Naser Khader: Biden må ikke begå de samme fejl som Obama i Iran

Naser Khader: Biden må ikke begå de samme fejl som Obama i Iran

07.12.2020




Obama-administrationen håbede, at atomaftalen fra 2015 ville moderere Irans dominans i Mellemøsten, men de tog fejl. Omfattende fred og stabilitet i Mellemøsten forudsætter nemlig, at man bremser præstestyret og dets eksport af Khomeinis revolution via oliepengene og de mange shia-militser. Trump gjorde derfor det helt rigtige, da han sendte aftalen til tælling i håbet om at få stablet en ny aftale med Iran på benene. Biden bør følge samme hårde linje.

Kommentar af Naser Khader

DEN TIDLIGERE amerikanske præsident Barack Obama vendte det blinde øje til de iranske militser og præstestyrets ballistiske-missil-program, da han indgik atomaftalen i 2015. Han lod sig ikke presse, men han lod sig alligevel smigre af præstestyret og gav dermed iranerne carte blanche til at agere supermagt i Mellemøsten. Obama gav for nemt efter for iranernes pres, fordi han skulle have en udenrigspolitisk sejr, inden han trådte tilbage, og det indebar, at Obama-administrationen accepterede Iran som regional stormagt. Det har medført et våbenkapløb med de sunnitiske rivaler Saudi Arabien og Tyrkiet, der nu også har ambitioner om et atomprogram.

Den næste præsident, Joe Biden, skal gøre det modsatte af Obama.

I denne uge forsikrede Biden, at forhandlingerne med Iran ville være anderledes denne gang. Biden mener, at det er i USA’s interesse at få Irans nukleare program under kontrol og fuldt inspiceret. Efter hans opfattelse udgør Irans udvikling af atomvåben nemlig en national sikkerhedstrussel mod USA og det globale atomvåbenkontrolsystem samt FN-traktaten om ikke-spredning af atomvåben.

 

Trump gjorde det helt rigtige ved at sende den nuværende aftale til tælling i håbet om at få stablet en hel ny aftale med Iran på benene
_______

 

Jeg er ikke uenig i den betragtning, men han må ikke stole på præstestyret Iran. Biden er måske nok blevet kaldt Sleepy Joe, men hvis han er ligeså vågen, som han har set ud til at være, siden han blev valgt, skal han også forhandle med åbne øjne. For der er i hvert fald brug for en hård hånd – noget som The Economist i øvrigt er enig i.

I 2018 INDFØRTE den nuværende Præsident Donald Trump hårde sanktioner mod Iran. Det betyder i praksis blandt andet, at alle, der handler med Iran, risikerer at blive straffet økonomisk af USA. Det har ramt Iran hårdt.

Trump gjorde det helt rigtige ved at sende den nuværende aftale til tælling i håbet om at få stablet en helt ny aftale med Iran på benene. Der skal en ny aftale til, som sikrer, at Iran ikke længere skal være en atommagt – altså at de fuldstændigt skal elimere atomprogrammet, og at det samme skal gælde missilprogrammet, som ikke er omfattet af den nuværende aftale.

Iran er villige til at gøre hvad som helst for at slippe af med sanktionerne. De er hårdt, hårdt pressede og frygter, det kan skabe oprør i befolkningen. Men hvis Biden vil presse iranerne, skal han ikke ophæve sanktionerne, imens han forhandler med Iran. Det var den fejl, Obama-administrationen begik, da man forhandlede sidst. Man ophævede nogle af sanktionerne, og det gjorde iranerne meget vanskelige at forhandle med.

 

Frygten for Iran som regional stormagt har fået de sunni-muslimske lande og Israel til at indgå i en fælles alliance mod det shiitiske Iran
_______

 

SOM GENGÆLDELSE for mordet på Irans øverste atomforsker i sidste uge, som Teheran har givet Israel skylden for, godkendte det iranske parlament tirsdag lovforslaget om at berige uran med et stort flertal. Det får iranerne tættere på atombomben, og det er farligt for hele Mellemøsten.

Hvis Biden skal opnå succes ift. Iran, skal han for det første inkludere naboerne i regionen i forhandlingerne. Han kunne fx understrege værdien af de historiske Abraham-aftaler, der er blevet indgået mellem Israel og hhv. Bahrain, Sudan og De Forenede Arabiske Emirater, ved at invitere sidstnævnte med til forhandlingerne. Da den iranske atomaftale i sin tid blev forhandlet, blev det nemlig udelukket, selvom de som naboland til Iran oplevede konsekvenserne af aftalen mere end nogen af de lande, der forhandlede den – netop fordi en atomaftale også berører Irans sunni-muslimske nabo-lande.

For det andet skal Saudi-Arabien med til forhandlingerne. Det saudiske kongerige er også naboland til Iran, og det er utænkeligt at Sudan, Bahrain og Emiraterne havde været med i Abraham-aftalerne uden godkendelse fra Saudi-Arabien. Fredsaftalerne med Israel er efter min overbevisning historiske og stærkt undervurderede i Vesten. Frygten for Iran som regional stormagt har fået de sunni-muslimske lande og Israel til indgå i en fælles alliance mod det shiitiske Iran.

Obamas administration håbede, at atomaftalen med Iran ville moderere dominans, men de tog fejl. Omfattende fred og stabilitet i Mellemøsten forudsætter, at man bremser præstestyret og dets eksport af Khomeinis revolution via oliepengene og de mange shia-militser. ■

 

Det får iranerne tættere på atombomben, og det er farligt for hele Mellemøsten
_______

 



Naser Khader (f. 1963) er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hvor han bl.a. er udenrigsordfører. Udover sit politiske virke har Naser Khader været seniorforsker ved den konservative tænketank Hudson Institute (Washington D.C.), hvor han stadig er tilknyttet. ILLUSTRATION: Daværende vicepræsident Joe Biden og daværende præsident Barack Obama, d. 30, 2010 [Foto: Official White House Photo / Pete Souza / Flickr]