Thor Hjarsen om det danske nyhedsbillede: Hvor er Hviderusland i #dkmedier?

Thor Hjarsen om det danske nyhedsbillede: Hvor er Hviderusland i #dkmedier?

16.08.2020


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Det er danske medier, der med bind for øjnene, gør sig selv uinteressante og irrelevante og bruger sendetid og båndbredde på voxpops fra busstoppesteder og metrostationer om gener og fordele ved at bære mundbind af papir og bomuld. Mens hviderussere med live og førlighed som indsats i disse timer kæmper for de værdier vores nyhedsredaktører tager for givet: demokrati, pressefrihed og friheden til at ytre sig.


Kommentar af Thor Hjarsen


JEG VED GODT at pressefolk elsker de nære historier. Men er Hviderusland virkelig for fjernt, for langt væk, for anderledes?

Netop i disse dage – og især i denne weekend – og i særdeleshed lige præcis i dag søndag – sker der meget, meget vigtige ting i Hviderusland. For det hviderussiske folk. For verdens demokrati. For Europa. Ja selv for pressefriheden og journalisternes sikkerhed. Det sidste plejer ellers godt at kunne få hul igennem.

Danske medier – med ganske få undtagelser – glimrer i disse dage med noget nær totalt fravær af opdaterede beretninger og reportager fra dette store europæiske land. Man skal lede længe, og langt nede, i webmediernes nyhedsstrøm for at få nyt fra Minsk. Men ind imellem, og måske især på dr.dk kan man finde opdateringer, blandt endeløse beretning om mundbindspåbud, århusianske partybusser og forlængelse af baråbningstider.

Og heller ikke de æterbårne nyhedsplatforme på radio og TV gør det desværre meget bedre i dækningen af Hviderusland i disse dage. I går – lørdag – aften håbede jeg i mit stille sind, på opdateringer og analyser på selveste DRs Deadline. Men ak – det endte i mundbind, mundbind, mundbind.

Kunne man overveje et tillæg til Cavlingprisen for årets mest verdensfjerne journalistik?

På meget få dage har der udviklet sig fredelige kæmpedemonstrationer og arbejdsnedlæggelser. Samtidig indløb beretninger om enheder i militær og politi, der valgte side og støttede demonstranterne flere steder. Vi så EU-diplomater yde åbenlys støtte til opstanden, og et EU, der ikke ville anerkende valgresultatet. Men der var også skræmmende rapporter om overgreb, tortur og magtmisbrug. Og troppebevægelser. I går, lørdag, var der, mellem alle de positive nyheder, endda også beretninger om indtil videre moralsk støtte til Lukasjenko fra Putin.

Det store skifte skete reelt fra fredag til lørdag – hen over natten. Det gik stærkt og det går stærkt i Hviderusland lige nu. I dag søndag kl. 13 dansk tid, starter nye kæmpe demonstrationer og alle holdre vejret.

Så de næste dage bliver helt afgørende for udviklingen i landet. Kan befolkningen holde dampen oppe og fortsætte med de fredelige demonstrationer og strejker, uden at lade sig provokere af Lukasjenkos stadig loyale styrker, der slår, skubber, skyder og – i civil – kaster med sten? Og kan Putin lade være med at blande sig militært?

Situationen må mildt sagt betegnes som særdeles følsom, og i dag søndag bliver ikke mindre afgørende. Men det ser ud til, at den hviderussiske befolkning går efter en fredelig revolution for at kommer af med Lukasjenko. Endda ind i mellem med uhørt og næsten umenneskelig grad af humor og overskud, som da en ung kvinde på gaden i Minsk takker præsidenten for endelig at samle nationen, og så slutter af med et ”… men farve,l Lukasjenko”. Eller da kvinder med kram og stort mod omfavner og regulært afvæbnede tungt bevæbnede specialtropper. De rørende og stærke filmklip skal findes på Twitter.

Vi kan alle takke udenlandske journalister og iagttagere for at dele disse reportager og historier med os andre. Men det sker altså på Twitter. Har skal man naturligvis være varsom med kilderne, men følger man journalister fra BBC, The Independent, samt hviderussiske journalister m.m. – og også vores egen Matilde Kimer – burde man være godt dækket ind. Det er desværre nødvendigt i disse dage, for vores hjemlige nyhedsredaktører har åbenbart hovederne fyldt med mundbind.

Det er danske medier, der med bind for øjnene, gør sig selv uinteressante og irrelevante og bruger sendetid og båndbredde på voxpops fra busstoppesteder og metrostationer om gener og fordele ved at bære mundbind af papir og bomuld. Mens hviderussere med live og førlighed som indsats i disse timer kæmper for de værdier vores nyhedsredaktører tager for givet: demokrati, pressefrihed og friheden til at ytre sig.

Men søndagen er stadig ung, og den helt store folkelige demonstration finder sted i dag i Hviderusland netop i disse timer – de begyndte kl. 13 dansk tid. Så nyhedsvenner, I kan nå det endnu! ■

 

Det ser ud til, at den hviderussiske befolkning går efter en fredelig revolution for at kommer af med Lukasjenko
_______

 
Thor Hjarsen er ansat i WWF Verdensnaturfondens danske afdeling og arbejder med national og international biodiversitetsbeskyttelse. Debatindlægget er udtryk for skribentens personlige synspunkt. Forfatteren anbefaler disse twitterkonti:

Oliver Carrol, The Independent: https://twitter.com/olliecarroll
Shaun Walker, The Guardian: https://twitter.com/shaunwalker7
Nataliya Vasilyeva, The Telegraph: https://twitter.com/Nat_Vasilyeva
Matilde Kimer, DR: https://twitter.com/matildekimer
TUT.by, hviderussisk webmedie: https://twitter.com/tutby/status/1294682119239880705
Franak Viačorka, analytiker: https://twitter.com/franakviacorka
Alex Kokcharoc, analytiker: https://twitter.com/AlexKokcharov
Tadeusz Giczan, iagttager: https://twitter.com/TadeuszGiczan

ILLUSTRATION: Vælgermøde for præsidentkandidat Svetlana Tikhanovskaya i Baranovichi, inden valget [foto: EPA/TATYANA ZENKOVICH/Scanpix]




 

Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her