Tidligere ekstern lektor på CBS, fhv. vicedirektør i TDC Group samt direktør i Dansk Erhverv. Fungerer i dag som investor i tech startups og professionelt bestyrelsesmedlem og er desuden mentor for deeptech-virksomheder på DTU og Copenhagen Fintech. ILLUSTRATION: Præsident Trump og præsident Xi mødes under G20-topmødet i Osaka, 29. juni 2019 [foto: Official White House Photo by Shealah Craighead/flickr]