Uffe Gardel følger udviklingen #41: Trump kan godt have ret

Uffe Gardel følger udviklingen #41: Trump kan godt have ret

12.07.2020

.

WHO er dybt bekymret over en accelererende pandemi. USA har bedre styr på situationen, end præsident Trumps kritikere påstår. Samt lidt om T-celler og et bryllup i Bergamo.

Af Uffe Gardel

I et Danmark, hvor alting efterhånden virker normalt igen, kan det føles virkelig sært at høre COVID-19 omtalt som en ”katastrofe” og en ”tragedie”. Det er ikke desto mindre sådan, WHO ser på pandemien: ”Kollektivt, som verden, [skal vi] sige ’aldrig igen’ til en sådan tragedie,” sagde WHO’s generaldirektør, dr. Dr Tedros Adhanom Ghebreyesus, i torsdags på en briefing.

En tragedie? Sådan ser den danske virkelighed ikke ud. Men det gør WHO’s virkelighed; Tedros fortalte om en accelererende epidemi, hvor det samlede antal konstaterede tilfælde er blevet fordoblet i løbet af de seneste seks uger. ”I det meste af verden er virussen ikke under kontrol. Det bliver værre og værre,” sagde han.

Han gentog WHO’s budskab om ”find, isolér, behandl, karantænesæt”, og uden at nævne navne mindede han om, at nogle af verdens rigeste lande er blevet hårdt ramt, mens nogle af de lande, der har klart pandemien bedst, ikke er særligt velstående. Det var måske en hilsen til USA, verdens økonomiske supermagt, som er blevet pandemiens nye centrum. Antallet af tilfælde vokser i USA, og fronterne i den politiske debat er groft sagt trukket således op, at modstandere af præsident Trump siger, at stigningen skyldes, at Trump har presset en række stater til at genåbne for tidligt, mens Trump og hans støtter siger, at stigningen skyldes, at man tester flere og flere, og at selve epidemien faktisk er under kontrol.

Lad os se på tallene. I løbet af de 14 dage fra 26. juni til 10. juli voksede antallet af konstaterede tilfælde i USA fra 2,4 til 3,1 million. Det lyder dramatisk, men det svarer kun til en daglig vækstrate på 1,85 procent. Den vækstrate svarer igen til en fordoblingstid på 38 dage. Det er ikke så galt. Da epidemien var på sit højeste i Italien, var fordoblingstiden under en uge.

Epidemien er tydeligvis ikke på samme niveau overalt i USA; New York er ved at være igennem, men det er Florida på ingen måde. Det ændrer ikke på, at vækstraten i antallet af tilfælde i landet som helhed er temmelig lav.

Antal konstaterede tilfælde er og bliver en skidt målestok, fordi den er så stærkt påvirket af ændringer i testpolitik. Og USA har virkelig skruet op for antallet af tests. Her er en graf over antal daglige test pr. tusind indbyggere i USA og Danmark. Som man ser, tester USA lige så intensivt som Danmark:



Noget kunne tyde på, at USA godt kunne teste endnu mere intensivt, fordi der er bid relativt mange gange. Det seneste stykke tid har mere end otte pct. af testene været positive, og andelen af positive test er endda svagt stigende. Til sammenligning tester Danmark 10.000 mennesker dagligt og finder måske 30 tilfælde blandt dem.

LAD OS I STEDET se på noget lidt mere håndfast, nemlig antallet af indlagte og døde. Det er nemlig ikke tal, som umiddelbart påvirkes af myndighedernes politik. Først indlæggelsestallene, som kan findes hos den amerikanske sundhedsmyndighed CDC (Centers for Disease Control and Prevention). Her er det kumulerede antal indlæggelser opgjort i forhold til befolkningstallet. Væksthastigheden er klart aftagende. I løbet af de seneste 14 dage i opgørelsen har den daglige vækstrate været under en halv procent, altså langt, langt mindre end antallet af tilfælde vokser med:


Det kan selvfølgelig være, fordi det hele er lige ved at eksplodere, og at de mange nye tilfælde om nogle dage vil blive til mange nye indlagte. Det kan også være udtryk for, at testningen er i gang med at æde sig ind på mørketallet; man opdager flere og flere smittede på grund af den mere aggressive testpolitik – præcis som Trump hævder.

 

Det kan også være udtryk for, at testningen er i gang med at æde sig ind på mørketallet; man opdager flere og flere smittede på grund af den mere aggressive testpolitik – præcis som Trump hævder
_______

 

Dødstallene bliver ligeledes opgjort af CDC. Her er der grund til en vis forsigtighed, fordi man aldrig kan vide, hvor grundigt man i de enkelte lande og delstater tæller, endsige om der sker ændringer. Med det forbehold ser det daglige antal døde således ud (bemærk weekend-dykkene):



Også her er der jo en faldende tendens, om end faldet ser ud til at bremse op – og den seneste uge har der faktisk været en stigning.

Min konklusion: Det er for tidligt at sige, at USA som sådan har kontrol over situationen, og der er åbenlyst delstater, som ikke har fuld kontrol, fx Florida. Men for landet som helhed ser det faktisk ud til, at epidemien er ved at klinge ud, hvorfor præsident Trump vil få ret. Det indebærer naturligvis ikke, at der ikke er delstater, hvor der er grund til bekymring. Det indebærer heller ikke, at USA har håndteret epidemien særlig godt, og det indebærer slet ikke, at man ikke kunne have gjort det bedre. Det peger kun i retning af, at den nu er ved at klinge af.

 

Der er åbenlyst delstater, som ikke har fuld kontrol. Men for USA som helhed ser det faktisk ud til, at epidemien er ved at klinge ud, hvorfor præsident Trump vil få ret
_______

 

En enkelt interessant detalje i de amerikanske tal er i øvrigt fordelingen på racer – noget, man som en naturlig ting registrerer i USA. Korrigeret for forskellige i alderssammensætning ses indlæggelsestallene pr. 100.000 indbyggere her. , korrigeret for forskelle i alderssammensætning. Søjlerne viser fra venstre indianere og eskimoer (Alaska), sorte, hispanics, asiater og hvide:



Mit bud: Det er forskelle i boligstandard, vi ser slå igennem her. Indianere, sorte og hispanics er fattigere og bor tættere end hvide og asiater. Det giver større smittespredning. Vi har i Danmark set noget tilsvarende i tal for den geografiske fordeling af smitten; jeg skrev om det i RÆSON for to måneder siden.

Et par pluk fra nyhedsstrømmen i øvrigt: I Bergamo i Norditalien har vi fået en frisk demonstration af, hvor skrøbelig roen er. Der bliver holdt et bryllup, med 91 gæster. Efter den glade fest får brudens far det skidt og lader sig teste. Han er smittet, viser det sig, og han må indlægges. Myndighederne indleder smitteopsporingen, og det viser sig, at gæsterne var kommet rejsende fra det halve af landet, Alle er nu sat i karantæne.

Forleden glædede myndighedskonforme iagttagere i Sverige sig over, at over 90 pct. af svenskerne har T-celler, som reagerer på SARS-CoV-2; T-celler er en slags hvide blodlegemer, som bidrager til immunforsvaret. Man talte om noget, man kaldte ”T-celleimmunitet” og fabulerede over, om man nu måske alligevel kunne håbe på flokimmunitet.Debatten om de mange mennesker med T-cellereaktioner findes også i andre lande, og en hypotese er, at det er en ”krydsreaktion”. Det betyder, at det er andre former for coronavirus, fx almindelige forkølelsesvirus, folk reagerer på. I en ny videnskabelig artikel gør eksperter opmærksom på, at vi faktisk ikke ved ret meget om, hvad konsekvenserne er af at have en T-cellereaktion. Måske indebærer det et hurtigere og mildere forløb, hvis man bliver smittet – men ikke nødvendigvis immunitet. Faktisk kan man ikke udelukke, at forløbet bliver værre, end det ellers ville have været – fordi immunsystemet reagerer for svagt. Den videnskabelige artikel, jeg linker til, har detaljerne, men den hurtige, journalistiske version er, at de svenske myndighedskonforme eksperter og debattører glæder sig for tidligt og forenkler tingene for meget. ■

Præsident Trump optræder for først gang offentligt med en ansigtsmaske, under besøg på Walter Reed National Military Medical Center i Bethesda, Maryland, igår lørsdag 11/7 2020 [foto: Chris Kleponis/Ritzau Scanpix]