Uffe Gardel følger udviklingen #20: Kampen for en behandling er i gang. Men vejen dertil er stenet

Uffe Gardel følger udviklingen #20: Kampen for en behandling er i gang. Men vejen dertil er stenet

06.04.2020


Striden om midlet, Trump kaldte ”en gave fra Gud”, fortsætter. Anvender man det rigtigt? Og hvad virker? Vi har brug for kliniske undersøgelser.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Uffe Gardel

Er malariamedicinen klorokin et vidundermiddel mod corona, eller er bivirkningerne værre end sygdommen? Stoffet blev kendt på grund af Trumps anbefaling – ”en gave fra Gud” – og endnu mere kendt på grund af den tragiske og bizarre historie om et amerikansk par, der hørte om Trumps anbefaling og forvekslede klorokin med et rengøringsmiddel til akvarier; manden døde, konen blev alvorligt syg.

Klorokin og det nærtbeslægtede hydroxyklorokin anvendes også mod sygdomme i immunsystemet, og de testes lige nu flere steder i verden for mulig effekt på coronapatienter. Et par steder er man faktisk gået over til at bruge det i behandling. WHO gav i sidste uge principielt grønt lys til såkaldt ”off-label” brug af eksisterende lægemidler mod coronavirus – altså brug af lægemidler, som egentlig er beregnet til noget andet, forudsat at der ikke er andre behandlingsmuligheder. Blandt andre den franske regering har tilladt brug af klorokin samt HIV-midlet lopinavir – til alvorlige tilfælde.

Men nu får vi så nyheden fra Sverige om, at man har indstillet behandling med klorokin på grund af risiko for alvorlige bivirkninger – og tvivlsom effekt på corona. Nyheden er faktisk fra i torsdags, men ramte først danske medier mandag; et eksempel på, hvor langsomt nyheder kan rejse i vore dage. Samtidig har den svenske lægemiddelstyrelse, Läkemedelsverket, strammet reglerne for recepter på stoffet, så det kun kan udskrives af specialister i de sygdomme, det egentlig er beregnet til; dog ikke fordi det er farligt, men for at undgå, at der bliver mangel på stoffet. Det kan der såmænd hurtigt blive alligevel, for Trump har stadig stor tro på malariamidlet, og USA har netop besluttet at indkøbe 29 millioner doser af det.

 

Læger i Marseille har haft held med at anvende stoffet i kombination med et andet stof, og, måske vigtigst: Det skal gives tidligt i sygdomsforløbet, og ikke sent, som en sidste udvej, hvis det skal have gavnlig effekt
_______

 

Endelig har en gruppe danske læger i en kritisk kommentar slagtet et foreløbigt studie fra kinesiske læger, som havde fundet visse virkninger af klorokin; kinesernes statistik holder simpelthen ikke, skriver danskerne. Så hvad skal man tro?

Muligvis ligger en del af problemet i den måde, stoffet anvendes på. Læger i Marseille har haft held med at anvende stoffet i kombination med et andet stof, og, måske vigtigst: Det skal gives tidligt i sygdomsforløbet, og ikke sent, som en sidste udvej, hvis det skal have gavnlig effekt. Marseille-lægerne bakkes op af en ekspert i infektionsmedicin ved Paris’ universitetshospital, og han har fremlagt sine synspunkter i fransk presse. Tidligere forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind (V) har oversat interviewet, som kan læses her.

I Sao Paolo i Brasilien er et netværk af hospitaler kommet frem til samme konklusion: Giver man stoffet mellem anden og fjerde sygedag, forkorter det sygdomsforløbet væsentligt; giver man det senere, er det virkningsløst. Her beskrives erfaringerne i et interview med en virolog fra Sao Paolos universitet.

”I tiden fra 2. til 4. dag skal man give patienten medicin – og denne medicin er hydroxyklorokin. Hvis ikke man giver medicinen, vil patienten allerede på syvendedagen have fuldstændigt ødelagte lunger. Når først der opstår tør hoste og åndenød, vil det være meget vanskeligt at behandle sygdommen. Prevent [et netværk af private hospitaler i Sao Paolo, red.] fandt, at ved at indlede behandlingen mellem 2. og 4. dag og anvende hydroxyklorokin i kombination med azithromycin, redder man patienten. Han skal ikke engang hospitalsindlægges.”

 

En meget foreløbig lægmandskonklusion må være, at vi har brug for kliniske studier, men i en rasende fart. Heldigvis skulle vi have de første resultater af studierne om en måneds tid
_______

 

En meget foreløbig lægmandskonklusion må være, at vi har brug for kliniske studier, men i en rasende fart. Heldigvis skulle vi have de første resultater af studierne om en måneds tid.

Andre mulige midler undersøges også. I Australien undersøger man, om den gamle calmette-vaccination mod tuberkulose skulle have en effekt. Teorien er, at vaccinen på en eller anden måde styrker immunforsvaret generelt. De fleste lande i Vesteuropa er for længst holdt op med at calmette-vaccinere alle, men man gør det stadig i Portugal og i Østeuropa. Og netop i disse lande har epidemien indtil nu haft et mindre dødeligt forløb end i Italien, som aldrig har haft et generelt calmette-program, eller Spanien, som kun havde programmet i 16 år og afskaffede det for næsten 40 år siden.

Andet fra nyhedsstrømmen: Sverige vil mangedoble testindsatsen, så man kan teste 100.000 om ugen – det er 14.000 pr. døgn. Danmark har det seneste døgn testet godt 3.000 mennesker.

Byen Jena i Thüringen i det østlige Tyskland indfører maskepligt i offentlig transport.

Antallet af nyindlæggelser på franske hospitaler fortsatte søndag med at falde. Antallet af nye smittede i Tyskland falder for fjerde dag i træk. Men også i Tyskland har man nu, som i Sverige, fået smitten ind på plejehjemmene.

Den italienske undervisningsminister overvejer, om skolerne skal holdes lukket helt til sommerferien: ”Vi vil være mere forsigtige end videnskaben,” siger ministeren. ■

 

Antallet af nyindlæggelser på franske hospitaler fortsatte søndag med at falde. Antallet af nye smittede i Tyskland falder for fjerde dag i træk. Men også i Tyskland har man nu, som i Sverige, fået smitten ind på plejehjemmene
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: En behandling af en patient er i gang på skibet USNS Mercy (T-AH 19), 4. april 2020 [foto: U.S. Navy photo by Mass Communication Specialist 2nd Class Ryan M. Breeden/U.S. Pacific Fleet/flickr]