Global Aktion og NOAH: Jeppe Kofod vildleder debatten om handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene med misforståelser og udokumenterede påstande

Global Aktion og NOAH: Jeppe Kofod vildleder debatten om handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene med misforståelser og udokumenterede påstande

03.03.2021


EU og Mercosur-landene fra Sydamerika er efter 20 år nået frem til en handelsaftale, som nu blot mangler godkendelse af EU-landene. Der er bare et men, som Jeppe Kofod danser rundt om: Afskovningen i Amazonas, som allerede har været stigende de seneste år, vil ifølge franske Veblen-institut stige med yderligere 25 pct. om året de næste seks år, hvis Mercosur-aftalen godkendes.


Kommentar af Nikolaj Kornbech, Politik- og kampagnemedarbejder i Global Aktion og Ingvild Haukeland, Politik- og projektmedarbejder i Miljøbevægelsen NOAH

Den forestående handelsaftale mellem EU og handelsblokken Mercosur i Sydamerika – hvor der efter mere end 20 års forhandling nu ligger et færdigt udkast på bordet – har været genstand for massiv kritik fra begge sider af Atlanten. Den mest fremtrædende kritik handler om aftalens forventede effekt på afskovningen i Amazonas.

Afskovningen af Amazonas vil lægge yderligere pres på et af verdens vigtigste økosystemer, som i forvejen er i stor fare. Resultatet kan blive igangsættelsen af en klimatisk dominoeffekt, som vil låse os fast i uoprettelige og katastrofale klimaforandringer.

Alligevel er der hos udenrigsminister Jeppe Kofod og det danske erhvervsliv stor begejstring for aftalen. Kofod mener, at aftalen er et led i en “fair og bæredygtig” handelspolitik, fordi den giver “robuste håndtag” til at forhandle med Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) om bl.a. klimapolitik og menneskerettigheder.

Det påstås også, at aftalen vil løfte borgere i Mercosur-landene ud af fattigdom. Men disse påstande, og andre argumenter til fordel for Mercosur-aftalen, hviler på misinformation og udbredte misforståelser om konsekvenserne af handelsliberalisering, som vi vil gennemgå i denne kommentar.

 

Modsat sker der ingenting, hvis et land bryder Parisaftalen eller systematisk krænker arbejdstagerrettigheder – da skal staterne kun indgå i uforpligtende dialog
_______

 

Udenrigsministeren vildleder om aftalen
Den hyppigste vildledning er Kofods påstand om, at aftalen giver Danmark og EU “håndtag” til at påvirke Mercosur-landene, og i særdeleshed den brasilianske præsident Jair Bolsonaro, på deres klimapolitik og andre områder som fx arbejdstagerrettigheder. I realiteten undtager aftalen specifikt bæredygtighedskapitlet fra sanktionsmuligheder. For mens det teknisk set er korrekt, når Kofod i sit svar til Folketinget påstår, at alle aftalens dele er underlagt såkaldt tvistbilæggelse, er bæredygtighedskapitlets tvistbilæggelse i modsætning til resten af aftalen ikke bindende.

Det vil sige, at hvis der sker brud på aftalens handelsdel, kan landene pålægge hinanden sanktioner eller suspendere dele af aftalen. Modsat sker der ingenting, hvis et land bryder Parisaftalen eller systematisk krænker arbejdstagerrettigheder – da skal staterne kun indgå i uforpligtende dialog og undersøges af et ekspertpanel, som ikke kan sanktionere nogen part. Normalt er et håndtag noget, man drejer på, fordi det faktisk ændrer noget. Her er der vist højest tale om en snakkeklub.

Samtidig ser vi en systematisk underdrivelse af den forventede afskovnings omfang. I et andet svar til Folketinget påstår Kofod med henvisning til en analyse bestilt af EU-Kommissionen, at der ikke forventes en øget afskovning af Amazonas som følge af Mercosur-aftalen. Kofod undlader dog at nævne, at denne konklusion hviler på en antagelse om, at Brasilien vil genindføre tiltagene mod afskovning, som landet havde i perioden 2004 til 2014, hvor afskovningen også var faldende.

Siden 2014 har afskovningen i Brasilien dog igen været stigende, og siden valget af Bolsonaro er den eksploderet. Den brasilianske præsident har skåret miljøbeskyttelsesagenturet i Amazonas ned til ugenkendelighed og mener, at data fra hans egen regering om afskovningens omfang er løgn.

Bolsonaro er samtidig gået til angreb på Amazonas’ oprindelige folk, hvis kultur og livsgrundlag er truet af den accelererende afskovning. I 2019 alene steg afskovningen med 30 pct. og ramte sit højeste niveau i tolv år. Enten cherry-picker Kofod bevidst sine fakta for at få Mercosur-aftalen til at fremstå bedst muligt, eller også ligger hans evne til at vurdere den politiske udvikling i andre lande på et meget lavt sted.

 

Vi ved med sikkerhed, at aftalen liberaliserer handel med klimaskadelige produkter (…), og at denne handel vil skabe yderligere afskovning i Amazonas og samtidig sætte oprindelige folks menneskerettigheder under pres
_______

 

Misforståelser og udokumenterede påstande om frihandelens fordele
Foruden vildledninger om aftalens indhold og analyser af dens konsekvenser, er debatten om EU-Mercosur-aftalen præget af udbredte misforståelser om frihandelsaftaler generelt. Fx er det et velkendt argument, gentaget af bl.a. EU-parlamentariker Marianne Vind (S) og EU-Kommissionen, at Mercosur-aftalen særligt vil gavne små og mellemstore virksomheder i både EU og Mercosur. Der foreligger imidlertid ingen empirisk evidens for, at frihandelsaftaler skulle være særligt gavnlige for mindre virksomheder.

Tværtimod fandt et studie fra 2017 i tidsskriftet International Organization en markedskoncentrerende effekt af USA’s frihandelsaftaler, mens UNCTAD, FN’s konference for handel og udvikling, i deres årlige rapport fra 2018 primært identificerede negative konsekvenser for små og mellemstore virksomheder. De konkluderede, at bølgen af handelsliberalisering, som startede i 90’erne, først og fremmest har gavnet store multinationale virksomheder.

Vi hører også ofte, at Mercosur-aftalen vil bekæmpe fattigdom. Underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen udtalte fx i P1 Morgen, at aftalen vil løfte ‘tusindvis af brasilianere ud af fattigdom’. Dette ‘ved vi’ ifølge Thagesen fra lignende aftaler. Men på trods af omfattende handelsliberalisering de sidste 40 år er det kun Kina og en række Sydøstasiatiske lande, som har reduceret deres fattigdom.

Disse lande har aktivt benyttet sig af protektionistiske politikker til at opbygge en konkurrenceevne på det internationale marked. Hvis man ser bort fra Kina, har niveauet af global, ekstrem fattigdom været konstant, siden opgørelserne begyndte i 1981. At handelsliberalisering løfter mennesker ud af fattigdom, er i strid med de sidste 40 års erfaringer.

Dette er en række eksempler på den misinformation, som florerer i debatten omkring EU-Mercosur-aftalen, og som hjælper aftalens fortalere med at få Danmark til at godkende aftalen. Fakta er i stedet som følger: Vi ved med sikkerhed, at aftalen liberaliserer handel med klimaskadelige produkter som oksekød, soja og fossilbiler, og at denne handel vil skabe yderligere afskovning i Amazonas og samtidig sætte oprindelige folks menneskerettigheder under pres.

Vi ved også, at Mercosur-aftalen ikke tilfører nogen sanktionsmekanismer til at håndhæve Parisaftalen eller andre bæredygtighedshensyn. Hvis regeringen, Dansk Industri og andre fortalere ikke anerkender dette, risikerer Danmark at træffe en katastrofal beslutning på baggrund af misinformation og vildledning af Folketinget. Det må for alt i verden ikke ske. ■

 

Danmark risikerer at træffe en katastrofal beslutning på baggrund af misinformation og vildledning af Folketinget. Det må for alt i verden ikke ske
_______

 




Nikolaj Kornbech (f. 1996) er ba.scient.pol og arbejder med politik og kampagne for Global Aktion. Han er desuden kandidatstuderende og forskningsassistent på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, hvor han undersøger international politik omkring teknologiske virkemidler mod klimakrisen. Nikolaj er forhenværende arrangør og talsperson for Folkets Klimamarch.

Ingvild Haukeland (f. 1991) er cand.scient.pol og politik- og projektarbejder for miljøbevægelsen NOAH. Hun arbejder med international handelspolitik og samarbejder desuden med latinamerikanske miljøbevægelser med henblik på at styrke råderummet for demokratisk deltagelse, som oplever stigende repressalier under coronapandemien.

ILLUSTRATION: Jeppe Kofod i debat i forberedelse til G20-topmøde, 5. juli 2017 [Foto: European Union 2017/European Parliament]